Paul Revere, der fredeligt sov ind forlede i en alder af 76 år, er uløseligt forbundet til bandet The Raiders, der blev dannet tilbage i 1958 og først kaldte sig The Downbeats. I 1960 skiftede de så navn til Paul Revere and the Raiders i forbindelse med deres første pladeindspilning for Gardena Records.
Paul Revere and the Raiders var en af datidens instrumentalbands og Revere tog sig af orglet. De første Ã¥r havde de moderat regional succes i Idaho, hvor de hørte til. Det nationale gennembrud kom da de i midten af tresserne fik mulighed for at optræde pÃ¥ tv – bl.a. hos den berømte tv-personlighed Dick Clark. En blanding af humoristisk sceneoptræden ( i borgerkrigssoldateruniveformer og med diverse slap stick-indslag) og fængende rocknumre blev de vældig populære hos de unge seere. De hittede med sange som “Kicks”, “Hungry”, “The Great Airplane Strike”, “Good thing” og “Him or me – what’s it gonna be”.
Bandets storhedstid var tresserne, men selv om de forlod hitlisterne sÃ¥ fortsatte de – med utallige udskiftninger – og har været aktive helt frem til 2014, hvor Paul Revere trak sig tilbage og senere døde i sit hjem i Idaho.
Ved meddelelsen om Robin Williams alt for tidlige død for egen hÃ¥nd gled mine tanker lynhurtigt gennem de sidste tre Ã¥r af mit liv, hvor jeg har mødt et skræmmende højt antal mennesker, der lider af depression (ofte i kombination med angstsymptomer og andet). Som oftest har jeg først fÃ¥et det at vide efter at vi har snakket sammen i længere tid, for typisk for de depressionsramte, sÃ¥ kan man som hovedregel ikke se pÃ¥ personen, at han/hun lider af en depression. Det er først, nÃ¥r man fÃ¥r skrabet lidt i den sociale overflade af “jamen-jeg-har-det-godt-og-det gÃ¥r-fint”, at den indre dæmon viser noget af sit ansigt. PÃ¥ min natlektyrehylde ligger en bog med titlen The Noonday Demon, og dens mange hundrede af sider handler netop om denne dæmon, der i disse Ã¥r plager alt for mange mennesker. Ofte i en sÃ¥dan grad, at de har svært ved at fungere i en familie og i et almindeligt job.
Robin Williams var – kan man læse – en af disse depressionsramte.
Hans skuespillergerning vil blive endevendt den kommende tid i medierne. Selv vil jeg nøjes med at anbefale en enkelt film eller to i mandens værk. Film, der begge viser mange af mandens faglige kvaliteter som skuespiller, blandt andet og ikke mindst dobbelthed af indre smerte eller uro og ydre normalitet.
Den ene film er Awakenings fra 1990, hvor Williams spiller lægen Dr. Malcolm Sayer, der vækker en række katatoniske patienter af en dyb søvn med et nyt medikament, L-Dopa. Filmen bygger pÃ¥ neurologen Oliver Sacks oplevelser og er – set i lyset af dagens meddelelse – en lang og smuk hyldest til livet.
Den anden – og mÃ¥ske lidt oversete – film er thrilleren Insomnia fra 2002, hvor Williams spiller over for Al Pacino og Hilary Swank. Filmen, der er et remake af en norsk film med samme titel, er en sublim thriller, og Williams udfylder med sin dobbeltbundethed rollen som en mistænkt med bravour. MÃ¥ske ikke en af Williams største roller, men bestemt en af hans bedste.
Man vender ryggen til nyhedsstrømmen et øjeblik, og straks har manden med leen været der og gjort indhug i vore musikalske idoler. Denne gang var det trommeslageren Torben Sardorf – kendt fra den centrale tresserband The Hitmakers – der mÃ¥tte undgælde. Torben døde tidlig onsdag morgen.
Tak for information til Poul Nowack.
Om Sardorfs betydning for Hitmakers kan man bl.a. læse i Torben Billes fødselsdagsportræt af Hitmakersforsangeren Jørgen Krabbenhøft – lige her.
