Nedtællingen er begyndt. Briterne skal stemme om medlemskabet af EU. Jeg er ikke tilhænger af EU og har aldrig været det. EU har udviklet sig til en ny-liberalistisk, tekno- og bureaukratisk mastodont, der som en forvokset gøgeunge æder af nationalstaternes velfærdsbudgetter og ledes af et borgerligt-semi-katolsk styre, der har det mere end svært med demokrati. Så egentlig ser jeg helst at EU totalt revolutioneres eller helt afskaffes. Det betyder dog ikke, at jeg er helt afklaret om, hvad jeg skal mene om briternes exit eller forbliven. For meget af den britiske debat handler om ‘de fremmede’Â og deres betydning for den europæiske og britiske virkelighed. Og jeg ønsker ikke, at de europæiske stater skal lukke sig om sig selv i en urealistisk selvtilstrækkelighed – i en tid, hvor flygtninge- og migrationsstrømme aldrig har været større. Brexit or not? Lad os se, hvad der sker.
Det er ikke første gang, der sættes fokus på The Beatles første, formative år. Det skete fx i fiktiv form med filmen Backbeat. Men Ron Howards nye Eight Days A Week – The Touring Years vælger den dokumentariske tilgang til det, der er kaldt bandets gyldne år – fra 1962 til 1966. Dengang Beatles endnu kunne spille live uden at blive ædt levende af beatlemaniske fans. Filme forventes at få premiere til september.
The Flaming Crew kunne lige så vel hedde The Flemming Crew (og der er sikkert tale om en bevidst joke eller pun…). For ankermanden i bandet er Flemming Christensen, der efter 40 års tro tjeneste i musiklivet, bl.a. og ikke mindst som konferencier på Roskilde Festivalen, nu springer ud som pladedebutant og udadvendt musiker.
Flemming har længe haft en musikerdrøm i maven, men der skulle et uheld til, før han tog sig sammen og gjorde noget ved det i form af pladeindspilning. Og det er nu omsider så resulteret i EP’en Playground. Og titlen – Legeplads – er velvalgt, idet der er tale om syv ret forskellige sange. Her er – for nu at blive i billedet – både til gyngerne og karussellen. Men det gennemgående træk er, at Flemming, der selv står for de fleste instrumenter og synger for, har lavet en god håndfuld popiørefaldende rocksange, der bestemt kan gøre sig godt både i radioen og på de små og store spillesteder rundt omkring i landet. Onde tunger kunne sikkert finde på at kalde musikken for dad-rock, fordi det er musik, der oser langt væk af at sangskriveren har været med i mange år og har lyttet til dette og hint i den store pop- og rocksangbog. Vi andre vll blot nøjes med at glæde os over, at endnu et lille kapitel er føjet til den sejlivede, traditionsbundne poprock.
The Flaming Crew. Playground. Producer og plademærke er ikke oplyst. Er lige udkommet.
“I was very sad to hear that Henry McCullough, our great Wings guitarist, passed away today. He was a pleasure to work with, a super-talented musician with a lovely sense of humour. The solo he played on ‘My Love’ was a classic that he made up on the spot in front of a live orchestra. Our deepest sympathies from my family to his.“ Paul McCartney på sin hjemmeside
For et par dage siden døde Henry Campbell Liken McCoullough, 72 år gammel. Nordirsk guitarist, sanger og sangskriver. Kendt fra sin medvirken i det navnkundige band Spooky Tooth og – ikke mindst – Paul McCartneys Wings. Han fik to år med Wings, inden han – på grund af “musikalske uoverensstemmelser” med McCartney – måtte forlade bandet ved indspilningerne til Band on the Run. Men han fik sat sit vandmærke på sange som “Hi, hi, hi”, “Live and let die” og ikke mindst “My love”, hvor hans guitarsolo stak ud og blev kaldt en af rockens ‘bedste soloer’. Så vidt vides var Henry aktiv som musiker til det sidste og nåede at udsendte en snes soloplader oven i alt det andet.
Den lille, trinde herre til venstre på familiefotoet ovenfor, Paul McCartney, fylder i dag 74 – og om få dage er han som omtalt i landet for at give en imødeset koncert i Herning. Macca troner ved siden af sin mor, der døde af kræft i 1956, og brormand Michael (Mike).
