Indlæg tagget med Musik

Det nytter ikke noget at undre dig…

14. juni 2016

Måske skulle jeg udnævne denne dag til Store Bob Dylan-dag og nøjes med at lytte til mesterens sange og ord. For verden er af lave, mere end nogensinde – og så er der god grund til at søge tilflugt i musik og kunst. Nedenstående sang er egentlig en (anti)kærlighedssang, men kan sagtens være en kommentar til verdens gang. Det nytter ikke at sætte sig hen i et hjørne og undre sig for meget – når verden går sin alt for skæve gang, ledet af hensynsløse, egoistiske, kortsigtede politikere, der ikke vil verden det bedste.. Så jeg giver lige hjernen en tiltrængt tænkepause, medens jeg gør klar til dagens dont.

AC/DC kom forbi Aarhus

14. juni 2016

Jeg var ikke til koncerten. Men det var heller ikke nødvendigt. Jeg kunne nøjes med at åbne mit køkkenvindue, så kunne jeg høre musikken ganske klart og tydeligt, hvis jeg ellers havde haft lyst. Og den retablerede udgave af AC/DC tog vist stikket hjem rent musikalsk, hvis man skal bedømme ud fra de lokale anmeldelser og kommentarer. Til gengæld har der været store problemer med selve afviklingen af koncerten, og arrangørerne har fået hård kritik. Og sikkert med god grund. Noget har jeg dog ikke bemærket i kritikken: Nemlig, at områderne omkring spillestedet efterrfølgende var svinet til med affald. Jeg kørte selv forbi området ved Tivoli Friheden i går morges, og jeg har ikke tidligere set sådan et svineri af plastikkrus og affald. Man skulle tro, at Aarhus renovationsselskab havde haft et uheld med lastbilerne og havde tømt dem på gader og vej. Det var ikke et kønt syn og burde ikke forekomme i det så festglade Aarhus. Publikum og band havde fortjent bedre…

Orlando

13. juni 2016

Medens bolden rullede lystigt på de franske boldbaner og europæiske tv-skærme, tog kugler livet af et halvt hundrede mennesker og sårede endnu flere i Orlando, Florida. Endnu engang var amerikanerne og vi vidne til en tragedie, der uløseligt knyttet til den meget liberale amerikanske våbenlovgivning.

I de store medier gjorde man meget ud af at dyrke terroristforbindelsen. Og IS havde vist været ude og tage noget af ansvaret for den blodige begivenhed. Men jeg tror, man skal vare sig for at tage det for gode vare. IS kan sagtens tage ejerskab for tragedien uden direkte at være involveret. De kan have en banal PR-interesse i, at påkalde sig et ansvar. Lige som man heller ikke nødvendigvis skal overfortolke gerningsmandens sympati for IS.

Af de informationer, der kom frem, noterede jeg mig, at den unge gerningsmands far i dagene op til drabene havde oplevet den unge drabsmand blive stødt over at se to mænd kysse hinanden på åben gade. Underforstået: At det var homofobiske bevæggrunde, der fik ham til at gå ind på en natklub, hvor især homoseksuelle mødes og skyde løs. Hvis denne udlægning er rigtig, så gør det selvfølgelig ikke tragedien mindre. Snarere tværtimod. Og det understreger blot nødvendigheden af, at vi gør endnu mere for at anerkende homoseksuelles og andre ikke-heteroseksuelles ret til at leve i fred og ro. Specielt i lyset af, at mange fra indvandrermiljøerne har en religiøs og kulturel betinget homofobi med i bagagen som er uforenelig med de menneskesyn, der hersker i de vestlige samfund.

Samtidig understreger Orlando-massakren nødvendigheden af, at amerikanerne får gjort op med deres forkvaklede sammenblanding af frihedsbegreber og våbenbesiddelse. Der er ingen vej udenom, hvis vi skal undgå den slags begivenheder i fremtiden: Drop våbnene.

Opdatering: I går kom det frem, at gerningsmanden havde været ‘fast gæst’ på de homoseksuelle mødesteder i Orlando. Det understreger blot teorien om, at hans ‘terrorhandling’ ikke så meget er drevet af politiske-religiøse motiver, men snarere er resultatet af en projektion af et selvhad. Endnu et argument for, at homoseksuelle skal anerkendes – også i kulturkredse som dem, gerningsmanden stammer fra.

Capac anbefaler: Big Sky Country – Movements

12. juni 2016

Vi skal helt tilbage til 2012, hvor jeg første gang omtalte det esbjergensiske band Big Sky Country. Og siden har jeg vel omtalt dette fine band  en fire-fem gange. Og nu, hvor jeg sidder her med bandets LP Movements i trefarvet vinyl (blåt-hvid-rødt) må jeg erkende, at jeg er blevet forsinket med omtalen. Jeg vil ikke undskylde det. Sådan er det bare gået. Til gengæld vil jeg godt erklære, at Big Sky Country er et af mine favoritbands blandt vor tids rockorkestre. Punktum.