Dagen starter med den triste meddelelse om, at Tommy Ramone – en af grundlæggerne af det legendariske, stilskabebende New Yorkerpunkband Ramones – er død kun 62 Ã¥r gammel. Han mÃ¥tte opgive kampen mod en kræftlidelse. Tommy, der egentlig hed Erdelye til efternavn, før han blev ophøjet til broderskabet af Ramoner, var den sidste fra den oprindelige kvartet.
Den eneste måde at markere dødsannoncerne på er selvfølgelig at hive vinylerne ud af gemmerne eller Ramonescdboksen og lytte fra ende til anden. Rock on Tommy.
Mod Strømmen gør mig opmærksom pÃ¥, at Mabon ‘Teenie’ Hodges er død i en alder af kun 68 Ã¥r. Navnet siger nok de færreste noget, men nÃ¥r man tilføjer, at det var ham, der var med til at skrive sangen “Take me to the River” sammen med Al Green, sÃ¥ forstÃ¥r man mÃ¥ske, hvorfor hans død er værd at nævne.
Al Green lavede ordene til teksten og sammen komponerede Green og Hodges musikken. I følge David Byrne handler sangen om teenagebegær og religion (baptisme). Jeg skal nok afholde mig fra at komme med en konkluderende fortolkning af sangen, men det er en af populærmusikkens mest tankeudfordrende tekster. Her er den i en udgave, jeg holder meget af, med Talking Heads fra filmen Stop Making Sense. Alene Hodges medvirken som komponist til denne sang burde sikre ham en plads i musikhistorien.
“Little” Jimmy Scott – eller James Victor “Jimmy” Scott – døde den 12. juni af et hjertestop, 88 Ã¥r gammel. Jimmy led af Kallmanns syndrom, der hæmmer eller umuliggør, at et individ kommer i puberteten. Og i Jimmys tilfælde betød det bl.a., at han var udstyret med en særegen stemme, en meget lys kontraalt. Handicappet betød ogsÃ¥, at han mødte uvilje og modstand i sit professionelle virke som jazzmusiker senere i livet. Da han sang med Lionel Hampton Band – fx i hittet fra de sene 1940’er “Everybody’s Somebody’s Fool” – blev han ikke krediteret for sin sang pÃ¥ pladeselskabet. Og denne negligering gentog sig senere i andre sammenhænge. Til gengæld nød han stor respekt blandt andre kunstnere som Billie Holiday, Ray Charles og Frankie Valli.
I 1963 tog Ray Charles Jimmy under sine kunstneriske vinger og gav ham en pladekontrakt med Charles’ Tangerine Records. Her indspillede han albummet Falling in love i wonderful, der siden hen er blevet et standardjazzalbum. Men af kontraktlige grunde blev pladen først udsendt fyrre Ã¥r efter indspilningen.
I sentresserne forlod Jimmy musikken og ernærede sig med almindelige jobs i hjembyen Cleveland. Men han vendte tilbage, da han deltog i vennen Doc Pomus’ begravelse i 1991. Her oplevede Lou Reed Jimmy synge, og han overtalte ham til at synge med pÃ¥ sit album Magic and loss. Og det var hans medvirken i sangen “Power and Glory“, der fik Jimmy Scott ind i mit musikunivers.
På de sociale medier fortæller Jerry Ritz, at popmusikeren Tommy Blom er død. Og de svenske aviser uddyber med at fortælle, at hans gang på jorden blev afbrudt af en alvorlig kræftsygdom, der tog livet af ham i søndags.
