Indlæg tagget med Økonomi

The Story of Stuff – Historien om vores ting

12. maj 2009

Hvorfor ikke starte dagen med noget at tænke over? Jeg faldt pÃ¥ Twitter over et link til Annie Leonards “The Story of Stuff“, en lille meget pædagogisk animationsfilm, der fortæller noget om, hvordan vi producerer de ting, vi konsumerer i vores verden. Den tyve minutter lange film er sponseret af Tiden Foundation & Funders Workgroup for Sustainable Production and Consumption. Se den, inden du gÃ¥r ud og køber ind…

Dement velfærd

26. marts 2009

Der er mange forstemmende nyheder i dagens løb. Men en af denne dags nyheder gjorde et særligt indtryk. Det er kommet frem, at man pÃ¥ plejehjem rundt om i landet – blandt andet her i Ã…rhus (Tilst) – vækker demente ældre om natten for at tage dem i bad og iklæde dem deres tøj. Begrundelsen skulle være den, at det ville lette de ansattes arbejde i løbet af dagen. Heldigvis har nogle ansatte afvist denne praksis. Og nogle har endda taget deres gode tøj og har forladt jobbet. Al ære og respekt for dette mod og denne konsekvens.
Sagen er endnu et eksempel pÃ¥, at velfærd i vores samfund primært mÃ¥les i kroner og ører – og underordnes bureaukratiske og administrative hensyn… Beskæmmende.

Skattekommission og -politik

23. februar 2009

I koret af borgerlige økonomer er der nogle fÃ¥, der skiller sig ud. En af dem er professor ved Syddansk Universitet, tidl. overvismand, Christen Sørensen. Jeg har tidligere fremhævet Sørensen, fordi han ikke var bange for at kritisere undervisningsministeriet – og -ministeren for inkompetence. Og i den seneste udgave af Weekendavisen tager han Skattekommissionens udspil ved vingebenet. Som bekendt har især formanden for Skattekommissionen, Carsten Koch, været i medierne for at imødegÃ¥ kritikken af forslaget om en reduktion af SU’en fra fem til fire Ã¥r. (Se fx debatten her). I sin gennemgang af Skattekommisionens udspil noterer Sørensen, at Kochs modargumentation ikke holder: “Det er…ikke korrekt, at studerende er den gruppe, der vinder mest af alle pÃ¥ reformen, nÃ¥r man anlægger en dynamisk synsvinkel i et livsperspektiv…Det korrekte er, at SU-stipendier i et livsperspektiv forøger uligheden ganske meget pr. krone i stipendium. Men det betyder ikke, at de studerende er den gruppe, der vinder mest af alle pÃ¥ reformen.Det er let at pege pÃ¥ grupper, der vinder meget mere, for eksempel bankdirektører, der jo fÃ¥r meget stor fordel af, at marginalskatten pÃ¥ de højeste indkomster falder med godt 8 procent“. Det sidste eksempel er – selvfølgelig – ikke tilfældigt valgt. Netop bankdirektørernes lønninger og bonusser har jo været genstand for megen – berettiget – debat og kritik i forlængelse af finanskrisen og den enorme hjælpepakke, som regeringen og et folketingsflertal har foranstaltet. Med eksemplet peger Sørensen ogsÃ¥ pÃ¥ en andet fundamentalt problem ved den foreslÃ¥ede reform. Nemlig, at det især er det meget højtlønnede (fx bankdirektører), der har fordel af skattelettelserne. En gruppe, der i forvejen tjener rigtig godt – og som sandsynligvis ikke vil bidrage yderligere til den ekstra arbejdsindsats, som reformen skal bidrage med, da de i forvejen har lange arbejdsdage.
Christen Sørensen peger ogsÃ¥ pÃ¥, at reformen – der mest af alt ligner et pÃ¥ forhÃ¥nd aftalt bestillingsarbejde – brillerer ved ikke at tænke i alternativer. Derved fÃ¥r politikerne ikke nogle valgmuligheder. Fx medtænkes den mulighed, at en ekstra beskatning af lønninger pÃ¥ over en milion kroner, kunne være et væsentligt element i løsningen af et andet fundamentalt problem: At grænsen for topskatten i Danmark er rekordlav og at den kunne hæves ved at beskatte de højestlønnede mere, fx med en ekstra  arbejdsmarkedsafgift.
Christen Sørensen indlæg fortjener at blive læst af alle, der interesserer sig lidt for, hvad politikerne gør med skattepolitiken. For indlægget afslører Skattekommisionens arbejde som et omvendt stykke Robin Hood-arbejde, der igen tager fra dem, der har lidt, og giver til dem, der har rigeligt i forvejen… Læs selv. Der er mere tankestof i den lille artikel. (WA s. 10 “Saglighed eller politiske ønsker?” – findes kun online for abonnenter).