Fotoet ovenfor er lånt fra avisen Daily Mail, der samlede en del private fotos af hovedpersonen.
PS. Regning har aldrig været min stærke side. Derfor gjorde jeg ham et år yngre end han er. Sorry. Til lykke med de 74 gamle Paul.
Medens vi er ved Beatles, så er det 10 år siden albummet Love så dagens lys. George og Giles Martins 80 minutter lange sammenskrivning af en række af Beatles største sange til et soundtrack for Cirque de Soleils show af samme navn. En påmindelse om Beatles uopslidelige sangskat og om George Martins kongeniale evner som producer.
The Beatles stoppede med at give koncerter på grund af Beatemania. Og for 50 år siden, sagde de også farvel til live-optræden på tv, da de præsenterede “Paperback Writer” og “Rain” i BBCs berømte Top of the Pops. Det sket d. 16. juni 1966. Også denne gang skyldtes det Beatlemania, der gjorde det hele alt for besværligt for Fab Four. Indtil deres berømte verdensomfattende transmission af “All you need is love” i 1967, ville de nøjes med præ-MTV-video-klip, der var produceret på forhånd.
Jeg ved ikke, om deres optræden blev gemt. I hvert fald har jeg ikke kunnet finde den. Men her er de med “Paperback Writer” fra samme år, Live at Candlestick Park
Festivaler er en ting. Juni byder også på Sir Paul McCartney i bankboksen i Herning. Endnu en begivenhed, jeg går glip af. Men sådan er det. Man kan ikke være flere steder på samme tid.
Juni er festivaltid. I morgen går det løs med aarhusianernes svar på Roskilde. Og Roskilde selv er lige på trapperne med et forventeligt, oppulent opbud af musik fra nær og fjern. Og lige nu tyder det på, at vejret er med festivalgængerne i år – lad os håbe, at det holder stik. Og så ville det være rart, hvis de to store tv-kanaler for en stund ville glemme sporten, livsstilprogrammer og journalistiske aktualitetsprogremmer og var på pletten derude, så vi dovne hunde, der bliver hjemme, kunne få et snert af stemningen og musikken. Men det sker nok ikke…
Ja, Neil er et af de store navne. Men det er Laura Marling vist ikke, desværre. Derfor får i som plaster på såret og bonus hendes hudløse udgave af sangen om nålen og skaden der er sket…
En af gårsdagens nedslående nyheder var historien om den socialdemokratiske politiker Morten Bødskov, der blev udsat for et voldeligt overfald i forbindelse med et fodboldarrangement på Islands Brygge i København.
På sin Facebookside forklarer Bødskov selv, hvad der sket med følgende ord:
Jeg og en ven havde besluttet os for at se EM-kampen Island mod Portugal tirsdag aften på DRs storskærm på Islands Brygge. Vi mødes omkring kl. 21.30. Vi køber en øl, og står lidt i kanten af plænen, inden vi beslutter os for at sætte os op på taget af containerne, som er indrettet med siddepladser.
Efter 15 – 20 minutter kommer en ung mand op ad trappen og sætter sig målrettet ved siden af mig på trods af, at der var en del ledige stole.
Umiddelbart vil vurdere ham til at være begyndelsen af 20´erne, han var iført mørke jeans og mørk hættetrøje, og havde trukket hætten over hovedet, da han sætter sig. Han havde også et karakteristisk kors tatoveret på indersiden af venstre underarm.
Han spørger mig om jeg ikke er tidligere justitsminister, om jeg ikke er socialdemokrat og hvad jeg hedder? Efter jeg har svaret ham spørger han om jeg ikke kan forklare socialdemokraternes økonomiske politik.
Da jeg beder ham uddybe det spørgsmål bliver han lidt svævende, rejser sig pludselig hurtigt op og slår mig hårdt med en knytnæve i tindingen. Idet han slår mig siger han noget i retningen af “det her er fra Mouril” eller “det her er fra Mourine”. Hvad det betyder ved jeg ikke. Herefter løber han ned fra containertaget, over plænen og videre ned ad Islands Brygge.
