Glen Matlock var basist i Sex Pistols, inden Sid Vicious tog over. Efter at have sat sine mærkbare spor i bandets musik – bl.a. pladen Never mind the Bollocks – forlod Matlock gruppen i februar 1977. I følge bandets manager blev han gået fordi “han kunne lide The Beatles”. Men Matlock fortsatte i det musikalske spor. Først som musiker i The Rich Kids (der også omfattede Midge Ure), og siden i The Vicious White Kids (med Sid Vicious), kultbandet Dead Men Walking og seneste The Philistines. I 1996 udsendte han sit eneste soloalbum ‘Who’s He Think He Is When He’s At Home’. I dag fylder han 60.
Fotoet ovenfor er lånt fra Sex Pistols officielle hjemmeside.
Den fhv. elite-hjerneforsker Milena Penkowa. hvis sag jeg har skrevet udførligt om her i bloggen, er tilbage i mediernes og retsalenes søgelys. Det skyldes, at hun har anket sagen om sine kontroversielle forskningsresultater. På mandag begynder en sag om de dokumenter, som Københavns Universitet lagde til grund for vurderingens af hendes påståede forsøg med rotter. Jeg vil ikke repetere hele sagen, men henviser til min gennemgang af den komplicerede sag om Penkowa.
Men i forbindelse med den ny sag har DR fundet det betimeligt at give Penkowa hele 120 sekunder (altså 2 minutter!) til at besvare spørgsmål fra DRs brugere. I kan se hendes svar i videoen på DRs hjemmeside – her. Jeg vil ikke kommentere, hvad hun siger, men blot anholde, at det er udtryk for manglende proportionssans, når DR på denne måde skøjter hen over en sag, der fortjener en seriøs og dybdeborende journalistisk behandling, fordi det er en sag, der på eksemplarisk vis demonstrerer, hvad videnskabens udsættes for i vores ny-liberalistiske konjunktur.
Heller ikke folkemusikeren Donovan gik ram forbi, da den psykedeliske bølge skyllede ind over populærmusikken i midten af tresserne. Og hans tredje album Sunshine Superman er netop beviset herpå. Her finder man Donovans sange iscenesat med fuldt rockband og brug af tidstypiske lyde og effekter. Fx finder man en tidlig brug af den indiske citar her. Her 50 år efter lyder det såmæn ganske troskyldigt, og Donovans tæft for at skrive poppede, charmerende melodier sørger for at pladen holder helt – alderen til trods.
Over to CD’er indfanger udgivelsen Becoming the Beach Boys: The Complele Hite & Dorinda Sessions denformative periode, hvor The Beach Boys fandt deres egen lyd. Her er deres første single “Surfin'” og tilløb til andre hist som !Surfin’ Safari” og “Surfer girl”. årene er 1961 og 1962,
Becoming the Beach Boys: The Complete Hite & Dorinda Morgan SessionsRead More: Beach Boys’ First Recordings Collected on New Album | http://ultimateclassicrock.com/becoming-the-beach-boys/?trackback=tsmclip
Becoming the Beach Boys: The Complete Hite & Dorinda Morgan SessionsRead More: Beach Boys’ First Recordings Collected on New Album | http://ultimateclassicrock.com/becoming-the-beach-boys/?trackback=tsmclip
Becoming the Beach Boys: The Complete Hite & Dorinda Morgan SessionsRead More: Beach Boys’ First Recordings Collected on New Album | http://ultimateclassicrock.com/becoming-the-beach-boys/?trackback=tsmclip
Becoming the Beach Boys: The Complete Hite & Dorinda Morgan SessionsRead More: Beach Boys’ First Recordings Collected on New Album | http://ultimateclassicrock.com/becoming-the-beach-boys/?trackback=tsmclip
“Sex is the ultimate end. The ambition is so that they can fulfil their sexual drives; that’s what everybody is going for. This is what animals are. People are in a kind of meaningless jumble to recreate, and nobody knows why. The same woman who says, ‘People are terrible, life is awful, it’s sad, it’s short, nasty and meaningless’ still wants to have a couple of children. It defies any intellect. It’s strictly emotional.â€
Woody Allen er efterhånden en aldrende herre. Ikke desto mindre er han stadigvæk værd at lytte til og se på film. Fordi – tror jeg – der er en ærlighed et eller andet sted, som styrer, hvad han laver og siger.
25 år er gået siden R.E.M. udsendte et af deres populæreste album, Out of Time. Og selvfølgelig genudsendes den i den anledning i en udvidet og lydforbedret udgave, der skulle være på gaden til oktober. Og det giver mig en passende anledning til et genhør med en af mine favoritter med gruppen:
Jo, der blev også lavet promotion-film, før MTV kom til og gjorde det til en obligatorisk disciplin. Beatles fik for nylig udgivet en hel DVD med sådanne filmklip, men også andre var på banen. Og sitet Pitchfork har gravet i halvfjerdsernes “videoer” og fundet seværdige klip med Prince, Grace Jones og The Rolling Stones. Bare for at nævne et par stykker.
