Indlæg tagget med nekrogram

En country-outlaw er død: Merle Haggard, 79 år

6. april 2016

2016 tyder på at blive et år, hvor der virkelig tynder ud i populærmusikkens række af ikoner. Nu kan man læse, at Merle Haggard er død i en alder af 79 år. Kender man blot lidt til amerikansk country vil man kende ham af navn og gavn. En af skaberne af den velkendte Bakersfield-lyd og – sammen med Willie Nelson og Kris Kristofferson – eksponent for den såkaldte outlaw-country. Musikbladene og -internetsiderne vil i de kommende dage flyde over med artikler og mindeord om Haggard, så lad os blot her nøjes med det væsentlige. En sang med og af ham. For sangene bliver stående længe endnu.

 

Endnu en er død: Ole Erling, 77 år

23. februar 2016

Også Ole Erling, egl. Erling Axel Olsen, der i en menneskealder har underholdt danskerne med sit orgel spil til fester, offentlige arrangementer og i den gamle musikradio, er død i en alder af 77 år. Hjertet ville ikke mere. Ganske vist har jeg aldrig ejet en plade med Erling, men når man som jeg er opfostret med Danmarks Radios musikradio, er Erlings lyd blevet en del af lydsporet til mit liv

Endnu et nekrogram: Breum – Jens Breum, trommeslager – er død

23. februar 2016

Frede Fup, Hyldemor, Røde Mor, Peter Belli, Alrune Rod, Nalle, Krølle Erik, Clausen & Petersen, Lone Kellermann, Henrik Strube, Tommy Bas, Niels Skousen o.m.a. Listen fortæller alt om en alsidig og flittigt benyttet trommeslager, der var med til at sætte sit umistelige præg på årtiers dansk rock. Jens Breum – blandt venner kaldet Breum – meldes død efter længere tids sygdom. Døden har høstet igen i musiklivet og vi efterlades fattigere. Far vel Jens Breum og tak for rytmerne.

Farvel til Umberto Eco, 84 år

20. februar 2016

Samme dag som forfatteren til At dræbe en sangfugl – Haper Lee – døde i en høj alder, døde også en af Europas store intellektuelle. Nemlig italieneren Umberto Eco, der især er kendt for sin gennembrudsroman Rosens Navn. Eco var et sjældent eksempel på en intellektuel, hvis virke strakte sig fra seriøs forskning i middelalderen og semiotiken over succesfuld romanforfatteri og til kritisk og tankevækkende kulturanalyse. Der findes meget få forfattere i Europa, der tåler sammenligning med ham – om nogen overhovedet. I stedet for at nekrografere mere, vil jeg lade ham selv få ordet og fortælle håbefulde, unge forfattere noget om deres fælles gerning.

Mere død i 2016: Farvel til Maurice White – Earth, Wind & Fire

5. februar 2016

Manden med leen har taget endnu et ikon fra musikkens verden. Maurice White, grundlægger og leder af Earth, Wind & Fire er død, kun 74 år gammel. Sammen med sit band var White med til at give ny mening til soul- og discomusikken ved på unik vis at blande elementer af funk, soul, jazz, gospel, pop og rock  – og det med stort held, der afspejlede sig i såvel pladesalg i millionstørrelse og succes på koncertscenerne. For en del år siden måtte White dog trække sig, da han fik konstateret Parkinsons syge.

Earth, Wind & Fire havde deres storhedstid i halvfjerdserne. I firserne gik det lidt tilbage for dem og White kastede sig over produktion af musik og arbejdede sammen med flere store navne som Neil Diamond og Barbara Streisand.

Manden med leen har været der igen: Signe Anderson

1. februar 2016

Næppe har man skrevet et nekrogram om Paul Kantner fra Jefferson Airplane, før man kan læse, at hans kvindelige kollega fra den første tid i bandet – sangerinden  Signe Anderson – også er død. Oven i købet på samme dag. Signe, der blev afløst af Grace Slick, blev 74 år. Hun døde som følge af ikke nærmere specificerede helbredsproblemer på et hospice.

Signe var kun med på Jefferson Airplanes første album Jefferson Airplane takes off (og nogle live-optagelser). Men hun kunne muligvis være blevet til noget stort, hvis ikke hun tidligt havde valgt at satse på rollen som mor og familiemenneske i stedet for.

Endnu en død: Paul Kantner – Jefferson Airplane m.m. – er død

29. januar 2016

Hug, hug, hug. Manden med leen er på hårdt arbejde her i januar 2016. Og nu er også Paul Kantner, guitarist og sanger i det legendariske tresserband Jefferson Airplane, blevet hugget ned som et gammelt træ. Det er den lokale avis i San Francisco – The San Francisco Chronicle – der fortæller, at Kantner er død 74 år gammel som følge af et hjertetilfælde tidligere på ugen.

Sammen med Marty Balin dannede Kantner Jefferson Airplane i 1965 og de engagerede sangerinden Signe Toly Anderson, guitaristen Jorma Kaukonen, bassisten jack Casady og trommeslageren Skip Spence. Bandet fik hurtigt succes i Frisco og omegn og året efter kom debutalbummet Jefferson Airplane Takes Off. Kort tid efter blev Tolundsen og Spence erstattet af Grace Slick og Spencer Dryden – og resten er rockhistorie. Med Kantners død lukkes endnu en dør til rocken storhedstid i tresserne.