Tommy blev kendt, da han blev forsanger i Tages skifflegroup i sommeren 1963. Sammen med fire andre drenge i alderen 16-17 Ã¥r vandt de Ã¥ret efter en konkurrence om at blive Vestkystens Beatles. Da havde de ændret navnet til Tages, og kort tid efter kom deres første single “Sleep little girl”, der røg ind pÃ¥ den svenske top 10. Og flere singler fulgte i denne plades spor, fx Should Be Glad, Don’t Turn Your Back, The One For You, So Many Girls, I’ll Be Doggone, In My Dreams og Miss Mac Baren. I oktorber 1964 udsendtes albummet Studio, der er mange betragtes som det bedste album, der kom ud af tressernes svenske pop. Ialt fem album nÃ¥ede Tages at indspille i Ã¥rene 1965-1967. Successen fortsatte frem til august 1968, hvor Tommy Blom besluttede sig for at forlade gruppen. I tiden efter Tages forsøgte Blom sig som solist uden samme succesrate. Han arbejdede ogsÃ¥ som booker (for Magnus Uggla), arbejdede i turistbranchen i Spanien, arbejdede pÃ¥ en lokalradio i Stockholm som DJ og spillede med i orkestrene New Generation og The Cadillac Band.
Den 1. marts 2013 omtalte jeg Jacob Eriksens og Koldstarts album Antarctica og skrev bl.a. om pladens baggrund: “Baggrunden for pladen er alvorlig. Eriksen blev for nogle Ã¥r siden ramt af en blodprop i hjernen og sendt derud, hvor tankerne om livet og døden blev mere presserende, end det mÃ¥ske ellers gør, nÃ¥r hverdagens hamsterhjul kører. Det blev til en del tekster, der først fik deres musikalske forløsning, da Eriksen fandt sammen med Simmelsgaard”. Og det var ikke første gang denne skæbne ramte Eriksen. Tre Ã¥r før han udsendte sit soloalbum Populær Mekanik (2009) var det ogsÃ¥ sket. Og i dag kan man sÃ¥ i Gaffa læse, at endnu en blodprop har revet den 48-Ã¥rige singer-songwriter bort fra denne verden.
Jacob blev først kendt som forgrundsfigur i det fine band Shirtsville, der udgav tre fornemme album og fik en mindre hit med titelsangen til det første album “Girls deserve the Best”. Siden arbejdede han med musikpolitik, udsendte sit soloalbum og sÃ¥ Antartica.
Jacob er blevet sammenlignet med Steffen Brandt og Peter Olesen. Og det var i samme liga, han befandt sig som sangskriver, så det siger sig selv, at det er et væsentlig tab for dansk populærmusik, vi står konfronteret med i dag.
Hvil i fred Jacob.
Baggrunden for pladen er alvorlig. Eriksen blev for nogle Ã¥r siden ramt af en blodprop i hjernen og sendt derud, hvor tankerne om livet og døden blev mere presserende, end det mÃ¥ske ellers gør, nÃ¥r hverdagens hamsterhjul kører. Det blev til en del tekster, der først fik deres musikalske forløsning, da Eriksen fandt sammen med Simmelsgaard – See more at: http://www.capac.dk/wordpress/?p=15513#sthash.9RoSQZu9.dpuf
Baggrunden for pladen er alvorlig. Eriksen blev for nogle Ã¥r siden ramt af en blodprop i hjernen og sendt derud, hvor tankerne om livet og døden blev mere presserende, end det mÃ¥ske ellers gør, nÃ¥r hverdagens hamsterhjul kører. Det blev til en del tekster, der først fik deres musikalske forløsning, da Eriksen fandt sammen med Simmelsgaard – See more at: http://www.capac.dk/wordpress/?p=15513#sthash.9RoSQZu9.dpuf
Baggrunden for pladen er alvorlig. Eriksen blev for nogle Ã¥r siden ramt af en blodprop i hjernen og sendt derud, hvor tankerne om livet og døden blev mere presserende, end det mÃ¥ske ellers gør, nÃ¥r hverdagens hamsterhjul kører. Det blev til en del tekster, der først fik deres musikalske forløsning, da Eriksen fandt sammen med Simmelsgaard – See more at: http://www.capac.dk/wordpress/?p=15513#sthash.9RoSQZu9.dpuf”
