Indlæg tagget med Musik

Chris Stein fotograferer

24. oktober 2014

Uden en række professionelle fotografer og amatørfotografer ville rockens og poppens historie ikke have været den samme. Ja, jeg fristes til at mene, at fotografiet er lige så vigtig en del af popkúlturen som selve musikken. Måske en overdrivelse, men så alligevel ikke helt. Populærkulturen og dens musik har fra starten været ikonisk og – fotogen.

Man bliver mindet om det ved nyheden om, at Chris Stein – guitarist i Blondie – nu har fået udgivet sin egen fotobog Chris Stein/Negative: Me, Blondie and the Advent of Punk, hvor han deler sine personlige fotos fra halvfjerdserne og firserne. Endnu en mulighed for at dykke ned i rockens ikoniske sider. Og det er en amatørfotografs insiderfotos. Ovenfor kan man se Chris Steins egen selfie fra en tid, hvor begrebet selfie endnu ikke eksisterede.

Jovist, man forstår godt, at Stein var vild med at fotografere Blondie…

Capac anbefaler: Tigertræning – Twang 2 – Kæmp for sjov!

23. oktober 2014

tigertræning

I 1948 udkom sangbogen “De små synger”, der først blev redigeret af Margrethe Lønborg Jensen og siden af Gunnar Lønborg Jensen, og dens ialt 125 sange, der siden er blevet genoptrykt igen og igen, udgivet på cd og – indlemmet i den officielle kulturkanon i 2005, udgjorde sådan cirka min barndoms sangskat. Men siden dengang er der jo sket et og andet med den musik og de sange, vi udsætter vores børn for. Et udmærket eksempel på, hvad musik for børn kan være nu om stunder er den seneste udgivelse fra Tigertræning. Tigertræning Twang 2 – Kamp for sjov! hedder udgivelsen.

Bag pladen (og den tilhørende bog, som ikke skal omtales her, da jeg ikke har modtaget den) står idrætspædagog m.m. Lise Steffensen og musiker, producer, studieejer mm. Troels Alsted. Og om tigertræning fortæller Lise Steffensen, der har specialiseret sig i børn og bevægelse:

”Visionen er at Tigertræning skal være et bevægelsesværkested. Et sted hvor der er plads til at improvisere og lege med bevægelserne og sanserne. Det centrale er bevægelsesglæde, samvær og fælleskab. Der indgår børneyoga, akrobatik, kamplege, dans og musik. Vi afprøver både stille og vilde lege, samarbejder og improvisere… Der er ikke gradueringer, bælter og indbyrdes konkurrence. Men plads til forskellighed og mulighed for at inspirere hinanden. Alle der er med er lige vigtige og skal have plads til at indgå på egne præmisser.”

Altså et klart, moderne pædagogisk sigte med inklusion, ligeværdighed og andre smukke idealer involveret. Og til smukke formål indgår musikkens selvfølgelig som en slags central motor, der skal sætte gang i bevægelsesglæden hos børn og voksne.

Og det første, der slår mig, når jeg lytter til Twang 2, er da også, at musikken slet ikke lader sig indfange af mine fordomme om, hvad børnemusik kunne tænkes at være. Ser vi bort fra teksterne, der forståeligt nok tager sigte mod de lege og øvelser, som tigertræningen gælder, så er der tale om meget iørefaldende, stærkt swingende sange, der henter deres inspiration fra mange kilder – lige fra pop, rock over latinamerikanske rytmer osv. Der medvirker hele 24 sangere og musikere (ingen nævnt – ingen glemt) på pladen og de trakterer et hav af instrumenter, der er med til at krydre denne musikalske sammenkogte ret. Det er lykkes for bandet at skabe en plade, der i den grad inviterer til dans og anden form bevægelse. Det swinger og rykker herligt hele vejen gennem pladen – og musikken appellerer i lige så høj grad til børnene som til deres forældre, bedsteforældre og andre involverede voksne. Desværre kan jeg ikke spille hele pladen for jer – men den får min varmeste anbefaling.

Tigertræning – Twang 2 – Kæmp for sjov! MRB. Udkom den 15. oktober

 

Mary Gauthier om at skrive sange

23. oktober 2014

Mary Gauthier: I’m not sure I write the hard ones. I write the real ones. We all struggle … So many people tend to say my songs are sad. I’ve had conversations [with people about] the idea that they’re not sad or happy. They’re real. We look at it, the categories are wrong. I don’t think art really fits into the happy and sad categories. That’s kind of Disney, you know. A good song can go through many emotions. When you stay real, you open yourself up to feeling a lot of things that may exist in tough situations. It’s kind of a can opener to pry you open, to let the emotion out, to feel the rainbow. There’s not just happy or sad. There are so many more [emotions]. That black and white thing is a problem. I: No depression

Trouble and Love hedder Gauthiers seneste album, der ganske rigtigt er blevet opfattet som “trsit” af flere anmeldere…

R.E.M.ember R.E.M.

