Det var i 1962, jeg fik min første grammofon. Den her i bloggen omtalte grønne rejsegrammofon. Og det var med Elvis og Louis Armstrong rejsen begyndte med 7″ vinyl og sÃ¥ videre frem til nutidens streaming. Og i 1962 – omkring min fødselsdag – var Franki Valli and the Four Seasons store og lÃ¥ nr. 1 pÃ¥ Billboards Hot-100-liste med “Big girls don’t cry” – med Elvis lige i hælene med “Return to sender”. Og dem hørte jeg ofte hos hr. Mylius i dampradioen…
Jeg er normal, normal, jeg styrter rundt som en gal – synger Rebecca Brüel, en af de bedste kvindestemmer i halvfjersernes rock, pÃ¥ Jomfru Ane Bands eponyme album. Et eksempel pÃ¥ et album, der siden udgivelsen pÃ¥ vinyl, har været svær at fÃ¥ fingre i, hvis man ikke ville ud pÃ¥ det grÃ¥ second-hand-marked for vinyler. Ganske vist er pladen genudgivet pÃ¥ CD i den grønne boks i serien Dansk Rock Historie. Men – som en musikelsker skriver pÃ¥ nettet – sÃ¥ mangler vi en CD-genudsendelse af Jomfru Ane Bands musikalske arv. Lige som vi mangler genudgivelse af Demos-plader, FurekÃ¥ben, De fortabte Spillemænd og flere andre repræsentanter for tressernes og halvfjerdsernes musikalske opbrud i beatmusikken. Jeg drømmer om et dansk svar pÃ¥ svenskernes ProgglÃ¥dan, der i en stor boks samlede meget af den progressive beatmusik, der blev skabt dengang og lagde et musikalsk bagtæppe for min generation. Det er ikke for sent, selv om CD-mediet har set bedre tider.
Ja, kære læser, jeg gentager mig selv – sÃ¥dan er det, nÃ¥r man er nostalgisk og har skrevet mere end 10.000 blogindlæg… Og jeg holder MEGET af Jomfru Ane Band.
Vi skal tilbage til midten af 1960’erne. Jeg var lige blevet konfirmeret og fik i gave en grÃ¥ SCO-cykel med tre gear og moderne retro-cykelstyr. Og jeg var meget glad for den cykel. Den lugtede de første mange dag af cykelforretning. Men hurtig var den ikke, nÃ¥r jeg cyklede den relativt korte vej til skole. Og jeg blev hver morgen erindret om det, for jeg blev overhalet af en klassekammerat af hunkøn, der havde overtaget sine forældres Velo Solex. Den havde set bedre dage, og mÃ¥ske netop derfor kunne den køre meget stærkt – ogsÃ¥ stærkere end loven tillod. Og det gjorde hun, min klassekammerat, der selv var en fryd for øjet og et par Ã¥r ældre en os andre padder. Det var øgletid.
Og Vibeke, som hun hed, var vild med denne sang…
Fotoet ovenfor er lånt på en italiensk side om Velo Solex. Fotografen er ikke nævnt.
Og lidt nostalgi. For længe siden fortalte jeg om min første grammofon, den lille grønne rejsegrammofon, som jeg ni år gammel fik af min mor, så jeg kunne begynde at dyrke min spirende interesse for musik. Du kan læse indlæggene her: 1, 2 og 3.
Det lykkedes mig dengang at finde fotos af grammofonen eller i hvert fald en, der ligner min egen rigtig meget. Men nu er der sÃ¥ ad snirklede veje og omveje dukket et foto op af den radiobutik, hvor jeg sammen med min mor fik overdraget det kære eje og to singleplader (m. Elvis og Louis Armstrong). Nemlig et foto af Lindvig Poulsens butik i Strandbygade i Esbjerg. Fotoet viser, at det lÃ¥ pÃ¥ hjørnet af Islandsgade og Strandbygade (bygningen er for længst revet ned og erstattet af noget nymodens). Indgangen var fra Strandbygade (t.h). SÃ¥ vidt jeg husker skulle man op af et par trapper for at komme ind i den lille, sparsomt udstyrede butik, hvor Poulsen regerede sammen med sin franske hunbulldog Finette. Fotoet er venligst lÃ¥nt fra en bog om historiske bygninger i Esbjerg. – Og det var sÃ¥ den foreløbigt sidste krølle pÃ¥ historien om min lille grønne rejsegrammofon.
