Der er bands, der aldrig rigtig “fornyr” sig eller kaster sig ud i eksperimenter, der fører bort fra den afstukne vej, det nu engang kører på. Og sådan er det med Status Quo, der siden tresserne, har holdt fast i en elementær rock, der altid har virket efter hensigten: fået folk på dansegulvet, først par sammen, solgt mange plader osv. Og ikke et eneste ondt ord skal Status Quo høre fra mig af den grund. – Her er de i en lille koncertoptagelse fra 1970.
Kom, godtfolk og skidtfolk,
kom alle som én,
for vandene stiger
og tiden er sen,
og snart er I våde
til marv og ben.
Er der nogetsomhelst
I vil redde
må I hellere svømme,
før I synker som sten
Det er TIDERNE DER SKIFTER.
[Bob Dylan i Poul Borums gendigtning fra 1969, Ny amerikansk poesi]
I dag er jeg blevet et år ældre. Og jeg sender mine tanker til mine venner fra den syriske by Aleppo, der i disse timer er faldet i hænderne på regeringsmagten og dens allierede. Jeg håber, det internationale samfund for en gangs skyld vil vise, hvad det formår, og sikre, at de sidste overlevende indbyggere i sikkerhed kan komme ud af byen – inden besættelsestropperne gør det til et veritabelt slagtehus.
“You know, everybody makes a big deal about the Sixties,… “The Sixties, it’s like the Civil War days. But, I mean, you’re talking to a person who owns the Sixties. Did I ever want to acquire the Sixties? No. But I own the Sixties – who’s going to argue with me? … I’ll give ’em to you if you want ’em. You can have ’em.” [Bob Dylan]
Vi vaknade ovan molnen
och det ver trettio grader kallt
Två flyktingar som lämnade staden
två rymlingar som flytt från allt
Vi hade barnen i sängen och bäcken som brusade
och vi svävade fram över bergen
Vi var rebeller
rebeller i ett helt annat Sverige
åh Gud, vi var unga och stolta
och norrskenet flammade blått
över Jorden som var ett mysterium
och vi sov i vårt tysta slott
Ibland går jag genom huset från rum till rum
och allt är som det alltid vart
Vi var rebeller
i det där huset finns vi alltid kvar
När vi försökte vara vad vi inte är
http://www.lyricsofsong.com/w/kimkpq
när vi tog plats i samhällsspektaklet
När vi försökte vara som dom andra
då förrådde vi själva miraklet
Då blev vi fiender, då blev vi främlingar
Då blev vi hårda och stängda för varann
Det var inte jag som lämnade dej eller du mej
vi förlorade, dom vann
Jag går förbi den där platsen i regnet
där människor rusar förbi
Skotten ekar ännu som vattenringar
i det land som vi lever i
Du kan stanna i sorgen eller ta dej därifrån
vill du leva finns bara ett svar
Vi var rebeller
och vi är det än ïdag
åh Gud, vi var unga och stolta
och norrskenet flammade blått
över Jorden som var ett mysterium
och vi sov i vårt tysta slott
Ibland går jag genom huset från rum till rum
och allt är som det alltid vart
Vi var rebeller
i det där huset finns vi alltid kvar
När vi försökte vara vad vi inte är
http://www.lyricsofsong.com/w/kimkpq
när vi tog plats i samhällsspektaklet
När vi försökte vara som dom andra
då förrådde vi själva miraklet
Då blev vi fiender, då blev vi främlingar
Då blev vi hårda och stängda för varann
Det var inte jag som lämnade dej eller du mej
vi förlorade, dom vann
Jag går förbi den där platsen i regnet
där människor rusar förbi
Skotten ekar ännu som vattenringar
i det land som vi lever i
Du kan stanna i sorgen eller ta dej därifrån
vill du leva finns bara ett svar
Vi var rebeller
och vi är det än ïdag
åh Gud, vi var unga och stolta
och norrskenet flammade blått
över Jorden som var ett mysterium
och vi sov i vårt tysta slott
Ibland går jag genom huset från rum till rum
och allt är som det alltid vart
Vi var rebeller
i det där huset finns vi alltid kvar
När vi försökte vara vad vi inte är
http://www.lyricsofsong.com/w/kimkpq
när vi tog plats i samhällsspektaklet
När vi försökte vara som dom andra
då förrådde vi själva miraklet
Då blev vi fiender, då blev vi främlingar
Då blev vi hårda och stängda för varann
Det var inte jag som lämnade dej eller du mej
vi förlorade, dom vann
Jag går förbi den där platsen i regnet
där människor rusar förbi
Skotten ekar ännu som vattenringar
i det land som vi lever i
Du kan stanna i sorgen eller ta dej därifrån
vill du leva finns bara ett svar
Vi var rebeller
och vi är det än ïdag
“You’re allowed to be pretty and cute and sexy. But don’t act too smart. Don’t have an opinion that’s out of line with the status quo, at least. You are allowed to be objectified by men and dress like a slut, but don’t own your sluttiness. And do not, I repeat, do not, share your own sexual fantasies with the world.
