Enhver fan af The Pink Panther-filmserien med Peter Sellers ved, hvem Cato er eller rettere var. Cato var inspektør Clouseaus asiatiske husalf, der havde en stÃ¥ende ordre pÃ¥ at overfalde Clouseau i hjemmet, nÃ¥r det kunne lade sig gøre, for at inspektøren kunne øve sig i den slags situationer. Nu er Cato eller rettere Burt Kwouk, der havde æren af at fremstille den lille kæmper, død i en alder af 85 Ã¥r. Ud over panterfilmene – hvor ham var med fra 1964 (Et skud i mørket) til og med 1993 (Son of the Pink Panther) – var han bl.a. med i et par James Bond-film og i en Steven Spielberg-film (Empire of the Sun).
Dagen begyndte eller så godt, da min hund vækkede mig blidt. Men så snart jeg fik tændt for computeren var den dag så småt ødelagt, for jeg kunne som noget af det første læse, at bassisten Hugo Rasmussen er død af kræft i en alder af 74 år.
Nu kan jeg sÃ¥ hÃ¥be pÃ¥, at de – forhÃ¥bentlig mange – nekrologer vil løfte stemningen igen. For Hugo Rasmussen var uden tvivl en ener i dansk musik. Ikke kun pÃ¥ grund af sit markante ydre med en flot skægpragt, men ogsÃ¥ fordi han musikalsk favnede sÃ¥ vidt – fra jazzen over Trille til danskpop og børnemusik.
I et interview i Information fortalte Hugo om sin kamp for at blive den bassist, han blev til. Blandt andet om det store øjeblik, hvor idolet Hary ‘Sweets’ Edison ‘slog ham til ridder’:
»Det var sådan han gjorde! Han gav mig et kys lige midt i panden, og det føltes som om, jeg var blevet slået til ridder!« griner Hugo højt og falder tungt tilbage i sin stol.
»Det var helt fantastisk. Der følte jeg virkelig, at jeg havde deres accept. Jeg var berettiget til at være på scenen sammen med dem, og det føltes som en familie, hvor jeg også hørte til.«
Sådan! Hvil i fred Hugo. Og så vil jeg gå til pladebunken og finde nogle plader, hvor Hugo spiller med.
“Such a shock to hear about Cilla’s passing. She was a lovely girl who infected everyone with her great spirit.From first meeting her as a cloak room girl at the Cavern in Liverpool, to seeing her many times since, she always had a fun-loving dignity that made her a great pleasure to be around. She had a fine distinctive voice and was always a bit of a laugh. It was a privilege to know and love her.”, Paul McCartney
Det var efter sigende Ringo Starr, der fik Cilla Black ind i kredsen omkring The Beatles, da han introducerede hende for manager Brian Epstein. Andre anekdoter giver John Lennon æren for at introducere hende til Epstein. Inden da havde hun været garderobedame i The Cavern, hvor Beatles jo startede deres karriere i Liverpool.
Hun havde drømme om at blive noget ved musikken og optrÃ¥dte rundt omkring i lokalomrÃ¥det, bl.a. sammen med Ringos første band Rory Storm and the Hurricanes. Og Brian Epstein skrev kontrakt med hende som sin første og eneste kvindelige kunstner. Det førte til en pladekontrakt med George Martin og indspilningen af Lennon-McCartney-sangen “Love of the loved”, der blev en yderst beskeden succes med en 35. plads pÃ¥ hitlisten. Langt bedre gik det med single nr. 2, “Anyone who had a heart” (Bacharach/David), der toppede listen i februar 1964. Og dermed tog Black hul pÃ¥ en karriere, der omfatter hele elleve top ti hits i perioden fra 64 til 1971.
I årene efter gjorde hun sig også på tv med eget show og som vært på andre programmer. Og hun fortsatte med at lave musik. Så sent som i 2013 udkom The Very Best of Cilla Black, der giver en tværsnit gennem hende karriere.
Selv om hun er uløseligt forbundet til Beatles i tresserne, sÃ¥ skal hun mindes som en af de fremmeste britiske sangerinder i tressernes gyldne æra – med sin helt egen stemme og lyd. Hvil i fred.
