Indlæg tagget med nekrolog

Endnu et dødsfald: Iain Campbell, 73

16. april 2015

For snart fem Ã¥r siden købte jeg en singleplade med Maia & Full Limit. Et ripp off efter Cy, Maia og Robert. Og med sig i Full Limit havde Maia Robert Leliève, James “Jimmy” Campbell og Iain Campbell. Den sidste kunne jeg ikke lige dechiffrere dengang, men med hjælp fra bl.a. Torben Bille faldt tingene pÃ¥ plads. Du kan læse med her. Af kommentarfeltet kan man ogsÃ¥ læse, at der herskede tvivl om, hvad der blev af Iain efter indspilningen af duoalbummet Alliance sammen med Robert Leliève.

Nu viser det sig, at Iain Campbell lige er død af et hjertetilfælde i en alder af 73 år. Og af nekrologerne og efterskrifterne på nettet kan man læse, at skotten Iain blev født i Glaskow og startede sin karriere som guitarist i diverse swingbands i halvtredserne og tresserne. Senere tog han med The Big Six til Hamborg, hvor de erstattede the Beatles. Iain spillede også backing for Chuck Berry og Little Richard, da de besøgte Europa dengang. Senere blev han sessionmusiker og spillede blandt andet bag Stealers Wheel (m. Gerry Rafferty). Senere flyttede Iain til Mississippi, hvor han opdyrkede bluesgrassmusikken.

Iain vendte dog tilbage til Storbritannien og levede af at spille på pubs helt frem til han fyldte 70 år. Nu er han ikke mere og tiden er inde til denne minderune. Hvil i fred.

 

Et fyrtårn er væltet: Klaus Ribjerg er død, 83 år gammel

5. april 2015

MÃ¥ske er det meget betegnende for forfatteren Klaus Rifbjerg, at han takker af nu, hvor samfundsudviklingen gÃ¥r i en retning, der pÃ¥ langt de fleste mÃ¥der – økonomisk, kulturelt, politisk m.m. – gÃ¥r den helt forkerte vej. For Store Klaus, som han ofte blev betegnet – bÃ¥de kærligt og knap sÃ¥ kærligt ment – var til det sidste en vaskeægte kulturradikal, hvis hjerte bankede i venstre side under den velplejede borgerlige fremtoning. En gudsbenÃ¥det rebel og provokatør, der aldrig gik af vejen for at træde nogen over tæerne, hvis det kunne gøre budskabet klarere. Og en stor romanforfatter og digter, der ikke blot har skrevet mere end de fleste, men ogsÃ¥ stÃ¥r for nogle af de bedste og mest skelsættende poetiske og prosaiske udgivelser gennem Ã¥rene. Klaus Ribjerg er uden diskussion den forfatter fra det tyvende Ã¥rhundrede, jeg sætter allerhøjest i min personlige kanon.

Nu er han ikke mere, og dansk Ã¥ndsliv vil savne og mangle et stort, massivt fyrtÃ¥rn, der kunne sende sit skarpe lys ud over samtidens politiske og kulturelle dumheder og lige i ansigtet pÃ¥ dem, der er bærere af dumhederne. Hvem skal vi nu hvile vores hoveder mod, nÃ¥r idiotiet igen breder sig? Det giver et stort rif i hjertet at tænke pÃ¥ det… Farvel Rif og tak for alle ordene.

Endnu et dødsfald: John Renbourn – guitarist og sangskriver

27. marts 2015

Manden med leen har travlt i denne mÃ¥ned. Nu meddeles det, at John Renbourn – kendt fra folkgruppen Pentangle – er fundet død i en alder af 70 Ã¥r. Sammen med Bert Jansch, der døde for fÃ¥ Ã¥r siden, udgjorde Renbourne en væsentlig dimension i Pentangle, der med sin moderne udgave af folk blandede folk, blues, jazz og rock pÃ¥ en hel unik facon. Efter bandets opløsning i 1973 (det blev gendannet i 1981) gik Renbourne solo og spillede en lang række stilarter – fra middelaldermusik til jazz og blues. Sammen med Jansch betragtes han som en af de helt store guitarister i britisk musik.

