Man skal passe på med at tage til julefrokost og slukke for de sociale medier og mobiltelefonen. På vej tilbage til virkeligheden erfarede jeg, at også Fidel Castro har forladt os i det morbide år 2016.
Manden blev 90, så på den led er det ikke den store overraskelse. Men med han forsvandt også et symbol på den tid, hvor der endnu herskede forestillinger om en virkeliggjort socialisme.
At den sÃ¥ langt fra var sÃ¥ virkeliggjort, som man kunne ønske det, er en anden sag. Og Fidel vil i eftertiden stÃ¥ for mig – sammen med fx vennen Che Guevara som eksempel pÃ¥, at det nytter at kæmpe mod overmagten og for idealer, man tror pÃ¥.
Billedet af den unge Fidel med bolden er lånt fra en Fidel-side på Pinterest.
I disse dage er det 80 Ã¥r siden den spanske borgerkrig begyndte. Og jeg har skannet de store tv- og radiokanaler for at se, om der ikke skulle være et enkelt indslag eller mÃ¥ske endda en hel temaudsendelse i den anledning. Men jeg kiggede forgæves (eller ogsÃ¥ har jeg overset noget, men jeg tror det ikke…). Og det siger mÃ¥ske noget om den tid, vi lever i. Om den voksende historieløshed og vores nærsynede optagethed af, hvad der sker lige nu i vores kulturkreds, og tro pÃ¥, at vi nok kan forstÃ¥ samtiden uden en historisk kontekst.
Selv om man kunne mene, at netop den spanske borgerkrig kunne give stof til eftertanke i forhold til ogsÃ¥ vor tids store konflikter og politiske tendenser. Men sÃ¥dan skal det Ã¥benbart ikke være…
Og sÃ¥ tænkte jeg, at jeg hellere mÃ¥tte markere Ã¥rsdagen med et lille indkøb af noget politisk orienteret musik, og det endte med noget af Mikael Wiehe, der stadigvæk toner (rødt), rent flag – politisk set.
Nedtællingen er begyndt. Briterne skal stemme om medlemskabet af EU. Jeg er ikke tilhænger af EU og har aldrig været det. EU har udviklet sig til en ny-liberalistisk, tekno- og bureaukratisk mastodont, der som en forvokset gøgeunge æder af nationalstaternes velfærdsbudgetter og ledes af et borgerligt-semi-katolsk styre, der har det mere end svært med demokrati. SÃ¥ egentlig ser jeg helst at EU totalt revolutioneres eller helt afskaffes. Det betyder dog ikke, at jeg er helt afklaret om, hvad jeg skal mene om briternes exit eller forbliven. For meget af den britiske debat handler om ‘de fremmede’ og deres betydning for den europæiske og britiske virkelighed. Og jeg ønsker ikke, at de europæiske stater skal lukke sig om sig selv i en urealistisk selvtilstrækkelighed – i en tid, hvor flygtninge- og migrationsstrømme aldrig har været større. Brexit or not? Lad os se, hvad der sker.
En af gårsdagens nedslående nyheder var historien om den socialdemokratiske politiker Morten Bødskov, der blev udsat for et voldeligt overfald i forbindelse med et fodboldarrangement på Islands Brygge i København.
På sin Facebookside forklarer Bødskov selv, hvad der sket med følgende ord:
Jeg og en ven havde besluttet os for at se EM-kampen Island mod Portugal tirsdag aften på DRs storskærm på Islands Brygge. Vi mødes omkring kl. 21.30. Vi køber en øl, og står lidt i kanten af plænen, inden vi beslutter os for at sætte os op på taget af containerne, som er indrettet med siddepladser.
Efter 15 – 20 minutter kommer en ung mand op ad trappen og sætter sig målrettet ved siden af mig på trods af, at der var en del ledige stole.
Umiddelbart vil vurdere ham til at være begyndelsen af 20´erne, han var iført mørke jeans og mørk hættetrøje, og havde trukket hætten over hovedet, da han sætter sig. Han havde også et karakteristisk kors tatoveret på indersiden af venstre underarm.
Han spørger mig om jeg ikke er tidligere justitsminister, om jeg ikke er socialdemokrat og hvad jeg hedder? Efter jeg har svaret ham spørger han om jeg ikke kan forklare socialdemokraternes økonomiske politik.
Da jeg beder ham uddybe det spørgsmÃ¥l bliver han lidt svævende, rejser sig pludselig hurtigt op og slÃ¥r mig hÃ¥rdt med en knytnæve i tindingen. Idet han slÃ¥r mig siger han noget i retningen af “det her er fra Mouril” eller “det her er fra Mourine”. Hvad det betyder ved jeg ikke. Herefter løber han ned fra containertaget, over plænen og videre ned ad Islands Brygge.
