CAPAC

Enhver fan af The Pink Panther-filmserien med Peter Sellers ved, hvem Cato er eller rettere var. Cato var inspektør Clouseaus asiatiske husalf, der havde en stÃ¥ende ordre pÃ¥ at overfalde Clouseau i hjemmet, nÃ¥r det kunne lade sig gøre, for at inspektøren kunne øve sig i den slags situationer. Nu er Cato eller rettere Burt Kwouk, der havde æren af at fremstille den lille kæmper, død i en alder af 85 Ã¥r. Ud over panterfilmene – hvor ham var med fra 1964 (Et skud i mørket) til og med 1993 (Son of the Pink Panther) – var han bl.a. med i et par James Bond-film og i en Steven Spielberg-film (Empire of the Sun).

Dagen begyndte eller så godt, da min hund vækkede mig blidt. Men så snart jeg fik tændt for computeren var den dag så småt ødelagt, for jeg kunne som noget af det første læse, at bassisten Hugo Rasmussen er død af kræft i en alder af 74 år.

Nu kan jeg sÃ¥ hÃ¥be pÃ¥, at de – forhÃ¥bentlig mange – nekrologer vil løfte stemningen igen. For Hugo Rasmussen var uden tvivl en ener i dansk musik. Ikke kun pÃ¥ grund af sit markante ydre med en flot skægpragt, men ogsÃ¥ fordi han musikalsk favnede sÃ¥ vidt – fra jazzen over Trille til danskpop og børnemusik.

I et interview i Information fortalte Hugo om sin kamp for at blive den bassist, han blev til. Blandt andet om det store øjeblik, hvor idolet Hary ‘Sweets’ Edison ’slog ham til ridder’:

»Jeg havde spillet et nummer sammen med trompetisten Harry ‘Sweets’ Edison, som var ét af mine helt store idoler. Og da jeg havde spillet, gjorde han sÃ¥dan her,« siger Hugo Rasmussen og rejser sig fra sin stol. Han bøjer sig henover bordet, placerer sine store hænder pÃ¥ hver side af mit hoved og trykker sin mund mod panden mellem øjnene.

»Det var sådan han gjorde! Han gav mig et kys lige midt i panden, og det føltes som om, jeg var blevet slået til ridder!« griner Hugo højt og falder tungt tilbage i sin stol.

»Det var helt fantastisk. Der følte jeg virkelig, at jeg havde deres accept. Jeg var berettiget til at være på scenen sammen med dem, og det føltes som en familie, hvor jeg også hørte til.«

Sådan! Hvil i fred Hugo. Og så vil jeg gå til pladebunken og finde nogle plader, hvor Hugo spiller med.

Hugo Rasmussen All Stars

“Such a shock to hear about Cilla’s passing. She was a lovely girl who infected everyone with her great spirit.From first meeting her as a cloak room girl at the Cavern in Liverpool, to seeing her many times since, she always had a fun-loving dignity that made her a great pleasure to be around. She had a fine distinctive voice and was always a bit of a laugh. It was a privilege to know and love her.”, Paul McCartney

Beatles-protegéen Cilla Black er død i en alder af 72 Ã¥r. De foreløbige oplysninger tyder pÃ¥, at Black døde af sÃ¥kaldte “naturlige” Ã¥rsager i sit hjem i Spanien.

Det var efter sigende Ringo Starr, der fik Cilla Black ind i kredsen omkring The Beatles, da han introducerede hende for manager Brian Epstein. Andre anekdoter giver John Lennon æren for at introducere hende til Epstein. Inden da havde hun været garderobedame i The Cavern, hvor Beatles jo startede deres karriere i Liverpool.

