Indlæg tagget med Penkowa

Penkowa-sagen ruller videre: Kammeradvokaten ind over

19. januar 2011

Kristelig Dagblad fortæller i dag, at bestyrelsen for Københavns Universitet efter et timelangt møde er nÃ¥et frem til sit udgangspunkt: At man stadigvæk har “fuld tillid” til rektor Ralf Hemmingsen. Alligevel har bestyrelsen valgt at imødekomme de 58 professorer, der har krævet en tilbundsgÃ¥ende, uvildig undersøgelse, og har besluttet af universitetet i samarbejde med Kammeradvokaten skal udarbejde en redegørelse for sagens forløb. Hvordan de to ting hænger sammen, kan man sÃ¥ fundere over…

Sagen, der ikke vil dø: Penkowa bryder sin tavshed

13. januar 2011

Selv om ledelsen pÃ¥ Københavns Universitet har forsøgt at lægge lÃ¥g pÃ¥ sagen om hjerneforskeren Penkowas pÃ¥stÃ¥ede videnskabelige snyd m.m., sÃ¥ kommer der stadigvæk damp ud fra gryden. I dag mødes rektor Hemmingsen, som selv er under anklage for at holde hÃ¥nden over Penkowa, med repræsentanter for de 58 forskere, der kræver en uvildig, tilbundsgÃ¥ende undersøgelse af den celebre og spektakulære sag. Og – ganske overraskende – har den anklagede selv, frk. Penkowa, nu valgt at bryde sin tavshed og udtaler sig om sagen i Politiken. Hvis jeg har forstÃ¥et frk. Penkowa ret, sÃ¥ handler sagen mestendels om andre forskeres jalousi og misundelse. Ikke om ‘videnskabelige uredelighed’ og kompromiterende ‘personlige relationer’ til rektor. SÃ¥ meget desto mere mÃ¥ det være pÃ¥krævet at fÃ¥ undersøgt sagen helt til bunds, sÃ¥ vi kan fÃ¥ alle de slibrige detaljer op i offentlighedens skarpe lys.

Sagen, der ikke ville dø: Milena Penkowa

23. december 2010

I gÃ¥r kom det frem, at en række ‘fremtrædende forskere fra danske universiteter, heraf 36 professorer’ rejser krav om en ekstern, uvildig og ’tilbundsgÃ¥ende’ undersøgelse af sagen om hjerneforskeren Milena Penkowa, herunder af rektor Ralf Hemmingsens rolle i sagen. Kravet rejses i et brev til Københavns Universitets bestyrelse. Henvendelsen er interessant, fordi den kun kan forstÃ¥s som en kritik af universitetsledelsen og dennes hÃ¥ndtering af sagen. Det understreges da ogsÃ¥ af en af professorerne, Olaf Paulson, der til Politiken siger, at ‘det ikke kun er lødigheden af Penkowas videnskabelige resultater, der bør undersøges, men ogsÃ¥ Københavns Universitets hÃ¥ndtering af sagen’. Universitetets rektor nævnes ikke eksplicit, men han er i sigtekornet, for i fredags gav universitetsbestyrelsen udtryk for, at den havde accepteret en ‘fortrolig’ redegørelsen om sagen fra rektor.
I dag afviser bestyrelsen sÃ¥ at gennemføre en ekstern granskning af sagens detaljer med henvisning til at Penkowas pÃ¥stÃ¥ede videnskabelige uredelig allerede behandles af Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed. Samtidig peger bestyrelsen pÃ¥, at flere af underskriverne af kravet er part i sagen og derfor ikke uvildige. Til gengæld forholder bestyrelsens tals- og formand, Niels Strandberg Pedersen, sig ikke til den del af kravet, der gælder universitetets – herunder rektors -rolle i sagen.
Det er – set udefra – svært at forstÃ¥, hvorfor det skulle være et problem, at nogle af underskriverne har været ‘part i sagen’ og derfor ikke ‘uvildige’. En redelig ekstern, faglig kvalificeret, tilbundsgÃ¥ende undersøgelse ville jo netop afsløre, om de involverede havde snavs pÃ¥ hænderne! Argumentet ligner mest af alt et forsøg pÃ¥ at dreje opmærksomheden bort fra universitetets egen betændte rolle i sagen.
I sidste udgave af Weekendavisen kunne man sÃ¥ledes læse, at universitetets rektor har haft en vigtig finger med i godkendelsen af Penkowas doktorafhandling, som i første omgang blev afvist af et professorudvalg og derefter godkendt – efter at universitetet pÃ¥ rektor Hemmingsens foranledning ganske usædvanlig havde lavet et nyt udvalg til bedømmelse af afhandlingen. Detaljerne af forløbet er ikke klare, og Hemmingsen henholder sig til sin tavshedspligt i følge personaleloven.
Senest har rektor gjort sig bemærket ved at tilbagebetale ca. 2 millioner kroner, som Penkowa har modtaget til sin forskning, men angiveligt har misbrugt til andre formål. Også over denne beslutnings detaljer hænger et tågeslør.
Men set udefra sÃ¥ er det det klart, at en ekstern undersøgelse af sagen – med det rette mandat til at gÃ¥ til bunds – mÃ¥ være den eneste farbare vej til at fÃ¥ kastet lys over sagens detaljer, hvilket er i offentlighedens interesse. Som situationen er nu, tegner der sig et billede af et universitet, der ikke vil stÃ¥ ved sine gerninger og tror, det tjener sin egen sag ved tavshed, fortielser osv. Sagen om den feterede eliteforsker Penkowa er givetvis skadelig for universitetets omdømme. Men det vil være endnu mere skadeligt, hvis universitetets strategi i sagen lykkes og institutionen fremover skal leve med halve sandheder, løgne, fortielser, sladder osv. Til gengæld vil universitetet pÃ¥ lidt længere sigt kunne skabe respekt om sig selv ved at fÃ¥ skabt fuld klarhed omkring denne historiske sag – ogsÃ¥ selv om prisen mÃ¥ske vil blive høj for sÃ¥vel Penkowa som universitetsledelsen…

