Indlæg tagget med Musik

En saxofon blev tavs

21. oktober 2014

Saxofonen, der er med til at løfte Gerry Raffertys største hit “Baker Street” op som pophymne, er forstummet. Raphael Ravenscroft, der spillede saxofonen – og i øvrigt var irriteret over, at den ikke stemte helt – er død af et hjertetilfælde, kun 60 år. Tak for tonerne Raphael.

Northern Soul – nu som film

21. oktober 2014

Jeg har flere gange tidligere omtalt fænomenet “northern soul”, altså britternes dyrkelse af obskure soulsingler fra tresserne og halvfjerdserne. Og The Independent kan berette, at fænomenet er mere populært end nogensinde før. Northern Soul er ikke kun en musikinteresse, men har over årene udviklet sig til en ungdomsbevægelse og -subkultur på linje med halvtredsernes Teddy Bears, tressernes Mods og halvfjerdsernes Punks. En bevægelse, der defineres af musikken, men også af tøjet og ikke mindst fællesskabet om dansen.

Og nu er der så lavet en low budget film, der fortæller om fænomenet. Den er i de britiske biografer nu. Om den nogensinde kommer her til landet er tvivlsomt, men den kan også fås på dvd og blue-ray fra og med denne uge. Der er også kommet en 3-cd-boks med soundtrack fra filmen – med nogle af de allerbedste northern soul-skæringer….

Led Zeppelin og plagiarismen

20. oktober 2014

Træerne vokser ikke ind i himlen, siger en gammel talemåde. Og medlemmerne af Led Zeppelin må sande disse ord i disse dage, hvor de har tabt en retssag om rettighederne til en af deres (?) mest kendte sange “Stairways to Heaven”. Det juridiske slagsmål, der slet ikke er færdig endnu, drejer sig om, hvorvidt Led Zeppelin har lånt lidt for ukritisk fra orkesteret Spirit og deres sang “Taurus”. Det er som bekendt ikke første gang Zeppelinerne har fået ørerne i maskinen, når det drejer sig om at gøre afbigt for de toner, man har lånt fra andre, bl.a. en hel del bluesmusikere. Og i mine ører er der ingen tvivl om, at Jimmie Page og Co. har lyttet til Spirit. Men det gør nu ikke deres musik ringere…

 

 

Capac anbefaler: Much taller than on the internet

20. oktober 2014

Bag titlen på minialbummet og navnet gemmer sig sanger og sangskriver Peter Kingsbery og guitarist, producer m.m. Morten Umpff. De to fandt sammen i et samarbejde omkring orkesteret Cock Robin, som Kingsbery er involveret i, og det førte til et sangskriversamarbejde, der nu altså er resulteret i en plade, et mini-album eller en forvokset ep.

Og måske er det ikke helt overraskende, at musikken på pladen rammer et krydsfelt mellem Kingsberys melodiøse, ørebesnærende vokalpop og Morten Umpff nærmest avantgardistiske lydmageri, som jeg tidligere har omtalt her i bloggen. Produktet er en slags indiepop, der både rækker ud efter popøret, der er for fals for en god melodi, et godt omkvæd eller lignende, og efter den lytter, der gerne vil have singe forventningers grænser udfordret lidt. Hermed anbefalet.

Much taller than on the internet. Mabel the Label. Udkommer d. 29. oktober (digitalt)

Capac anbefaler: Colfach – The Ocean

19. oktober 2014

På det dybblå cover til Colfachs tredje albumudgivelse The Ocean kæmper bølger med musikinstrumenter som banjo, klaver og ukulele om betragterens opmærksomhed. Og det er ikke tilfældigt, for Colfach har denne gang alliereet sig med illustratoren Rikke Larsen, der ikke alene har stået for det smukke blå cover, men også er blevet inddraget i skabelsen af tekst og musik. Og dette særlige samarbejde har sikkert befordret synergien mellem albummets visuelle fremtræden og den musik, der strømmer fra vinylens riller og cd’en laserspor.

Sangene på pladen, som alle er skrevet af forgrundsfigur Jesper Colfach, er præget af lyden af akustiske instrumenter som guitar, banjo, ukulele, mandolin osv. Og det forklarer sikkert, at man allerede fra de første toner af den indledende titelsang “The Ocean” får tankerne hen på ikke kun moderne folk, men også country and western. Men ved nærmere gennemlytning af pladen, så er det en anden side af musikken, der dominerer: Der er tale om ni meget iørefaldende, modne popsange af den slags, der langsomt og behageligt sniger sig ind lytteren og vinder ved hvert genhør. Tidløse popsange om længslen mod det store blå hav og andre følelser og lidenskaber i et omskifteligt liv.

Jesper Colfach håndterer selv forsang, guitarer, ukulele og synthezisers og får kompetent hjælp af Morten Husted på bas, guitarer, banjo, backingvokal og meget andet, Søren Jakobsen på trommer, slagtøj, glockenspiel og sampling og – hønen i kurven – Sørine Bager, der tilfører sangene en velgørende feminin vokal. Og denne kerne suppleres af Maja Freese (cello på to af sangene), Emma Marie Poulsen (harpe på et nummer, “Will it fade away”), Jørgen Eluf (trompet på “We won’t stop”). Og tilsammen har det skabt en lydunivers, hvor de enkelte sange både har deres eget lydbillede, men samtidig smelter sammen i et homogent og afrundet popunivers med overtoner af folk, country og andet godt fra de musikalske rødder, der præger vor tids lydbilleder. Det er et regulært popalbum med streg under album. Selv om pladen ikke formelt fremstår som et conceptalbum, så er det som albumhelhed, den har sin store styrke. Selv om der er potentielle radiohits på pladen, så fungerer den bedst som en helhed. Hermed anbefalet alle med flair for god, gedigen pop.

Colfach. The Ocean. Produceret af: Morten Husted og Colfach. Colfach Music. Udkom den 1. september

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...