Indlæg tagget med Økonomi

Fra skattestop til skattehop

23. april 2008

Den sÃ¥kaldte Arbejdsmarkedskommission, hvis udspil har været ventet (frygtet?), sætter i dag fingeren pÃ¥ skattestoppet som politisk problem. Den offentlige sektor vokser som bekendt – og regeringen ønsker at pumpe yderligere 14 milliarder i sektoren med sin 2015-plan. Man accepterer altsÃ¥ stigende offentlige udgifter, men vil samtidig ikke røre ved “skattestoppet”, der er blevet en hellig ko for regeringen (selv om den ogsÃ¥ – ved en nærmere analyse – viser sig at være en illusion). Derfor er øgede skatter ikke nogen løsningen pÃ¥ problemet. Der er kun én løsning, mener kommisionen: Danskerne skal arbejde mere. Alle, der kan kravle og gÃ¥, skal i arbejde. Og alle, der allerede er i arbejde, skal arbejde mere og længere. Og sÃ¥ er det jeg tænker: Endnu et eksempel pÃ¥ økonomisk hokus-pokus. For hvis du skal arbejde mere, fx en time om ugen eller et Ã¥r mere i det samlede arbejdsliv, sÃ¥ skal du ogsÃ¥ betale mere i skat, ikke? Ganske vist holdes skatteprocenterne i ro, men du kommer alligevel til at smide flere kroner i skattekassen.

All you need is Love – Mccartney vs. Mills

17. marts 2008

Erotik og penge. Det er ikke kun i prostitutionens verden, at de to ting kommer i samspil. I dag afgøres det, hvor meget Paul McCartneys ex-frue Heather Mills skal have efter fire års ægteskab med Beatle-Paul. Det forlyder, at den tidligere nøgenmodel og nuværende miljøforkæmper Heather vil få omkring 25 millioner pund (ud af McCartneys formue, der anslås at være cirka 825 millioner pund).


Når jeg nævner det, så er det ikke for at moralisere, men blot konstatere, at skilsmisser ikke er for barnerøve, og at det kræver sin mand og kvinde at komme igennem en sådan uden store sår på sjælen. McCartney selv har lagt megen vægt på, at detaljerne fra ægteskabet og dets opløsning ikke kom frem i offentlighedens lys. Men noget tyder på, at det ikke kommer til at gå sådan. Hvis dommen i dag ankes, vil der være frit slag for saftige detaljer. Og eftersom Heather Mills har afvist at tie stille, så kunne man også tænke sig, at hun ville skrive en bog om det. Det gør man jo derovre.

Det vil sÃ¥ – med sikkerhed – blive afsløret, at Paul Mccartney ogsÃ¥ kun er et menneske som du og jeg, med svagheder, fejl og mangler. Og vil vil kaste os frÃ¥dende over detaljerne for at fÃ¥ netop det bekræftet. Lige som vi gør, nÃ¥r vi læser Se & Hor, Billedbladet og de andre sladderblade (men kun hos frisøren, forstÃ¥s!).

Love, love, love, love, love, love, love, love, love.
There’s nothing you can do that can’t be done.
Nothing you can sing that can’t be sung.
Nothing you can say but you can learn how to play the game
It’s easy.
There’s nothing you can make that can’t be made.
No one you can save that can’t be saved.
Nothing you can do but you can learn how to be in time
It’s easy.
All you need is love, all you need is love,
All you need is love, love, love is all you need.
Love, love, love, love, love, love, love, love, love.
All you need is love, all you need is love,
All you need is love, love, love is all you need.
There’s nothing you can know that isn’t known.
Nothing you can see that isn’t shown.
Nowhere you can be that isn’t where you’re meant to be.
It’s easy.

Syng bare med: All You Need Is Love!

Musik og Fair Trade

22. november 2007

The Cake SaleThe Cake Sale

Engang i tresserne troede man, at musikken kunne forandre verden. Det kan den mÃ¥ske ogsÃ¥. MÃ¥ske ikke fra den ene dag til den anden. Men sÃ¥dan i det smÃ¥…
Jeg faldt over musikprojektet “The Cake Sale“, der støtter ideen om Fair Trade. AltsÃ¥, at handel med tredje og fjerde verdens lande skal ske pÃ¥ retfærdig vis (og gerne bæredygtig sÃ¥dan). En skiftende gruppe musikere støtter Oxfam Internationals bestræbelser pÃ¥ at bryde EUs unfair handel med ulande ved at donere deres musik i form af lytteværdige cd’er. The Cake Sale bestÃ¥r af: Rob Bochnik, Ollie Cole, Brian Crosby, Conor Deasy, Dave Geraghty, Emm Gryner, Lisa Hannigan, Neil Hannon, Glen Hansard, Gemma Hayes, Graham Hopkins, Kevin Horan, Colm Mac Con Iomaire, Padraic McMahon, Gary Lightbody, Matt Lunson, Paul Noonan, Nina Persson, Dominic Phillips, Damien Rice, Ken Rice, Josh Ritter, Daniel Ryan og Nick Seymour. PÃ¥ projektets hjemmeside kan man høre samples, købe de udgivne cd’er, se video og fÃ¥ information om det sympatiske projekt.

