Indlæg tagget med Musik

Mere død: Lonnie Mack – 74 år

22. april 2016

Jovist. Manden med leen har travlt i 2016 i musikkens verden. Næppe er Prince abdiceret, før man kan læse, at “roadhouse blues-rock”-ikonet Lonnie Mack også har forladt de levendes land. Han krediteres for at være en af de første, der for alvor gjorde bluesguitar til rockguitar – og for at have været inspiration for alle de store navne i moderne rock: Eric Clapton, Keith Richard, Jimmy Page og ikke mindst hans protegé Stevie Ray Vaughan. Han byggede bro mellem halvtredser-rockabilly og tresser bluesrock. De seneste år nøjedes han med at spille hjemme i huset – efter sigende, så taget var ved at ryge af…

 

Wire: Internal Exile

22. april 2016

Wire udsprang af punken i Storbritannien, men arbejdede sig hurtigt ud af punkens begræsninger, overskrev andre grænser og fremstod mere og mere som et originalt rockband, der aldrig helt glemte sit udgangspunkt. Og sådan set fremstår det stadigvæk sådan. Om en god uges tid er de klar med deres seneste album Nocturnal Koreans. Og der er kommet en forsmag på pladen i form af skæringen “Internal Exile”. Det er en af den slags numre, der går rent ind og overbeviser mig om, at jeg må indlemme albummet i min samling. Sangen har det hele. En melodisk fængende sang, et enkelt arrangement, der skærer ind til benet og en vedkommende tekst. Godt gået Wire.

Åh nej, ikke også ham. Prince er død, 57 år gammel.

21. april 2016

Næppe har ham lænet sig tilbage i stolen efter aftensmaden, før en kedelig nyhed med viral hastighed løber over skærmene. Prince Rogers Nelson – kendt som Prince – er fundet død i sit hjem, kun 57 år gammel. Og snart vil nekrologerne flyde over alle medier. Her vil jeg nøjes med at spille et par numre med ham. Han var – efter min mening – en af de mest talentfulde sorte musikere i nyere tid. En kunstner, der altid – som David Bowie – gik sine egne veje og aldrig på kompromis med sit kunstneriske kald.

The Festival to end all festivals… eller bare endnu en mediebegivenhed

21. april 2016

Rygterne vil vide, at folkene bag den amerikanske Coachella-festival arbejder på at lave en mega-festival, der skal præsentere de allerstørste navne. Blandt ønskerne er: Bob Dylan, Paul McCartney, Neil Young, The Who og Roger Waters fra Pink Floyd. Og det skulle allerede være sikkert, at de to sidstnævnte navne allerede er på plakaten. Og hvad skal man så mene om sådan et projekt. Selvfølgelig – hvis det ellers bliver helt realiseret – bliver det en i ordets egentligste forstand enestående begivenhed. På den anden side: Er det ikke for meget af det gode? Roger Daltrey fra The Who mener, at det er en fremragende ide, der præsenterer det bedste af det tilbageblevne fra hans tid og æra. Men – hvilken musikalsk nødvendighed er der i det, når vi medtænker, at de nævnte navne i forvejen er koncert- og turaktive i en høj alder? Personligt vil jeg foretrække at se dem hver for sig til hver deres koncert.

 

Honning og røg – mere fra trioen Case, Lang og Veirs

21. april 2016

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Side 6 af 967« Første...234567891011...Sidste »