Jeg er selvfølgelig temmelig chokeret over dette, har noget ondt i hovedet i dag og kinden er lidt blå/lilla. Politiet var heldigvis hurtigt til stede, og er nu i gang med efterforskningen.
I medierne blev der efterfølgende gjort meget ud af at tage afstand fra den unge mands handling, idet den blev fortolket som en voldshandling med politisk motivation. Kendte politikere – fra Socialdemokratiets leder Mette Frederiksen over Nasar Khadar fra de Konservative og videre til Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti tog behørligt afstand fra den slags politisk vold. Og ingen tvivl om det: Vi skal ikke accepterer vold som en del af den politiske debat i vort borgerlige demokrati.
Nogle gange kan jeg godt gribe mig selv i at få lyst til at sparke Lars Løkke Rasmussen bagi, give Claus Hjorth Frederiksen en mavepumper eller vride næsen om på Martin Henriksen. Men det bliver ved den irrationelle, følelsesbetingede impuls, for jeg kan som sagt ikke acceptere vold som argument i politik (eller nogen anden sammenhæng for den sags skyld). Og jeg har ikke været involveret i en voldelig handling siden jeg som bette knægt gav Frederik en lussing for at forsvare min lille sagesløse skolekammerat Laid mod chikane fra større drenge. Og selv om det er et halvt århundrede siden og et skolegårdsepisode, så er jeg ikke stolt af den i dag.
Når det er sagt, så er der noget, der undrer og ærgrer lidt mig ved denne sag. Hvis man kan være enig om, at overfaldet på Bødskov er politisk motiveret, er det så tilstrækkeligt at tage afstand fra handingen? Burde man ikke i næste omgang overveje, om overfaldet er udtryk for en voksende fremmedgørelse over for den politik, der føres i dette land? Burde landets journalister ikke rejse spørgsmålet over for politikerne, der jo samstemmende kunne berette om en forværring af den politiske debatkultur, bl.a. på nettet? Burde overfaldet ikke vække til eftertanke hos ledende politikere med hensyn til den økonomiske og sociale o.a. politik, de fører?
Nu ved vi ganske vist ikke helt præcist, hvad den unge voldsmand tænkte på eller mente med sin hilsen fra Mouril/Mourine, men måske vil efterforskningen kunne kortlægge det. Og så vil det klæde politikerne at sætte sig hen i et hjørne og reflektere over, hvad de går rundt og laver politisk set.
I går fik Dylan lov til at starte dagen, og i dag er det Paul Simon og Art Garfunkel. Endnu en smertefuld kærlighedssang, der ender med de smukke ord:
My life seems unreal,
My crime an illusion
A scene badly written
In which I must play
Yet I know as I gaze
At my young love beside me
The morning is just a few hours away
Måske skulle jeg udnævne denne dag til Store Bob Dylan-dag og nøjes med at lytte til mesterens sange og ord. For verden er af lave, mere end nogensinde – og så er der god grund til at søge tilflugt i musik og kunst. Nedenstående sang er egentlig en (anti)kærlighedssang, men kan sagtens være en kommentar til verdens gang. Det nytter ikke at sætte sig hen i et hjørne og undre sig for meget – når verden går sin alt for skæve gang, ledet af hensynsløse, egoistiske, kortsigtede politikere, der ikke vil verden det bedste.. Så jeg giver lige hjernen en tiltrængt tænkepause, medens jeg gør klar til dagens dont.
Jeg var ikke til koncerten. Men det var heller ikke nødvendigt. Jeg kunne nøjes med at åbne mit køkkenvindue, så kunne jeg høre musikken ganske klart og tydeligt, hvis jeg ellers havde haft lyst. Og den retablerede udgave af AC/DC tog vist stikket hjem rent musikalsk, hvis man skal bedømme ud fra de lokale anmeldelser og kommentarer. Til gengæld har der været store problemer med selve afviklingen af koncerten, og arrangørerne har fået hård kritik. Og sikkert med god grund. Noget har jeg dog ikke bemærket i kritikken: Nemlig, at områderne omkring spillestedet efterrfølgende var svinet til med affald. Jeg kørte selv forbi området ved Tivoli Friheden i går morges, og jeg har ikke tidligere set sådan et svineri af plastikkrus og affald. Man skulle tro, at Aarhus renovationsselskab havde haft et uheld med lastbilerne og havde tømt dem på gader og vej. Det var ikke et kønt syn og burde ikke forekomme i det så festglade Aarhus. Publikum og band havde fortjent bedre…
“I’d be lost without my blogger” – Sherlock Holmes
HVAD ER BLOGGEN CAPAC?!