Nina Persson (m. Manic Street Preachers) Your Love Alone Is Not Enough – og en lille lækkerbidsken, Nina Persson/ A Camp / I Can Buy You

Skat – i Glistrups slagskygge

11. november 2007

Glistrup modtager samfundets straf...

Hvad handler det aktuelle folketingsvalg om? Skal man tro den borgerlige sognepræst Kathrine Lillør, så er der reelt set kun et tema i valgkampen, nemlig skatten. Skal den stige? Skat den sænkes? Skal den stoppes?
Selv om jeg tror, at det er en forenkling af, hvad der foregår i en i øvrigt temmelig diffus valgkamp, hvor danskerne er mere forvirrede end nogensinde tidligere, så er der ingen tvivl om, at skatteuhyret stikker sit hoved frem i mange sammenhænge. Fx i velfærds-debatten. Skattedebatten, hvis man da kan kalde tematiseringen af skat for en debat, er meget underlig. Hvorfor mon?
Jo, den dybt præget af en skikkelse, hvis navn nærmest er glemt i dag: Mogens Glistrup. Da den daværende jurist og landsretsagfører den 30. januar 1971 dukkede op på DR TV med sit 0-skattekort og sammenlignede skatteunddragere og -snydere med besættelsestidens sabotører, sprøjtede han politisk dioxin ind i skattedebatten. Siden har den været forgiftet. Og den dag i dag hænger Glistrups lange slagskygge ind over debatten.
I den verserende valgkamp kan man fx opleve Ny Alliances Naser Khader falde totalt igennem i sit forsøg pÃ¥ at forklare, hvad 40% beskatning til have af konsekvenser for en almindelig borger. Partiets ledende skikkelser undskylder han med “udmattelse”, men der er snarere tale om et symptom pÃ¥ skattedebattens afsporing efter Glistrup. Der snakkes procenter, top-, mellem- og bundskat. Og enten skal skatten sættes ned eller i hvert fald holdes i bero (“skattestop”). Stige skal den i hvert fald ikke. For sÃ¥ er man “uansvarlig”. Og det til trods for, at det samlede skattetryk er steget stødt under den nuværende og den foregÃ¥ende regering.
Derimod er der ikke megen snak om, hvad vi faktisk får for vores skattepenge. Eller om, hvorvidt pengene kunne bruges anderledes og bedre. Og det er lidt underligt. I det forgangne år har man fx kunnet læse socialrådgiverne i det offentlige bruger højst 25% af deres arbejdstid på socialrådgivningsarbejde. De resterende 75% bruges til adminstration (dokumentation, evaluering, kontrol, registrering etc.). Lignende forhold gør sig gældende for de ansatte i landet store jobcentre. Det samme gør sig gældende på ældreplejeområdet, det pædagogiske område, uddannelsessektoren osv. Selv om ledende politikere som fx socialminister Karen Jespersen med statistik og procenter i mund benægter elendigheden, så kan enhver med berøring til den offentlige sektors forskellige sammenhænge ved selvsyn konstatere, at det står sløjt til. 75 ører til bureaukratiet, hvis nytte sjældent diskuteres, og 25 ører til det faglige arbejde.
Hvorfor er det gÃ¥et sÃ¥dan? En forklaring kunne være, at glistrupismens forgifning af skattedebatten har medført en kontamination af hele den offentlige sektor, der er blevet genstand for en afgrundsdyb mistillid. For at sikre, at vi fÃ¥r noget for de betalte skattepenge, sÃ¥ skal hver eneste arbejdstime dokumenteres, hver eneste øre redegøres for. Over hele den offentlige sektor ligger Glistrups store marcipanduftende slagskygge som en centertung fjerdyne af mistillid, mistro, mistænkeliggørelse, “kvalitetssikring”, kontrolhysteri osv.
Det lykkedes dengang at få Glistrup jaget på porten og diskvalificeret som politiker, men inden da havde han lagt beslag på de ledende politiske hjerner i dette land.

Bob Dylan i reklame for Cadillac

29. oktober 2007

Det skulle være rigtig nok: His Bobness optræder i en ny reklame for Cadillac. Vi vil ikke undlade at sige, at vi her i capac-bloggen er lidt skuffede. Zimmermann har jo penge nok, ikke?
Tro dine egne øjne – her.