Indlæg tagget med Musik

Screaming Lord Sutch – igen

8. august 2016

Som man kan læse i kommentarfeltet, så formåede fænomenet Screaming Lord Sutch at samle adskillige prominente musikere under sit navn. Black Sabbath, Led Zeppelin, Jimi Hendrix Experience m.fl. troppede op, når Sutch skulle lave musik. Og det gjorde han på omkring en snes udgivelser. Men desværre blev han ikke så gammel. I en alder af kun 58 år tog han sit eget liv i 1999. Efter sigende var han manio-depressiv (eller bi-polar, som man vist diagnosticerer det i dag). Og musikken blev lidt mindre gal og lidt mindre kulørt.

Sia laver en Beatles-sang: Blackbird

7. august 2016

I går brokkede jeg mig lidt over, at DR ikke ville vise klip fra koncerterne på Bøgescenen ved Smuk Fest med hhv. Sting og Sia. Så er det jo godt, at nettet kan byde på andet og interessant med de benævnte kunstnere. Fx kan man se et fyldigt uddrag af Sias koncert på det amerikanske Coachella – her. Og så bidrager hun  til børneserien Beat Bugs på Netflix med en lille fin udgave af Beatles-sangen “Blackbird”

Leonard Cohen til Marianne: Farvel og på snarligt gensyn

7. august 2016

‘Well Marianne it’s come to this time when we are really so old and our bodies are falling apart and I think I will follow you very soon…Know that I am so close behind you that if you stretch out your hand, I think you can reach mine. And you know that I’ve always loved you for your beauty and your wisdom, but I don’t need to say anything more about that because you know all about that. But now, I just want to wish you a very good journey. Goodbye old friend. Endless love, see you down the road… ‘”

Det er avisen The Independent, der fortæller om Leonard Cohens sidste brev til den døende veninde Marianne Ihlen. Meget Cohensk, hvis i spørger mig…

Mere galskab: Uncle Albert / Admiral Halsey

6. august 2016

I det hele taget er Paul McCartneys album Ram, som jeg lige nu lytter til (igen – den har snurret på afspilleren de sidste par dage), gennemsyret af kreativ galskab. Musikalsk og lyrisk. McCartneys musikalske opfindsomhed og løsslupppenhed fandt nye højder på denne post-Beatles-plade, som jeg sætter lige så højt som Beatles-pladerne (skrev jeg virkelig det!?). Og en af mine all-time-favorits er sangen om onkel Albert og admiralen Halsey, hvor flere sider af McCartneys talent smelter sammen og blandes med lige dele opfindsomhed og galskab. Hep.

3 ben – noget om nonsenslyrik

6. august 2016

Jeg har en svaghed for nonsenspoesi. Når poesien kommer helt derud, hvor det først bliver meningsløst og – måske – den rene galskab. Eksemplerne fra litteraturen er legio. Jeg behøver vel ikke at minde jer om Halfdan Rasmussen, der forstod den kunst at underholde børn og voksne med nonsenspoesi? Men også i rocken og poppen sker det, at den dukker op. Som her hos Paul McCartney på Ram i sangen “3 legs”… Jeg har altid mistænkt Paul McCartney for at være lidt gal (og DET skal sørme forstås som et kompliment!)

 

Well, when i walk, when i walk,
Walk my horse upon a hill.
Well, when i walk, walk, walk, walk,
Walk my horse upon a hill.
When i lay me down,
Will my lover love me still?

A dog is here,
A dog is there,
My dog he got three legs
But he can’t run.

Well, when i thought, well, i thought,
When i thought you was my friend.
When i thought, well, i thought,
When i thought you was my friend.
But you let me down, ho,
Put my heart around the bend.

A fly flies in,
A fly flies out,
Most flies they got three legs
But mine got one.

Well, when i fly, when i fly, when i fly,
When i fly above the clouds.
Oh, when i fly, when i fly, when i fly,
When i fly above the clouds.
You can knock me down, with a feather, yes, you could,
But you know it’s not allowed.

A dog is here,
A dog is there,
My dog he got three legs
But he can’t run.

