Indlæg tagget med penge

En hÃ¥nd til Mørtel – nyt dansk musikprojekt

21. marts 2015

Bag bandnavnet Mørtel gemmer sig Andreas Hjertholm og Hans Holten Hansen (kendt fra Ræv Hund Bjørn). Sammen skaber de noget musik, som de selv beskriver som “psych folk”, dansklyrisk musik, der har rødder i “kærligheden til Nick Drake, Leonard Cohen og Tyrannosaurus Rex”. Videoerne nedenfor giver en fornemmelse af, hvad det skal blive til. – For at realisere projektet har Andreas og Hans startet en crowdfunding. Du kan give din støtte her. Held og lykke til Mørtel med finansieringen af albummet!

Lily Allen: MÃ¥ske var sangene ikke gode nok…

24. juli 2014

Lily Allens seneste album, hendes sÃ¥kaldte come back-plade Sheezus, har Ã¥benbart ikke solgt sÃ¥ meget, som forventet (af pladeselskabet ikke mindst…). Og i et interview sætter Lily Allen selv spørgsmÃ¥lstegn ved, om pladen er god nok. At det ikke kun er et resultat af dÃ¥rlig eller utilstrækkelig management, sÃ¥dan som hun tidligere har givet udtryk for. Og det er – set herfra – forfriskende, at en kunstner sÃ¥dan offentligt er villig til at sætte spørgsmÃ¥lstegn ved sine egne udgivelser. Og det ligger helt i trÃ¥d med Allens i øvrigt Ã¥benhjertige og ærlige popmusik, hvor hun aldrig har været særlig servil over for hverken musikbranchen eller publikum. Jeg synes ikke Sheezus er dÃ¥rlig, men mÃ¥ske har den ikke haft nogle sange, der har været mainstream nok til at trække salget i den rigtige retning?

Vrik med numsen og bliv taget i røven af musikindustrien – Sinead O’Connor belærer Miley Cyrus og de unge poppiger

3. oktober 2013

Den unge sangstjerne Miley Curys har været et hot emne i – ikke mindst – de amerikanske medier. Ikke sÃ¥ meget pÃ¥ grund af sin populære musik, men fordi pigebarnet er sprunget ud som en voksen ung dame, der kan sælge sin musik med utvetydige seksuelle signaler. At vrikke med numsen og antyde fellatio ( = blowjob) i musikvidoer er stærk kost for de i forvejen seksualmoralsk labile amerikanerne. Men som en anden ung sangerinde – Rihanna – viser i sin nyeste video, sÃ¥ fortsætter man da bare med at overgÃ¥ hinanden i tweerking og seksual innuendo. For pop og rock har altid været – og vil sandsynligvis altid være – inficeret med hen- og antydninger med rod i det menneskelige seksualliv.

Derfor er det ganske befriende, at en garvet rotte udi faget – sangerinde Sinead O’ Connor – har taget sig sammen til at skrive et brev til  Miley Cyrus, hvori hun umisforstÃ¥eligt fortæller den naive unge poptøs, hvordan virkeligheden er i musikindustrien, hvor det vigtigste ikke er hverken musik eller sex, men – penge. Vrik du bare med numsen, sÃ¥ skal musikindustrien nok tage dig i røven. SÃ¥dan cirka kan det kritiske budskab koges ned.

Læs mere »

Madbanker Рhvorn̴r dukker de op i Danmark?

7. september 2013

Madbanker – Food Banks – er det fænomen, man finder i USA og Storbritannien. Og disse banker sørger for, at mennesker, der lever i fattigdom (nej, vi skal ikke igen diskutere, hvad fattigdom er, men blot konstatere, at den eksisterer…). Ikke kun hjemløse, men ogsÃ¥ folk med jobs, der blot ikke tjener nok til at kunne forsørge sig selv og familien. Jeg mener, at vi er godt pÃ¥ vej hen mod den situation her i Danmark, hvor folk smides pÃ¥ bistandshjælp efter to Ã¥rs dagpenge, hvor færre og færre syge kan fÃ¥ tildelt førtidspension eller fleksjobs osv. Afgrunden mellem dem, der har noget, de velbjergede, og dem, der er pÃ¥ røven vokser støt, som en undersøgelse forleden kunne fastslÃ¥. Her fortæller skuespilleren Bill Neighy om food banks og om, hvorfor det er en god idé med beskatning af finans- og banksektoren. 