Alrunen har gravet disse perler frem med Robert Lelièvre, der var med i den hedengangne folktrio Cy, Maia & Robert. Fra plader, der er mere end svære at opdrive nu om dags…
Vi skal tilbage i tiden – til capacs barndom i Esbjerg. Takket være en Facebook-gruppe, der dyrker nostalgien vedrørende barndomsbyen Esbjerg, er dette unikke foto fra barndommens gade dukket op. Fotoet viser noget af gadekrydset mellem NygÃ¥rdsvej – hvor capac boede – og Sjællandsgade. Et gadekryds af stor betydning, fordi det gav plads til “ismutter”. PÃ¥ hjørnet til højre ser man en lille trappe. Den førte ind til det nærmeste “ismejeri”, hvor “ismutter” – en ældre kvinde (med forbehold for min daværende alders fordomsfuldhed…) – regerede og stod for salg af tidens mælkeprodukter og et lille udvalg af is og slik. Det var barndommens slaraffenland. Det var her, der blev købt is fra Premier is (blandt andet røde, gule og grønne sodavandsis, flødeis med kandis, eksimois og “ishuse”, nÃ¥r det gik højt) og lidt slik, f.eks. lakridsstænger.
PÃ¥ det modsatte hjørne kan man skimte lidt af slagterforretningen (Theilgaard) og lidt nede ad Sjællandsgade i en kælder befandt den lokale skomager sig. Ham besøgte jeg flere gange for at for forsÃ¥let mine forældres og mine sko. Jeg husker endnu en venlig mand og lugten – eller skulle jeg skrive: duften – af læder og lim. En svunden tid. Jeg er dybt taknemmelig for dette gamle sort-hvide foto, der mÃ¥ være taget fra en lejlighed i NygÃ¥rdsvej 125 (cirka). Tak til Mogen Matthiesen for fotoet.
PS. Og så kom jeg lige pludselig bort fra den lille historie, jeg ville fortælle.
Hvis vi skruer tiden mange år tilbage – tli dengang det var populært at smøre sit hår ind i hårpomade. Dengang – i halvtredserne – hvor skuespilleren Preben Mahrt blev landskendt for at reklamere for hårpomaden Brylcreme, så var der – sådan er det i forbrugersamfundet – en konkurrent. Nemlig Glib. Jeg har længe ledt efter et billede af Glib, og her er det så. Jeg tror ikke, at jeg fik “fornøjelsen” af at smøre mit hår ind i Glib, menBrylcreme har jeg haft den tvivlsomme fornøjelse af at prøve. Men navnet og billedet af den blå-hvide æske brændte sig alligevel ind i erindringens store bog. Og her er billedet så – venlig stillet til rådighed af en ven fra Facebook.
I dag er det to Ã¥r siden Torben Bille døde. Men han er ikke glemt – i hvert fald ikke her hos mig i bloggen, hvor han stadigvæk er en imaginær sparringspartner og lidelsesfælle udi kunsten at elske musikken. Og sÃ¥dan vil det fortsat være.
Den allerførste gang jeg mødte Torben i København foreslog jeg ham, at han skulle gå i gang med at skrive sine erindringer. Men det mente Torben var alt for tidligt. I dag ved vi, at Torben tog fejl. Og jeg sidder her og håber i mit stille sind, at nogen vil tage sig sammen og lave en bog om Torben, hvor der kastes lys over hans levned og ikke mindst hans virke i musikkens tjeneste. Det kunne han godt fortjene i sit eftermæle.
