Ja, på denne tid for 50 år siden udkom The Trogss “Wild Thing”, der kort tid efter nåede førstepladsen på Billboards toneangivende hitliste Hot 100. Sangen var først blevet indspillet af The Wild Ones året før, men det var Troggs version, der hittede. Og selv efter, at Jimi Hendrix fortolkede sangen på Monterey Pop Festivalen i 1967, var det først og fremmest Troggs’ version, der var selvskreven til rockens store blå bog. En garagerockklassiker og forløber for punken.
Titlen på Jeanette Frederiksens EP Uden at holde fast i noget er drilsk, Ja, man fristes til at citere Rifbjerg og hævde, at den peger på noget, der ikke er for fastholdere. I hvert fald peger den både i retning af et dobbeltbundet begær efter både at blive sat fri og at bliver fast-holdt. I den indledende sang “Bobler” præsenteres vi for en fantasi, hvor “vi” er (sæbe)bobler, der gribes og føres af sted af vinden:
Se hvordan vi flyver
Uden at holde fast i noget
Pustet op i luften
Hvorfra vi ser de andre stå
Vi ved godt at vi brister om et øjeblik
Men lige nu er vi på vej
Lyset giver os det vi aldrig fik
Og ordene drysser ned hver for sig
En let fantasi om at give slip, at miste fodfæstet eller grebet. Og i sangen “Det forkerte rum” er alt forkert og jeg er splittet mellem et ønske om at blive holdt fast og at blive skubbet til. Et følelse af at være forkert, at være det forkerte sted og med de forkerte mennesker og et ønske om at slippe ud af forkertheden. Og i sang nr. 3 er vi ved den anden pol. “Alene” hedder sangen og den handler om et parforhold som den relation, hvor individet går fra at være individuelt alene til at at være alene i tosomheden. Den sidste sang “Denne mand” er et portræt af en mand, der iagttager en kvinde på afstand. Og måske falder den lidt uden for EP’ens tematik, selv om den rummer en lignende stemning af.
Jeanette Frederiksen står for al musikken på pladen og har fået lidt hjælp af Selma Higgins til en af sangene (“Bobler”). Og selveste Nikolaj Nørlund står for produktionen, der er resulteret i en moderne, sofistikeret lyd. Jeanette synger sine sange med sin kønne, lyse, pigede stemme og det samlede udtryk minder om et frugtbart møde mellem klassisk dansk pop og moderne indierocklyd. En hybrid, der både er inciterende og forførende. Det er en fin lille plade Jeanette og Co. har lavet og den giver appetit på et rigtigt, stort album. Hermed anbefalet.
Jeanette Frederiksen. Uden at holde fast i noget. Produceret af Nikolaj Nørlund. Gateway. Er udkommet.
Black Feathers er Lews – dvs. sangerinden og guitaristen Sara Lewis’ debutalbum. Og det er et album, der passer vældig godt til det nøgne sort-hvide coverfoto, hvorfra Sara kigger ud på lytteren. For musikken på pladen er også nøgen, i den forstand, at produktionen har skåret ind til en lyd, der er meget tæt på en autentisk, analog lyd, som dem man møder ude på virkelighedens scener. Og det betyder samtidig, at Lews sange kommer til at minde om en lang række kvindelige kunstnere, der har dyrket et folkinspireret udtryk med stemme og guitar i centrum. Fra PJ Harvey og tilbage i tiden til dem, der i tresserne og halvfjerdserne valgte lignende udtryk.
Musikken er meget melodiøs og lettere mørk, og mørket stammer sikkert fra det tekstunivers, som man finder på pladen, hvor sangskriveren Sara Lewis i et billedrigt sprog kredser om kærlighedens og hverdagslivets skyggede sider. Lewis bakkes fint op af Anders Wallin (bas og tangenter), Jakob Høyer (trommer) og Nils Grøndahl (violin og pedal noise). Men det samlede udtryk er præget af, at Saras smukke, mørkt farvede stemme står centralt i lydbilledet, medens de andre musikere skaber en bund af tid tider dissonant og støjende dybde.
Samlet set er Black Feathers et fint bud på et moderne, melankolsk og lidt mørkt folk-indie-rock-album. Hermed anbefalet.