My dog he got three legs, your dog he got none, uh, uh, uh,
My dog he got three legs, your dog he got none,
My dog he got three legs, your dog he got none.

 

Iggy Pop: Sunday

6. august 2016

På DR3 rapporterer man fra Smuk Fest i Skanderborg – dvs. det gør man så alligevel ikke helt. I hvert fald er der musikalske indslag, man ikke rigtig kommer i nærheden af. I går så jeg lidt af rapportagen, hvor to unge mennesker med mikrofon snakkede med folk på pladsen. Blandt andet medens Sting spillede på en scene. Men vi fik end ikke en smagsprøve. Heller ikke Sia fik vi noget at høre af. Andre mindre kendte navne sender man så direkte – og det er fint nok. Meen, en enkel smagsprøve på de store navne havde nu været på sin plads.

Nå, men så zappede jeg videre og landede tilfældigt i et show med en englænder ved navn Graham Norton. Og det musikalske indslag var selveste Iggy Pop (sammen med Josh Homme). En veloplagt, snakkesalig Iggy Pop, der viste, at han stadigvæk har noget at byde på.

Genhør: Link Wray – Ace of Spades

6. august 2016

Engang for mange år siden gik jeg glip af en koncert med Link Wray (og Robert Gordon), fordi jeg prioriterede kammeratligt selskab med spaghetti og øl højere. Sådan kan det gå. Og jeg vil ikke sige, jeg fortrød min beslutning. På den anden side ville jeg godt have oplevet Link Wray og hans rå guitar.

Nå, men her er han i en gammel optagelse fra 1963. Og det kan næsten ikke blive mere primitivt end på denne skæring. Så enkelt og beskidt kan rock and roll spilles. Tak til Link Wray og hans Wraymen.

 

The Shaggs genudgives

5. august 2016

the Shaggs og deres debutalbum Philosophy of the World er indbegrebet af primimitv gør-det-selv-rock-and-roll. Bandets musikalske kundskaber og evner var – for at sige det diplomatisk – begrænsede. Og det var det, der udgjorde charmen ved albummet. Og nu har nogle nørder fundet ud af, at pladen skal have en renæssance i form af en deluxe-udgivelse. Pladen, der blandt sine erklærede fans regner Frank Zappa og Kurt Cobain, er blevet genudgivet flere gange, fordi der fortsat har været efterspørgsel efter dette naivistiske hovedværk — og nu sker det så igen som deluxe-vinyludgivelse.

Donovan i arkiverne

5. august 2016

Dylan har gjort det, Bruce Springsteen har gjort det. Og nu gør Donovan det også: Går ned i arkiverne og finder gamle indspilninger frem, støver dem af, pudser dem op og udgiver dem. Buried Treasures hedder Donovans første portion, med undertitlen The Morgan Studio Sessions 1970. Det er kun en lille smagsprøve på de ialt 150 sange, der er dukket op fra glemslens dyb. Man kan købe udgivelsen her – og lytte til sange fra pladen.

Donovan anno 1970

Dødsfald: Nigel Gray – producer for bl.a. the Police – er død

4. august 2016

Endnu et dødsfald i den lange række inden for musiklivet: Produceren Nigel Gray, der stod for The Polices tre første album, er død.

Andy Summers, ex-Police, skriver på bandets Facebookside:

He was an empathetic and gifted producer, a kind and generous man who allowed three hopefuls into his studio for nothing and gave us the chance to make our first album Outlandos D’ Amour . With and because of Nigel’s encouragement and patience and the days and nights at his studio, Surrey Sound, we were able to find our style -almost against the prevailing rage of the London punk scene in those days.

He was very important to us , got what we did and pushed us forward. The memories of Nigel Gray and our time with him remain vivid and cherished.

Pax Nigel
-Andy Summers

Gray producerede også for Siouxsie and the Banshees, Godley & Creme og flere mindre kendte navne.