“Be what men want you to be, but more importantly, be what women feel comfortable with you being around other men. And finally, do not age. Because to age is a sin. You will be criticised and vilified, and you will definitely not be played on the radio.”
I forbindelse med uddelingen af de såkaldte Billboard Awards holdt Madonna en tale, hvor hun gik i kødet på musikbranchens åbenlyse sexisme og misogyne behandling af kvinder i branchen. Og hvem andre end Madonna har formatet til sådan at udstille branchen? Hun er succesfuld, hun er kvinde og hun er en aldrende sådan… Så ville det være rart at Beonce og alle de yngre syngesild ville følge hendes eksempel og gå i flæsket på den mandsdominerede, mandschauvinistske musikbranche. Kom nu piger.
Næppe er Nobelprisfesten overstået, før budskabet om Bob Dylans optræden i Sverige i april måned 2017 er en realitet. To koncerter i Stockholm (Waterfront) og en på Sparbanken Arena i Skåne. Han kommer tæt på, men kommer han nærmere?
Jeg nåede lige at poste ovenstående, da en lille nyhed tikkede ind fra Gaffa:
Bob Dylan giver endnu engang sine danske fans mulighed for en stor oplevelse, når han til april kommer til København og spiller koncert på Operaens Store Scene sammen med sit band to aftener i træk. Det sker torsdag den 6. og fredag den 7. april.
Billetsalget starter på onsdag 14. december kl. 10.00
Den amerikanske ambassadør i Sverige Azita Raji fik fornøjelsen af at læse Bob Dylans tale til Nobelprisfestens deltagere. Og talen gør enhver spekulation om Dylans motiver for ikke at være til stede til skamme – og talen giver også et klart billede af, hvem Dylan er som kunstner. Et fint billede, præget af både ydmyghed og selvbevidsthed.
Og teksten :
Navnet siger sikkert kun de færreste noget. Herb Hardesty. Men lyt til Fats Dominos “I’m walking”, “My blue heaven”, “Ain’t that a shame”. “Let the four winds blow” og flere til – og lyt til saksofonspillet. Hvordan det lyrisk farver Dominos medrivende og iørefaldende rock’n roll. Og læg hertil, at Hardesty stod bag Fats i næsten 50 år. Det er nok til at fortjene en plads på rockstjernernes firmament. En lille stjerne, men dog en stjerne. Hardesty spillede også for andre store navne, fx Little Richard, Frank Sinatra og Tom Waits. Han døde af kræft i en fremskreden alder af 91 år.
Â
Ja, Patti snublede lidt i Dylans ord, da hun sang “A hard rain’s gonna fall” ved Nobelfesten. Og måske er det blot en understregning af den betydning, Dylans tekster har for samtiden?!