Capac er mit nom de guerre og nom de plume.
Bag det akronymiske palindrom*) gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.
Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.
Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.
Det er også en gammeldags blog. Jeg foregøgler ikke nogen, at jeg forsøger at følge med tiden, for eksempel går jeg ikke helhjertet ind for kommerciel streaming af musik, film o.a. Og bloggen er også gammeldags i den forstand, at jeg gerne kigger bagud i tiden. Jeg forsøger ikke at være ung med de unge eller endnu værre ungdommelig. Nej. Jeg står ved min alder og det, jeg kommer af.
Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering – ja, amerikanisering – dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internet-tider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).
Capac har kørt i 18 år.
Velkommen.
*) Nom de guerre, da. krigsnavn, pseudonym, øge- eller dæknavn, som en soldat tog på sig i krigstjeneste.
Nom de plume, pennenavn, forfatternavn, fingeret navn.
Et akronym er et ord, der er dannet af begyndelsesbogstaverne i to eller flere ord, fx ECU ‘European Currency Unit’, NATO ‘North Atlantic Treaty Organisation’ og aids ‘acquired immune deficiency syndrome’.
Palindromer er ord, ordforbindelser, sætninger eller tal, der læst forfra og bagfra giver samme mening.
What is CAPAC – the blog?
Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terribly curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.
And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog.
It is also an oldfashioned blog. I do not pretend, that I am in touch with these times, for example I do not use commercial streaming of music, movies etc. And my blog is also oldfashioned in the sense that I gladly look backwards in time. I do not try to act young og assume a young attitude. No. I stand by my age og what I come from.
And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification – well, americanization – of the danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.
The weblog has been running for 18 years.
Welcome
Kontakt / Contact
Hvis du har behov for at kontakte denne blogger, så er e-mailadressen følgende:
capac [SNABELA] capac.dk
NB! Hvis du kontakter mig vdr. en evt. anbefaling af musik eller andet, så læs venligst mine betingelser (nedenfor)!!
If you want to contact the writer of this blog, please use the following e-mail adress:
capac [at] capac.dk
NB! If you contact me concerning recommendations of music etc., I urge you to read my conditions (below).
ANBEFALING AF MUSIK, BØGER, FILM OSV.
Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(capac_SNABELA_capac.dk).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
Tak
We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful.
(Stephen Hawking)
Min fordanskning:
Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]
Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare
Et citat af Cicero: ‘ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe bliver ved med det’. Vi realskoleelever tog maximet til os med det samme – og frk. Hvass, vores latinlærerinde, gjorde os opmærksom på tilføjelsen: kun en tåbe bliver ved med det. Klogt at huske på, når man laver alle sine fejl…
Musikkens muse
“By the end of the 20th century, it seemed to me that the muse had gone out of music and all that was left was the ‘ic’. Nothing sounded genuine or original. Truth and beauty were passé. Shock was the reigning value and schlock was rating raves in Rolling Stone. I heard one record (company) boss on the radio announcing matter-of-factly, ‘We are no longer looking for talent. We’re looking for a “look” and a willingness to cooperate!’ Another executive told me, as a prelude to rejecting my (then) last album, ‘We’re selling cars now. We’ve got fast cars and cute cars…’ I got the picture. I quit the business”.
Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.
Indskrift 2
”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)
Indskrift 3
En mand er en succes, hvis han står op om morgenen og går i seng ved nattetid, og ind imellem gør, hvad han har lyst til.
Bob Dylan
Søg og du skal finde
Arkiver
BLOG'N ROLL!
Alrunen (alias Claus Rasmussen)
righoldig side om dengang i tresserne – musik, plakater, data, billeder og meget mere – suppleres med en side på Youtube med sjældne gode optagelser
Bibzoom
Bibliotekernes digitale musiktjeneste – musikartikler, genrer og lytteguides
Bo Green Jensen –
filmanmelder, journalist, digter, forfatter m.m. blogger
