Indlæg tagget med Musik

Jimi Hendrix på skærmen

27. juni 2014

Har man ikke fået musik nok efter de to nedenfor omtalte film med Rolling Stones, kan man kl. 23:40 fortsætte videre til DR K og se dokumentarfilmen Portræt af Jimi Hendrix (originaltitel: Hear a train a coming), der stammer fra den fine series American Masters (PBS)

Filmen introduceres sådan på DRs hjemmeside: Portræt af den legendariske guitarist Jimi Hendrix med hidtil usete koncertoptagelser og hjemmevideoer optaget af Jimi Hendrix selv og trommeslageren Mitch Mitchell, gamle fotos, tegninger, breve og interview med kvinderne i Hendrix’ liv, familie, venner og bandlemmerne Noel Redding, Mitch Mitchell, Billy Cox og lydteknikeren Eddie Kramer og musikere som Paul McCartney, Steve Winwood, Vernon Reid m.fl.

Er der noget at betænke sig over? Nej, vel!

Opdatering: Foranlediget af Jans velkomne, kritiske kommentar (se kommentarfeltet), så har jeg researchet lidt på denne dokumentar af Bob Smeaton. Filmen er – som så meget andet af det, der er udgivet med og om Hendrix efter hans død – autoriseret af “boet” efter Hendrix og kontrolleret af Hendrix’ berygtede stedsøster Janie, der er kendt for at være temmelig umedgørlig. Fx har Andre Offstage, der laver den biografiske film All is by my side om Hendrix, ikke fået lov til at bruge noget som helst af Hendrix’ musik i filmen…

Det er klart, at hele problematikken om tiden efter Hendrix’ død stort set ikke berøres i Hear my train a coming, hvis man ser bort fra den obligatoriske lobhudling af Hendrix’ påståede genialitet. Men den slags begrænsninger har altid været en betingelse for biografimagere. Og jeg mener ikke, at det ændrer væsentligt ved Smeatons dokumentariske kvaliteter. Boet efter Hendrix og stedsøster Jeanie sidder ikke inde med Sandheden om Hendrix. Hear my train a coming er – som enhver biografi vil være – på godt og ondt en fortolkning af et levet liv, og som sådan har den styrker og svagheder. Syrken ligger i det billede andre – fx Paul McCartney og Steve Winwood – giver af musikeren Hendrix. Svaghederne omfatter så fx det, der ikke bliver fortalt fx om Hendrix’ familieforhold og boets tvivlsomme forvaltning af hans jordiske gods.

Men selv på de præmisser mener jeg stadigvæk, det er en absolut seværdig dokumentar, som enhver med interesse for Hendrix’ musik bør unde sig selv at se. Men selvfølgelig – som altid – med kritiske øjne. Og med den tilføjelse in mente, at man får den bedste forståelse af kunstneren Hendrix ved at lytte til hans musik…

Har man ikke fået musik nok efter de to nedenfor omtalte film med Rolling Stones, kan man kl. 23:40 fortsætte videre til DR K og se dokumentarfilmen Portræt af Jimi Hendrix (originaltitel: Hear a train a coming), der stammer fra den fine series American Masters (PBS)

Filmen introduceres sådan på DRs hjemmeside: Portræt af den legendariske guitarist Jimi Hendrix med hidtil usete koncertoptagelser og hjemmevideoer optaget af Jimi Hendrix selv og trommeslageren Mitch Mitchell, gamle fotos, tegninger, breve og interview med kvinderne i Hendrix’ liv, familie, venner og bandlemmerne Noel Redding, Mitch Mitchell, Billy Cox og lydteknikeren Eddie Kramer og musikere som Paul McCartney, Steve Winwood, Vernon Reid m.fl.

Er der noget at betænke sig over? Nej, vel!

Capac anbefaler lidt nyt dansksproget musik – med Morten Fischer Sivertsen

26. juni 2014

1ooo.MortenSiv

Der er grøde i den dansksprogede rock, som man vil vide, hvis man følger med i musikpressen og i denne lille blog. Og et nyt eksempel på det er den unge sangskriver Moren Fischers nye EP, der følger i sporet på (og inkluderer) to singler – “Forhekset i København” og “Amar Søn”. Fischer lægger sig i kølvandet på de store dansksprogede sangskrivere – fx CV Jørgensen og Steffen Brandt – men holder sig i det spor, hvor den mundrette, uprætentiøse sprogbrug er i højsædet i nogle sange, der helt konkret udspringer af den københavnervirkelighed, som sangskriveren er immigreret til. De to foreløbende singler eksemplificerer ganske godt, hvor Fischers styrke ligger. I et lille snapshot af virkeligheden i form af et portræt af en amagerkaner (“Amar Søn”) eller en skæv kærlighedshistorie (“Forhekset i København”), der ikke fornægter, at den står i afgrundsdyb gæld til Bent Fabricius-Bjerres gamle filmsang “Forelsket i København” (fra filmen af samme navn, 1960). Og musikken er melodiøs, uptempo poprock, der heller ikke kan spille sig ud af en forgældethed til de foregående mange årtiers fængende rockmusik, fra 1950′erne og frem sådan cirka.

Nu kan vi så gå og vente på, at Morten tager sig sammen til at lave mesterstykket i form af et helt album. Og i mellemtiden kunne vi så passende opleve ham på de danske musikscener rundt omkring. Fischer er et velkomment, frisk, ungdommeligt tilskud til den vigtige dansksprogede pop- og rockmusik. Velkommen.

 

Eric Clapton hylder J. J. Cale

26. juni 2014

Guitaristen og sangskriveren J. J. Cale døde for et års tid siden (27. juli). Og næsten på årsdagen (d. 29udgiver Cale-beundreren Eric Clapton en hyldestplade til forbilledet – The Breeze. An Appreciation of JJ Cale. Sammen med blandt andre Mark Knopfler, Tom Petty og Willie Nelson fortolker Slowhand 16 af Cales sange. Det manglede da også bare…

Læs mere »

Michael Jackson in memoriam

25. juni 2014

I dag er det fem år siden, Michael Jackson døde. Et tab for popindustrien, fordi han var en af de virkeligt nyskabende kunstnere i populærmusikken. Vi markerer dagen med et gensyn med en af mandens vellykkede videoer – Thriller.

 

Tilbagespoling

Take me to the River – en nekrologisk note

24. juni 2014

Mod Strømmen gør mig opmærksom på, at Mabon ‘Teenie’ Hodges er død i en alder af kun 68 år. Navnet siger nok de færreste noget, men når man tilføjer, at det var ham, der var med til at skrive sangen “Take me to the River” sammen med Al Green, så forstår man måske, hvorfor hans død er værd at nævne.

Al Green lavede ordene til teksten og sammen komponerede Green og Hodges musikken. I følge David Byrne handler sangen om teenagebegær og religion (baptisme). Jeg skal nok afholde mig fra at komme med en konkluderende fortolkning af sangen, men det er en af populærmusikkens mest tankeudfordrende tekster. Her er den i en udgave, jeg holder meget af, med Talking Heads fra filmen Stop Making Sense. Alene Hodges medvirken som komponist til denne sang burde sikre ham en plads i musikhistorien.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...