Indlæg tagget med Nostalgi

Nostalgitrip: The Four Seasons – Big girls don’t cry

14. juli 2016

Det var i 1962, jeg fik min første grammofon. Den her i bloggen omtalte grønne rejsegrammofon. Og det var med Elvis og Louis Armstrong rejsen begyndte med 7″ vinyl og sÃ¥ videre frem til nutidens streaming. Og i 1962 – omkring min fødselsdag – var Franki Valli and the Four Seasons store og lÃ¥ nr. 1 pÃ¥ Billboards Hot-100-liste med “Big girls don’t cry” – med Elvis lige i hælene med “Return to sender”. Og dem hørte jeg ofte hos hr. Mylius i dampradioen…

Brødristeren

26. juni 2016

Jeg er normal, normal, jeg styrter rundt som en gal – synger Rebecca Brüel, en af de bedste kvindestemmer i halvfjersernes rock,  pÃ¥ Jomfru Ane Bands eponyme album. Et eksempel pÃ¥ et album, der siden udgivelsen pÃ¥ vinyl, har været svær at fÃ¥ fingre i, hvis man ikke ville ud pÃ¥ det grÃ¥ second-hand-marked for vinyler. Ganske vist er pladen genudgivet pÃ¥ CD i den grønne boks i serien Dansk Rock Historie. Men – som en musikelsker skriver pÃ¥ nettet – sÃ¥ mangler vi  en CD-genudsendelse af Jomfru Ane Bands musikalske arv. Lige som vi mangler genudgivelse af Demos-plader, FurekÃ¥ben, De fortabte Spillemænd og flere andre repræsentanter for tressernes og halvfjerdsernes musikalske opbrud i beatmusikken. Jeg drømmer om et dansk svar pÃ¥ svenskernes ProgglÃ¥dan, der i en stor boks samlede meget af den progressive beatmusik, der blev skabt dengang og lagde et musikalsk bagtæppe for min generation. Det er ikke for sent, selv om CD-mediet har set bedre tider.

Ja, kære læser, jeg gentager mig selv – sÃ¥dan er det, nÃ¥r man er nostalgisk og har skrevet mere end 10.000 blogindlæg… Og jeg holder MEGET af Jomfru Ane Band.

Gem

Erindringsstump: Velo Solex

3. april 2016

Vi skal tilbage til midten af 1960’erne. Jeg var lige blevet konfirmeret og fik i gave en grÃ¥ SCO-cykel med tre gear og moderne retro-cykelstyr. Og jeg var meget glad for den cykel. Den lugtede de første mange dag af cykelforretning. Men hurtig var den ikke, nÃ¥r jeg cyklede den relativt korte vej til skole. Og jeg blev hver morgen erindret om det, for jeg blev overhalet af en klassekammerat af hunkøn, der havde overtaget sine forældres Velo Solex. Den havde set bedre dage, og mÃ¥ske netop derfor kunne den køre meget stærkt – ogsÃ¥ stærkere end loven tillod. Og det gjorde hun, min klassekammerat, der selv var en fryd for øjet og et par Ã¥r ældre en os andre padder. Det var øgletid.

Og Vibeke, som hun hed, var vild med denne sang…

Fotoet ovenfor er lånt på en italiensk side om Velo Solex. Fotografen er ikke nævnt.

Min lille grønne rejsegrammofon 4

31. marts 2016

Og lidt nostalgi. For længe siden fortalte jeg om min første grammofon, den lille grønne rejsegrammofon, som jeg ni år gammel fik af min mor, så jeg kunne begynde at dyrke min spirende interesse for musik. Du kan læse indlæggene her: 1, 2 og 3.

