Indlæg tagget med nymodens

Death Indie – Mimas “The Worries”

31. oktober 2008

Det føles som lidt af en tidsrejse, at komme fra Rainbow Band og Cy, Maia / Robert til århusianske Mimas anno 2008. Og så er afstanden måske alligevel ikke så stor. For dengang som nu er der tale om unge mennesker, der med inspiration i deres tids musikalske univers skaber deres egen musik og håber på et gennembrud.

De fire unge musikere i Mimas – guitaristen Daniel, trommeslageren Lasse, Snævar pÃ¥ guitar og trumpet og bassisten Gert – har udgivet deres første fuldlængdealbum med titlen The Worries. I bagagen har de en EP, Hands Will Carry.
De kalder selv deres stil death indie, mÃ¥ske for at markere den for ungdommen kendetegnende blanding af dødsens alvorlighed og (musikalsk) løssluppenhed. I mine ører er der tale om musik, der bÃ¥de trækker pÃ¥ noise-rock (med rumlende, buldrende guitarer) og indie-rockens udprægede sans for det lyriske og melodiøse. Som deres forgængere i tresserne, sÃ¥ er Mimas fascineret af eksperimenter og lyddannelser (fx kan man i et af numrene høre en radio spille) – og de er ikke optaget af at lave to-et-halvt-minut hitlistepopsange. De gÃ¥r deres egne vegne. De er – stadigvæk og heldigvis – undergrund.
Det er en meget stemningsfuld plade, de tre gutter har fået lavet. Skal man pege på en svaghed er det måske en tendens til at falde lidt i staver og risikere at gå i tomgang. Det sker er par steder på pladen. Men det er småtingsafdelingen. Mimas er sluppet godt fra deres første langspiludspil. Og hvis de fortsætter ad det spor, vil de uden tvivl komme op til overfladen.
Jeg kan kun anbefale bloggens læsere at lytte til albummet. En særlig attraktion på pladen er forsangeren (Snævars?) lyse stemme og hans trompetspil. Hvornår har man nu sidst hørt trompeter i rocken?
Links: pladeselskabet – gruppens hjemmeside myspace-side

 

Mimas – Beneath the glad sunbeam, live – der er flere videoer med bandet pÃ¥ youtube (søg: Mimas)

No one do Lou Reed Better than I do… om et kopiband

27. oktober 2008

Som læsere af denne blog vil vide, sÃ¥ har capac en svagt punkt for kopibands. AltsÃ¥ bands, der primært spiller andre kunstneres sange. For var det ikke der, det hele startede? SÃ¥dan cirka. The Beatles spillede opsÃ¥ kopimusik pÃ¥ deres første udgivelser, inden de gjorde en dyd ud af at skrive eget materiale. Og der findes et stor underskov af kopibands, der er med til at holde musiklivet i gang. Et af disse bands er New York City Man, som jeg ved en tilfældighed er kommet i kontakt med. Som navnet mere end antyder sÃ¥ har bandet, der bestÃ¥r af Carsten Wiese (sang), Bjørn Banke (g.), Mikkel Brink (tr.), Gorm Bülow (tangenter), Jesper Edvardsen (bas) og Didde Juul (kor) kastet deres kærlighed pÃ¥ – Lou Reed, ja, hvem kunne der ellers være tale om!?
PÃ¥ bandets hjemmeside (følg ovenstÃ¥ende link) kan man læse mere om gruppen og downloade fem demo-sange. Selv om det selvfølgelig ikke er den rene vare, sÃ¥ leverer New York City Man sangene med stor loyalitet og forkærlighed. Ingen tvivl om det. Dem kan man godt bruge en aften i byen pÃ¥…

Irriterende, lækker pop

2. august 2008

Jeg stødte på norske Annie på nettet, hvor hendes nye single har vakt en vis opmærksomhed. Sangen I know UR Girlfriend Hates Me er den af den slags irriterende popsange, hvor det melodiske er reduceret til fængende omkvæd og beats. Den bliver hængende lidt for længe i bevidstheden, efter man har hørt den første gang. Og det fortjener den ikke rigtig. Men den officielle video til sangen er ret flot, sådan grafisk set.

Annie – I Know UR Girlfriend Hates Me

PÃ¥ Annies Myspace-side fører hun sig frem med Lolita-image og sangen kan downloades, hvis man ellers er til den slags…

Abalone Dots – svensk musik med rødder

30. juli 2008

Amerikanerne har deres americana, nÃ¥r de gÃ¥r til rødderne og spiller musik, der blander country, bluegrass, folk osv. osv. Hvad kalder man det sÃ¥, nÃ¥r fire svenske piger fra Västervig gør noget tilsvarende og roder americana-elementer sammen med svensk folkemusik og andet godt fra det musikalske hav? Skandinavia? Globalia? Never Mind. Kvartetten med det spøjse navn Abalone Dots har udsendt deres opfølger til den roste debutplade fra sidste Ã¥r, From a Safe Distance. Den nye hedder blot Traveller. Dixie Chicks har fÃ¥et konkurrence til stregen fra hinsidan. Og de fire svenskere pynter bestemt lige sÃ¥ meget pÃ¥ et pladeomslag…

Hjemmeside Myspace.

Nymodens: Times New Viking

20. juni 2008

Man tager lige dele punk, frenetisk støjrock og nogle melodier. SÃ¥ blander man det med et ordentligt skud teenagerhomoner og ungdommelig galskab – og skruer volumen-knappen i bund… Og sÃ¥ fÃ¥r man et band som Times New Viking fra Columbus, Ohio. Den unge band bestÃ¥r af Jared, Adam og Beth. Rip It Off er deres tredje plade. De tilhører ikke nogen flinkeskole. De spiller HØJT og RÃ…T, sÃ¥ pas pÃ¥ nÃ¥r du følger linket til deres Musicspace-side. Du skulle jo nødigt falde ned af stolen…

Times New Viking at The Ravari Room