I dag udkommer The Doors London Fog 1966, der bringer os tilbage til dengang, hvor Jim Morrison, Ray Manzarak, Robby Krieger og John Densmore endnu ikke var blevet store, men optrådte på et meget ydmygt sted, en lille bar kaldet The London Fog på Sunset Strip, få meget fra det mere kendte Whisky a Go Go. Der er tale om de tidligste, kendte optagelser med Morrison og Co. Optagelser, der først for nylig er blevet (gen)opdaget og kommer til at markere 50 åre for bandets store gennembrud – i 1967. Koncerten er optaget samme år som bandet indspillede deres debutalbum, der netop udkom i januar 1967. En blanding af gamle bluesnumre og et par rigtige Doors-sange. Et indblik i bandets formative år, 1966. Desværre kommer udgivelsen i første omgang kun i en såkaldt limited version, bestående af en vinylplade og en CD. Men det kan jo være, der bliver lavet om på det siden hen.
I dagens nyhedsstrøm kan man læse om rejsefirmaet TUI (der indtil for nylig hed Star Tour). TUI har trukket sine annoncer væk fra internetavisen Den Korte Avis, der drives af ægteparret Karen Jespersen og Ralf Pittelkow. TUI følger dermed i fodsporet på storbanken Nordea, der gjorde det samme forleden. TUIs pressechef begrunder fravalget af Den Korte Avis med følgende ordvalg:
– Det har vi valgt at gøre, fordi vi gerne vil være en virksomhed, som signalerer, at der skal være plads til alle, og de værdier, som Den Korte Avis står for, harmonerer langt fra med det, siger Nikolai Johnsen.
Og af DRs interview med Johnsen fremgår det, at det dybest set handler om Den Korte Avis’ holdninger til indvandrere og flygtninge: “- Den Korte Avis har i lang tid slået sig op på at have en masse forskellige nyheder, som er mere eller mindre løgnehistorier eller det pure opspind om indvandrere, og det harmonerer simpelthen ikke med det, vi står for, og de værdier vi gerne vil signalere.”. Stillet over for spørgsmålet om, hvorvidt firmaet ikke derved kommer til at blande sig i den politiske debat, svarer Johnsen: “- Det er politisk, hvis vi vælger at blive der, og det er også politisk, hvis vi vælger at trække os ud.”. Annoncering eller ikke-annoncering, begge dele er politiske handlinger i følge TUIs pressechef. En ikke uvæsentlig pointe i denne sammenhæng.
Den Korte Avis reagerede pronto på Nordeas boycot af avisen under overskriften Den Korte Avis er offer for et fuldstændig uhørt angreb på ytringsfriheden i Danmark. Jespersen og Pittelkow noterer sig, at Nordeas handling har sat gang i en veritabel kampagne rettet mod den lille avis. En række andre firmaer – herunder TUI – har fulgt efter storbanken Nordea og afmeldt deres annoncer. For Jespersen og Co. handler det ikke om annoncekroner, men om, at virksomhederne er ude i “en politisk aktion”. De skriver:
“Det står naturligvis enhver virksomhed frit for, hvor den vil annoncere. Men de pågældende virksomheders begrundelse for at stoppe deres annoncering udgør en af de alvorligste trusler mod ytringsfriheden, vi har set her i landet i mange år.”
Hvordan kan vi forklare dette paradoks, at virksomhederne kan annoncere hvor de vil, men hvis de stopper sådan som Nordea m.fl. har gjort, så er det et angreb på ytringsfriheden?! Jo, virksomhedernes annonceringsfrihed bliver en trussel mod ytringsfriheden, når virksomhederne ytrer sig om baggrunden for (ikke)annonceringen. Hvis virksomhederne som sådan ytrer sig frit, er det en trussel mod ytringsfriheden. Den Korte Avis langer ud mod de ‘politiserende virksomheder’.