Det lykkedes mig dengang at finde fotos af grammofonen eller i hvert fald en, der ligner min egen rigtig meget. Men nu er der sÃ¥ ad snirklede veje og omveje dukket et foto op af den radiobutik, hvor jeg sammen med min mor fik overdraget det kære eje og to singleplader (m. Elvis og Louis Armstrong). Nemlig et foto af Lindvig Poulsens butik i Strandbygade i Esbjerg. Fotoet viser, at det lÃ¥ pÃ¥ hjørnet af Islandsgade og Strandbygade (bygningen er for længst revet ned og erstattet af noget nymodens). Indgangen var fra Strandbygade (t.h). SÃ¥ vidt jeg husker skulle man op af et par trapper for at komme ind i den lille, sparsomt udstyrede butik, hvor Poulsen regerede sammen med sin franske hunbulldog Finette. Fotoet er venligst lÃ¥nt fra en bog om historiske bygninger i Esbjerg. – Og det var sÃ¥ den foreløbigt sidste krølle pÃ¥ historien om min lille grønne rejsegrammofon.

Lidt nostalgi: Robert Lelièvre (Cy, Maia & Robert)

8. juni 2015

Alrunen har gravet disse perler frem med Robert Lelièvre, der var med i den hedengangne folktrio Cy, Maia & Robert. Fra plader, der er mere end svære at opdrive nu om dags…

Lidt nostalgi: Ismutter

17. maj 2015

ismutter1

Vi skal tilbage i tiden – til capacs barndom i Esbjerg. Takket være en Facebook-gruppe, der dyrker nostalgien vedrørende barndomsbyen Esbjerg, er dette unikke foto fra barndommens gade dukket op. Fotoet viser noget af gadekrydset mellem NygÃ¥rdsvej – hvor capac boede – og Sjællandsgade. Et gadekryds af stor betydning, fordi det gav plads til “ismutter”. PÃ¥ hjørnet til højre ser man en lille trappe. Den førte ind til det nærmeste “ismejeri”, hvor “ismutter” – en ældre kvinde (med forbehold for min daværende alders fordomsfuldhed…) – regerede og stod for salg af tidens mælkeprodukter og et lille udvalg af is og slik. Det var barndommens slaraffenland. Det var her, der blev købt is fra Premier is (blandt andet røde, gule og grønne sodavandsis, flødeis med kandis, eksimois og “ishuse”, nÃ¥r det gik højt) og lidt slik, f.eks. lakridsstænger.

PÃ¥ det modsatte hjørne kan man skimte lidt af slagterforretningen (Theilgaard) og lidt nede ad Sjællandsgade i en kælder befandt den lokale skomager sig. Ham besøgte jeg flere gange for at for forsÃ¥let mine forældres og mine sko. Jeg husker endnu en venlig mand og lugten – eller skulle jeg skrive: duften – af læder og lim.  En svunden tid. Jeg er dybt taknemmelig for dette gamle sort-hvide foto, der mÃ¥ være taget fra en lejlighed i NygÃ¥rdsvej 125 (cirka). Tak til Mogen Matthiesen for fotoet.

PS. Og så kom jeg lige pludselig bort fra den lille historie, jeg ville fortælle.

Engang fik vi drenge den slemme idé, at vi ville snyde ismutter – ogsÃ¥ kaldet slitmutter. En af drengene (navnet holder jeg for mig selv) have fÃ¥et en udenlandsk mønt af sin far. Den lignede meget datiden femkrone og sÃ¥ udtænkte vi os den drengestreg, at vi ville købe is for fem kroner hos slitmutter. Den hoppede den gamle dame nok pÃ¥, tænkte vi. Og som tænkt sÃ¥ gjort. En af drengene blev sendt over i butikken. – Og han kom ganske vist tilbage med favnen fuld af eskimois. – Men, men. Til historien hører sÃ¥, at den pÃ¥gældende dreng med møntet siden fik at vide af sin far, at mønten var en hollandsk mønt, der var meget mere værd en fem kroner… SÃ¥ mÃ¥ sket retfærdigheden alligevel fyldest dengang for mange Ã¥r siden…