At hytte sit eget skind: Penkowa-sagen igen

17. december 2010

Sagen om hjerneforskeren Milena Penkowas pÃ¥stÃ¥ede misbrug af betroede forskningsmidler og “videnskabelig uredelighed” vil ikke sÃ¥dan dø. Forleden kom det frem, at hun havde valgt en sÃ¥kaldt ‘frivillig’ opsigelse, og det lÃ¥ i luften, at denne udgang skulle tage trykket af sagen. Men nu kommer det sÃ¥ frem, at den frivillige fratrædelse skulle dække over, at hun reelt stod til fyring og bortvisning. Det er Weekendavisen, der kommer med oplysningen. Sammesteds kan man læse, at Københavns universitet tilbagebetaler to millioner kroner i IMK Almene Fond i følge en ‘hemmelig aftale’. Allerede med den oplysning mÃ¥ man spørge, hvad der mon har førsteprioritet i denne sag? Afsløringen af den unge stjerneforskers uhæderlighed og anløbne moral som forsker (og de perspektiver, det lægger pÃ¥ den forskningspolitik, der føres i dette land…) eller universitetets – og ikke mindst universitetsledelsens – renommé? Som det fremstÃ¥r nu, fÃ¥r man et billede af et universitet, der næsten for enhver pris vil forsøge at sløre og hemmeligholde, at ledelsen ikke har hÃ¥nd i hanke med sine forskere.
Weekendavisen fremfører ogsÃ¥, at sagen om Penkowas videnskabelige uredelighed er vokset, idet op mod 100 artikler nu er under mistanke for at være resultat af ‘sjusk’ og ‘fusk’.
Offentligheden og det videnskabelige miljø mÃ¥ have en klar interesse i, at sagen vedr. frk. Penkowa undersøges til bunds. Det handler i bund og grund om videnskabens anseelse i befolkningen, og tilliden til, at vi har en redelig forskning i dette land stÃ¥r og falder med, at der bliver ryddet op i den slags sager. Men offentligheden har ogsÃ¥ et klar interesse i at fÃ¥ afdækket universitetets mummespil i denne sag. For det vil kaste en ubehagelig lys over, hvordan universiteterne fungere i disse Ã¥r i en borgerlig-liberalistisk konjunktur. Penkowa-sagen er eksemplarisk. Jeg mindes ikke at have set en sag i Danmark af sÃ¥danne dimensioner, hvor en forsker, der er blevet fremhævet som forbillede for andre og rollemodel for magthaverne, stÃ¥r for fald pÃ¥ grund af embedsmisbrug og videnskabelig uredelighed. Meget tyder pÃ¥, at det er en ny variant af historien om Kejserens nye klæder. Men det er ikke kun frk. Penkowa, der vil stÃ¥ afklædt til det bare skind, hvis anklagerne holder stik. Det vil ogsÃ¥ universitetets ledelse og forskningsministeren …

Tilbagespoling

“Hjerneforsker siger op efter anklage”: Penkowa-sagen tager en ny drejning

11. december 2010

Den her i bloggen tidligere omtalte og diskuterede sag om hjerneforskeren Milena Penkowa har i følge aviserne taget en – overraskende – drejning. Penkowa har stÃ¥et under anklage for ‘videnskabelig uredelighed’, men sagen har den seneste tid været omgærdet af tavshed bÃ¥de i universitetskredse og fra anklagede selv. At en behandlingen af en for et fremtrædende forsker alvorlige anklager kræver ro og tid er forstÃ¥eligt nok. Men den foreløbige ende pÃ¥ sagen, hvor Penkowa har opsagt sin stilling ved Københavns Universitet, rejser flere spørgsmÃ¥l, end den giver svar.

I en pressemeddelse fra universitetet hedder det om Penkowa fratræden: “Dette sker for at skabe ro om de verserende sager og for ikke at belaste Københavns Universitet, de tilknyttede fonde og projekter eller Milena Penkowas person yderligere”. Man mÃ¥ spørge: Er der ikke mere at sige om den sag? Handler Penkowa-sagen blot om universitetets, fondenes, projekternes og Penkowas omdømme? Har offentligheden ikke en interesse i at fÃ¥ afklaret, om der faktisk har været tale om ‘fusk’ og misbrug af betroede midler? Jeg er af den opfattelse, at den foreløbige ‘afslutning’ pÃ¥ sagen er belastende for den universitære videnskabeligheds anseelse i befolkningen. Den uafklarede afgørelse efterlader et Ã¥bent sÃ¥r. Vi mÃ¥ hÃ¥be og gÃ¥ ud fra, at sidste ord ikke er sagt i denne sag.