Lew. Black Feathers. Produceret af Sara Lewis og Anders Wallin. DME. Udkom d. 21. april 2016
Her er noget for øje, øre og det mellem ørerne. Billy Bragg henledte min opmærksomhed på denne fine video, der både viser noget om, hvad videoformatet kan og hvad musik og poesi kan, når de går i spænd. Men ørerne skal stå på stilke, for der er mange ord. Du finder dem nedenfor…
Når man huskes 400 år efter sin død, så har man været en vigtig skikkelse i historien. Og det gælder uomtvisteligt forfatteren og digteren William Shakespeare, der regnes for at være en af de allerstørste digtere i verdens litteraturhistorie. Min egen indgang til Shakespeare var skuespillet Machbeth, som jeg læste i gymnasiet. Og det var en stor oplevelse. Måske skulle man afsætte tid til at læse flere af hans skuespil? Ellers – måske mere overkommeligt – hans sonnetter?
Jovist. Manden med leen har travlt i 2016 i musikkens verden. Næppe er Prince abdiceret, før man kan læse, at “roadhouse blues-rock”-ikonet Lonnie Mack også har forladt de levendes land. Han krediteres for at være en af de første, der for alvor gjorde bluesguitar til rockguitar – og for at have været inspiration for alle de store navne i moderne rock: Eric Clapton, Keith Richard, Jimmy Page og ikke mindst hans protegé Stevie Ray Vaughan. Han byggede bro mellem halvtredser-rockabilly og tresser bluesrock. De seneste år nøjedes han med at spille hjemme i huset – efter sigende, så taget var ved at ryge af…
Wire udsprang af punken i Storbritannien, men arbejdede sig hurtigt ud af punkens begræsninger, overskrev andre grænser og fremstod mere og mere som et originalt rockband, der aldrig helt glemte sit udgangspunkt. Og sådan set fremstår det stadigvæk sådan. Om en god uges tid er de klar med deres seneste album Nocturnal Koreans. Og der er kommet en forsmag på pladen i form af skæringen “Internal Exile”. Det er en af den slags numre, der går rent ind og overbeviser mig om, at jeg må indlemme albummet i min samling. Sangen har det hele. En melodisk fængende sang, et enkelt arrangement, der skærer ind til benet og en vedkommende tekst. Godt gået Wire.
Næppe har ham lænet sig tilbage i stolen efter aftensmaden, før en kedelig nyhed med viral hastighed løber over skærmene. Prince Rogers Nelson – kendt som Prince – er fundet død i sit hjem, kun 57 år gammel. Og snart vil nekrologerne flyde over alle medier. Her vil jeg nøjes med at spille et par numre med ham. Han var – efter min mening – en af de mest talentfulde sorte musikere i nyere tid. En kunstner, der altid – som David Bowie – gik sine egne veje og aldrig på kompromis med sit kunstneriske kald.
Rygterne vil vide, at folkene bag den amerikanske Coachella-festival arbejder på at lave en mega-festival, der skal præsentere de allerstørste navne. Blandt ønskerne er: Bob Dylan, Paul McCartney, Neil Young, The Who og Roger Waters fra Pink Floyd. Og det skulle allerede være sikkert, at de to sidstnævnte navne allerede er på plakaten. Og hvad skal man så mene om sådan et projekt. Selvfølgelig – hvis det ellers bliver helt realiseret – bliver det en i ordets egentligste forstand enestående begivenhed. På den anden side: Er det ikke for meget af det gode? Roger Daltrey fra The Who mener, at det er en fremragende ide, der præsenterer det bedste af det tilbageblevne fra hans tid og æra. Men – hvilken musikalsk nødvendighed er der i det, når vi medtænker, at de nævnte navne i forvejen er koncert- og turaktive i en høj alder? Personligt vil jeg foretrække at se dem hver for sig til hver deres koncert.
Ja, i dag er det 25 år siden Steve Marriott døde. En lille mand med en stor stemme og energiske guitarspil i bands som Small Faces og Humble Pie. Og det giver mig så en passende anledning til at spille et nummer med hvert af de to fortrinlige bands..
Ja, noget har ikke ændret sig meget, siden dengang USA forsøgte sig militært i Vietnam. Også i dag drager USA og dets allierede – fx Danmark – i krig, når Onkel Sam kalder…
“Vores sidste plade blev lige som vores første: rå og enkel. Det var som om en cirkel sluttede. Vi var igen et garageband, og det er der rock&roll startede”
(The Doors’ trommeslager John Densmore om Doors‘ L.A. Woman)
Det er i dag 45 år siden, The Doors udsendte deres sidste album som intakt band. Og det var den første plade med bandet, jeg købte. Dengang. Hos Jaspers Radio i Esbjerg. Og jeg har den stadigvæk den gamle vinylplade, i god stand og behold. Og den er stadigvæk en af mine favoritter blandt bandets få, men udsøgte, albums.
