Indlæg tagget med Musik

Tilbage til Steppenwolf

16. juni 2015

Det hæderkronede kanadisk-amerikanske band Steppenwolf er vist et af de få gamle bands, der endnu ikke er blevet velsignet med et godt bokssæt. Og så må man jo nøjes – fx med det dobbeltalbum med deres bedste singleplader, som er på trapperne med den informative titel The ABC/Dunhill Singles Collection. Og som man kan se på oversigten nedenfor, så er der rigtig mange højdepunkter med, inkl. “Born to be wild” og “Magic Carpet Ride”. Der er også en del sjældenheder med – især på den anden cd.

Disc One

 1.   A Girl I Knew

2.   The Ostrich

3.   Sookie Sookie

4.   Take What You Need

5.   Born to Be Wild

6.   Everybody’s Next One

7.   Magic Carpet Ride

8.    Rock Me

9.   Jupiter Child

10. The Pusher

11. It’s Never Too Late

12. Happy Birthday

13. Move Over

14. Power Play

15. Monster (Album Version)

16. Berry Rides Again

17. Hey Lawdy Mama

18. Twisted

19. Screaming Night Hog

20. Spiritual Fantasy

21. Corina, Corina

Disc Two

 1.   Who Needs Ya

2.   Earschplittenloudenboomer

3.   Snow Blind Friend

4.   Hippo Stomp

5.   Ride with Me

6.   For Madmen Only

7.   Black Pit

8.   For Ladies Only

9.   Sparkle Eyes

10. I’m Movin’ On (John Kay)

11. Walk Beside Me (John Kay)

12. Somebody (John Kay)

13. You Win Again (John Kay)

14. Moonshine (Friend of Mine) (John Kay)

15. Nobody Lives Here Anymore (John Kay)

16. Easy Evil (John Kay)

17. Dance to My Song (John Kay)

Her “Magic Carpet Ride” i albumudgaven…:

Kødfri Macca-roni

16. juni 2015

Koncertaktuelle (Roskilde er vi der!?) Paul McCartney er nok ikke kendt som verdens mest politiske menneske. Men på et område har han dog markeret sig med en klar holdning: vegetarismen. Og senest har han sammen med familiemedlemmer taget initiativ til Den kødfrie mandag. Ideen med Meat Free Monday er at bidrage til nedbringelsen af kødforbruget på globalt plad – og dermed give et lille bidrag til en en større “bæredygtighed” i landbrugsindustrien. Et såre sympatisk initiativ, selv om det ikke revolutionerer verden. Men et sted skal man jo begynde, hvis man vil være med til at gøre fremtiden bedre for vores børn, børnebørn, oldebørn osv. Måske skulle man i stedet spise en portion vegetarisk MACCAroni?

Og Northside blev tavs

15. juni 2015

Ekkoet fra Northsidefestivalen er forstummet her i det sydlige Aarhus. Og festivalen ser allerede frem mod 2016, og festivalfolket ser frem mod moderfestivalen i Roskilde. At dømme efter diverse anmeldelser her og hisset, så var det vist vejret, der fik den dårligste anmeldelse. Ellers var man vist godt tilfreds med det musikalske udbytte. Blandt dem, der udmærkede sig var – forventligt – Seasick Steve og The Black Keys, der fik den måske utaknemmelige rolle at slutte festivalen af sammen med danske Rangleklods. Men i følge anmelderne var der ingen slinger i valsen hos de sorte tangenter…

Neil Young besynger månen: Wolf Moon

15. juni 2015

Endnu en skæring fra Neil Youngs og Promise of the Reals nye, samfundskritiske album The Monsanto Years er sluppet ud: Wolf Moon. Og den lyder meget klassisk Youngsk, lige fra mundharmonikalyde over Youngs næste falsettynde sang til den countryvuggende melodi, der bringer mindelser frem fra stor Young-album.

