Indlæg tagget med nekrolog

Endnu et dødsfald: Cloetha ‘Cleedie’ Staples – 78 Ã¥r

23. februar 2013

Det lader til, at nekrologerne kommer til at fylde godt her de første mÃ¥neder af 2013. I dag kan jeg sÃ¥ kaste et par runer efter Cleotha “Cleedi” Staples, der er død 78 Ã¥r gammel. Cleotha, der sine sidste Ã¥r led af Alzheimer-sygdommen, var en af grundlæggerne af The Staple Singers. Sammen med søstrene Mavis (der pt arbejder sammen med bl.a. Jeff Tweedy) og Yvonne, broderen Pervis og faderen “Pops” Roebuck dannede hun gruppen helt tilbage i 1952. Og den succesfulde gruppe var bl.a. med tli at profilere det navnkundige soulmærke Stax med hits som “Respect Yourself,” “I’ll Take You There” og “If You’re Ready (Come Go With Me).”
Cleotha var kun undtagelsesvis forsanger, men sørgede med sin høje, lyse stemme for at Mavis og “Pops” Roebuck i forgrunden fik en kontrapunktisk modspil. En væsentlig del af forklaringen pÃ¥ Staple Singers succes var, at de formÃ¥ede at bygge bro over den traditionelle Mississippi-gospel og -blues – og sÃ¥ soulmusikken. Det sikrede gruppen et stor publikkum bÃ¥de blandt de sorte og de hvide.
Uncloudy day (1956)

Og Staple Singers i selskab med The Band fra The last Waltz:

Tilbagespoling

Paul Tanner – manden, der gav gode elektriske vibrationer til Beach Boys – er død, 95 Ã¥r

9. februar 2013

Han begyndte sin musikalske karriere som trombone-spiller hos Glen Millers Orkester. I følge hans egne oplysninger fandt Glen Miller ham, da han sammen med sine brødre spillede pÃ¥ en srtipbar, og Miller inviterede ham med i sit dengang berømte orkester. Tanner forlod Glen Miller, da denne lod sit orkester træde i de amerikanske styrkers tjeneste. Senere blev han underviser i jazz pÃ¥ University of California og opfandt den elektriske theremin i samarbejde med thereminens opfinder Bob Whitsell. Den elektriske theremin blev brugt pÃ¥ Beach Boys Pet Sounds (bl.a. Good Vibrations, I was’nt made for these times) og Wild Honey, men fx ogsÃ¥ i Hitchcock-filmen Spellbound og i diverse tv-serier.

Ud over sit aktive virke som musiker, var Tanner en højt respekteret underviser på UCLA, hvor hans forelæsninger om jazz var rene tilløbsstykker med lange ventelister. Han var også forfatter til nogle velanskrevne musikbøger, bl.a. Every Night Was New Years Eve om tiden med Glen Miller.

Selv om han altsÃ¥ havde mange talenter, sÃ¥ er det især for sin lydtilsæting til Beach Boys-pladerne, han bringes i erindring i diverse nekrologer. Men den lyd er ogsÃ¥ afgørende for sounden pÃ¥ de indspilninger. I øvrigt havde Paul Tanner, der blev 95 Ã¥r, ikke sÃ¥ meget til overs for Beach Boys som musikere. Den eneste, der efter hans mening, besad musikalske ideer og talent var Brian Wilson…

Reg Presley – forsanger i The Troggs – er død, 71 Ã¥r

5. februar 2013

Så tog manden med leen også Reg Presley, forsanger i The Troggs. Den kedelige nyhed var ikke uventet, for Reg havde haft flere hjertetilfælde og blev sidste år diagnosticeret med lungecancer. Ved samme lejlighed sagde han farvel til The Troggs og karrieren.

The Troggs kom i stald hos Kinks-manageren Larry Page i 1964 og fik de følgende fire-fem Ã¥r en hÃ¥ndfuld solide singlehits. Bedst kendt er nok Chip Taylor-sangen “Wild Thing“, der toppede i bÃ¥de Storbritannien og USA i 1966. Men sine uhyre enkle guitarriffs blev sangen en garagerockklassiker, der ogsÃ¥ var med til at brande gruppen som et af garagerockens førende bands. Andre memorable hits var “With a girl like you” (1966), “I can’t control my self” (1966), “Anyway That You Want Me” (1967) og “Love is all around” (1967-68). Alle sammen sange, der besidder popsangens umiddelbarhed og er udført med i bedste forstand primitiv rhythm-and-blues arrangementer.