Søren Kierkegaard – og pengene…

15. februar 2013

Kulturministeriet fejrede H.C. Andersen for 65 millioner – Søren Kierkegaard mÃ¥ nøjes med 1,75” skriver dagbladet Information i en artikelrubrik. Rubrikken – og artiklen om den mindrebemidlede filosofjubilar – fik mig til at standse lidt op og reflektere lidt over pengenes betydning i samtiden. Er du i tvivl om pengenes – eller økonomiens – betydning for samfundslivet anno 2013, sÃ¥ bladr lige dagens avis igennem eller følg med i de digitale nyhedsstrømme. Der er langt mellem nyheder, hvor pengene ikke pÃ¥ en eller anden mÃ¥de er en vigtig forudsætning. Og denne konstatering fik mig til at spørge mig selv, om det er sÃ¥ vigtigt at fejringen af Søren Kierkegaard nÃ¥r samme svimlende økonomiske højder som eventyrforfatter H. C. Andersen?

Kan I huske fejringen af H. C. Andersen i 2005? Det, der står klarest for mig, var netop balladen om, hvordan pengene blev brugt. Fx historien om, at sangerinden Tina Turner fik et millionbeløb for at synge et par sange. Altså næsten det samme beløb, som det samlede budget for Kierkegaard-jubilæet løber op i! Sagt på en anden måde: Fejringen af Andersen var lidt af en skandale.

Selv om Kierkegaard er internationalt kendt og regnes for den største danske filosof osv., sÃ¥ er han – til forskel fra H. C. Andersen – ikke en folkelig skikkelse. Hvor de fleste danskere har stiftet bekendtskab med Andersens eventyr og historier – om ikke andet sÃ¥ i Disney-koncernens udvanding – sÃ¥ er det nok de færreste danskere, der rent faktisk har gnavet sig igennem Enten-Eller eller Kjærlighedens Gerninger.

Og Kierkegaards biografi har langt fra samme eventyrlige karakter som Andersens. Kierkegaards liv var – stillestÃ¥ende. Han rejste ikke ret meget – men gik mestendels rundt i København, nÃ¥r han endelig skulle bevæge sig – og oplevede ikke den samme sociale mobilitet som Andersen.

Men – hvad er det egentlig vi skal fejre, nÃ¥r Kierkegaard i Ã¥r fylder 200 Ã¥r? Jo, det vi skal fejre er den skriftlige efterbyrd, han frembragte ved sin skrivepult (som kan ses pÃ¥ Københavns bymuseeum…). Det er Kierkegaards skrifter, der for tiden er under udgivelse i 55 tykke bind under titlen Kierkegaards Skrifter, det handler om. Det er her, man møder Kierkegaards tænkning om filosofiske og teologiske problemer m.v. Det er ikke personen Søren, vi primært skal fejre, men den skriftmasse og det tankegods, han efterlod til os – for at vi skulle læse med og bliver klogere.

Min pÃ¥stand er, at det nok skulle være muligt pÃ¥ et beskedent økonomisk budget at fejre Kierkegaards skrifter med manér. Gennem forelæsninger, foredrag, radio- og tv-udsendelser. Med det formÃ¥l at ære manden ved at fÃ¥ flere til at læse noget af hans værk. Faktisk mener jeg, at man skulle have gjort det samme med H. C. Andersen. Uanset for kulørt og ‘filmisk’ hans levned var, sÃ¥ er det gennem værkerne de to forfattere lever videre, sÃ¥ vidt det overhovedet er muligt.