I denne måned for 50 år siden debuterede alle tiders garagerockband The Seeds med deres eponyme album. Pladen blev ikke nogen storsælger og fik en beskeden hitlisteplads langt nede på Billboards albumliste. Til gengæld fik pladen et eftermæle som en af garagerockens og punkens hovedhjørnesten. Alle sangene var skrevet af den legendarske Sky Sexton, der også var forsanger og producer på pladen .
“I’d be lost without my blogger” – Sherlock Holmes
HVAD ER BLOGGEN CAPAC?!
Capac er mit nom de guerre og nom de plume.
Bag det akronymiske palindrom*) gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.
Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.
Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.
Det er også en gammeldags blog. Jeg foregøgler ikke nogen, at jeg forsøger at følge med tiden, for eksempel går jeg ikke helhjertet ind for kommerciel streaming af musik, film o.a. Og bloggen er også gammeldags i den forstand, at jeg gerne kigger bagud i tiden. Jeg forsøger ikke at være ung med de unge eller endnu værre ungdommelig. Nej. Jeg står ved min alder og det, jeg kommer af.
Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering – ja, amerikanisering – dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internet-tider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).
Capac har kørt i 18 år.
Velkommen.
*) Nom de guerre, da. krigsnavn, pseudonym, øge- eller dæknavn, som en soldat tog på sig i krigstjeneste.
Nom de plume, pennenavn, forfatternavn, fingeret navn.
Et akronym er et ord, der er dannet af begyndelsesbogstaverne i to eller flere ord, fx ECU ‘European Currency Unit’, NATO ‘North Atlantic Treaty Organisation’ og aids ‘acquired immune deficiency syndrome’.
Palindromer er ord, ordforbindelser, sætninger eller tal, der læst forfra og bagfra giver samme mening.
What is CAPAC – the blog?
Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terribly curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.
And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog.
It is also an oldfashioned blog. I do not pretend, that I am in touch with these times, for example I do not use commercial streaming of music, movies etc. And my blog is also oldfashioned in the sense that I gladly look backwards in time. I do not try to act young og assume a young attitude. No. I stand by my age og what I come from.
And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification – well, americanization – of the danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.
The weblog has been running for 18 years.
Welcome
Kontakt / Contact
Hvis du har behov for at kontakte denne blogger, så er e-mailadressen følgende:
capac [SNABELA] capac.dk
NB! Hvis du kontakter mig vdr. en evt. anbefaling af musik eller andet, så læs venligst mine betingelser (nedenfor)!!
If you want to contact the writer of this blog, please use the following e-mail adress:
capac [at] capac.dk
NB! If you contact me concerning recommendations of music etc., I urge you to read my conditions (below).
ANBEFALING AF MUSIK, BØGER, FILM OSV.
Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(capac_SNABELA_capac.dk).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
Tak
We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful.
(Stephen Hawking)
Min fordanskning:
Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]
Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare
Et citat af Cicero: ‘ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe bliver ved med det’. Vi realskoleelever tog maximet til os med det samme – og frk. Hvass, vores latinlærerinde, gjorde os opmærksom på tilføjelsen: kun en tåbe bliver ved med det. Klogt at huske på, når man laver alle sine fejl…
Musikkens muse
“By the end of the 20th century, it seemed to me that the muse had gone out of music and all that was left was the ‘ic’. Nothing sounded genuine or original. Truth and beauty were passé. Shock was the reigning value and schlock was rating raves in Rolling Stone. I heard one record (company) boss on the radio announcing matter-of-factly, ‘We are no longer looking for talent. We’re looking for a “look” and a willingness to cooperate!’ Another executive told me, as a prelude to rejecting my (then) last album, ‘We’re selling cars now. We’ve got fast cars and cute cars…’ I got the picture. I quit the business”.
Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.
Indskrift 2
”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)
Indskrift 3
En mand er en succes, hvis han står op om morgenen og går i seng ved nattetid, og ind imellem gør, hvad han har lyst til.
Bob Dylan
Søg og du skal finde
Arkiver
BLOG'N ROLL!
Alrunen (alias Claus Rasmussen)
righoldig side om dengang i tresserne – musik, plakater, data, billeder og meget mere – suppleres med en side på Youtube med sjældne gode optagelser
Bibzoom
Bibliotekernes digitale musiktjeneste – musikartikler, genrer og lytteguides
Bo Green Jensen –
filmanmelder, journalist, digter, forfatter m.m. blogger
