Indlæg tagget med Poesi

Capacs alternative julekalender

2. december 2014

Her er hverken stearin, juleglimmer eller duft af nellikebesatte appelsiner. Og så starter min julekalender en dag for sent og springer måske også en dag over undervejs. Anti-julekalenderens tema er poesi. Dels fik jeg ikke gjort meget ved poesien i de forgangne år, fordi forlagene ikke sendte mig nogle digtbøger til omtale, og dels mangler der i den grad poesi i den danske kultur og hverdag.

Jeg lægger ud med Klaus Rifbjerg, der mageligt sidder i sin sofa og læser op. Så er niveauet ligesom sat.

Og solægget stÃ¥r op – Peter H. Olesen har digtet igen

10. januar 2014

Digtsamlinger spiller en alt for ringe rolle i denne blog, men det kan jo ændre sig hen ad vejen. Og jeg starter med at gøre opmærksom på, at min medblogger, sangskriver, musiker, Efterladt og forfatter Peter H. Olesen har udsendt en digtsamling med en rigtig Olesensk titel Hver dag er et comeback på Byens Forlag. Jeg har ikke fået læst den endnu, så I må vente med min omtale til en anden god gang. Men held og lykke med bogen til Peter!

Og lidt omslagsassociativ musik…

CAPAC anbefaler: De Efterladte – Alvorsord og Etagevask

20. oktober 2013

De Efterladte kalder de sig, digteren, musikeren og sangeren Peter H. Olesen og musikeren Michael Lund. Efterladt af hvad, kunne man spørge? Måske af det, vi undertiden kalder ‘udviklingen’, når vi taler om samfundets historiske foranderlighed. Efterladt i betydningen: lidt uden for. Uden for tidens tendenser – trends. Som samfundets outsidere, outcasts. Ellers om det de først og fremmest er: kunstnere. Kunstnerne, der står lidt uden for tiden og – som i sangen “Kursiv” – med et skævt blik ser penetrerende på samtiden og registrerer iagttagelserne i kunstnerisk form.

Efterladt som det fugleskræmsel, som Peter Olesen identificerer sig med i en af pladens fine sange: “Du står som fugleskræmsel/i egen have/med udsigt til æbletræer og bortskræmte krager/Du står med uglet hår og et fåret smil/ med det koster kræfter altid at skille sig ud […] Du tænker på alder og ukrudt. Du tænker på fortiden/fortyder du fortryder/Du vil ikke være en Rasmus Modsat/du vil gerne kunne tro/Ville gerne kunne omfavne alt/ville gerne kunne tro”. Fugleskræmslet, der er smukt afbilledet af Jørgen Holm på coverforsiden, er sindbilledet på en kunstnertype, der er splittet ḿellem ønsket om tilpasning og erkendelse af og besindelsen på altid at skille sig ud fra mængden.

Og det er måske lige netop i denne splittelse eller spaltning, man finder noget af forklaringen på den melankoli og rastløshed, der præger Peter H. Olesens tekstunivers. Og som allerede dukker op i pladens første sang “Alting om igen”, der handler om fortrydelse: “Jeg gjorde gerne alting om igen”. Men man skal vare sig for at tage udsagnet for bogstaveligt, for Olesen er ikke for fastholdere. Og selv melankoli og rastløshed er dobbeltbundede. I “Fugleskræmsel” fortrydes fortrydelsen for eksempel. Og bag melankolien lurer en taknemmelighed over livet og en form for tilfredshed med, at tingene er, som de er. Det kommer måske tydeligst til udtryk i den lille, finurlige selvmodsigende sang “Troløs bøn”: “Pas sin have/Bag dit brød/Lev dit liv/ Dø din dø/ Morgen aften/ Syng din sang/ Bed en bøn/Hør dens klang/ Op og ned/Det er livets kår/Sorg og ulykke/Alt forgår/Gud er død/og verden stor/Fornuften er din rettesnor”. Den ikke-troendes credo. En moderne pendant til Kingos Sorrig og glæde de vandre til hobe. Blot med modsat fortegn.

Olesen er digter, og derfor betyder ordene noget. Som i sangen “U.t.” om sprogmenneskets undren over ordenes betydning, udtale og frememdartethed. Nærhed og distance på en og samme tid. Eller som i pladetitlen, Alvorsord og etagevask, der både alders- eller generationsbestemmer digteren og fortæller os lyttere noget om teksternes dimensioner af hverdagsagtig konkrethed og erfaret alvorsfuldhed.

Musikken – af Michael Lund – passer fortrinligt til Olesens tekster. Ja, musikken klæder teksterne. Vi befinder os i grænselandet til poppen. Men kun i nærheden. Regulære popmelodier bliver det ikke til, kun næsten, men det melodiske er iørefaldende nok, som tilfældet er hos duoens åndelige brødre i Velvet Underground eller Joy Division. Der dyrkes en æstetik, hvor guitaren er fremme i lydbilledet, akkompagneret af forskellige keyboardlyde og med en forkærlighed for støj. Duoen har bevidst fravalgt trommer og bas, men alligevel afsætter musikken associationer til den post-punk-rock, som Olesen og Lund må have med sig som åndelig bagage.

De efterladte har efterladt deres nye plade på min cd-afspiller. Og der får den lov til at ligge længe. For De efterladte er som de outsidere, de er, noget for sig selv og skiller sig på bedste måde ud fra meget af den musik, der udkommer i disse år. Det er itonesat poesi, der kræver en engageret lytter. Jeg kan kun anbefale jer derud at få fat i den plade. Den kommer med på min personlige liste over årets bedste oplevelser.

