Indlæg tagget med nymodens

I Kraftwerks kølvand – elektronisk musik fra VUF Records

5. december 2008

For snart længe siden skrev jeg lidt om electronica-kunstneren Howie B, og beklagede svagt, at jeg ikke havde fulgt sÃ¥ meget med i de moderne elektroniske genrer – ambient, house, industrial, trip hop osv. Min forbindelse til den musik skyldes nok især tyskerne – med Kraftwerk og Can i spidsen. Men ogsÃ¥ Brian Eno og en fyr som Walter Carlos, der moogificerede musikken til Clockwork Orange m.m. Og sÃ¥ selvfølgelig The Beatles og deres eksperimenteren – Revolution Nr. 9 (Number nine, number nine, number nine….).
Egentlig kan jeg godt lide elektronisk musik, fordi det ofte er meget stemningsfuld musik. Men også, fordi den elektroniske musik i høj grad afspejler den teknologiske virkelighed, vi lever i. Det var blandt andet det, der gjorde Kraftwerk til noget særligt. De forstod at omsætte den støjende, teknologiske virkelighed til musik. Fahren, fahren, auf der Autobahn
Jonas Højgaard fra det vakse lille kunst- og pladeforlag VUF Records har været sÃ¥ venlig at sende mig selskabet seneste elektronica-compilation – “The Beat is now long gone forgotten…” – der giver indblik i noget af nyeste skandinaviske musik inden for de elektroniske genrer. Blandt de kunstnere VUF repræsenterer er August Fenger (Eloquent), AndyCap, Birk Storm, ElektroJuice, Juxx, Praksis og We Know You Love it. PÃ¥ den nye compilation – nr. 4 i rækken – der udkommer den 1. januar (og ganske gratis kan downloades) medvirker ogsÃ¥: Det Sejler I Effekter, Mikkel Metal, Bokal, Birdie Birk Makes Little Norman Cry, La Naive, Sebastian Lind, Hannah Schneider, Christobaldes, Mads Nielsen, Aslope og Nabo.
Musikken er en god blanding af stemningsskabende lydlandskaber som fx Bokals “Vand” (der leger med lyden af vand…), Det Sejler I Effekters repetitive Cease & Sekkle og Mikkel Metals “Klom” – og sÃ¥ numre, der er mere poppede, som fx La Naives lille “Not Just Things” med fine, klare pigestemmer pÃ¥ toppen af en klingende, inciterende lille popmelodi. Eller Sebastian Linds folk-akustisk-prægede, smægtende ballade “Stay”, der burde være en klar kandidat til Boogie-listen. Ialt 13 numre er der pÃ¥ den lille fine samling, som man kan hente her lige efter nytÃ¥rs aften. I mellemtiden kan man sÃ¥ hente de øvrige compilations og lytte til, hvad der foregÃ¥r rundt omkring i electronica-musikkens verden.
I øvrigt er VUFs udgivelser et godt eksempel pÃ¥, at selv om musikindustrien er pÃ¥ hælene pÃ¥ grund af internettets nye dagsorden, sÃ¥ finder distributørerne nye veje. Musikken dør ikke pÃ¥ grund af downloads… Selvfølgelig ikke.

Alina Simone – renser de musikalske ører

2. december 2008

Mellem år og dag sker det, at man får fat i en plade, der skiller sig ud fra den store strøm af musik. En sådan plade er Alina Simones album Everyone Is Crying Out to Me, Beware: Alina Simone Covers the Music of Yanka Dyagileva. Alina er født i Ukraine, men er opvokset i Massachusetts. På omtalte plade fortolker hun den afdøde russiske digter Yanka Dyagilevas tekster. Dyagileva var punk-rock-poet og en stjerne på den russiske undergrundsscene før Murens fald. Hun døde efter sigende i 1991 ved egen hånd (hun forsvandt og blev fundet i den lokale flod), og siden er hun blevet en kendt skikkelse i hele Rusland. På Alina Simones album fortolkes Yankas vemodige og mørke sange med stor indlevelse og originalitet, der både rummer klare referencer til russisk musiktradition og vestlig rock, punk, folk m.m.. Hør noget af musikken på Alinas Myspace-side, hvor der også er flere oplysninger om hendes musik.
PS. Alina har besøgt Danmark og har optrådt i Århus. Capac, hvor var du?


Alina Simone at Forest Theater

Cody – dansk anti-folk…

27. november 2008

Ivan, der spiller i Oliver North Boy Choir og ogsÃ¥ er blogbestyrer, har været sÃ¥ venlig at skrive til mig og opfordre mig til at lægge øre til ‘det bedste band i DK’. Og sÃ¥dan en opfordring kan jeg da ikke sidde overhørig. Cody har endnu ikke udgivet en plade, men til januar skulle der komme en EP pÃ¥ indiepladeselskabet Slow Shark Records (der er dansk).
Cody er Kaspar Kaaes projekt. Han fÃ¥r musikalsk assistance af Moogie Johnson og Tobias Lange. Stilen omtales som anti-folk. Jeg skal nok afholde mig fra at definere det. Men mÃ¥ske fÃ¥r man en fornemmelse af, hvad det er, nÃ¥r inspirationskilderne kan være Ryan Adams, Sparklehorse og Sixteen Horsepower. Eller endnu bedre: SlÃ¥ lyttelapperne ud og lyt med pÃ¥ Codys myspace-side – her. Man kan ogsÃ¥ downloade en hÃ¥ndfuld sange med gruppen pÃ¥ BandBase – her.
Om det er det bedste band i DK, kan man altid slÃ¥s om, men ingen tvivl om, at det er gefundeness Fressen for alle, der elsker low-fi-alt-country og den slags. Tilbagelænede, melodiøse sange, som vil passe fint til min mp3-afspiller. Jeg vil se frem til at omtale EP’en, nÃ¥r den engang kommer ud pÃ¥ markedet.

 

Oneida – Secret Wars – biblioteksfund

22. november 2008

I min efterhÃ¥nden store bunke af frasorterede cd’er fra bibliotekets overskudslager findes ogsÃ¥ Oneidas cd fra 2004 “Secrets Wars”. Oneida er et New Yorker-band, der har taget traditionen op fra de “støjende” orkestre fra den psykeliske periode over Velvet Underground og CBGB-scenen via den tyske krautrock og videre frem. De spiller, hvad tegneren, forfatteren og Turèll-vennen Peder Bundgaard engang kaldte “grim musik” (og lavede programmer om). Musik, der bestemt ikke har til hensigt at behage lytteren. De dyrker monotonien og det repetitive. Har en forkærlighed for uddaterede keyboards med særpræget lyd og rockguitarstøj. Dertil kommer de lyde, de ellers efter forgodtbefindende smider i deres dekonstruktive maskine. For det er nok det, det drejer sig om: At pille rocken fra hinanden i dens elementer og sætte dem sammen pÃ¥ ny i hÃ¥bet om at finde en ny lyd. Musikken kræver lytterens tÃ¥lmodighed. Lad være med at slÃ¥ popørerne ud, nÃ¥r du lytter til Oneida. Det vil bare gøre ondt… Men et probat middel mod en overdosis mainstream-pop anno 2008 er det. Anbefalet – i ikke for store doser.

Helt ude i skoven – med Raconteurs

14. november 2008

The Raconteurs "Old Enough"

Som før nævnt, så er Raconteurs garanter for renlivet rock. Sådan også i Old Enough, en ny video med bandet.