Indlæg tagget med Nostalgi

Nostalgitrip: The Four Seasons – Big girls don’t cry

14. juli 2016

Det var i 1962, jeg fik min første grammofon. Den her i bloggen omtalte grønne rejsegrammofon. Og det var med Elvis og Louis Armstrong rejsen begyndte med 7″ vinyl og så videre frem til nutidens streaming. Og i 1962 – omkring min fødselsdag – var Franki Valli and the Four Seasons store og lå nr. 1 på Billboards Hot-100-liste med “Big girls don’t cry” – med Elvis lige i hælene med “Return to sender”. Og dem hørte jeg ofte hos hr. Mylius i dampradioen…

Brødristeren

26. juni 2016

Jeg er normal, normal, jeg styrter rundt som en gal – synger Rebecca Brüel, en af de bedste kvindestemmer i halvfjersernes rock,  på Jomfru Ane Bands eponyme album. Et eksempel på et album, der siden udgivelsen på vinyl, har været svær at få fingre i, hvis man ikke ville ud på det grå second-hand-marked for vinyler. Ganske vist er pladen genudgivet på CD i den grønne boks i serien Dansk Rock Historie. Men – som en musikelsker skriver på nettet – så mangler vi  en CD-genudsendelse af Jomfru Ane Bands musikalske arv. Lige som vi mangler genudgivelse af Demos-plader, Furekåben, De fortabte Spillemænd og flere andre repræsentanter for tressernes og halvfjerdsernes musikalske opbrud i beatmusikken. Jeg drømmer om et dansk svar på svenskernes Progglådan, der i en stor boks samlede meget af den progressive beatmusik, der blev skabt dengang og lagde et musikalsk bagtæppe for min generation. Det er ikke for sent, selv om CD-mediet har set bedre tider.

Ja, kære læser, jeg gentager mig selv – sådan er det, når man er nostalgisk og har skrevet mere end 10.000 blogindlæg… Og jeg holder MEGET af Jomfru Ane Band.

Gem

Erindringsstump: Velo Solex

3. april 2016

Vi skal tilbage til midten af 1960’erne. Jeg var lige blevet konfirmeret og fik i gave en grå SCO-cykel med tre gear og moderne retro-cykelstyr. Og jeg var meget glad for den cykel. Den lugtede de første mange dag af cykelforretning. Men hurtig var den ikke, når jeg cyklede den relativt korte vej til skole. Og jeg blev hver morgen erindret om det, for jeg blev overhalet af en klassekammerat af hunkøn, der havde overtaget sine forældres Velo Solex. Den havde set bedre dage, og måske netop derfor kunne den køre meget stærkt – også stærkere end loven tillod. Og det gjorde hun, min klassekammerat, der selv var en fryd for øjet og et par år ældre en os andre padder. Det var øgletid.

Og Vibeke, som hun hed, var vild med denne sang…

Fotoet ovenfor er lånt på en italiensk side om Velo Solex. Fotografen er ikke nævnt.

Min lille grønne rejsegrammofon 4

31. marts 2016

Og lidt nostalgi. For længe siden fortalte jeg om min første grammofon, den lille grønne rejsegrammofon, som jeg ni år gammel fik af min mor, så jeg kunne begynde at dyrke min spirende interesse for musik. Du kan læse indlæggene her: 1, 2 og 3.

Det lykkedes mig dengang at finde fotos af grammofonen eller i hvert fald en, der ligner min egen rigtig meget. Men nu er der så ad snirklede veje og omveje dukket et foto op af den radiobutik, hvor jeg sammen med min mor fik overdraget det kære eje og to singleplader (m. Elvis og Louis Armstrong). Nemlig et foto af Lindvig Poulsens butik i Strandbygade i Esbjerg. Fotoet viser, at det lå på hjørnet af Islandsgade og Strandbygade (bygningen er for længst revet ned og erstattet af noget nymodens). Indgangen var fra Strandbygade (t.h). Så vidt jeg husker skulle man op af et par trapper for at komme ind i den lille, sparsomt udstyrede butik, hvor Poulsen regerede sammen med sin franske hunbulldog Finette. Fotoet er venligst lånt fra en bog om historiske bygninger i Esbjerg. – Og det var så den foreløbigt sidste krølle på historien om min lille grønne rejsegrammofon.