Hun havde drømme om at blive noget ved musikken og optrÃ¥dte rundt omkring i lokalomrÃ¥det, bl.a. sammen med Ringos første band Rory Storm and the Hurricanes. Og Brian Epstein skrev kontrakt med hende som sin første og eneste kvindelige kunstner. Det førte til en pladekontrakt med George Martin og indspilningen af Lennon-McCartney-sangen “Love of the loved”, der blev en yderst beskeden succes med en 35. plads pÃ¥ hitlisten. Langt bedre gik det med single nr. 2, “Anyone who had a heart” (Bacharach/David), der toppede listen i februar 1964. Og dermed tog Black hul pÃ¥ en karriere, der omfatter hele elleve top ti hits i perioden fra 64 til 1971.

I årene efter gjorde hun sig også på tv med eget show og som vært på andre programmer. Og hun fortsatte med at lave musik. Så sent som i 2013 udkom The Very Best of Cilla Black, der giver en tværsnit gennem hende karriere.

Selv om hun er uløseligt forbundet til Beatles i tresserne, sÃ¥ skal hun mindes som en af de fremmeste britiske sangerinder i tressernes gyldne æra – med sin helt egen stemme og lyd. Hvil i fred.

PÃ¥ Gnags’ Facebook stÃ¥r at læse:

“Det er med stor sorg, vi mÃ¥ meddele, at Ivan Sørensen, GNAGS legendariske orgelspiller og keyboard-mand fra 1972-2003 er død i Ajstrup den 22.7.
Ivan blev født i Aalborg af musikalske forældre. Karen var servitrice og Ingeman arbejdede ved DSB. Og sÃ¥ havde de sammen et band, der spillede til dans pÃ¥ byens restauranter. Og Ivan viste meget tidligt evner for det musikalske. Han spillede med – først pÃ¥ mandolin, sÃ¥ pÃ¥ guitar, klaver og orgel. Ivan var gennemmusikalsk. Nyn en melodi – og Ivan kunne spille den.
I 60´erne flyttede familien til Bredballe ved Vejle. Og Ivan fortsatte med musikken. Nu var det blues, rock og soul, der fangede hans interesse. Han mestrede hele repertoiret – og rygterne gik om et usædvanligt musikalsk talent. Og sÃ¥dan et kunne GNAGS godt bruge. SÃ¥ allerede som 15-Ã¥rig flyttede han ind i kollektivet hos os i Aarhus, hvor han spillede med pÃ¥ samtlige koncerter og samtlige pladeindspilninger fra 1972-2003.
Specielt som Hammond-organist var Ivan uovertruffen. Hans sans for det harmoniske, hans feeling og ustoppelige fantasi. Spil som et bål, der knitrer, spil som havet, eller vand, der risler ned ad bakke. Ku´ du lave sådan lidt markedsstemning, hvor det dufter sødligt henne fra pigen med de glasserede æbler? Ivan mestrede det hele. Også salmerne, sangene fra sangbøgerne og viserne.
Hvad mange plejehjem har nydt godt af, for Ivan svigtede heller aldrig de gamle. Han kom i det mindste altid lige og spillede til Juleafslutningen.
Æret være Ivan Sørensens minde.”

Hvil i fred.

Gnags på tuben

Vi siger farvel til en af de helt store kanoner inden for the blues. Forventeligt er B. B. King død i en alder af 89 Ã¥r. For ikke sÃ¥ længe siden blev han indlagt pÃ¥ et hospice – sÃ¥ vi vidste godt, hvor det bar hen med den gamle kæmpe, der med sin livstrætte stemme og klagende guitarlyd foretog rejsen fra Mississippis blomuldsmarker til verdens store koncertscener, som New York Times-nekrologskriver pointerer. Og King var en af de vigtige figurer, der var med til at forme den britiske R&B-funderede beatmusik med Rolling Stones, Yardbirds og mange andre navne.Og han vedblev at være inspirator for dem – fx for Rolling Stones og Eric Clapton. De kunne altid vende tilibage til King, fordi det var her man fandt den rene vare – den rigtige blues. Tak for alt B. B.