Indlæg tagget med Musik

Nyt fra Laura Maring

28. november 2016

Semper Femina (Altid kvinde) er titlen pÃ¥ Laura Marlings nye album, der fÃ¥r lov til at runde pladeÃ¥ret af med udgivelse i december. MÃ¥ske en passende julegave til en fan som mig? Vi fÃ¥r se. MÃ¥ske bliver det ved sokkerne…

Blå Tåget: Den ene hånd ved hvad den anden gør

28. november 2016

Vi skal da ikke forbigÃ¥ omtalte progressive svenske politiske band BlÃ¥ TÃ¥get. Bandet er, sÃ¥ vidt jeg har kunnet researche mig til, stadigvæk aktivt, men har ikke udsendt en plade det seneste Ã¥rti. Læs om bandets historie her. Her er de med den politiske sang om at ‘den ena handen vet vad den andre gör’. Og for dem, der ikke gÃ¥r af vejen for lidt svensk, sÃ¥ er her den lærerige tekst:

Kapitalet höjer hyrorna, och staten bostadsbidragen
Så kan man fiffla en smula med den järnhårda lönelagen
Och till och med betala mindre i lön än priset för mat och för hyra
För staten skjuter så gärna till, om levnadsomkostnaderna blivit alltför dyra

Sida vid sida, tillsammans hjälps dom åt
Staten och kapitalet sitter i samma båt
Fast det är inte dom som ror, som ror så att svetten lackar
Och piskan som kittlar, kittlar inte heller deras feta nackar

Daghemmets utbyggnads takt regleras av konjunkturen
Så tillmäts kvinnan sin plats i den ekonomiska strukturen
En billig arbetskraftsreserv tillhands när fabrikerna visslar
Tillbakapressad av dagens brist om lönsamhetens drivhjul plötsligt gnisslar

Ja, sida vid sida, tillsammans stryker dom fram
Staten och kapitalet, två vargar fromma som lamm
Kapitalet behöver arbetskraft, då är staten leverantör
Den ena handen vet precis vad det är, som den andra gör

Skolans uppgift är som sig bör att skola arbetskraften
Om kvastarna ska sopa bra får man inte slarva med skaften
Spärrar och kvoter och testprogram, det är ett system för att sålla
Agnarna från vetet och föra var och en till hans rätta fålla

Sida vid sida tillsammans hjälps dom åt
Staten och kapitalet dom sitter i samma båt
Men det är inte dom som ror, som ror så att svetten lackar
Och piskan som kittlar, kittlar inte heller deras feta nackar

Tempot höjs vid maskinerna, här drillar man eliten
Produktionen har inte plats för den som har blivit för illa sliten
Men för att ingen ska tro att det är nåt fel med dom tunga ackorden
Betraktas han som ett sjukdomsfall och behandlas av den så barmhärtiga arbetsvården

Sida vid sida tillsammans stryker dom fram
Staten och kapitalet, två vargar fromma som lamm
Kapitalet behöver arbetskraft, då är staten leverantör
Den ena handen vet precis vad det är, som den andra gör

Så bygger vi ett samhälle efter korporativa principer
Och lär oss att respektera sånt som vi inte begriper
Åt var och en hans beskärda del av det växande överflödet
Kapitalet ̴t kapitalisterna, och ̴t undersțdstagarna Рundersțdet

Sida vid sida tillsammans hjälps dom åt
Staten och kapitalet, dom sitter i samma båt
Men det är inte dom som ror, som ror så att svetten lackar
Och piskan som kittlar, kittlar inte heller deras feta nackar

 

Og en progressiv start på dagen: Folkvisa från i morse

28. november 2016

Samla Mammas Manna var et progressivt svensk rockband, der med virtuos musikalsk håndværk og løssluppen humor kunne lede tankerne hen på Frank Zappa eller Bonzo Dog Doo Dah Band. Og de var en formildende omstændighed ved den politisk venstreorienterede progressive rock i kraft af netop humoren. Denne viste sig fx i titlen på bandets mest kendte album Klossa Knapitatet, der var en forvanskning af slagordet Krossa kapitalet (knus kapitalen), der også var titlen på en sang af bandet Blå Tåget (tidl. Gunder Hägg). Samla Mammas Manna opløstes første gang i 1980, men er blevet gendannet flere gange siden 1990, senest i 2005, hvor de deltog i en rockfestival i Moskva.