Og favoritplaceringen forsvarer Big Sky Country fornemt med albummet, der med en fed streg understreger, at Big Sky Country er et dansk – ja, esbjergensisk – band, der på smukkeste vis viderefører og forvalter en rock, der har dybe rødder i ikke mindste halvfjerdsernes bredtspektrede rock. Sangskriver, arrangør og producer Philip Skovgaard kender arven og rødderne og har leveret ti sange, der ikke alene overbeviser ved deres melodiske kvaliteter, men også ved at trække på en bred vifte af stilistiske referencer fra tresserne og halvfjerdserne. Lige fra den tids forkærlighed for tværfløjten (Jethro Tull og folkemusikken – lyt til “Medicine Man”), referencerne til storbyrocken og Velvet Underground (fx “The Way”), dyrkelse af den flerstemmige sang (eksemplerne er legio), dyrkelsen af den højt svungne el-guitar og så videre. Man kunne blive ved. Der er associationer og citater nok til en lang aften med musikelskende venner over et par flasker rødvin eller flere…

Movements er et album, der både virker som et fint sammentømret hele og samtidig er meget varieret i sit bud på, hvordan traditionen skal forvaltes anno 2016. Spektret går fra det mainstreamsøgende, melodiøse, hitlisteefterspørgende rock over den introverte, refleksive rock (Grateful Dead m.fl., fx i “!What d’you know”) til den mere kompromisløse rå rock, der helst vil se garagen eller øvelokalet i kælderen indefra. Så samlet set repræsenterer Movements på fornemste vis et moderne bud på, hvordan man fører faklen videre fra rockens store årtier. Og jeg kunne godt unde alle de unge rockfans rundt omkring, at de gav vinylen (eller den digitale udgave) en chance. Hermed varmt anbefalet fra en erklæret fan.

Big Sky Country. Movements. Produceret af Philip Skovgaard. 10 fingers. Udkom d. 1.  april

Opdatering:

BSC/Philip har modtaget omtalen ovenfor i den ånd, den er skrevet i, og skriver følgende (i let redigeret form) på deres Facebookside:

De første anmeldelser af MOVEMENTS tikker ind og i dag har vi modtaget vores flotteste anmeldelse til dato. … Mr. Capac, har været flittig til at anbefale og anmelde vores udgivelser fra vores begyndelse. Da det nu var tid til at få MOVEMENTS anmeldt, var Capac en af de første, som modtog et eksemplar – og hvor er vi dog glade for, at vi fik det sendt.

Capac har skrevet den anbefaling som alle orkestre drømmer om at få! En ting er at han er glad for musikken, det er altid en god start, en anden er, at han fuldstændig har forstået hvor vi gerne vil hen med det og hvor vi kommer fra, ikke mindst. Det er ren magi når budskab og ånd trænger igennem fra musik til lytter og det er altså lykkedes her!

Når omtale og respons sådan falder i hak, kan det ikke være bedre. Tilbage står så bare, at du kære læser giver BSC en chance på din afspiller og ude på koncertscenerne.

 

 

Capac anbefaler: Mirja Klippel – Lift your Lion

12. juni 2016

Mirja Klippel er en finsk sangerinde, sangskriver og kunstner. I 2010 pladedebuterede hun og ensemblet Duo Kämmi med albummet Niittyhumala. Og siden hen har Mirja forfulgt et soloprojekt, hvor hun har optrådt og arbejdet sammen med den danske guitarist Alex Jønsson. Og dette samarbejde er nu resulteret i EP’en Lift your lion.

Det er en plade, der ikke kan løbe fra sin nordiske forankring. Tonen er mørk og let melankolsk. Og Mirjas klare og stofmættede røst sikrer sammen med det folkprægede guitarpil, at det nordiske bliver understreget, samtidig med, at der er klare referencer til den angel-saksiske folkemusiktradition.

Jeg skal ikke gøre mig klog på teksternes detaljer og nuancer, men den melankolske tone er ikke til at tage fejl af, lige som den modsatrettede tilbøjelighed også er til sted. Fx i titelsangen om at ‘løfte sin løve’. Men Mirja, Alex og bassisten Frederik Sakham overbeviser i kraft af renlivet folketone, der ikke byder på radikale genrebrud eller fornyelser, men overbeviser i kraft af sin tradionsbundethed og genkendelighed. Hermed anbefalet.

Mirja Klippel. Lift your Lion. Produceret af Mirja Klippel. Eget forlag. Hvornår den udkommer ved jeg ikke, men der er releaseparty d. 25. juni på Ambassaden i Aarhus (Rosensgade 11, kl. 20.00)

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Side 6 af 2.124« Første...234567891011...Sidste »