Indlæg tagget med Musik

En arbejdersøn vender hjem: Billy Bragg i Barking, Essex

18. juni 2014

Billy Bragg vender tilbage til fødebyen. En historisk og kulturel rejse, man kan lære af. Og hvad sker der med pubberne? De forsvinder i England. Et stykke arbejderkultur forsvinder stille og roligt. Fuck de sociale medier…

21. Century Man…

17. juni 2014

“20th Century Man”

This is the age of machinery,
A mechanical nightmare,
The wonderful world of technology,
Napalm, hydrogen bombs, biological warfare,

This is the twentieth century,
But too much aggravation
It’s the age of insanity,
What has become of the green pleasant fields of Jerusalem.

Ain’t got no ambition, I’m just disillusioned
I’m a twentieth century man but I don’t wanna be here.
My mama said she can’t understand me
She can’t see my motivation
Just give me some security,
I’m a paranoid schizoid product of the twentieth century.

You keep all your smart modern writers
Give me William Shakespeare
You keep all your smart modern painters
I’ll take Rembrandt, Titian, Da Vinci and Gainsborough,

Girl we gotta get out of here
We gotta find a solution
I’m a twentieth century man but I don’t want to die here.

I was born in a welfare state
Ruled by bureaucracy
Controlled by civil servants
And people dressed in grey
Got no privacy, got no liberty
Cos the twentieth century people
Took it all away from me.

Don’t wanna get myself shot down
By some trigger happy policeman,
Gotta keep a hold on my sanity
I’m a twentieth century man but I don’t wanna die here.

My mama says she can’t understand me
She can’t see my motivation
Ain’t got no security,
I’m a twentieth century man but I don’t wanna be here.

This is the twentieth century
But too much aggravation
This is the edge of insanity
I’m a twentieth century man but I don’t wanna be here.

Der er ikke sket så meget siden vi forlod det tyvende århundrede i forhold til Ray Davies gode tekst fra Muswell Hillbillies. I hvert fald ikke til det bedre. Læs blot denne artikel om tingenes tilstand i Storbritannien: Wellcome to Britain in the age of insecurity.

Beatles på vinyl – igen

16. juni 2014

50-året for Beatles’ begyndelse har givet sig udslag i diversen komplette udgivelser af bandets værk. Senest har vi fået både den amerikanske udgave og den japanske udgave af det oprindelige bokssæt. Og nu kommer alle pladerne så også i en ny, forbedret vinyludgave. Hvad mere kan vi ønske os beatlemanikere? Restaureret vinylmono må være det ultimative.

Capac anbefaler: Reverend Shine Snake Oil Co. – Anti-Solipsism Part One – Creature

16. juni 2014

Er det en EP eller et minialbum, vi har med at gøre? Reverend Snake Oil Co.’s nye plade består af fem numre, så det er nok nærmest en EP. Det passer også med, at den følges op af en vol. II senere på året. Men måske er det også udtryk for, at albumformatet er lidt i krise i disse streaming- og vinyltider?

Men lad nu disse udenomsomstændigheder ligge, for Reverend Snake Oil Co. har med sit lille udspil lavet en absolut lytteværdig plade, der i sit tekstunivers er et opgør med tidsåndens hang til selvoptagethed. Og for at opnå den helt rigtige stemning har det multinationale band – frontmand Claudius Pratt, Justin Moses, Maartin Ollivierre og Matthias Klein – henlagt indspilningen af pladen til det tidligere fængsel. Men måske er det mest et smart gimmick!?

Musikken fejler imidlertid ikke noget. Det gode band står til halsen i den amerikanske musiktradition og spiller en fuldfed rock, der er tilsat en række naturlige tilsætningsstoffer i form af blues og garagerocklyd. Det bliver allerede tydeligt i det første nummer “The Candidate”, hvor Pratts rå, hæse, rustne stemme er omgærdet af en huggende guitar og en fræsende mundharmonika, der trækker direkte på bluestraditionen. Sang nr. 2 – “The Truth” – er nærmest en rockballade, der er bygget op omkring trommer og slagstøj, der indleder sangen og lægger et komplekst rytmisk lag sammen med rytmeguitaren under Pratts plagede stemme.

Pratt lyder som en tugthusfange, der jamrer og plager om at blive benådet og sat fri. Og instrumentalisterne skiftes til tage têten i sangene, der alle fremstår som moderne rockudgaver af den bluessang, der blev til i sydstaternes bomuldsmarker. Og vidste man ikke bedre kunne man forledes til at tro, at pladen var blevet til i sumpområderne i de amerikanske sydstater. Men det er den altså ikke. Og det understreger blot, hvor international den såkaldte americana efterhånden er blevet. Den dyrkes her der og alle steder – ikke mindst i Danmark.

Hermed anbefalet.

Reverend Shine Snake Oil Co. – Anti-solipsism part one – Creatures – Soapbox Music. Udkommer i morgen.

 

 

Tom Petty and the Heartbreakers er tilbage

15. juni 2014

Fire år er gået siden Tom Petty og hjerteknuserne udsendte det bluesorienterede album Mojo – et af de fineste traditionalistiske album det år. Og nu udsender bandet så, hvad Petty selv beskriver som en ligefrem rock’n roll-plade fra A – Z. Rolling Stone har givet et par smagsprøver, der lover godt.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...