Digteren og drukmÃ¥sen F. P. Jac – Flemming Palle Jakobsen – ville være blevet 60 Ã¥r i dag. Men takkede desværre af allerede i 2008 efter i en Ã¥rrække at have drejet og omformuleret det danske sprog pÃ¥ sin egen skæve og finurlige facon. En særling og en ener i moderne dansk litteratur, hvis lige ikke findes. Derfor savnet i det litterære volière.
MÃ¥ske er det meget betegnende for forfatteren Klaus Rifbjerg, at han takker af nu, hvor samfundsudviklingen gÃ¥r i en retning, der pÃ¥ langt de fleste mÃ¥der – økonomisk, kulturelt, politisk m.m. – gÃ¥r den helt forkerte vej. For Store Klaus, som han ofte blev betegnet – bÃ¥de kærligt og knap sÃ¥ kærligt ment – var til det sidste en vaskeægte kulturradikal, hvis hjerte bankede i venstre side under den velplejede borgerlige fremtoning. En gudsbenÃ¥det rebel og provokatør, der aldrig gik af vejen for at træde nogen over tæerne, hvis det kunne gøre budskabet klarere. Og en stor romanforfatter og digter, der ikke blot har skrevet mere end de fleste, men ogsÃ¥ stÃ¥r for nogle af de bedste og mest skelsættende poetiske og prosaiske udgivelser gennem Ã¥rene. Klaus Ribjerg er uden diskussion den forfatter fra det tyvende Ã¥rhundrede, jeg sætter allerhøjest i min personlige kanon.
Nu er han ikke mere, og dansk Ã¥ndsliv vil savne og mangle et stort, massivt fyrtÃ¥rn, der kunne sende sit skarpe lys ud over samtidens politiske og kulturelle dumheder og lige i ansigtet pÃ¥ dem, der er bærere af dumhederne. Hvem skal vi nu hvile vores hoveder mod, nÃ¥r idiotiet igen breder sig? Det giver et stort rif i hjertet at tænke pÃ¥ det… Farvel Rif og tak for alle ordene.
Den store, svenske poet Thomas Transtömer er død. Litteraturen er blevet fattigere.
I dag ville digteren Halfdan Rasmussen være fyldt 100 Ã¥r. Kendt og elsket var han for sine børnerim og -remser. Derfor kan dagen i dagen ogsÃ¥ være en passende lejlighed til at erindre, at Halfdan Rasmussen ogsÃ¥ var meget andet en børnenes rimsmed. I forfatterskabet finder man ogsÃ¥ humanistisk-politiske tekster – Halfdan var et politisk mennesker: aktiv i Kampagnen mod AtomvÃ¥ben, Folkebevægelsen mod EU og Amnesty International – og ogsÃ¥ erotiske digte (Noget om Nanette). Kort sat var Halfdan Rasmussen en digter i ordets bedste forstand – og man kunne ønske sig, at et stort forlag ville tage sig sammen og udgive en samlet udgave af hans tekster. For det fortjener han, om nogen.
Hjemad
Hjem til det grå.
Til himlen der søger jorden.
Ad kølige veje
ind i den lave sol.
Skumringens sorte træer.
Marker der stiger
på fuglevinger. Og havet
hvor mågerne skriger.
Hjem til en dyb grøn stilhed
hvor regnen synger
og havens solsort gynger
på våde grene.
Hjem til det land
hvor du aldrig er helt alene.
Til landet som fulgte dig
hvorhen du gik.
Kornets brusende brænding.
Grøn musik.
Hjem fra det smærteligt skønne
du blændet så.
Tilbage til hverdagens skønhed.
Hjem til det grå.
Slutter af med noget sÃ¥ julet som Grundtvigs “Dejlig er den himmel blÃ¥” i DR-pigekorets udgave. Ikke for at lade julen fÃ¥ overtaget, men fordi Grundtvig er en af vore store samledigtere – uanset om man kan lide det eller ej. Glædelig jul til alle, der læser med her.
En anden sangskriver, der ogsÃ¥ fÃ¥r poesien til at skinne igennem mange af sine tekster er Ray Davies. Tænk fx pÃ¥ Autumn Almanac eller Waterloo Sunset – for at nævne et par af de store Kinks-sange. Men hele vejen gennem Davies’ sangkatalog er poesien til stede – ofte i nærhed af hverdagen og de iagttagelser, den giver anledning til.
“It depends on what part of the being is operative. Of course it’s wonderful to write a song, I mean there is nothing like a song, and you sing it to your woman, or to your friend, people come to your house, and then you sing it in front of an audience and you record it. I mean it has an amazing thrust. And a poem, it waits on the page, and it moves in a much more secret way through the world. And that also is… Well, they each have their own way of travel.”
Jeg synes, at Cohens skelnen mellem sang og digt er alt for rigoristisk og den binder poesien til det skriftsproget. Jeg mener, at poesien – forstÃ¥et som en særlig indgriben i sproget – finder sted sÃ¥vel i det talte som skriftsproget. Og mange af Cohens egne sange er udmærkede eksempler, der dementerer hans egen strenge og noget bedagede syn pÃ¥ digt og sang.
Â
Fra Bert Brecht er der ikke sÃ¥ langt til Røde Mor og deres politisk-poetiske sange. “Lil’ Johnnys mund” er stadigvæk aktuel og et fint eksempel pÃ¥, at der ikke nødvendigvis er nogen modsætning mellem politiks holdning, pop og sÃ¥ poetisk indgriben i sproget.
Kalenderen kommer til endnu en uomgængelig stemme, Bertold Brecht. Her læser han “An die Nachgeborene” (Til de efterkommende). En optagelse fra 1939 – desværre uden dansk oversættelse.
HENRIK NORDBRANDT – Ã…RET HAR 16 MÃ…NEDER from Jesper Ravn Nielsen on Vimeo.
Ingen poesikalender uden Nordbrandt.