Baggrunden for pladen er alvorlig. Eriksen blev for nogle Ã¥r siden ramt af en blodprop i hjernen og sendt derud, hvor tankerne om livet og døden blev mere presserende, end det mÃ¥ske ellers gør, nÃ¥r hverdagens hamsterhjul kører. Det blev til en del tekster, der først fik deres musikalske forløsning, da Eriksen fandt sammen med Simmelsgaard – See more at: http://www.capac.dk/wordpress/?p=15513#sthash.9RoSQZu9.dpuf
Baggrunden for pladen er alvorlig. Eriksen blev for nogle Ã¥r siden ramt af en blodprop i hjernen og sendt derud, hvor tankerne om livet og døden blev mere presserende, end det mÃ¥ske ellers gør, nÃ¥r hverdagens hamsterhjul kører. Det blev til en del tekster, der først fik deres musikalske forløsning, da Eriksen fandt sammen med Simmelsgaard – See more at: http://www.capac.dk/wordpress/?p=15513#sthash.9RoSQZu9.dpuf
Baggrunden for pladen er alvorlig. Eriksen blev for nogle Ã¥r siden ramt af en blodprop i hjernen og sendt derud, hvor tankerne om livet og døden blev mere presserende, end det mÃ¥ske ellers gør, nÃ¥r hverdagens hamsterhjul kører. Det blev til en del tekster, der først fik deres musikalske forløsning, da Eriksen fandt sammen med Simmelsgaard – See more at: http://www.capac.dk/wordpress/?p=15513#sthash.9RoSQZu9.dpuf
Baggrunden for pladen er alvorlig. Eriksen blev for nogle Ã¥r siden ramt af en blodprop i hjernen og sendt derud, hvor tankerne om livet og døden blev mere presserende, end det mÃ¥ske ellers gør, nÃ¥r hverdagens hamsterhjul kører. Det blev til en del tekster, der først fik deres musikalske forløsning, da Eriksen fandt sammen med Simmelsgaard – See more at: http://www.capac.dk/wordpress/?p=15513#sthash.9RoSQZu9.dpuf”
Ã…h nej, tænkte jeg straks, da jeg læste, at en blærekræftsygdom havde afkortet den amerikanske singer-songwriter Jesse Wincesters liv. 69 Ã¥r gammel blev Jesse Winchester, der begyndte sin løbebane som singer-songwriter i 1967, hvor han forlod sydstaterne, hvor han kom til verden, og tog til Canada for at undgÃ¥ at blive sendt til Vietnam som amerikansk soldat. Uden nogen forestilling om, at han nogensinde ville kunne vende tilbage til hjemlandet. For militærnægteri blev nærmest opfattet som landsforrædderi dengang – i hvert fald i magthaverkredse. Bedre blev det selvfølgelig ikke af, at Jesses far havde gjort karriere i netop den amerikanske flyvevÃ¥ben.
Den frivilige landsforvisning afspejlede sig i debutalbummet Jesse Winchester i form af følsomme erindringsbetonede sange om de sydstater, der var hjemegnen for troubadouren. Yankee Lady og Biloxi hedder et par af de mest kendte.
Winchesters musik var en form for americana, der trak på såvel blues, gospel, soul og hvid country. Og hans tekster var ordknappe, fyndige sange om hverdagen og det, der rager ud over hverdagen. Winchester valgte musikken som sin levevej, men havde faktisk en lovende akademisk karriere og opholdt sig på et tidspunkt som tyskstuderende ved universitetet i Munchen. Men musikken havde allerede fået sit faste tag i den unge universitetsstuderende. Og heldigvis for det.
I Canada blev Winchester en del af den singer-songwriter-trend, der begyndte at vokse frem i tresserne og halvfjerdserne. Og via en bekendt kom han i kontakt med Robbie Robertson fra The Band – og han sørgede for at Winchester kom i stalden hos Bands manager og at Jesse fik en pladekontrakt til sin debut. Pladen er i øvrigt produceret af Robertson.