Jeg er selvfølgelig temmelig chokeret over dette, har noget ondt i hovedet i dag og kinden er lidt blå/lilla. Politiet var heldigvis hurtigt til stede, og er nu i gang med efterforskningen.
I medierne blev der efterfølgende gjort meget ud af at tage afstand fra den unge mands handling, idet den blev fortolket som en voldshandling med politisk motivation. Kendte politikere – fra Socialdemokratiets leder Mette Frederiksen over Nasar Khadar fra de Konservative og videre til Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti tog behørligt afstand fra den slags politisk vold. Og ingen tvivl om det: Vi skal ikke accepterer vold som en del af den politiske debat i vort borgerlige demokrati.
Nogle gange kan jeg godt gribe mig selv i at få lyst til at sparke Lars Løkke Rasmussen bagi, give Claus Hjorth Frederiksen en mavepumper eller vride næsen om på Martin Henriksen. Men det bliver ved den irrationelle, følelsesbetingede impuls, for jeg kan som sagt ikke acceptere vold som argument i politik (eller nogen anden sammenhæng for den sags skyld). Og jeg har ikke været involveret i en voldelig handling siden jeg som bette knægt gav Frederik en lussing for at forsvare min lille sagesløse skolekammerat Laid mod chikane fra større drenge. Og selv om det er et halvt århundrede siden og et skolegårdsepisode, så er jeg ikke stolt af den i dag.
Når det er sagt, så er der noget, der undrer og ærgrer lidt mig ved denne sag. Hvis man kan være enig om, at overfaldet på Bødskov er politisk motiveret, er det så tilstrækkeligt at tage afstand fra handingen? Burde man ikke i næste omgang overveje, om overfaldet er udtryk for en voksende fremmedgørelse over for den politik, der føres i dette land? Burde landets journalister ikke rejse spørgsmålet over for politikerne, der jo samstemmende kunne berette om en forværring af den politiske debatkultur, bl.a. på nettet? Burde overfaldet ikke vække til eftertanke hos ledende politikere med hensyn til den økonomiske og sociale o.a. politik, de fører?
Nu ved vi ganske vist ikke helt præcist, hvad den unge voldsmand tænkte på eller mente med sin hilsen fra Mouril/Mourine, men måske vil efterforskningen kunne kortlægge det. Og så vil det klæde politikerne at sætte sig hen i et hjørne og reflektere over, hvad de går rundt og laver politisk set.
MÃ¥ske skulle jeg udnævne denne dag til Store Bob Dylan-dag og nøjes med at lytte til mesterens sange og ord. For verden er af lave, mere end nogensinde – og sÃ¥ er der god grund til at søge tilflugt i musik og kunst. NedenstÃ¥ende sang er egentlig en (anti)kærlighedssang, men kan sagtens være en kommentar til verdens gang. Det nytter ikke at sætte sig hen i et hjørne og undre sig for meget – nÃ¥r verden gÃ¥r sin alt for skæve gang, ledet af hensynsløse, egoistiske, kortsigtede politikere, der ikke vil verden det bedste.. SÃ¥ jeg giver lige hjernen en tiltrængt tænkepause, medens jeg gør klar til dagens dont.
Neil Young stikker ikke op for bollemælk og lader ikke sin musik misbruge af politiske modstandere. PÃ¥ sin Facebookside sender han følgende svada af sted…
Headlines are often designed to be misleading
(except this one from me)
YOUNG CONTINUES TO DENY TRUMP PERMISSION TO USE HIS MUSIC
When I discovered that the candidate first used my song at his campaign launch , my management called his office and immediately requested he stop.
We thought he had.
But now, unfortunately, I understand he is still using it..
Though there is a considerable legal difference between obtaining music rights for commercial use and obtaining a license agreement for public venues (When licensing music for public events – artists permission is not required) I believe using an artists work for a specific politicians campaign represents “implied consent”
After we asked him to stop using my music, he began
hurling insults and then
immediately released a photo to the media (again without my permission) to further mislead the public. The picture was taken when I visited his office while conducting various meetings with potential investors for my amazing sounding music company Pono, many months prior to his decision to become a candidate.
I still support the issue focused, straight shooter Bernie Sanders, in my opinion, the best person for the job, hands down. The process is not over until its over.
I do not endorse hate, bigotry, childish name calling, the superficiality of celebrity or ignorance.
The headline created by Reuters is titillating and it is purposely misleading, it is not journalism it is tabloid reporting.