Erindringsglimt: Glib – et alternativ til Brylcreme

14. maj 2015

glib

Hvis vi skruer tiden mange år tilbage – tli dengang det var populært at smøre sit hår ind i hårpomade. Dengang – i halvtredserne – hvor skuespilleren Preben Mahrt blev landskendt for at reklamere for hårpomaden Brylcreme, så var der – sådan er det i forbrugersamfundet – en konkurrent. Nemlig Glib. Jeg har længe ledt efter et billede af Glib, og her er det så. Jeg tror ikke, at jeg fik “fornøjelsen” af at smøre mit hår ind i Glib, men Brylcreme har jeg haft den tvivlsomme fornøjelse af at prøve. Men navnet og billedet af den blå-hvide æske brændte sig alligevel ind i erindringens store bog. Og her er billedet så – venlig stillet til rådighed af en ven fra Facebook.

Torben Bille – husket

12. april 2015

I dag er det to Ã¥r siden Torben Bille døde. Men han er ikke glemt – i hvert fald ikke her hos mig i bloggen, hvor han stadigvæk er en imaginær sparringspartner og lidelsesfælle udi kunsten at elske musikken.  Og sÃ¥dan vil det fortsat være.

Den allerførste gang jeg mødte Torben i København foreslog jeg ham, at han skulle gå i gang med at skrive sine erindringer. Men det mente Torben var alt for tidligt. I dag ved vi, at Torben tog fejl. Og jeg sidder her og håber i mit stille sind, at nogen vil tage sig sammen og lave en bog om Torben, hvor der kastes lys over hans levned og ikke mindst hans virke i musikkens tjeneste. Det kunne han godt fortjene i sit eftermæle.

PÃ¥ billedet ovenfor sidder han som relativt ung redaktionssekretær i musiktidsskriftet MMs lokaler i Havnegade. Ã…ret er vist nok 1978. Og jeg læste med stor ildhu og interesse, hvad der blev skrevet i det blad – af Torben og alle de andre musikelskere med skrivekløe. Det var en væsentlig kilde til min musikalske dannelse. Desværre døde ogsÃ¥ det blad…

 

Fotoet er lånt fra Torbens endnu eksisterende Facebookside.

Og helt i Torbens Ã¥nd fÃ¥r musikken “som altid” det sidste ord! Her med Crazy Horse, som jeg forførte Torben til at investere i (endnu engang)…

 

Hitlisten pÃ¥ Radio Luxemburg – søndag d. 1. 08. 1965

27. marts 2015

Via min musikalske forbindelse Henrik er jeg kommet pÃ¥ sporet af nogle gamle radiooptagelser fra dengang capac gik i korte bukser og havde BeatleshÃ¥r. Her er hitlisten fra en dag i 1965 pÃ¥ Radio Luxemburg, der var en af de væsentlige kilder til beat- og popmusik dengang…

 

Intro/Outro: Barry Alldis – Go get it
01. Beatles – Help!
02. Fortunes – You’ve got your troubles
03. place Animals – We gotta get out of this
04. Byrds – Mr. Tambourine man
05. Dave Clark Five – Catches if you can
06. Ivy League – Tossing and turning
07. Joan Baez – There but for fortune
08. Yardbirds – Heart full of soul
09. Tom Jones – With these hands
10. Sam the Sham – Wooly Bully
11. Dusty Springfie – In the middle of nowhere
12. Marian Faithful – Summer nights
13. Jonathan King – Everyone’s gone to the m
14. Searchers – He’s got no love
15. Billy Fury – In thoughts of you
16. Marcello Minerb – Zorba’s dance
17. Horst Jankowski – A walk in the black fore
18. Brenda Lee – Too many rivers
19. Roy Orbison – Say you’re my girl
20. Hollies – I’m alive

Det er hvidt herude, kyndelmisse slÃ¥r sin knude…

6. februar 2015

En sang fra min barndoms sangbog, der ofte blev sunget fra skolebænken. Og her med Benny Holst i en noget anden og mere prosaisk version.