Capac anbefaler: Finn Olafsson – Video of the Month 2014

14. juni 2015

Under indtagelsen af Finn Olafssons nye musikalske projekt Video of the Month 2014 – 2 DVD’er og en CD – kom jeg til at tænke over musikvideoens status i vor tids musikliv. Er musikvideoen, hvor paradoksalt det end måtte lyde, en lidt stedmoderligt behandlet æstetisk udtryksform? Ganske vist oversvømmes vi med musikvideoer – på Youtube ikke mindst – hvor mange kunstnere følger deres pladeudgivelser og digitale ditto op med videoer. Typisk en video til en eller flere singler. Men – der er tale om en diskret rangordning, hvor videoen kommer efter pladeudgivelsen eller den digitale udgivelse. Selvfølgelig er det ikke sådan hver gang. Det sker da også at videoen kommer først. Men alligevel synes jeg, der er en tendens til at lade musikvideoen komme i anden række som en slags måske kommercielt betinget efterslæb. Og – hvis min tese er rigtig – så kan der være både historiske (at musikvideoen er en ny form, man skal vænne sig til) og æstetiske årsager (hvordan finder man en visuel pendant til et stykke musik?!)  til den prioritering.

I Finn Olafssons tilfælde er der vendt om på og op og ned på denne rangordning. Her begyndte projektet omkring en enkel idé: At Finn vill lave en enkelt Youtubevideo. Og det udviklede sig så til en serie på tolv, der fyldte en hel DVD (og audio-CD).

Og ideens realisering er lige så enkel som selve ideen: De tolv musikstykker er optaget “live” i studiet. Finn Olafsson sidder på en stol i studiet med sin smukke akustiske guitar, og kameraet følger ham diskret i fuld figur eller hændernes arbejde på guitaren i nærbillede. På et par af videoerne medvirker Torsten Olafsson dog på tabla. Sammen med Kim Ingemann Erichsen, der står for billedsiden, har Finn Olafsson valgt den enkleste løsning på videopgaven, en mand på en stol med sin guitar og er par kameraindstillinger. Enklere kan det faktisk ikke gøres. Og den hyperenkle model, hvor alle musikvideoens æstetiske muligheder så at sige er fravalgt, er æstetisk velvalgt, fordi den passer som fod i hose til selve musikken, der er lige så fokuseret og koncentreret som billedsiden.

De ialt tolv numre har et markant ensartet præg over sig. Alle har de en udpræget meditativ karakter, hvor det cirkulerende og repetitive er en tilbagevendende ingrediens. Guitaren har en meget smuk, ren, tæt og næsten stoflig klang, der udbygges gennem forskellige stemninger på DVD’en. Og netop Olafssons bevidste arbejde med guitarens stemninger og lyd er med til at skabe musikkens særlige næsten introverte, meditative tone. På udgivelsens anden DVD kan man følge Olafssons fingerspil nærmere på en helt pædagogisk vis. Den er henvendt til andre guitarister, der lyst til at følge i Finns fodspor. Og jeg ved, at noder/tab til numrene kan erhverves gennem Finns webshop.

Flere af numrene har allerede været offentliggjort på Youtube. Men det er meget tilfredsstillende at se hele dette projekt in progress blive materialiset som et afsluttet værk, der dels demonstrerer Finn Olafsssons virtuose evner som akustisk guitarist og dels tjener som en fin indføring i et særligt musikalsk univers, hvor fordybelse og indadvendthed paradoksalt nok åbner sig mod lytteren og tilskueren. Det er en projekt, der ikke kun henvender sig til guitarafficionadoer, men til enhver, der sætter pris på musik, der vll mere end blot underholde. Hermed varmt anbefalet.

Finn Olafsson. Video of the Month 2014. Produktion: Peak Production. Olafssongs. Er udkommer og kan erhverves her.

Tilbagespoling

 

Flere videoer med Finn – her.

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Side 6 af 824« Første...234567891011...Sidste »