For those who only read headlines-
Don’t just listen to the chorus
listen to the verses
colors on the street
red white and blue
people shufflin’ their feet
people sleepin’ in their shoes
there’s a warning sign on the road ahead
there’s a lot of people sayin we’d be better off dead
don’t feel like satan, but i am to them
So I try to forget it any way I can,
and keep on rockin in the free world.
i see a woman in the night
with a baby in her hand
under an old street light
near a garbage can
now she put the kid away cause she’s gone to get a hit
she hates her life and what she’s done to it
that’s one more kid who’ll never go to school
never get to fall in love, never get to be cool
keep on rockin in the free world
got a thousand points of light for the homeless man
got a kinder gentler machine gun had
got department stores and toilet paper
got styrofoam garbage for the ozone layer
got a man of the people sayin’ “keep hope alive”
got fuel to burn
got roads to drive
keep on rockin’ in the free world
got a water cannon for the standing man
got misinformation from the corporation
in the endless search for a drop of oil
people’s lives get shattered while we suck it from the soil
gotta show the children
we just don’t care
so we keep on burnin’it
and put it in the air
keep on rockin’ in the free world
keep on suckin’- suckin’ from the soil
keep on rockin in the free world
Keep on killin’- killin’ for oil
keep on rockin in the free world
gotta show the children
we just don’t care – we just don’t care
keep on rockin in the free world
I gÃ¥r kom det frem at to fremtrædende medlemmer af Venstre – Claus Hjort Frederiksen og Eva Kjer Hansen – ikke har oplyst myndighederne om, at de har modtaget erhvervsstøtte til deres valgkampagner. I Frederiksens tilfælde drejer det sig om hele 400.000 kr., i Kjer Hansens om 60.000 kr. Og det er ulovligt ikke at underrette myndighederne og kan straffes med fængsel i op til fire mÃ¥neder. Det sidste er dog aldrig sket, fordi sager af den her slags som regel er blevet forældede.
Til det er der kun at sige, at de to pÃ¥gældende folketingsmedlemmer burde straffes. Et borgerligt demokrati, hvor penge spiller en stor rolle, bør tilstræbe størst mulig transparens. Vi bør som borgere kunne fÃ¥ indsigt i, hvilke penge partierne “lever” af og hvor de kommer fra. Derfor burde det ogsÃ¥ for længst have været et lovkrav, at alle partier fremlagde deres økonomiske forhold uden at stikke noget under bordet.
Irak-kommissionen blev nedlagt af den siddende regering. Og tusindvis af dokumenter, som kommissionen fik produceret blev lagt i mølposen, hvorfra de tydeligvis helst ikke skulle nÃ¥ ud til offentligheden. Flere politikere – bl.a. fra Liberal Alliance – har siden krævet papirerne offentliggjort, men uden held. Og nu har sÃ¥ den blÃ¥ regering sammen med bl.a. Liberal Alliance besluttet, at nogle udvalgte og hÃ¥ndholdte forskere skal lave en historisk udredning af, hvad papirerne gemmer om krigene i Afghanistan, Irak osv.
Anton Geist fra dagbladet Information sammefatter ganske godt, hvad problemet er med den “løsning”:
â€SÃ¥ det er altsÃ¥ en gruppe politisk udpegede historikere, der skal undersøge krigene i Irak og Afghanistan – uden mulighed for at afhøre vidner, uden mandat til at undersøge Danmarks hÃ¥ndtering af fanger og uden ret til at gengive klassificeret materiale, medmindre »der opnÃ¥s samtykke« fra myndighederne. Jamen det er da ogsÃ¥ mere bekvemt end en undersøgelseskommission fuld af jurister, der kan afhøre vidner, undersøge hÃ¥ndteringen af fanger, har ret til at gengive fortroligt materiale – og som sikkert ender med at vurdere, at det ene og det andet var ulovligt.â€
Og lad mig tilføje: Det er ufatteligt, at Liberal Alliance, der ellers krævede åbenhed om Irak-kommissionens dokumenter, de æder det her hold-kæft-bolsje.
Og det er endnu mere ufatteligt, at Alternativet stemmer for. Hvad blev der af åbenhed, gennemsigtighed og ny politisk kultur?!
Alternativet var et frisk pust, da partiet kom frem og ind pÃ¥ tinge med tanker om nytænkning. Men ved at stemme for denne blÃ¥ rævekage har Uffe Elbæk og Co. vist, at det med stormskridt er pÃ¥ vej ind pÃ¥ den gyldne borgerlige middelvej, der fører lige lukt ind i helvede…
Listeners may assume that “Obama” is simply an attack on the president, but is it also about you grappling with how you’ve been complicit in his foreign policy?