Universets idioter – apropos skattereformer og bankdirektørers mÃ¥dehold

4. februar 2009


Néné har gjort mig opmærksom pÃ¥ en artikel i Washington Post, der med stor tydelighed fortæller om den grÃ¥dighed, der er et ikke uvæsentligt forklaringsmoment i den aktuelle finansielle og økonomiske krise – og drivkraft bag den økonomi, vi alle mÃ¥ leve med under kapitalismen. Artiklen handler om de bonusser, som folkene pÃ¥ Wall Street modtager. Beløbet er – hold nu fast: 18 billioner dollars. En billion er tusinde millioner.  AltsÃ¥ 1000.000.000. Dollars.  Hvis vi sætter dollarkursen til 5,8 kr., sÃ¥ udgør bonusserne cirka 104.000.000.000 kroner. Den slags tal kan være svære at forestille sig. Men blot for at give en idé om størrelsen, sÃ¥ kan jeg nævne, at overskuddet pÃ¥ Danmarks betalingsbalance til udlandet i de første 11 mÃ¥neder af 2008 var 31,7 milliarder… Til historien hører ogsÃ¥, at Wall Street-idioterne sørgede for at udbetale bonusserne i december mÃ¥ned, inden de amerikanske skatteborgere satte ind med den meget omtalte bailout (en trillion dollars).
Ingen yderligere kommentarer.

Opdatering: Præsident Obama har i dag lagt et loft over bankdirektørers og finanslederes lønninger. Et skridt i den rigtige retning.

Økonomisk mådehold

2. februar 2009

I den forgangne uge var en af nyhederne, at bankdirektører i dette land ville “sende et signal” til kunderne om finanskrisens alvor. Derfor ville de give afkald pÃ¥ lønforhøjelser og diverse bonusser de næste fire mÃ¥neder. PÃ¥ fotos sÃ¥ man sÃ¥ direktørerne for de store banker træde frem i rampelyset iført deres skræddersyede habitter, store silkeslips og alvorsfulde miner. – Dette mediestunt skal ses i lyset af, at bankerne i de foregÃ¥ende Ã¥r har ført en udlÃ¥nspolitik, der har været udtryk for alt andet en mÃ¥dehold eller almindelig jordbunden fornuft. Sig navnet: Stein Bagger. SpørgsmÃ¥let er vel, om d’herrer direktørers mediestunt ikke snarere afslører en slet skjult grÃ¥dighed og arrogance over for alle de kunder, der kun redder skindet pÃ¥ næsen, fordi staten er gÃ¥et ind og har ydet garantier. Det er vel ingen sag at demonstrere mÃ¥dehold, hvis man i forvejen har sit pÃ¥ det tørre med milliongager og stakkevis af aktieoptioner? Hvis almindelige lønmodtagere havde udvist en tilsvarende letsindighed i udførelsen af deres arbejde som bankledelserne, sÃ¥ ville der ikke vanke mere i lønningsposen – snarere en fyreseddel… Hvis direktørerne ville vise troværdig ansvarlighed i forhold til den finanskrise, de har et stort medansvar i, burde de vel – i det mindste – gÃ¥ drastisk ned i løn og give afkald pÃ¥ enhver form for bonus?!