“Det er med stor sorg, vi mÃ¥ meddele, at Ivan Sørensen, GNAGS legendariske orgelspiller og keyboard-mand fra 1972-2003 er død i Ajstrup den 22.7.
Ivan blev født i Aalborg af musikalske forældre. Karen var servitrice og Ingeman arbejdede ved DSB. Og sÃ¥ havde de sammen et band, der spillede til dans pÃ¥ byens restauranter. Og Ivan viste meget tidligt evner for det musikalske. Han spillede med – først pÃ¥ mandolin, sÃ¥ pÃ¥ guitar, klaver og orgel. Ivan var gennemmusikalsk. Nyn en melodi – og Ivan kunne spille den.
I 60´erne flyttede familien til Bredballe ved Vejle. Og Ivan fortsatte med musikken. Nu var det blues, rock og soul, der fangede hans interesse. Han mestrede hele repertoiret – og rygterne gik om et usædvanligt musikalsk talent. Og sÃ¥dan et kunne GNAGS godt bruge. SÃ¥ allerede som 15-Ã¥rig flyttede han ind i kollektivet hos os i Aarhus, hvor han spillede med pÃ¥ samtlige koncerter og samtlige pladeindspilninger fra 1972-2003.
Specielt som Hammond-organist var Ivan uovertruffen. Hans sans for det harmoniske, hans feeling og ustoppelige fantasi. Spil som et bål, der knitrer, spil som havet, eller vand, der risler ned ad bakke. Ku´ du lave sådan lidt markedsstemning, hvor det dufter sødligt henne fra pigen med de glasserede æbler? Ivan mestrede det hele. Også salmerne, sangene fra sangbøgerne og viserne.
Hvad mange plejehjem har nydt godt af, for Ivan svigtede heller aldrig de gamle. Han kom i det mindste altid lige og spillede til Juleafslutningen.
Æret være Ivan Sørensens minde.”
Vi siger farvel til en af de helt store kanoner inden for the blues. Forventeligt er B. B. King død i en alder af 89 Ã¥r. For ikke sÃ¥ længe siden blev han indlagt pÃ¥ et hospice – sÃ¥ vi vidste godt, hvor det bar hen med den gamle kæmpe, der med sin livstrætte stemme og klagende guitarlyd foretog rejsen fra Mississippis blomuldsmarker til verdens store koncertscener, som New York Times-nekrologskriver pointerer. Og King var en af de vigtige figurer, der var med til at forme den britiske R&B-funderede beatmusik med Rolling Stones, Yardbirds og mange andre navne.Og han vedblev at være inspirator for dem – fx for Rolling Stones og Eric Clapton. De kunne altid vende tilibage til King, fordi det var her man fandt den rene vare – den rigtige blues. Tak for alt B. B.
Bag det akronymiske palindrom gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.
Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.
Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.
Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internettider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).
Capac har kørt i 14 år.
Velkommen.
Om denne weblog – About this weblog
Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terrible curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.
And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog. And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification of the
danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.
The weblog has been running for 14 years.
Welcome
Drengen bag CAPAC
Omtale af musik etc. / Reviewing music etc.
Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(mr.capac_SNABELA_gmail.com).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at ebøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you are
want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s,
and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes
som time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but
I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
Om brug af billeder – The use of internet photos etc.
Når man låner billeder på nettet kan det være svært at afgøre, om de er “frie” eller ej. Jeg bestræber mig dog altid på kun at bruge billeder, der ikke er behæftet med rettigheder. Og i de tilfælde, hvor det er muligt, altid at angive navnet på fotografen/kilden.
Skulle nogen derude mene, at jeg krænker deres rettigheder til et billede, så kontakt mig, og det vil straks blive fjernet. Det gælder også links til videoer.
/
This site takes pride in using pictures that are not copyrighted or are royalty free. If I know the name of the photographer I always mention it.
Should someone out there regard my publishing of one of their photos and/or video footage as a violation of their copyright, do drop me a mail and I’ll remove it right away.
Ovenstående formulering er venligst lånt af Torben Bille og fru Anna-Katrine. Tak.
Tak
We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful. (Stephen Hawking)
Min fordanskning:
Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]
Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.
Indskrift 2
”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)