Selv om jeg ikke har noget som helst til overs for de to frafaldne venstreorienterede politikere Jespersens og Pittelkows højrepopulistiske internetorgan, og selv om deres kamp let kan forveksles med Davids kamp mod Goliath, så mener jeg, at de faktisk har en vigtig pointe i deres kritik. Nemlig at virksomhedernes aktion anfægter ytringsfriheden. Problemet er, at ytringsfriheden som vi kender den fra fx Grundlovens § 77 eller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (artikel 10) gælder den enkelte borger. Der er ikke tale om fx store virksomheder, der agerer som et subjekt med meninger og holdninger.
Og lige præcis dette forhold – at virksomheder – agerer som subjekter for ytringsfrihedens er en tendens, der bliver mere og mere tydelig i vor tid. Hvad enten det er kaffefirmaet Starbucks, der bortcensurerer Bruce Springsteen på grund af en sang om sex, eller det er Facebook eller Apple, der bortcensurerer brugernes posteringer af nøgenhed, så er der tale om samme fænomen: At kapitalistiske virksomheder optræder som agenter på den scene, vi kalder ytringsfrihed. Og det udgør en trussel mod ytringsfriheden, som vi har kendt den.
Det er bekymrende, når virksomheder begynder at politisere på denne måde, fordi de har en hel anden (økonomisk) magt end den enkelte borger har. Og man kan se det som værende et udtryk for, hvordan kapitalismen breder sig til områder, som den tidligere har holdt sig ude af. Men, og det er vigtigt at forstå – hvilket Den Korte Avis tydeligvis ikke gør – virksomhedernes politiseren sker ud fra det samme gamle motiv: profitmotivet. TUI bekymrer sig ikke om indvandrere og flygtninge på anden måde end som potentielle kunder, man kan tjene penge på. Og det samme gælder Nordea og de andre virksomheder.
Den lille sag om annoncerne i Den Korte Avis kan se bagatelagtig ud i den store nyhedsstrøm, der skyller hen over os dagligt. Men den er et tegn – et symptom – på hvordan kapitalen underlægger sig politiken i disse år. How capital captured politics, som den slovenske filosof Slavoj Zizek pointerede i forbindelse med Wikileaks offentliggørelse af papirerne omkring de såkaldte TISA-forhandlinger.
Den Korte Avis har altså fat i noget, men som frafaldne venstreorienterede formår de desværre ikke længere at se perspektivet i deres egen kritiske pointe. I stedet forsøger de at gøre det til en højrepopulistisk kamp mellem “en hovedstrøm i samfundsdebatten”, som Jespersen og Pittelkow bilder sig ind at repræsentere, og “et klart mindretal”, bestående af de firmaer og personer, der boycotter annonceringen i den lille avis. Og dermed bliver Den Korte Avis’ kritikpunkt reduceret til et slag i luften.
——————-
Og til slut lidt indoktrinering…
Og så kan man i dag læse, at Rolling Stones har indtaget den britiske hitlistes top med deres nye album Blue and lonesome. Og at det er 20 år siden, det skete sidst med albummet Voodoo Lounge. Forklaringen er ret enkel, tror jeg. Stones er bedst, når det har et solidt greb om deres musikalske rødder.
Stille sagde Bob: Dette er begyndelsen på alt det, jeg altid har vidst. Jeg bliver stor.
(Bob Dylan til Suze Rototo i 1961)
I aften hædres Bob Dylan som omsider med Nobels litteraturpris – selv om han som omtalt ikke er til stede in persona. Det er ikke første gang, nogen modtager prisen in absentia, så det går vi let hen over. Det vigtigste er, at Dylan med modtagelsen af prisen får en blåstempling af sine sange af the Establishment – en blåstempling, vil jeg mene, der kaster et blåligt skær over hele populærmusikkens tekstunivers og tilbage på forgængerne, som fx Woody Guthrie og bluesmusikerne.
Et nyt album er på vej fra Circa Waves, hvis debut jeg anbefalede tilbage i marts måned 2015. Og singleforløberen tyder på, at de heldigvis holder fast i udgangspunktet: frisk, energisk, til tider voldsom, indiepoprock med klare forbindelsestråde tilbage til punken og alle de tråde, der løber sammen der.