I sidste weekend kunne man læse et stort interview med forfatteren og rockskribenten Klaus Lynggaard i anledningen af en ny digtbog, der omhandler Lynggaards kræftsygdom og heldbredelse. Og i interviewet fortæller Lynggaard, at han blev ført tilbage til musikken af Paul McCartney. Lynggaard, der ellers har været erklæret medlem af “Lennon-skolen”, fandt ud af, at McCartney kan
“det med håbet. Der er enormt meget håb i hans musik. Det gik op for mig, at det måske er det aller-, aller, allervigigste, vi overhovedet har. De kan tage alt fra os, og vi kan overleve det, så længe vi bevarer et håb […] Det var det, jeg kunne høre med Paul” (Information 20/8).
Og måske har Lynggaard ret i sin fortolkning af McCartneys musik. Her er Macca i det legende, gale, eksperimenterende hjørne på sit eponyme soloalbum fra 1970
Endnu et ikon er forsvundet. Mundharmonikavirtuosen Jean Baptiste “Toots” Thielemans døde d. 22. august i den høje alder af 94 år. Han var en kunstner, der var med til at male mit musikalske bagtæppe i tresserne, hvor han ofte blev spillet på Danmarks Radio. Med til at gøre ham til en del af mit vandmærke var også, at han var en af de få mundharmonikaspillere, der var fremme dengang.
Thielemans udgangspunkt var jazzen. Og den forblev et referencepunkt for ham gennem hans lange – seks årtier – musikalske løbebane.
I øvrigt havde han et andet varemærke: Ud over at spille mundharmonikal fløjtede han ofte på sine plader. Det kan man høre på nedenstående “hit” fra tresserne, “Bluesette”, som ikke er så jazz-inspireret så det gør noget, og som jeg har hørt tusindvis af gange via mine forældres gamle radio.
83 år blev Gilli Smyth, der var med til at skabe det unikke psych-prog-band Gong. Fansitet Planet Gong fortæller at Smyth blev hospitaliseret i mandags med lungebetændelse med ringe udsigt til bedring. Og ved middagstid d. 25 august udåndede hun så.
Sammen med ægtemanden Daevid Allen, der døde sidste år, grundlagde Smyth bandet tilbage i 1967 og satte med sin særlige stemme og aparte tilgang til det at synge et varigt og dybt præg på Gongs musik.
Er det Spanien det nye sted, hvor det sner – sådan rockmæssigt? Tidsskriftet Paste antyder noget i den retning i et portræt af bandet The Parrots. Men når man lytter til Parrots bliver man hurtig klar over, at der ikke er meget nytænkning i bandet, men til gengæld masser af genbrug af byggeklodser fra de sidste mange årtiers rock, ikke mindst fra halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne. Så Parrots er endnu et birdrag til den traditionalisme, der gennemsyrer rocken og sørger for at holde kanalerne bagud i tiden åbne. Og tak for det.
ET nyt navn for mig er Margaret Glaspy, der her træder op ved skrivebordet. Men jeg kan godt lide hendes lidt kuldslåede sange. Hun er aktuel med et album med titlen “Emotions and Math”, der følger op på nogle mindre udgivelser.
T eenage Fanclub udsender deres nye album Here om små fjorten dage. Og her er en fængende, hamonisk forløber, der lover godt for bandets tilbagevenden.
Og magasinet Pitchfork har med vanlig (dum)dristighed lavet en liste over de 200 (!) bedste sange fra 1970’erne. Og den kan man så dykke ned i over forundres over. Men hvorfor Marianne Faithful og hendes hovedværk “Broken english” skal ende på en sidsteplads, ja det overgår nok min forstand. Så her får hun pladsen helt alene.
Forleden så jeg en dokumentar om Elvis Presley på dansk tv. Og den fik mig til at tænke over, om man kunne forstå Elvis som en politisk kunstner? Det er nok ikke det første, man tænker, når man tænker på ham, vel? Men filmen gjorde meget ud af at fortælle om de problemer, Elvis rendte ind i, da han begyndte at optræde og med sin kropslige udstråling gjorde især pigerne helt vilde. Hoftevrid, sære bevægelser med benene, krøllet overlæbe og tvetydig gestikulation. Det ramte lige ind i den massive borgerlige moral, der herskede i tiden efter Anden verdenskrig – og det resulterede i et regulært forsøg på at ødelægge mandens spirende karriere. Nogle ødelagde hans plader, andre kørte rundt i lokalområdet og opfordrede cafeer og andre spisesteder til at bandlyse hans musik osv. osv. Medens Elvis selv blot opfattede sin sceneoptræden som et udtryk for den person, han nu var. En naturlig ting.