Dolly Parton Pure & simple

4. august 2016

Ingen tvivl om det: Jeg foretrækker Dolly Parton, når hun er tættest på sine countryrødder. Dernede, hvor det er overvejende akustisk og hendes enkle, poppede og ofte sentimentale sange kommer helt til deres ret. Heldigvis sker det, at hun finder tilbage til sine rødder – som nu på hendes nye album, der helt passende hedder Pure & simple.

Genhør: Jerry Lee Lewis – Your Cheatin Heart

4. august 2016

Som nævnt er pladespillerne kommet til ære og værdighed i herreværelset igen – og derfor er lyden herinde overvejende analog lige for tiden. Og i går genfandt jeg min gamle triple-LP med Jerry Lee Lewis – Great Balls of Fire – fra det prisbillige Hallmarks Records, der engang var et fællesprojekt for plademærkerne Pickwick og CBS. De tre plader indeholder de fleste af Jerry Lee Lewis’ største hits – plus noget ekstramateriale. Fx hans herlige fortolkning af Hank Williams-klassikeren “Your cheatin heart”. Her får hjertet virkelig lov til at pumpe i takt…

Desværre kan jeg ikke vise et coverfoto fra denne gamle udgivelse – ikke engang discogs.com ligger inde med den, så den er måske lidt sjælden…

Tilbagespoling: Ja, jeg har faktisk været forbi denne udgivelse før – læs bare her.

Genhør: Pousette-Dart Band

3. august 2016

Fem album blev det til for The Pousette-Dart Band fra Cambridge Massachusetts. Og selv om det blev gradvist mere kommercielle i deres musik udløste det ikke den helt store succes. I 1981 gik bandet formelt set i opløsning, selv om de nu og da siden har spillet sammen. Soft country rock blev det kaldt. Og man skal lede godt efter deres plader på CD.

Amy’s Place

3. august 2016

Medierne kan berette, at Amy Winehouses dødsbo, familien, har besluttet at oprette et hjem for kvinder med misbrugsproblemer. Og så kan man ikke lade være med at tænke over, hvad mon Amy selv ville have sagt, hvis nogen havde tilbudt hende en af lejligheder i det hjem? Måske noget i retning af:

They tried to make me go to rehab
I said, no, no, no
Yes, I been black
But when I come back, you’ll know, know, know
I ain’t got the time
And if my daddy thinks I’m fine
He’s tried to make me go to rehab
I won’t go, go, go

I’d rather be at home with a Ray
I ain’t got seventy days
‘Cause there’s nothing, there’s nothing you can teach me
That I can’t learn from Mr. Hathaway

I didn’t get a lot in class
But I know we don’t come in a shot glass

They tried to make me go to rehab
I said, “no, no, no”
Yes, I been black
But when I come back, you’ll know, know, know
I ain’t got the time
And if my daddy thinks I’m fine
He’s tried to make me go to rehab
I won’t go, go, go

The man said, “why do you think you here?
I said, I got no idea.
I’m gonna, I’m gonna lose my baby
So I always keep a bottle near
He said, I just think you’re depressed
This, me, yeah, baby, and the rest

They tried to make me go to rehab
But I said, no, no, no
Yes, I been black
But when I come back, you’ll know, know, know

I don’t ever want to drink again
I just, oh, I just need a friend
I’m not gonna spend ten weeks
Have everyone think I’m on the mend

And it’s not just my pride
It’s just till these tears have dried

They tried to make me go to rehab
I said, no, no, no
Yes, I been black
But when I come back, you’ll know, know, know
I ain’t got the time
And if my daddy thinks I’m fine
He’s tried to make me go to rehab
I won’t go, go, go

Revolver – 50

2. august 2016

I denne uge er det 50 år siden Beatles’ Revolver udkom. For dem, der går op i den slags, er Revolver det album, der gør Sgt. Peppers lonely hearts club band rangen stridig, når gruppen hovedværk skal krones. Jeg vil overlade det til nørderne at skændes om det, men for mig er det et mesterværk uden et eneste dårligt nummer. En buket af sange fra de tre sangskrivere, der viser dem fra deres mest innovative og kreative side. Et album, der bestemt skal med mig ud på den berømte øde ø, når engang klimakatastrofen gør det nødvendigt.