 

De efterladte: Alvorsord og etagevask. Producere: Peter H. Olesen & Michael Lund. Melodika/Target. Er udkommet.

CAPAC anbefaler: Anna Kruse – Champagne Fötter

26. maj 2013

Sangerinden Anna Kruse fik fornem kritik, da hun i 2009 albumdebuterede med Lyckokatt, hvor hun fortolkede tekster af den finsk-svenske modernist Edith Södergran. Og på sin nye plade Champagne Fötter tager Kruse igen tråden op og fortsætter med at itonesætte og synge den for tidligt afdøde poets tekster.
Kruses mørke, varme, feminine stemme står vældig godt til Södergrans fundamentalt melankolske digte. Og stemmen væves fint ind i en musik, der originalt blander svensk visetradition med vokaljazz og lag af spoken word- og lydeksperimenter. Den musikalske side af sagen varetages kompentent af Nicholas Kingo (tangenter, sav, kor), Sissel Vera Pettersen (saxofon, sang, klokkespil), Lisbeth Diers (trommer, slagtøj, kor), Eva Malling (bas, kor), Jeppe Holst (guitar, banjo, pedal steel guitar), Flemming Agerskov (trompet), Soma Allpass (cello), Jesper Uno Kofoed (kor m.m.), Mette Outzen og John Fomsgaard (kor).
Champagne Fötter er en plade, der ikke sådan lige lader sig sætte i en bestemt musikalsk bås og mest af alt lever og ånder gennem sine lyrisk-melankolske stemninger og bør nydes i sin helhed. Selv om melankolien er dominerende, så er der også plads til dens lette modsætning – Â den piblende livsglæde. Som i den titelgivende sang “Skum”, der er en berusende kærlighedserklæring og -tango til livet: “Livets champagne pärlande dricka vi/Å lätta som skum/genomskinliga/Å champagnehjärtan…/Å Champagneögon -/Å himlen blinkar er loften till/Â Champagnefötter -/Å gån efter stjärnan/Å Champagneandar/Å glaset hänrycks i eder hand! “.
Som Södergrans poesi er Anna Kruses fortolkningsalbum en smuk, bevægende helhed, der besynger livet og dets antipodiske stemninger. Med sin plade lykkes det for Anna Kruse og hendes band at løfte Sdergran ind i dette århundrede og demonstrere, at hendes digte stadigvæk taler til os med uformindsket styrke. Hermed anbefalet alle, der holder af moderne poesi og – ja – moderne musik.
Anna Kruse. Champagne Fötter. Gateway Music. Udkommer i morgen


CAPAC anbefaler: Rune T Kidde goes Umpff

20. marts 2013

Det sker, at man falder over en plade, der falder lidt uden for kategori. Det gælder lidt for albummet Rune T Kidde goes Umpff. Her en multikunstneren Rune T Kidde gÃ¥et sammen med producer, musiker, designer, bibliotekar m.m. Morten “Umpff” Langkilde og har begÃ¥et et album, der tekstligt og musikalsk er svært at bringe pÃ¥ en enkel formel eller kategorisere. Og sÃ¥ alligevel ikke.
I følge PR-oplysningerne er samarbejdet mellem Rune T Kidde og Morten Langkilde kommet i stand pÃ¥ Langkildes opfordring. Muligvis, fordi Langkilde har kunnet se et musikalsk potentiale i Kiddes tekstunivers. I hvert fald er der ingen tvivl om, at dette potentiale findes i de udvalgte tekster. Teksterne – smÃ¥digte og prosastykker – er fulde af bogstavrim, pulserende metrik og skæv poesi. Teksteren er beslægtet med børnerim og remser, nonsenspoesi à la Halfdan Rasmussen m.fl. Men der er mening med den poetiske galskab. Her er tekster, der pÃ¥ næsten turellsk vis indfanger storbyens stemninger, som fx i stykket “Munkejazz pÃ¥ Jarmers plads“: “Der gÃ¥r en munk og spiller jazz/ i natteregn pÃ¥ Jarmers Plads/  i spotlight af den sene bys/ smÃ¥strejf af sene taxalys” osv. Og der er fabulerende tekster om kærlighed og kropslige stemninger. Og der er ogsÃ¥ et enkelt kritisk spark til samtidens sundhedspolitik i “Fede sidst pÃ¥ hospitalet”, der er et forsvar for dem, der ikke passer ind i stereotyperne og ‘normaliteten’.
Rune T Kidde fremfører – reciterer sine tekster – med stor sans for teksternes indbyggede musikalitet. Og sammen med pianisten Fuzzy, harmonikaspilleren Christian Søgaard, mundharpespilleren Thomas Melau, multimusikern Timo Vuoppola, saxofonisten Thomas Edinger og sangerinden Trine Gry har Morten Langkilde skabt et kongenialt musikalsk mod- og medspil til Kiddes egensindige tekster. Med lydeffekter og elementer af rock, jazz, blues m.m. følger og understøtter musikken teksterne og afsætter passende stemninger i lytteren.
Albummet med den drilske, tvetydige titel Rune T Kidde goes Umpff er en fornemt eksempel på, hvor frugtbart det kan være, at musikere og tekstforfattere går sammen og skaber musik, der respektløst blander genrer og stilarter til et i ordets egentligste forstand uhørt blandingsprodukt. Albummet henvender sig til alle med interesse for poesi og musik. Hermed varmt anbefalet.
Rune T. Kidde & Morten Langkilde. Rune T Kidde goes Umpff. Producer: Morten Umpff Langkilde. Afart. Udkom d. 15. februar 2013