Men i mine øjne var det en – måske “ubevidst” – politisk handling, idet Elvis med sin musik og optræden satte et stort spørgsmålstegn ved the american Way of Life. Han inkarnerede den energi og livskraft, der et årti senere ville bryde igennem overalt i den vestlige verden som en rigtfacetteret frigørelsestrang. Og Elvis’ betydning kan ikke undervurderes.
Siden har andre ført det politiske videre i amerikansk musik. Og forleden lavede magasinet Paste en liste over Neil Youngs vigtigste politiske sange. Young, der med alderen er blevet mere og mere eksplicit politisk i kraft af sit økologiske engagement har hele vejen gennem sin karriere lavet sange, man kun kan forstå som politiske kommentarer til en verden, der er gået af lave. På toppen af listen stråler sangen”Ohio” om nedskydningen af studenter ved Kent State University i maj 1970. Og det er vel fair nok, for så vidt denne sang blev spontant til, hastigt udsendt og satte ord på en vrede og harme, der greb mange almindelige amerikanere i Nixons regeringstid.
“I’d be lost without my blogger” – Sherlock Holmes
HVAD ER BLOGGEN CAPAC?!
Capac er mit nom de guerre og nom de plume.
Bag det akronymiske palindrom*) gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.
Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.
Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.
Det er også en gammeldags blog. Jeg foregøgler ikke nogen, at jeg forsøger at følge med tiden, for eksempel går jeg ikke helhjertet ind for kommerciel streaming af musik, film o.a. Og bloggen er også gammeldags i den forstand, at jeg gerne kigger bagud i tiden. Jeg forsøger ikke at være ung med de unge eller endnu værre ungdommelig. Nej. Jeg står ved min alder og det, jeg kommer af.
Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering – ja, amerikanisering – dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internet-tider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).
Capac har kørt i 18 år.
Velkommen.
*) Nom de guerre, da. krigsnavn, pseudonym, øge- eller dæknavn, som en soldat tog på sig i krigstjeneste.
Nom de plume, pennenavn, forfatternavn, fingeret navn.
Et akronym er et ord, der er dannet af begyndelsesbogstaverne i to eller flere ord, fx ECU ‘European Currency Unit’, NATO ‘North Atlantic Treaty Organisation’ og aids ‘acquired immune deficiency syndrome’.
Palindromer er ord, ordforbindelser, sætninger eller tal, der læst forfra og bagfra giver samme mening.
What is CAPAC – the blog?
Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terribly curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.
And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog.
It is also an oldfashioned blog. I do not pretend, that I am in touch with these times, for example I do not use commercial streaming of music, movies etc. And my blog is also oldfashioned in the sense that I gladly look backwards in time. I do not try to act young og assume a young attitude. No. I stand by my age og what I come from.
And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification – well, americanization – of the danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.
The weblog has been running for 18 years.
Welcome
Kontakt / Contact
Hvis du har behov for at kontakte denne blogger, så er e-mailadressen følgende:
capac [SNABELA] capac.dk
NB! Hvis du kontakter mig vdr. en evt. anbefaling af musik eller andet, så læs venligst mine betingelser (nedenfor)!!
If you want to contact the writer of this blog, please use the following e-mail adress:
capac [at] capac.dk
NB! If you contact me concerning recommendations of music etc., I urge you to read my conditions (below).
ANBEFALING AF MUSIK, BØGER, FILM OSV.
Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(capac_SNABELA_capac.dk).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
Tak
We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful.
(Stephen Hawking)
Min fordanskning:
Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]
Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare
Et citat af Cicero: ‘ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe bliver ved med det’. Vi realskoleelever tog maximet til os med det samme – og frk. Hvass, vores latinlærerinde, gjorde os opmærksom på tilføjelsen: kun en tåbe bliver ved med det. Klogt at huske på, når man laver alle sine fejl…
Musikkens muse
“By the end of the 20th century, it seemed to me that the muse had gone out of music and all that was left was the ‘ic’. Nothing sounded genuine or original. Truth and beauty were passé. Shock was the reigning value and schlock was rating raves in Rolling Stone. I heard one record (company) boss on the radio announcing matter-of-factly, ‘We are no longer looking for talent. We’re looking for a “look” and a willingness to cooperate!’ Another executive told me, as a prelude to rejecting my (then) last album, ‘We’re selling cars now. We’ve got fast cars and cute cars…’ I got the picture. I quit the business”.
Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.
Indskrift 2
”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)
Indskrift 3
En mand er en succes, hvis han står op om morgenen og går i seng ved nattetid, og ind imellem gør, hvad han har lyst til.
Bob Dylan
Søg og du skal finde
Arkiver
BLOG'N ROLL!
Alrunen (alias Claus Rasmussen)
righoldig side om dengang i tresserne – musik, plakater, data, billeder og meget mere – suppleres med en side på Youtube med sjældne gode optagelser
Bibzoom
Bibliotekernes digitale musiktjeneste – musikartikler, genrer og lytteguides
Bo Green Jensen –
filmanmelder, journalist, digter, forfatter m.m. blogger