23. oktober 2014

Trailer til dokumentarfilmen om R.E.M., der findes på det kommende videobokssæt R.E.M.TV

Capac anbefaler: Folkeklubben – Danmarksfilm

22. oktober 2014

Poul Henningsen – PH – lavede en Danmarksfilm. Det samme gjorde Klaus Rifbjerg. Jørgen Leth har også lavet en Danmarksfilm. – Og nu har Folkeklubbe også lavet en, eller rettere sagt: et album med titlen Danmarksfilm. Hvor filmisk pladen er kan vi godt diskutere, men i mine ører kommer det filmiske ind igennem teksternes konkrete sansninger. F.eks. i titelsangen, hvor det blandt andet hedder:

Og der er øerne. Der er land og by.
Is på søerne. Sol på Bellevue
Ismand!
Vågn op og vis, hvad du kan.
Giv mig kanterne. Glem nu København.
Giv mig Bagenkop og et hjemstavnssagn
Hold stand!
Fra Dybbøl til Rimmerby Strand.
Det smukt. Det er større, end du troede.
Det er godt for det, der er oppe i dit hoved.

Og det er teksterne, der især bærer pladen, gruppens andet udspil (efter den succesfulde debut Nye Tider fra sidste år). Vi befinder os et sted i slipstrømmen efter vores store troubadour Kim Larsen med helt mundrette, ukunstlede tekster, der ligger meget nærmere dagligdags tale end den moderne poesis store bog. Et eksempel. “Husk mit navn”, der tager sit udspring i Oswald Helmuths gamle sang “Når dagen er forbi” om manden, der efter dagens dont slår en tur om havnen for at lade sig udlængsel vække til live.

Husk mit navn

Når jeg nu går omkring alene på havnen, går en tanke i ring.
Vil jeg finde ro, nå sikkert i havn? Har jeg husket at handle, vil man huske mit navn?
Universet er så stort herfra hvor vi står. Kloden drejer stille rundt om mig, når jeg går.
Og drenge spiller bold med hver sit stjernenavn. Jeg fyldes med længsel, jeg fyldes med savn.

Når jeg sikkert i havn?
Vil man huske mit navn?

Jeg tænker lidt på os to, men det er forbi. Lagt på hylden, lukket ned som havnens industri.
Ved tankernes kraft når jeg bjergets top. På bunden af havnen har en mand givet op.
På sin kones fødselsdag tog han sit liv og efterlod et brev: kone værsgo’ og flyv.

Når jeg sikkert i havn?
Vil man huske mit navn?
Husk mit navn. Husk mit navn.
Han kom sikkert i havn.
Hun vil huske hans navn.

Her tilbage igen
Tag min hånd, vi går så ganske klart.
Sorthvide par ad Oktober Boulevard.
Mon vi vender her tilbage igen?

Væk mig blidt, hvisk mig noget rart.
Rød-hvide flag på H.C.’s Boulevard.
Mon vi vender her tilbage igen?

De drikker kaffe på klaverfabrikken.
Bagved skolerne dér ligger kirken, yeah.
Vi er landet for længe siden.
Det var sommer, så løber tiden væk.
Mon vi vender her tilbage igen?

Som i Helmuths sang bliver havnen et springbræt for eksistentielle overvejelser. Her hos Folkeklubben får tankerne endnu større vinger og kommer til at handle om selve livets projekt. Her vanker der ikke søgte litterære billeder. Det er hverdagens sprog, der fortæller om personens tanker på havnen. Når ordene alligevel får et anstrøg af poesi, så er det i kraft af musikken, der er melodiøs rock – uden at bliver popmelodiøs – der akkurat som hos Kim Larsen løfter ordene op og eksponerer sætningernes indbyggede metrik og poesi. Kjartan Arngrim, der synger for (og spiller guitar, klokkespil og fløjter) kan faktisk godt i passager lyde rigtig meget  som en ung Kim Larsen, men Folkeklubben moderne udgave af rock sikrer, at det kun forbliver en forbigående association til en af dansk rocks store sangere og sangskrivere.

Men selvfølgelig skriver teksterne sig ind i en smuk dansksproget tradition, og der er rundt om i teksterne – som jeg helst ville citere in extenso her (men du kan selv studere dem på bandets hjemmeside her) til litterære, musikalske og andre forudsætninger – fra Rifbjerg over Dan Turèll og Tove Ditlevsen til Jørgen Ryg og Preben Kaas og Lennon og McCartney. Og det er vigtigt at stå ved sin arv og gæld i kulturen, for det er med til at garantere, at man kan fremstå som en personlig forvalter af den kulturelle tradition. Og det er netop, hvad Folkeklubben gør med deres sange. Med Danmarksfilm (og forgængeren) skriver Folkeklubben sig på smukkeste vis ind i traditionen for vedkommende dansksproget populærmusik med deres egen hverdagssproglige nøgternhed og enkle poesi. Med Danmarksfilm har vi fået endnu en fin understregning af, at den dansksprogede musik står stærkt i disse år. Hermed anbefalet.

Folkeklubben. Danmarksfilm. Art People. Udkom den 15. oktober.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...