Indlæg tagget med Musik

Donovan følger i sporet på Ray Davies

14. juni 2014

Også Donovan er blevet indlemmet i Songwriters Hall of Fame. Og selv om han ikke – i mine ører – er helt i samme liga som Ray Davies, så er det fuldt fortjent, at han får sin naturlige plads i parnasset af sangskrivere. Har har sat sit tydelige sangskriverspor på lydsporet til tresserne med en række sange, der inklinerede for hippiismen og dens blomsterbørn. Og det hører selvfølgelig med til billedet af det årti. Og – jeg indrømmer gerne, at Donovan er en af ikonerne fra dengang, som vokser i min anseelse, hver gang jeg lytter til hans plader. Til lykke Sunshine Superman!

Farvel til Little Jimmy Scott – 88 år

14. juni 2014

“Little” Jimmy Scott – eller James Victor “Jimmy” Scott – døde den 12. juni af et hjertestop, 88 år gammel. Jimmy lede af Kallmanns syndrom, der hæmmer eller umuliggør, at et individ kommer i puberteten. Og i Jimmys tilfælde betød det bl.a., at han var udstyret med en særegen stemme, en meget lys kontraalt. Handicappet betød også, at han mødte uvilje og modstand i sit professionelle virke som jazzmusiker senere i livet. Da han sang med Lionel Hampton Band – fx i hittet fra de sene 1940′er “Everybody’s Somebody’s Fool” – blev han ikke krediteret for sin sang på pladeselskabet. Og denne negligering gentog sig senere i andre sammenhænge. Til gengæld nød han stor respekt blandt andre kunstnere som Billie Holiday, Ray Charles og Frankie Valli.

I 1963 tog Ray Charles Jimmy under sine kunstneriske vinger og gav ham en pladekontrakt med Charles’ Tangerine Records. Her indspillede han albummet Falling in love i wonderful, der siden hen er blevet et standardjazzalbum. Men af kontraktlige grunde blev pladen først udsendt fyrre år efter indspilningen.

I sentresserne forlod Jimmy musikken og ernærede sig med almindelige jobs i hjembyen Cleveland. Men han vendte tilbage, da han deltog i vennen Doc Pomus’ begravelse i 1991. Her oplevede Lou Reed Jimmy synge, og han overtalte ham til at synge med på sit album Magic and loss. Og det var hans medvirken i sangen “Power and Glory“, der fik Jimmy Scott ind i mit musikunivers.

 

 

 

 

Tilfældigt: LWTUA – Kærligheden vil rive os fra hinanden

13. juni 2014

Tilfældet ville, at jeg fik set et klip af filmen Control – om Joy Divisions Ian Curtis – i går aftes, hvor filmen blev vist på DRK. Og i klippet så jeg Sam Riley (der spiller Curtis) fremføre “Love will tear us apart”. Og i dag snubler jeg så over en artikel om Curtis’ håndskrevne notater til netop den sang. Et billede af Curtis’ notat har den seneste tid cirkuleret på de sociale medier – som fx Pinterest og Twitter. Her er det så også i denne blog. Det er stadigvæk en dejlig sang – en af Joy Divisions bedste.

Ramones – forgyldt

12. juni 2014

38 år efter udsendelsen af Ramones’ første plade, har pladen nået et salg på 500.000 stykker i Amerika, og det udløser en guldplade. Fuldt fortjent for punkpionererne, der burde have været forgyldt for længe siden. Rock it Boys!

Beatles fortrængt fra tronen for 50 år siden: Dixie Cups

10. juni 2014

I 1964 var Beatles godt igang med at rulle Beatlemania ud over kloden. Også i USA. Men på dette tidspunkt for 50 år siden, måtte det fire mopheads fra Liverpool dog se sig forvist til Billboard-listens andenplads med “Love me do”.  De blev fortrængt af tre piger fra New Orleans, Louisiana, der med en sang af Phil Spector, Jeff Barry og Ellie Greenwich, understregede, at der stadigvæk blev lavet lytteværdig pop i Amerika. Barbara Ann Hawkins, søsteren Rosa Lee og deres kusine Joan Marie Johnson gled fra listens andenplads til førstepladsen med “Chapel of Love”, der solgte mere en 1 million eksemplarer og gav pigerne en guldplade. Sangen var i øvrigt allerede blevet indspillet af Dalene Love i 63 og af Ronettes og The Blossoms i 64, men Dixie Cups hittede altså med sangen. Ugen efter lå den også nr. 1 og opholdt sig ialt 11 uger på listen, heraf de tre på toppen.

Sangen blev fulgt op af en lille håndfuld andre hits, bl.a. “Iko Iko”, men ingen kom i nærheden af “Chapel of love”.  Gruppen eksisterer endnu, selv om der har været pauser undervejs.

Kigger man lidt nærmere på top-10-listen denne uge for et halvt århundrede siden, så kan man se, at godt nok har Beatles sat et kraftig aftryk med “Love me do” og “P.S. I love you” og fået selskab af Peter & Gordon med “A World Without You” og Billy J. Kramer and the Dakotas og deres “Little Children”, men ellers er det amerikansk vokalpop, der beklæder pladserne. På tredjepladsen liggger Mary Wells med “My Guy”, efterfulgt af Ray Charles Singers med “Love me with all your heart” og Louis Armstrong med “Hello Dolly”.  Den britiske invasion var begyndt, men havde endnu ikke helt fået overtaget.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...