Indlæg tagget med Musik

Lydia Loveless ved skrivebordet

2. juli 2014

Den 23-årige Lydia Loveless har med sin upolerede country-blues-rock gjort varigt indtryk på denne bloggerkugle. Ikke mindst hendes tekster, der trækker på en lang hedonistisk tradition i den Vesterlandske digtekunst, overbeviser om, at den unge dame har noget at byde på og vil være værd at følge i tiden fremover. Her er hun i en ubarberet udgave fra NPRs Tiny Desk Concert.

Og her er hun i en anden lige så rå optagelse…

Og en CIMU Session optagelse (CIMU: Columbus Indie Music Union)

Reverend Shine Snake Oil Co. – The Candidate

2. juli 2014

“Det gode band står til halsen i den amerikanske musiktradition og spiller en fuldfed rock, der er tilsat en række naturlige tilsætningsstoffer i form af blues og garagerocklyd. Det bliver allerede tydeligt i det første nummer “The Candidate”, hvor Pratts rå, hæse, rustne stemme er omgærdet af en huggende guitar og en fræsende mundharmonika, der trækker direkte på bluestraditionen”. Sådan skrev jeg, da jeg for nylig anbefalede det lille nye album fra bandet med det imponerende navn Reverend Shine Snake Oil Co. Og nu er de her så med videoen, der med al ønskelig tydelig beviser, at det er sandt, hvad jeg skrev.

 

Det gode band står til halsen i den amerikanske musiktradition og spiller en fuldfed rock, der er tilsat en række naturlige tilsætningsstoffer i form af blues og garagerocklyd. Det bliver allerede tydeligt i det første nummer “The Candidate”, hvor Pratts rå, hæse, rustne stemme er omgærdet af en huggende guitar og en fræsende mundharmonika, der trækker direkte på bluestraditionen – See more at: http://www.capac.dk/wordpress/?p=21334#sthash.jDsc85kQ.dpuf
Det gode band står til halsen i den amerikanske musiktradition og spiller en fuldfed rock, der er tilsat en række naturlige tilsætningsstoffer i form af blues og garagerocklyd. Det bliver allerede tydeligt i det første nummer “The Candidate”, hvor Pratts rå, hæse, rustne stemme er omgærdet af en huggende guitar og en fræsende mundharmonika, der trækker direkte på bluestraditionen. – See more at: http://www.capac.dk/wordpress/?p=21334#sthash.jDsc85kQ.dpuf
Det gode band står til halsen i den amerikanske musiktradition og spiller en fuldfed rock, der er tilsat en række naturlige tilsætningsstoffer i form af blues og garagerocklyd. Det bliver allerede tydeligt i det første nummer “The Candidate”, hvor Pratts rå, hæse, rustne stemme er omgærdet af en huggende guitar og en fræsende mundharmonika, der trækker direkte på bluestraditionen. – See more at: http://www.capac.dk/wordpress/?p=21334#sthash.jDsc85kQ.dpuf

Også spindesiden bliver ældre: Debbie “Blondie” Harry – 68

1. juli 2014

280879710569.jpg

Det er på tv – Woodstock-dagbøgerne

29. juni 2014

DR fortsætter med at kræse lidt for musikfolket her i fodboldland. Efter Stones og Hendrix, gælder det i dag – på DR K – Twiggy, Beatles, Johnny Cash, The Doors, John Cage og Dagbog fra Woodstock i tre dele. Jeg har tidligere omtalt Woodstock Diaries, der byder på en række fine optagelser med flere at kunstnerne fra den berømte festival. Skynd dig lidt – det begynder kl. 14:25 og varer til klokken 17:20. Og har du ikke fået nok af den periode, så kan du fortsætte med den fine franske dokumentar 68, der giver et stemningsfuld billede af det sagnomspundne, mytologiserede år 1968. Den har jeg også omtalt tidligere, men kan ikke lige finde omtalen blandt mine efterhånden 9000 indlæg. Sorry.

Jimi Hendrix på skærmen

27. juni 2014

Har man ikke fået musik nok efter de to nedenfor omtalte film med Rolling Stones, kan man kl. 23:40 fortsætte videre til DR K og se dokumentarfilmen Portræt af Jimi Hendrix (originaltitel: Hear a train a coming), der stammer fra den fine series American Masters (PBS)

Filmen introduceres sådan på DRs hjemmeside: Portræt af den legendariske guitarist Jimi Hendrix med hidtil usete koncertoptagelser og hjemmevideoer optaget af Jimi Hendrix selv og trommeslageren Mitch Mitchell, gamle fotos, tegninger, breve og interview med kvinderne i Hendrix’ liv, familie, venner og bandlemmerne Noel Redding, Mitch Mitchell, Billy Cox og lydteknikeren Eddie Kramer og musikere som Paul McCartney, Steve Winwood, Vernon Reid m.fl.

Er der noget at betænke sig over? Nej, vel!

Opdatering: Foranlediget af Jans velkomne, kritiske kommentar (se kommentarfeltet), så har jeg researchet lidt på denne dokumentar af Bob Smeaton. Filmen er – som så meget andet af det, der er udgivet med og om Hendrix efter hans død – autoriseret af “boet” efter Hendrix og kontrolleret af Hendrix’ berygtede stedsøster Janie, der er kendt for at være temmelig umedgørlig. Fx har Andre Offstage, der laver den biografiske film All is by my side om Hendrix, ikke fået lov til at bruge noget som helst af Hendrix’ musik i filmen…

Det er klart, at hele problematikken om tiden efter Hendrix’ død stort set ikke berøres i Hear my train a coming, hvis man ser bort fra den obligatoriske lobhudling af Hendrix’ påståede genialitet. Men den slags begrænsninger har altid været en betingelse for biografimagere. Og jeg mener ikke, at det ændrer væsentligt ved Smeatons dokumentariske kvaliteter. Boet efter Hendrix og stedsøster Jeanie sidder ikke inde med Sandheden om Hendrix. Hear my train a coming er – som enhver biografi vil være – på godt og ondt en fortolkning af et levet liv, og som sådan har den styrker og svagheder. Syrken ligger i det billede andre – fx Paul McCartney og Steve Winwood – giver af musikeren Hendrix. Svaghederne omfatter så fx det, der ikke bliver fortalt fx om Hendrix’ familieforhold og boets tvivlsomme forvaltning af hans jordiske gods.

Men selv på de præmisser mener jeg stadigvæk, det er en absolut seværdig dokumentar, som enhver med interesse for Hendrix’ musik bør unde sig selv at se. Men selvfølgelig – som altid – med kritiske øjne. Og med den tilføjelse in mente, at man får den bedste forståelse af kunstneren Hendrix ved at lytte til hans musik…

Har man ikke fået musik nok efter de to nedenfor omtalte film med Rolling Stones, kan man kl. 23:40 fortsætte videre til DR K og se dokumentarfilmen Portræt af Jimi Hendrix (originaltitel: Hear a train a coming), der stammer fra den fine series American Masters (PBS)

Filmen introduceres sådan på DRs hjemmeside: Portræt af den legendariske guitarist Jimi Hendrix med hidtil usete koncertoptagelser og hjemmevideoer optaget af Jimi Hendrix selv og trommeslageren Mitch Mitchell, gamle fotos, tegninger, breve og interview med kvinderne i Hendrix’ liv, familie, venner og bandlemmerne Noel Redding, Mitch Mitchell, Billy Cox og lydteknikeren Eddie Kramer og musikere som Paul McCartney, Steve Winwood, Vernon Reid m.fl.

Er der noget at betænke sig over? Nej, vel!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...