Danmarks første guitargud – Jørgen Ingmann – er død, 89 Ã¥r.

22. marts 2015

Når man er vokset op i en tid, hvor Jørgen Ingmann solgte sine guitarkurser via små kuponer i et ugeblad, så er der næsten noget ironisk over at læse, at han selv skulle ende sine dage ved at sove ind ved sin computer. For Jørgen Ingmann hører en anden, førdigital tid til.

Torben Bille kaldte ham – i forbindelse med  hans 85 Ã¥rs dag – meget rammende for ‘den første danske guitargud’ og tænkte pÃ¥ dengang i 1961, hvor Ingmann gjorde Elvis og andre af tidens store navne rangen stridig pÃ¥ den amerikanske hitliste med en flot 2. plads med nummeret “Apache”. Ikke engang Aqua, der nÃ¥ede en syvendeplads med “Barbie Girl” mange Ã¥r senere, kunne ændre pÃ¥ den flotte musikhistoriske præstation.

Torben fortalte ogsÃ¥ i korthed historien om Ingmanns løbebane til dagbladet Politiken – og tillad mig at citere: ”

Efter realeksamen i 1941 blev Ingmann piccolo hos musikforlaget Wilhelm Hansen og derpå kontorelev hos F. Bording, et af tidens største trykkerier. Han sparede op, og investerede 45 kroner i en guitar. Som barn havde han lært at begå sig på en violin, og da han tog et kursus i klaverspil stod han teknisk bedre rustet end de fleste. Musiker og musiker imellem begyndte man at tale om hans talent for at forene melodi og improvisation. Bent Fabricius-Bjerre var en af de første, der spottede ham. Det samme gjorde Børge Roger-Henrichsen. Få uger uger før læretiden udløb tilbød han ham et tre måneders job i Randers. Jørgens far kunne ikke forstå, at sønnen sagde ja. Og tak tilmed.

Dermed fik Ingmann et visitkort, som fik Mr. Swing King til at ringe. Fra september 1948 til oktober 1958 var han med i Sven Asmussens Kvintet. Gradvist skiftede han klangideal. Fra Charlie Christian til Les Paul, der lagde navn til guitaren af samme navn. Ingmann var mystificeret af Pauls tonesprog, og nørden i ham satte sig for at afkode det. Han begyndte at trickindspille. I dag lyder det af ingen ting, men dengang krævede det, at man ikke kun skulle være god på en guitar – man skulle være mindst lige så god med en båndoptager. Sammen med civilingeniøren og studieejeren Philip Foss udviklede Ingmann en rumklangsenhed, der kunne forsinke klangene. Effekten kan høres på en række af de mange numre, han indspillede fra midt-50’erne og frem.

Den del af Ingmanns musikalske virke holdt han gang i, selv da han og hustruen oplevede størst efterspørgsel, og de indspilninger danner rygraden i det minutiøst dækkende bokssæt, der kom for fem Ã¥r siden.”

Jovist. Jørgen Ingmann var en guitarpioner og foregangsmand for alle de guitareksperimenter, der fulgte i tresserne. Mange tænker nok ikke så meget over det i dag, men det fortjener at blive husket.

Ingmann stillede guitaren væk i 1984 og begyndte i stedet at male. Men lyden af hans guitar klinger stadigvæk for mit indre øre. Hvil i fred.

Døden har høstet: Andy Fraser

18. marts 2015

Døden høster i disse dage. Først røg bassisten Mike Pocaro fra Toto, sÃ¥ kom turen til tangentspilleren Jimmy Greenspoon fra Three Dog Night. Og nu erfarer jeg sÃ¥, at bassisten Andy Fraser fra halvfjerserbandet Free har forladt os. Fraser var medkomponist til gruppens helt store hit “All Right Now”. DødsÃ¥rsagen er i skrivende stund ukendt.

Fraser var en af de musikere, der blev udlært hos John Mayall og hans Bluesbreakers, inden han kom med i Free. Senere var han med i The Firm og Bad Company.