I 1973 udstedte præsiden Jimmy Carter en general amnesti til Vietnam-krigens militærnægtere. Og Jesse Winchester kunne vende tilbage til USA og give sine første koncerter i hjemlandet. Og Winchester gjorde det, selv om det var med blandede følelser. Et sted følte han, at han havde svigtet sin hjemstavn. Med hjemvendelsen kom ogsÃ¥ en vis kommerciel succes. Uden at sælge stort lykkedes det for ham at vise sig pÃ¥ de amerikanske hitlister, selv om det var langt nede pÃ¥ listerne. Det var ogsÃ¥ især som sangleverandør til andre – fra Emmylou Harris til Joan Baez – han kunne tjene penge til dagen og vejen.
Winchester sidste plade kom i 2009 Love Filling Station – men han nÃ¥ede vist at indspille endnu en, der venter pÃ¥ sin udgivelse. I 2011 fik han en kræftdiagnose og den har nu kostet ham livet.
I 2012 udkom hyldestalbummet Quiet About It, hvor en lang række kunstnere hyldede den gamle sydstatssingersongwriter.
I dag er det et Ã¥r siden Torben Bille endegyldigt slap tastaturet og forlod denne verden. Et Ã¥r, der blot – for mig i hvert fald – har gjort det klart, at det hul Torben efterlod i musikpressen ikke rigtig er blevet fyldt ud igen. I stedet for at græde snot pÃ¥ denne triste mindedag, vil jeg give musikken det sidste ord, for musikken fik altid det sidste ord i Torbens liv (som han bla. bemærkede i sin artikelsamling Brock). Derfor vil jeg overlade ordet til en gruppe, som Torben satte stor pris pÃ¥… The Young Rascals.
PS. Billedet af Torben Рi Peder Bundgaards streg Рer l̴nt fra Torben endnu aktive Facebookside. Tak.
Ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe bliver ved med det. [Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare]
Cicero, år 43 f. Kr.
Manden bag CAPAC
Hvem eller hvad er Capac?!
Capac er mit nom de guerre og nom de plume.
Bag det akronymiske palindrom gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.
Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.
Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.
Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internettider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).
Capac har kørt i 14 år.
Velkommen.
Kontakt
Hvis du har behov for at kontakte denne blogger, så er emailadressen følgende:
capac[SNABELA]capac.dk
Capac: About this weblog
Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terribly curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.
And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog. And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification of the
danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.
The weblog has been running for 14 years.
Welcome
Omtale af musik etc. / Reviewing music etc.
Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(mr.capac_SNABELA_gmail.com).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
Tak
We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful. (Stephen Hawking)
Min fordanskning:
Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]
Om brug af billeder – The use of internet photos etc.
Når man låner billeder på nettet kan det være svært at afgøre, om de er “frie” eller ej. Jeg bestræber mig dog altid på kun at bruge billeder, der ikke er behæftet med rettigheder. Og i de tilfælde, hvor det er muligt, altid at angive navnet på fotografen/kilden.
Skulle nogen derude mene, at jeg krænker deres rettigheder til et billede, så kontakt mig, og det vil straks blive fjernet. Det gælder også links til videoer.
/
This site takes pride in using pictures that are not copyrighted or are royalty free. If I know the name of the photographer I always mention it.
Should someone out there regard my publishing of one of their photos and/or video footage as a violation of their copyright, do drop me a mail and I’ll remove it right away.
Ovenstående formulering er venligst lånt af Torben Bille og fru Anna-Katrine. Tak.
“By the end of the 20th century, it seemed to me that the muse had gone out of music and all that was left was the ‘ic’. Nothing sounded genuine or original. Truth and beauty were passé. Shock was the reigning value and schlock was rating raves in Rolling Stone. I heard one record (company) boss on the radio announcing matter-of-factly, ‘We are no longer looking for talent. We’re looking for a “look” and a willingness to cooperate!’ Another executive told me, as a prelude to rejecting my (then) last album, ‘We’re selling cars now. We’ve got fast cars and cute cars…’ I got the picture. I quit the business”. -Joni Mitchell
Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.
Indskrift 2
”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)
