Indlæg tagget med Musik

Brødristeren

26. juni 2016

Jeg er normal, normal, jeg styrter rundt som en gal – synger Rebecca Brüel, en af de bedste kvindestemmer i halvfjersernes rock,  på Jomfru Ane Bands eponyme album. Et eksempel på et album, der siden udgivelsen på vinyl, har været svær at få fingre i, hvis man ikke ville ud på det grå second-hand-marked for vinyler. Ganske vist er pladen genudgivet på CD i den grønne boks i serien Dansk Rock Historie. Men – som en musikelsker skriver på nettet – så mangler vi  en CD-genudsendelse af Jomfru Ane Bands musikalske arv. Lige som vi mangler genudgivelse af Demos-plader, Furekåben, De fortabte Spillemænd og flere andre repræsentanter for tressernes og halvfjerdsernes musikalske opbrud i beatmusikken. Jeg drømmer om et dansk svar på svenskernes Progglådan, der i en stor boks samlede meget af den progressive beatmusik, der blev skabt dengang og lagde et musikalsk bagtæppe for min generation. Det er ikke for sent, selv om CD-mediet har set bedre tider.

Ja, kære læser, jeg gentager mig selv – sådan er det, når man er nostalgisk og har skrevet mere end 10.000 blogindlæg… Og jeg holder MEGET af Jomfru Ane Band.

Gem

30 år: Steve Winwood – Back in the high Life

25. juni 2016

30 år er gået siden britisk rocks Wunderkind Steve Winwood fik et fortjent comeback som solokunstner med det storsælgende album Back in the high Life.

Hair – 1971 – Danmark

25. juni 2016

På DR-tv kører der en lille serie med titlen Husker du… Og i går gjalt det året 1971. Som regel er indslagene i serien en på enhver måde kulørt omgang ruskomsnusk uden nogen større historisk ordningsprincip. Mest af alt ligner afsnittene en ungdommelig scapbog.

Men alligevel kan der jo slippe noget interessant med i gryden. I går var der således et relativt langt afsnit om musicalen Hair, der efter at have lagt USA og storbyer rundt omkring på kloden kom til Danmark, hvor den blev opført i Cirkusbygningen i København. Og to af de medvirkende dengang – brødrene Jørgen og Niels “Noller” Olsen – fortalte om, hvordan netop denne musical blev den dør, der førte dem ind i en tilværelse som kendte musikere. Og musicalen var et springbræt for mange andre kunstnere. Fra dansktopsangerinden Annette Klingenberg, over Eddie Skoller, Ina Løndahl og Jannie Høeg. Og musikken kom selvfølgelig på LP – og med en helt tidstypisk nøgen Birte Tove på forsiden som hippiepige med det amerikanske flag som eneste klædningsstykke. Det underlige er, at pladen vist aldrig er blevet genudsendt på CD. I hvert fald har jeg søgt med lys og lygte på nettet – uden resultat. Dermod er der flere eksemplarer af den oprindelige 33″ til salg – second hand. Jeg synes, pladen fortjener en genudgivelse med hele udtrækket.

Bobby synger Tim

24. juni 2016

bobby darin the very best of front

En renæssancesjæl i en verden af plastik, kaldte Bob Dylan sangskriveren Tim Hardin.  Store anerkendende ord fra kollega til kollega. Og Hardin var også en ener som sangskriver og sanger. En særlig skrøbelig følsomhed, der smeltede næsten fuldkomment sammen, når Hardins stemme tog sig af Hardins ord. Og sådan var det, indtil Hardin lod heroinen berøve ham det følelsesregister, som sangene udsprang af. Og måske var det netop Hardins særlige emotionelle udsathed og mørke, der fik Bobby Darin til at tage ham til sig som priviligeret sangskriver. For Darin – Walden Robert Cassotto som han egentlig hed – var fra barnsben et skrøbeligt menneske. Som barn fik han gigtfeber og en hypokondrisk optagethed af helbredet med i købet. Og han døde allerede som 37-årig i 1971 efter en stor hjerteoperation.

Bobby Darin var en af de mange Bobbyer, der huserede i amerikansk pop sidst i halvtredserne og ind i tresserne. Men hans skrøbelige sind og følsomhed gjorde, at han skilte sig lidt ud fra de andre pop-Bobbyer. Og hans fortolkninger af Tim Hardins sange kommer meget tæt på ophavsmandens.

Gem

Gem

Bruce og lyden

23. juni 2016

Rocken har altid været plaget af dårlig koncertlyd. Sådan har det været, siden denne musikform for alvor kom frem i halvtredserne og tresserne. Dårlige lokaler, der var bygget til helt andre formål end musik, blev rammen om rocken. Og sådan er det fortsat. Bruce Springsteen kom forbi det københavnske fodboldtempel Parken – og endnu engang var musikken offer for dårlige lydforhold. Og det er lidt et paradoks, at det skal være sådan, i en tid, hvor musikken – herunder rocken – mere end nogensinde før er afhængig af den offentlige optræden. Pladesalg er ikke længere noget ret mange kan leve af, streamingtjenesterne er vor tids udbyttere af sangskrivning og musik og Youtube bedrager ligefrem rettighedshaverne ved ikke at ville indgå rigtige betalingsaftaler med kunstnere og rettighedshavere. Så derfor er offentlige optrædener vejen – levevejen – for mange.

Det er en gåde for mig, at man – og det vil ikke mindst sige koncertarrangørerne – ikke for længst har afskrevet Parken som et koncertsted. Det er en hån mod musikken og mod kunstnerne . I dette tilfælde Bruce Springsteen, hvis musik i den grad indbyder til  uforstyrret indlevelse og fordybelse.

Da jeg var til koncert i Parken – for første og sidste gang.

Bruce Springsteen and the E Street Band – “This Land Is Your Land” (Woody Guthrie cover) from Consequence of Sound on Vimeo.

Gem

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Side 2 af 2.12312345678910...Sidste »