Lidt nostalgi: Robert Lelièvre (Cy, Maia & Robert)

8. juni 2015

Alrunen har gravet disse perler frem med Robert Lelièvre, der var med i den hedengangne folktrio Cy, Maia & Robert. Fra plader, der er mere end svære at opdrive nu om dags…

Lidt nostalgi: Ismutter

17. maj 2015

ismutter1

Vi skal tilbage i tiden – til capacs barndom i Esbjerg. Takket være en Facebook-gruppe, der dyrker nostalgien vedrørende barndomsbyen Esbjerg, er dette unikke foto fra barndommens gade dukket op. Fotoet viser noget af gadekrydset mellem Nygårdsvej – hvor capac boede – og Sjællandsgade. Et gadekryds af stor betydning, fordi det gav plads til “ismutter”. På hjørnet til højre ser man en lille trappe. Den førte ind til det nærmeste “ismejeri”, hvor “ismutter” – en ældre kvinde (med forbehold for min daværende alders fordomsfuldhed…) – regerede og stod for salg af tidens mælkeprodukter og et lille udvalg af is og slik. Det var barndommens slaraffenland. Det var her, der blev købt is fra Premier is (blandt andet røde, gule og grønne sodavandsis, flødeis med kandis, eksimois og “ishuse”, når det gik højt) og lidt slik, f.eks. lakridsstænger.

På det modsatte hjørne kan man skimte lidt af slagterforretningen (Theilgaard) og lidt nede ad Sjællandsgade i en kælder befandt den lokale skomager sig. Ham besøgte jeg flere gange for at for forsålet mine forældres og mine sko. Jeg husker endnu en venlig mand og lugten – eller skulle jeg skrive: duften – af læder og lim.  En svunden tid. Jeg er dybt taknemmelig for dette gamle sort-hvide foto, der må være taget fra en lejlighed i Nygårdsvej 125 (cirka). Tak til Mogen Matthiesen for fotoet.

PS. Og så kom jeg lige pludselig bort fra den lille historie, jeg ville fortælle.

Engang fik vi drenge den slemme idé, at vi ville snyde ismutter – også kaldet slitmutter. En af drengene (navnet holder jeg for mig selv) have fået en udenlandsk mønt af sin far. Den lignede meget datiden femkrone og så udtænkte vi os den drengestreg, at vi ville købe is for fem kroner hos slitmutter. Den hoppede den gamle dame nok på, tænkte vi. Og som tænkt så gjort. En af drengene blev sendt over i butikken. – Og han kom ganske vist tilbage med favnen fuld af eskimois. – Men, men. Til historien hører så, at den pågældende dreng med møntet siden fik at vide af sin far, at mønten var en hollandsk mønt, der var meget mere værd en fem kroner… Så må sket retfærdigheden alligevel fyldest dengang for mange år siden…

Erindringsglimt: Glib – et alternativ til Brylcreme

14. maj 2015

glib

Hvis vi skruer tiden mange år tilbage – tli dengang det var populært at smøre sit hår ind i hårpomade. Dengang – i halvtredserne – hvor skuespilleren Preben Mahrt blev landskendt for at reklamere for hårpomaden Brylcreme, så var der – sådan er det i forbrugersamfundet – en konkurrent. Nemlig Glib. Jeg har længe ledt efter et billede af Glib, og her er det så. Jeg tror ikke, at jeg fik “fornøjelsen” af at smøre mit hår ind i Glib, men Brylcreme har jeg haft den tvivlsomme fornøjelse af at prøve. Men navnet og billedet af den blå-hvide æske brændte sig alligevel ind i erindringens store bog. Og her er billedet så – venlig stillet til rådighed af en ven fra Facebook.

Torben Bille – husket

12. april 2015

I dag er det to år siden Torben Bille døde. Men han er ikke glemt – i hvert fald ikke her hos mig i bloggen, hvor han stadigvæk er en imaginær sparringspartner og lidelsesfælle udi kunsten at elske musikken.  Og sådan vil det fortsat være.