PÃ¥ billedet ovenfor sidder han som relativt ung redaktionssekretær i musiktidsskriftet MMs lokaler i Havnegade. Ã…ret er vist nok 1978. Og jeg læste med stor ildhu og interesse, hvad der blev skrevet i det blad – af Torben og alle de andre musikelskere med skrivekløe. Det var en væsentlig kilde til min musikalske dannelse. Desværre døde ogsÃ¥ det blad…
Fotoet er lånt fra Torbens endnu eksisterende Facebookside.
Og helt i Torbens Ã¥nd fÃ¥r musikken “som altid” det sidste ord! Her med Crazy Horse, som jeg forførte Torben til at investere i (endnu engang)…
Via min musikalske forbindelse Henrik er jeg kommet pÃ¥ sporet af nogle gamle radiooptagelser fra dengang capac gik i korte bukser og havde BeatleshÃ¥r. Her er hitlisten fra en dag i 1965 pÃ¥ Radio Luxemburg, der var en af de væsentlige kilder til beat- og popmusik dengang…
Â
Intro/Outro: Barry Alldis – Go get it 01. Beatles – Help!
02. Fortunes – You’ve got your troubles
03. place Animals – We gotta get out of this
04. Byrds – Mr. Tambourine man
05. Dave Clark Five – Catches if you can
06. Ivy League – Tossing and turning
07. Joan Baez – There but for fortune
08. Yardbirds – Heart full of soul
09. Tom Jones – With these hands
10. Sam the Sham – Wooly Bully
11. Dusty Springfie – In the middle of nowhere
12. Marian Faithful – Summer nights
13. Jonathan King – Everyone’s gone to the m
14. Searchers – He’s got no love
15. Billy Fury – In thoughts of you
16. Marcello Minerb – Zorba’s dance
17. Horst Jankowski – A walk in the black fore
18. Brenda Lee – Too many rivers
19. Roy Orbison – Say you’re my girl
20. Hollies – I’m alive
Ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe bliver ved med det. [Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare]
Cicero, år 43 f. Kr.
Manden bag CAPAC
Hvem eller hvad er Capac?!
Capac er mit nom de guerre og nom de plume.
Bag det akronymiske palindrom gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.
Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.
Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.
Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering – ja, amerikanisering – dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internettider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).
Capac har kørt i 15 år.
Velkommen.
Kontakt
Hvis du har behov for at kontakte denne blogger, så er emailadressen følgende:
capac[SNABELA]capac.dk
Capac: About this weblog
Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terribly curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.
And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog. And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification of the
danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.
The weblog has been running for 15 years.
Welcome
Omtale af musik etc. / Reviewing music etc.
Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(mr.capac_SNABELA_gmail.com).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
Tak
We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful. (Stephen Hawking)
Min fordanskning:
Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]
Om brug af billeder – The use of internet photos etc.
Når man låner billeder på nettet kan det være svært at afgøre, om de er “frie” eller ej. Jeg bestræber mig dog altid på kun at bruge billeder, der ikke er behæftet med rettigheder. Og i de tilfælde, hvor det er muligt, altid at angive navnet på fotografen/kilden.
Skulle nogen derude mene, at jeg krænker deres rettigheder til et billede, så kontakt mig, og det vil straks blive fjernet. Det gælder også links til videoer.
/
This site takes pride in using pictures that are not copyrighted or are royalty free. If I know the name of the photographer I always mention it.
Should someone out there regard my publishing of one of their photos and/or video footage as a violation of their copyright, do drop me a mail and I’ll remove it right away.
Ovenstående formulering er venligst lånt af Torben Bille og fru Anna-Katrine. Tak.
“By the end of the 20th century, it seemed to me that the muse had gone out of music and all that was left was the ‘ic’. Nothing sounded genuine or original. Truth and beauty were passé. Shock was the reigning value and schlock was rating raves in Rolling Stone. I heard one record (company) boss on the radio announcing matter-of-factly, ‘We are no longer looking for talent. We’re looking for a “look” and a willingness to cooperate!’ Another executive told me, as a prelude to rejecting my (then) last album, ‘We’re selling cars now. We’ve got fast cars and cute cars…’ I got the picture. I quit the business”. -Joni Mitchell
Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.
Indskrift 2
”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)