40: Sex Pistols – Anarchy in the UK

27. november 2016

40 Ã¥r er gÃ¥et, siden Sex Pistols udsendte deres sang om anarkiet i Storbritannien. En sang, hvis tekst og energi stadigvæk er aktuel. Syng bare med, hvis du har lyst til at sparke det bestÃ¥ende – og den nye højresnoede regering – bagi….

Right
Now
ha ha ha ha ha…

I am an antichrist
I am an anarchist
Don’t know what I want
But I know how to get it
I wanna destroy passer by

Cause I
Wanna be
Anarchy
No dogs body

Anarchy for the UK
It’s coming sometime and maybe
I give a wrong time stop at traffic line
Your future dream is a shopping scheme

Cause I
I wanna be
Anarchy
In the city

How many ways to get what you want
I use the best
I use the rest
I use the enemy
I use anarchy

Cause I
Wanna be
Anarchy
It’s the only way to be

Is this the M.P.L.A
Or is this the U.D.A
Or is this the I.R.A
I thought it was the UK
Or just
Another
Country
Another council tenancy

I wanna be
Anarchy
And I wanna be
Anarchy
Know what I mean
And I wanna be
Anarchist
Get pissed
Destroy

Mere Rolling Stones: Ride ’em down (opr. Eddie Taylor, 1955)

27. november 2016

Rolling Stones er tilgivet mange svipsere med deres nye retro-plade, der mÃ¥ gøre alle Stones-fans glade…
Desværre bliver jeg nødt til (?) at vise en live-version fra Stones’ Desert Trip, fordi albumudgaven er spærret for europæiske brugere af Youtube. Men det gør sÃ¥mæn ikke sÃ¥ meget…

25: Michael Jackson – Dangerous

27. november 2016

Michale Jacksons ‘oversete’ album, kalder DRs hjemmesideskribent albummet Dangerous, der udkom for nøjagtig 25 Ã¥r siden. Med et salg pÃ¥ 32 milioner pÃ¥ verdensplan og status af at være et af de bedstsælgende plader gennem tiderne, sÃ¥ er det svært at fÃ¥ DRs karakteristik til at passe med noget som helst. Det skulle da lige være med skribentens begrænsede kendskab til Jacksons karriere i særdeleshed…

Nå, men pladen var også den eneste, jeg fik købt med Jackson, medens han levede. Jeg vil ikke sige, at jeg nogensinde blev en rigtig fan af den androgyne, trans-raciale kunstner, men jeg havde og har den allerstørste respekt for han ubestridelige musikalitet og evne til at forene tidens musikalske og musikteknologiske tendenser til en holdbar legering med den evigt appellerende dansante popmusik.

Den første rock’n roll sang?

26. november 2016

Bill Haley and his Comets har undertiden fÃ¥et æren for at lave den første rock’n roll sang i historien med “Rock around the Clock” fra 1956. Men det er – som Bob Hite fra Canned Heat et sted understreger – langt fra nogen sandhed. Heller ikke set inde fra Bill Haleys eget repertoire. I 1955 hittede han sÃ¥ledes med “Birth of the Boogie”, der med lige sÃ¥ stor ret gør krav pÃ¥ at være en af de første rock’n roll-sange pÃ¥ vinyl.

Exit Fidel Castro – 90

26. november 2016

Man skal passe på med at tage til julefrokost og slukke for de sociale medier og mobiltelefonen. På vej tilbage til virkeligheden erfarede jeg, at også Fidel Castro har forladt os i det morbide år 2016.

Manden blev 90, så på den led er det ikke den store overraskelse. Men med han forsvandt også et symbol på den tid, hvor der endnu herskede forestillinger om en virkeliggjort socialisme.

At den sÃ¥ langt fra var sÃ¥ virkeliggjort, som man kunne ønske det, er en anden sag. Og Fidel vil i eftertiden stÃ¥ for mig – sammen med fx  vennen Che Guevara som eksempel pÃ¥, at det nytter at kæmpe mod overmagten og for idealer, man tror pÃ¥.