Den allerførste gang jeg mødte Torben i København foreslog jeg ham, at han skulle gå i gang med at skrive sine erindringer. Men det mente Torben var alt for tidligt. I dag ved vi, at Torben tog fejl. Og jeg sidder her og håber i mit stille sind, at nogen vil tage sig sammen og lave en bog om Torben, hvor der kastes lys over hans levned og ikke mindst hans virke i musikkens tjeneste. Det kunne han godt fortjene i sit eftermæle.

På billedet ovenfor sidder han som relativt ung redaktionssekretær i musiktidsskriftet MMs lokaler i Havnegade. året er vist nok 1978. Og jeg læste med stor ildhu og interesse, hvad der blev skrevet i det blad – af Torben og alle de andre musikelskere med skrivekløe. Det var en væsentlig kilde til min musikalske dannelse. Desværre døde også det blad…

 

Fotoet er lånt fra Torbens endnu eksisterende Facebookside.

Og helt i Torbens ånd får musikken “som altid” det sidste ord! Her med Crazy Horse, som jeg forførte Torben til at investere i (endnu engang)…

 

Hitlisten på Radio Luxemburg – søndag d. 1. 08. 1965

27. marts 2015

Via min musikalske forbindelse Henrik er jeg kommet på sporet af nogle gamle radiooptagelser fra dengang capac gik i korte bukser og havde Beatleshår. Her er hitlisten fra en dag i 1965 på Radio Luxemburg, der var en af de væsentlige kilder til beat- og popmusik dengang…

 

Intro/Outro: Barry Alldis – Go get it
01. Beatles – Help!
02. Fortunes – You’ve got your troubles
03. place Animals – We gotta get out of this
04. Byrds – Mr. Tambourine man
05. Dave Clark Five – Catches if you can
06. Ivy League – Tossing and turning
07. Joan Baez – There but for fortune
08. Yardbirds – Heart full of soul
09. Tom Jones – With these hands
10. Sam the Sham – Wooly Bully
11. Dusty Springfie – In the middle of nowhere
12. Marian Faithful – Summer nights
13. Jonathan King – Everyone’s gone to the m
14. Searchers – He’s got no love
15. Billy Fury – In thoughts of you
16. Marcello Minerb – Zorba’s dance
17. Horst Jankowski – A walk in the black fore
18. Brenda Lee – Too many rivers
19. Roy Orbison – Say you’re my girl
20. Hollies – I’m alive

Det er hvidt herude, kyndelmisse slår sin knude…

6. februar 2015

En sang fra min barndoms sangbog, der ofte blev sunget fra skolebænken. Og her med Benny Holst i en noget anden og mere prosaisk version.

Bo Street Runners – et overset R&B-band fra tresserne

25. januar 2015

I kølvandet på Rolling Stones, Who, Pretty Things, Them, Kinks m.fl. var der en række grupper, der ikke nåede helt samme succes – målt med hitlisteplaceringer og salg. Grupper, der som de store bands havde deres rødder i Rhythm And Blues. Men det er ikke gået helt i g(l)emmebogen. For ikke så længe siden udkom en opsamling med The Artwoods (Steady Gettin’ It). Og nu er turen kommet til The Bo Street Runners, der havde en kort, hektisk løbebane i årene 1964-1966 og mest er kendt på grund af Mick Fleetwood, der som ganske ung trommeslager var med en kort tid.

Det blev til fire singler og en meget sjælden EP. Bandet musikalske indspilninger er nu blevet samlet på en cd med titlen Never Say Goodbye: Bo Street Runners. The Complete Recordings 1964-1966. Hvis man er til tidlig Pretty Things, Stones og Them, så er der noget at gå efter på den udgivelse. Det er koncentreret nostalgisk lyd.,

70’erfestival i Den Gamle By

14. september 2014

ba71214ee5

Tre weekender i september måned har Den Gamle By helliget en 70’erfestival, der tager tråden op efter institutionens vellykkede genskabelse af et 70’erkollektiv og en -bydel. Blandt de mange oplevelser, man kan få, er samtaler mellem musiker, Beatlesconnaisseur, skribent m.m. Per Wium og Jørgen de Mylius om halvfjerdsermusik, Mylius’ rolle i medierne og meget andet, en stor udstilling om rocken i Aarhus fra tresserne og frem, ABBA Revival Band, Hønsestrik og halvfjerdsermode og meget andet.