Men succesopskriften holdt ikke længere end til 1969, hvor gruppen gik i opløsning, fordi hitsene begyndte at udeblive. Flere af gruppens medlemmer – bl.a. Reg – forsøgte sig med soloprojekter. Reg udsendte albummet “Lucinda Lee”. Bandet blev dog hurtigt gendannet i 1969, uden at det ændrede pÃ¥ successen. Troggs var henvist til at leve pÃ¥ renommeet og var selvskrevne til den tresser-revival-kult, der allerede startede tidligt.

Med til historie om The Troggs hører dog også, at de indspillede et udmærket, men noget overset album med titlen Athens Andover, som blev til med hjælp fra medlememmer af REM. Pladen dementerede fordommen om, at The Troggs kun var en singlehitgruppe.

Nu er Reg død, og vi har kun pladeindspilningerne at fornøje os med. Det er der til gengæld al mulig grund til at gøre. Hvil i fred, Reg.

Louie Louie

Fra Athens andover: TogetherNowhere RoadDeja vuHot StuffI’m i controlWhat’s your game

Shirley Douglas – sangerinde og guitarist – 1939-2013

4. februar 2013

 

Bemærk den syngende og spillende dame i ovenstÃ¥ende spilleglade video med skifflekongen Lonnie Donegan og venner. Den trinde dame med det afrokrøllede hÃ¥r er Kathleen Barbara Marie Douglas eller som hun kaldtes: Shirley Douglas. Og hun var en af de ledende skikkelser i det skiffle-boom, der genlød i Storbritannien i Ã¥rene før Beatlemania, og som Beatles og andre beatmusikere havde som fælles, indiskutabel forudsætning. Shirley døde for nylig.Shirley Douglas’ karriere startede for alvor i 1959, hvor hun kom med i Chas McDevitt Skiffle Group, fordi bandets sangerinde var gravid og foretrak ro og fred i familiens skød frem for et hektisk musikerliv pÃ¥ veje og koncertscener. Bandet var et veletableret navn med et internationalt hit – “Freight Train” – i bagagen.I tiden efter skifflefeberens kortvarige rasen arbejdede Shirley sammem med McDevitt og de optrÃ¥dte blandt andet som opvarmingsnummer for The Beatles, da de kom frem. Til Douglas’ bedriter hører ogsÃ¥ et enkelt soloalbum – Heart on the Loose – og hÃ¥ndbogen The Shirley Douglas Easy Guide to Rhythm and Blues for Bass Guitar, som efter sigende bÃ¥de John Paul Jones og John Entwistle lærte meget af. Hvil i fred.

Mr. Skin – alias trommeslageren i Spirit, Ed Cassidy – er død

30. januar 2013

[ikke-krediteret foto, lånt fra sitet sundazed.com]

Han fik øgenavnet mr. Skin, da han med sin dengang politisk ukorrekte skaldede isse blev trommeslager i det fusions-psykedeliske-rockband Spirit. Det var i 1967. Og det var ikke kun med sin skaldethed, Cassidy skilte sig ud. Hans hang til sort tøj og aldersforskellen på tyve år til sine yngre kolleger gjorde ham til et særligt fokuspunkt i gruppen.

Cassidy var egentlig jazz-trommeslager og havde spillet med mange af datidens helt store navne, fx Thelonius Monk og Gerry Mulligan, da han fulgte tidsånden og blev rockmusiker. Han var i øvrigt også stedfader til bandets navnkundige guitarist Randy California.

Spirit, der mÃ¥ske er gÃ¥et lidt i glemmebogen og i hvert fald har stÃ¥et lidt i skyggen af de andre store bands fra perioden – Grateful Dead og Jefferson Airplane for eksempel – havde succes dengang. Ikke mindst pÃ¥ det førende medie – albummet. Deres to første album Spirit og The Family That Plays Together blev solide salgssuccesser i 1968 med en særlig fusion af psykedeliske elementer, jazz og rock. Og Led Zeppelin – som Spirit var supportband for – lod sig inspirere meget af dette fine band. Med sit jazzinfluerede trommespil gjorde Cassidy en hørbar forskel i en tid, hvor der var nok af trommeslagere…der forstod at slÃ¥ pÃ¥ tromme.

Ed døde d. 6. december sidste år og blev 89 år gammel.