Billedet af den unge Fidel med bolden er lånt fra en Fidel-side på Pinterest.

Rullestenene er tilbage (hvis de da nogensinde har været væk…)

25. november 2016

The last thing you hear on the album, after a version of Willie Dixon’s I Can’t Quit You Baby crashes to a halt, is Mick Jagger asking uncertainly “was that OK?” He sounds like a man who’s still slightly awed by this music in its original form; who knows he’s still paying homage to artists he can never entirely grasp, whatever Keith Richards thinks. But the answer to his question is an unqualified yes: it’s more than OK, which is not something you can say about many Stones albums over the last 30 years.

Sådan opsumerer Akexis Petridis fra The Guardian sin anmeldelse af Rolling Stones seneste album Blue and Lonesome, hvor de (endnu engang) vender tilbage til de rødder, der altid har været deres musikalske iltforsyning.

A hazy shade of winter

24. november 2016

I morgen skal jeg til julefrokost. Baggrunden er lidt trist, for om en mÃ¥neds tid lukker min arbejdsplads ned. Alle medarbejdere – fra rengøringsdamen til lederen er blevet opsagt, og forude venter ledighedskøen for mange af os. SÃ¥ det er med blandede følelser, jeg tager af sted.

Det er i øvrigt første gang i ti Ã¥r, at jeg skal deltage i noget sÃ¥dant uden for hjemmets fire vægge. Jeg har aldrig været den store dyrker af denne særlige danske sportsgren, der hedder “julefrokosten” uden for hjemmet. Oven i købet finder den sted et sted uden for ‘lands lov og ret’.

Men det stemmer mig ikke mere i julehumør. Hvis julehumøret kommer -  hvilket jeg stærkt tvivler pÃ¥ – sÃ¥ sker det nok den 24. december omkring aftenstid, nÃ¥r julestegen er ved at være klar. Og sÃ¥ forsvinder den igen et par timer senere. Mest sandsynligt er det dog, at denne stemning slet ikke indfinder sig – og det har jeg det helt fint med.

 

Til gengæld er jeg ved at være ramt af den Ã¥rlige Simon-and-Garfunkel-feber, der har det med at gribe mig pÃ¥ de besynderligste tidspunkter. I Ã¥r blev feberen vakt at en køretur gennem et diset landskab pÃ¥ Djursland. A hazy shade of winter!? Time time time See what’s become of me… Jeg bliver aldrig færdig med Paul Simon og Art Garfunkel. De vil forblive indvævet i mit musikalske bagtæppe. Heldigvis for det.

PS. Sangen udkom som singleplade for 50 Ã¥r siden. Helt præcis d. 22. oktober 1966, hvor sangen var A-side til “For Emily, whenever I may find her”.  Oprindeligt var sangen tænkt som bare en singleplade, men den blev dog – og heldigvis for det – indlemmet pÃ¥ duoens hovedværk Bookends. Sangen gÃ¥r tilbage til dengang, hvor Paul Simon var et ungt og søgende menneske, der bl.a. rejste rundt i Europa, inkl. Danmark. Og det er netop charmen ved den sang, det famlende, søgende unge menneske, som (nogle af os) stadigvæk kan relatere os til, selv om vi er ude over grønskollingens tid….

Time, time, time See what’s become of me
While I looked around for my possibilities
I was so hard to please
But look around Leaves are brown
And the sky is a hazy shade of winter
Hear the Salvation Army band
Down by the riverside’s
Bound to be a better ride
Than what you’ve got planned
Carry your cup in your hand
And look around you
Leaves are brown, now
And the sky is a hazy shade of winter
Hang on to your hopes, my friend
That’s an easy thing to say
But if your hopes should pass away
Simply pretend That you can build them again
Look around
The grass is high
The fields are ripe
It’s the springtime of my life
Seasons change with the scenery
Weaving time in a tapestry
Won’t you stop and remember me
At any convenient time?
Funny how my memory skips
Looking over manuscripts
Of unpublished rhyme
Drinking my vodka and lime
I look around Leaves are brown
And the sky is a hazy shade of winter
Look around Leaves are brown
There’s a patch of snow on the ground
Look around Leaves are brown
There’s a patch of snow on the ground