Jeg tilbragte noget af dagen på festivalen og kan kun anbefale den varmt, fordi Den Gamle By har forstået at levendegøre 70’erne meget historisk konkret og sanseligt. Jeg oplevede også Wium og Mylius folde sig ud – og det fungerede (som man kan få et indtryk af via min video nedenfor…) godt. Jeg så også ABBA Revival Band spille ABBAs klassikere, og det slap de mere end hæderligt fra. Se smagsprøven nedenfor.

Hvis man har rod i halvfjerdserne er der al mulig god grund til at at tage til Den Gamle By en af de kommende to weekender.

Nedenfor ca. en tredjedel af Wiums og Mylius’ første samtale på dagen. Vi forlader dem, da de skal til at snakke om Slade…

 

Og en lille smagsprøve på, hvad ABBA Revival Band har at byde på… Lyden er ikke den allerbedste, men stemningen fejler ikke noget.

Nostalgi: James Last – Voodoo-Party

8. august 2014

James Last og hans tyske underholdningsorkester. Og hans mange plader med fortolkninger af alskens populærmusik faldt rigtig godt i min mors smag. Hun havde en hel bunke af de plader, der fik lov til at snurre på min gamle grønne rejsegrammofon, når jeg ikke var i nærheden. Og i dag faldt jeg så over en artikel om James Lasts Voodoo-Party-plade, hvor Last loyalt kaster sig over sange fra fx Hawkwind, Alice Cooper og T-Rex. Jovist, der var vist ingen grænser for, hvad James Last og hans hold af dygtige musikere ville give sig i kast med. Men, så vidt jeg husker, var det album ikke i min mors lille samling…

Nostalgi: Dengang jeg hilste på Oswald Helmuth

21. juni 2014

 

Associationernes veje er uransalige. I forbindelse med Ray Davies fødselsdag kom jeg til at tænke på dengang, jeg gav ham hånden. Det var, da han besøgte Aarhus på sin første Storyteller-turné. Jeg sad på første række og Ray gav hånd til os på første efter koncerten.

Og derfra gled tankerne tilbage til dengang i tresserne, hvor jeg som ung dreng fik lov til at hilse på Oswald Helmuth. Han var ude at sejle med min far, der sejlede på Middelhavet. Oswald skulle vist nok slappe lidt af (ikke mindst med de alkoholiske drikke…), og fik så lov til at sejle med min fars stykgodsbåd. Og inden afgang fra København fik jeg så lov til at komme ind i Oswalds kahyt og hilse på. Jeg fik også hans autograf – men den har jeg desværre ikke mere. Dengang vidste jeg ikke så meget om Helmuth – ud over at han var meget kendt og en populær kunstner i mine forældres generation.

 

Sydvesten

20. juni 2014

Det er snart længe siden, jeg har dyrket barndomsnostalgien her i bloggen. Men en lille debat på Facebook bragte mig på sporet af min barndoms sydvest, altså den bredskyggede, vandtætte hovedbeklædning, som siær er blevet brugt af fiskere ved Vestkysten og andre med arbejde, der krævede “olietøj”. Min sydvest var den klassiske model – mørkegrøn gummieret stof med hagerem. Desværre er den for længst forsvundet som så meget andet fra min barndom. Ikke engang et foto af den har jeg. Men jeg var mægtig glad for den, og den blev brugt flittigt hjemme i Esbjerg. Om navnet forklarer wikipedia: “Navnet betyder oprindelig “beskyttelse mod sydvestenvind” og hedder det samme på flere sprog:”

Sydvesten blev også udødeliggjort på ovenstående fidusmaleri af den gamle fisker. Et billede, der hang i mange af hjemmene i min barndom. Og hvis jeg havde haft en sydvest i dag, ville jeg nok meget godt kunne gøre det ud for den gamle søulk…