Oh, make no mistake, I’m very critical of aspects of his foreign policy, which I find repulsive and inhumane – inhuman, almost. The drone bombing campaign of the last eight years has been, to me, an atrocity. For him to campaign on this platform of transparency, with the promise of closing Guantanamo and wanting to restore America’s moral standing in the West – it’s a deception. Everyone that George Bush saw fit to imprison and torture Obama has executed from the sky. Anyone put in Guantanamo Bay in the last few years has been put to death, as has anyone near them – including children, wives. All you have to do is kill a child’s family unjustly, and you can guarantee hundreds of years of repercussions. Look at the American history of slavery. Can you say that hundreds of year later that has been eased? That pain has not yet been eased.
Yes, I’m ashamed of my participation as a taxpayer in American drone bombing. But having said that, the last line of the song is “Like children we believed.” Obama was given a Nobel Peace Prize within a month or so of taking office. The world cried and lay at his feet. I mean, in retrospect, it was very naive to think he was going to…
Save us all?
Yeah, that he was going to be a savior figure, when he ended up being a compromiser – the opposite of a revolutionary, which is what a lot of people were hoping they’d elected. He ended up trying to work within the system to do what he could. That would all be fine and well if we had time left. But we don’t have any time left. It’s like the climate conference in Paris. An agreement not to raise the temperature by two degrees is a triumph, when the two degrees Celsius rise in global temperature guarantees a kind of apocalypse, at least for the rest of nature. Maybe we can find some way to continue to exist in a world that’s two degrees hotter, but much of nature and biodiversity won’t be able to.
– Jeg er forarget over, at de sætter en bundhæderlig socialist som Rosa Luxemburg i samme kategori som selvmordsbombere og terrorister. Man kunne lige sÃ¥ godt sætte dem i samme kategori som frihedskæmpere, siger Bertel Haarder til Politiken og kalder ideen for “vanvittig”.
Anledningen for ovenstÃ¥ende udtalelse pÃ¥ 1. maj var, at en kunstnergruppe – The Other Eye of the Tiger – laver et “Martyrmuseeum”, der samstiller fx ‘martyrer’ – fra Sokrates over Rosa Luxemburg til vor tids fundamentalistiske selvmordsterrorister. Men at opleve, at Bertel Haarder, af alle, skulle karakterisere den revolutionære socialist Rosa Luxemburg som “bundhæderlig” var mÃ¥ske udtryk for, at den tidligere Venstre-kultur- og undervisningsminister har glemt noget af sin skolelærdom. I hvert fald er der mange fra hans eget ideologiske bagland, der mÃ¥ have fÃ¥et 1. Maj-øllen i den gale hals. Eller ogsÃ¥ er det udtryk for, at der midt i al elendigheden er et lille hÃ¥b om bedre tider.
Ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe bliver ved med det. [Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare]
Cicero, år 43 f. Kr.
Manden bag CAPAC
Hvem eller hvad er Capac?!
Capac er mit nom de guerre og nom de plume.
Bag det akronymiske palindrom gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.
Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.
Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.
Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering – ja, amerikanisering – dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internettider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).
Capac har kørt i 15 år.
Velkommen.
Kontakt
Hvis du har behov for at kontakte denne blogger, så er emailadressen følgende:
capac[SNABELA]capac.dk
Capac: About this weblog
Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terribly curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.
And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog. And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification of the
danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.
The weblog has been running for 15 years.
Welcome
Omtale af musik etc. / Reviewing music etc.
Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(mr.capac_SNABELA_gmail.com).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
Tak
We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful. (Stephen Hawking)
Min fordanskning:
Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]
Om brug af billeder – The use of internet photos etc.
Når man låner billeder på nettet kan det være svært at afgøre, om de er “frie” eller ej. Jeg bestræber mig dog altid på kun at bruge billeder, der ikke er behæftet med rettigheder. Og i de tilfælde, hvor det er muligt, altid at angive navnet på fotografen/kilden.
Skulle nogen derude mene, at jeg krænker deres rettigheder til et billede, så kontakt mig, og det vil straks blive fjernet. Det gælder også links til videoer.
/
This site takes pride in using pictures that are not copyrighted or are royalty free. If I know the name of the photographer I always mention it.
Should someone out there regard my publishing of one of their photos and/or video footage as a violation of their copyright, do drop me a mail and I’ll remove it right away.
Ovenstående formulering er venligst lånt af Torben Bille og fru Anna-Katrine. Tak.
“By the end of the 20th century, it seemed to me that the muse had gone out of music and all that was left was the ‘ic’. Nothing sounded genuine or original. Truth and beauty were passé. Shock was the reigning value and schlock was rating raves in Rolling Stone. I heard one record (company) boss on the radio announcing matter-of-factly, ‘We are no longer looking for talent. We’re looking for a “look” and a willingness to cooperate!’ Another executive told me, as a prelude to rejecting my (then) last album, ‘We’re selling cars now. We’ve got fast cars and cute cars…’ I got the picture. I quit the business”. -Joni Mitchell
Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.
Indskrift 2
”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)