Indlæg tagget med Musik

Capac anbefaler: Much taller than on the internet

20. oktober 2014

Bag titlen på minialbummet og navnet gemmer sig sanger og sangskriver Peter Kingsbery og guitarist, producer m.m. Morten Umpff. De to fandt sammen i et samarbejde omkring orkesteret Cock Robin, som Kingsbery er involveret i, og det førte til et sangskriversamarbejde, der nu altså er resulteret i en plade, et mini-album eller en forvokset ep.

Og måske er det ikke helt overraskende, at musikken på pladen rammer et krydsfelt mellem Kingsberys melodiøse, ørebesnærende vokalpop og Morten Umpff nærmest avantgardistiske lydmageri, som jeg tidligere har omtalt her i bloggen. Produktet er en slags indiepop, der både rækker ud efter popøret, der er for fals for en god melodi, et godt omkvæd eller lignende, og efter den lytter, der gerne vil have singe forventningers grænser udfordret lidt. Hermed anbefalet.

Much taller than on the internet. Mabel the Label. Udkommer d. 29. oktober (digitalt)

Capac anbefaler: Colfach – The Ocean

19. oktober 2014

På det dybblå cover til Colfachs tredje albumudgivelse The Ocean kæmper bølger med musikinstrumenter som banjo, klaver og ukulele om betragterens opmærksomhed. Og det er ikke tilfældigt, for Colfach har denne gang alliereet sig med illustratoren Rikke Larsen, der ikke alene har stået for det smukke blå cover, men også er blevet inddraget i skabelsen af tekst og musik. Og dette særlige samarbejde har sikkert befordret synergien mellem albummets visuelle fremtræden og den musik, der strømmer fra vinylens riller og cd’en laserspor.

Sangene på pladen, som alle er skrevet af forgrundsfigur Jesper Colfach, er præget af lyden af akustiske instrumenter som guitar, banjo, ukulele, mandolin osv. Og det forklarer sikkert, at man allerede fra de første toner af den indledende titelsang “The Ocean” får tankerne hen på ikke kun moderne folk, men også country and western. Men ved nærmere gennemlytning af pladen, så er det en anden side af musikken, der dominerer: Der er tale om ni meget iørefaldende, modne popsange af den slags, der langsomt og behageligt sniger sig ind lytteren og vinder ved hvert genhør. Tidløse popsange om længslen mod det store blå hav og andre følelser og lidenskaber i et omskifteligt liv.

Jesper Colfach håndterer selv forsang, guitarer, ukulele og synthezisers og får kompetent hjælp af Morten Husted på bas, guitarer, banjo, backingvokal og meget andet, Søren Jakobsen på trommer, slagtøj, glockenspiel og sampling og – hønen i kurven – Sørine Bager, der tilfører sangene en velgørende feminin vokal. Og denne kerne suppleres af Maja Freese (cello på to af sangene), Emma Marie Poulsen (harpe på et nummer, “Will it fade away”), Jørgen Eluf (trompet på “We won’t stop”). Og tilsammen har det skabt en lydunivers, hvor de enkelte sange både har deres eget lydbillede, men samtidig smelter sammen i et homogent og afrundet popunivers med overtoner af folk, country og andet godt fra de musikalske rødder, der præger vor tids lydbilleder. Det er et regulært popalbum med streg under album. Selv om pladen ikke formelt fremstår som et conceptalbum, så er det som albumhelhed, den har sin store styrke. Selv om der er potentielle radiohits på pladen, så fungerer den bedst som en helhed. Hermed anbefalet alle med flair for god, gedigen pop.

Colfach. The Ocean. Produceret af: Morten Husted og Colfach. Colfach Music. Udkom den 1. september

Ny video med – De Efterladte

19. oktober 2014

De efterladte: Håbet kommer til byen from Peter H. Olesen on Vimeo.

Hr. Tvivl – alias forfatter, musiker og medblogger Peter H. Olesen – har lagt en ny video eller snarere et nyt lysbilledshow op med en af De Efterladtes lytteværdige sange. Og det skynder jeg selvfølgelig at dele med jer derude ved skærmene…

Hundredåret for Sun Ra

18. oktober 2014

Sun Ra kaldte Herman Poole Blount sig som kunstner, dvs. jazz-komponist, bandleader, pianist, digter og filosof. Han blev født i det dybe syd af Amerika, Birmingham Alabama. Musikalsk begyndte han som beundrer af datidens store swingnavne, Fletcher Henderson og Duke Ellington. Men fra midten af 1950’erne begyndte han en musikalsk rejse med sit Arkestra. En rejse ind i et eklektisk musikunivers, hvor alskens jazzstilarter mødte hinanden og blev opløst i musikalske improvisationer. Og Sun Ra var en af de første i jazzmusikke, der helhjertet tog de elektroniske keyboards til sig. Og det var medvirkende til, at han og hans musik blev en indflydelsesrig inspirator for generationer af jazz-, funk- og teknomusikere. Til trods for, at mange af hans plader udkom på hans eget lille obskure plademærke og derfor forblev ukendte for det store flertal. Men med mere end 100 udgivelser satte Sun Ra sig et markant spor i musikken. Et spor, der kan aflæses den dag i dag – mere end et årti efter hans død og i hundredeåret for hans fødsel.

I forbindelse med 100-års-dagen i maj måned er der blevet udgivet en plade, In the Orbit of Ra, der giver et bud på et lille tværsnit af Sun Ras musikalske rejse. Kurator for udgivelsen er Sun Ras medarbejder, saksofonisten Marshall Allen, der også har videreført The Arkestra efter Sun Ras bortgang.

Supertramp: Crime of the Century

18. oktober 2014

Tiårskanoniseringerne fortsætter, og nu rammer den også Supertramps tredje album fra 1974, Crime of the Century, der udsættes for lydforbedring og bokseficering efter alle nutidens regler og normer. Supertramp var et band med en helt unik sound. Ingen lød som dem. Og det er i sig selv et godt argument for genudgivelse med gruppen. Albummet indeholder også bandets første store hit, “Dreamer”….

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...