Exit Bowie

11. januar 2016
Sjældent foto, taget af Chris Stein - lånt fra fanside

Sjældent foto, taget af Chris Stein – lånt fra fanside

Over et halvt stykke franskbrød med smør og en kop kaffe blev jeg i morges præsenteret for den nedslående nyhed om David Bowies død. Og billederne af dengang, jeg købte Heroes i Torvegade i Esbjerg, lige efter den var udkommet, og dengang jeg købte hans dobbeltllivealbum David Live i pladebutikken Snoopy i Rom i 1980, stormede gennem min bevidsthed. Exit Bowie – og populærmusikken mistede en dimension af kunstnerisk forvandlingskraft og dristig nytænkning. Jeg har fulgt Bowie siden dengang han endnu ikke kaldte sig David Bowie, men David Jones, og var en snoldet lille popsanger. Men siden steg hans kunstneriske bue flot mod et zenith, som jeg endnu ikke er helt sikker på, hvor skal placeres, selv om jeg hælder til tiden i Berlin og de album, den kastede af sig. Bevares, der var kunstneriske fejlskud, sådan som der altid vil være i en rigtig kunstners løbebane. Kunst er jo ikke konditorkunst. Jeg tænker især på Tin Machine I og II og Black Tie White Noise, selv om det også skal få chancen for et genhør, nu hvor Bowie selv er blevet tavs og har forladt os med Black Star i favnen og ørerne. Men det er, som man siger med en kliché, skønhedspletter på en karriere, der den kommende tid vil kaste sig mangen et smukt eftermæle af sig. Rock on Bowie.

Et dødsfald: Johnny Meeks – guitarist hos Gene Vincent and the Blue Caps

22. august 2015

Johnny Meeks var en af de guitarister, der var med til at skabe den distinkte sound om Gene Vincent i halvtredserne. Han kom fra South Carolina og blev tidligt flasket op med countrymusik. Han afløste Cliff Gallup og Russel Williford som guitarist i The Blue Caps i 1957. Og han spillede guitar på flere af Vincents hits, fx. “Lotta Lovin’”, “Dance to the Bop”, “Frankie and Johnny”, “Summertime” og “Git It”. Og han skrev et andet hit, “Say Mama”. I 1958 fik Meeks nok af turnélivet med Vincent, der var berygtet for en heftig livsstil med druk, groupies, ødelagte hotelværelser og vild bilkørsel. Og i 58 var bandet The Blue Caps ved at gå op i limningen. Og Meeks valgte at stå af og blive guitarist i Hollywood, hvor han spillede i lokale natklubber ge følgende tre årtier. Han blev også medlem af instrumentalgruppen The Champs. Senere arbejdede han sammen med Mike Nesmith (the Monkees) og Merle Haggard. Og han var med til at gendanne The Blue Caps, der så sent som i 1982 udgav et album i Wales.

Johnny Meeks døde den 30 Juli i Arkansas og blev 78 år gammel.

Meeks med Gene Vincent i filmen The Hot Rod Gang:

Dødsfald i juli

15. juli 2015

Eric Wrixon, der spillede tangenter i legendariske Them (m. Van Morrison) og Thin Lizzy meldes død i en alder af kun 68 år.

Død er også den italienske skuespillerinde Laura Antonelli, der især gjorde sig bemærket i småerotiske italienske komedier, især Salvatore Samperis Malizia fra 1973. Antonelli blev 73 år.

Og så har to sangskrivere forladt denne verden. Roy C. Bennet, der var medansvarlig for sange som “Red roses for a blue lady” (Dean Martin) og “Kiss of Fire” er død i en alder af 96 år. Og Michael Masser, der skrev hits til Whitney Houston, Diana Ross, Roberta Flack og andre store navne, er død – 74 år gammel – af komplikationer i forbindelse med et hjertetilfælde.

Twinkle er død, 66 år gammel

27. maj 2015

Twinkle – alias Lynn Annette Ripley – blev sendt op på stjernehimlen, da hun kun 16 år gammel fik lov til at indspille sin egen sang “Terry” om en ung motorcyklist, der kører galt og dør. Altså en slags Grim Reaper-sang i pagt med tressertidsånden.

Selv om sangen var popiørefaldende og smagfuldt indspillet med dyster orgellyd, sørgmodig vokalbacking og hjælp fra bl.a. Jimi Page, så var den moralsk for meget for tressernes bornerte BBC, der bandlyste pladen fra sin sendetid. Men – selvfølgelig – pladen blev alligevel – bla. med assistance fra den kommercielle Radion Caroline, der flittigt lod den snurre på grammofonen -  et mindre hit med en 4. plads på den britiske hitliste – og et langt efterliv på nostalgiske radiostationer, bl.a. hos vores egen Jørgen Mylius. Alle, der lyttede til “Efter skoletid” og andre ungdomspopudsendelser i tresserne, vil sikkert huske “Terry”. Twinkle indspillede flere sange, men ingen af dem blev så populære som “Terry”.

Med til billedet hører også, at Twinkle med sit blonde Twiggy-lignende udseende og sin livsstil var med til at tegne billedet af et tresserliv i overhalingsbanen. Hun var født ind i en velhavende familie, gik i skole med prins Charles’ udkårne Camilla Parker Bowles, kæresterede med Peter “Herman Hermits” Noone, brødrene Paul og Barry Ryan og Brian Jones fra Rolling Stones. Og fotos af hende fra tresserne er ikoniske og er udstillet på National Portrait Gallery i London.

Men hun var også så meget en del af tresserpopånden, at hendes popkarriere ikke rakte ud over den tid og forsøg på at gøre comeback lykkedes ikke rigtig. Hun døde forleden – den 21. maj – efter flere års kamp mod en kræftsygdom.