CAPAC

Man skal passe på med at tage til julefrokost og slukke for de sociale medier og mobiltelefonen. På vej tilbage til virkeligheden erfarede jeg, at også Fidel Castro har forladt os i det morbide år 2016.

Manden blev 90, så på den led er det ikke den store overraskelse. Men med han forsvandt også et symbol på den tid, hvor der endnu herskede forestillinger om en virkeliggjort socialisme.

At den sÃ¥ langt fra var sÃ¥ virkeliggjort, som man kunne ønske det, er en anden sag. Og Fidel vil i eftertiden stÃ¥ for mig – sammen med fx  vennen Che Guevara som eksempel pÃ¥, at det nytter at kæmpe mod overmagten og for idealer, man tror pÃ¥.

Billedet af den unge Fidel med bolden er lånt fra en Fidel-side på Pinterest.

I disse dage er det 80 Ã¥r siden den spanske borgerkrig begyndte. Og jeg har skannet de store tv- og radiokanaler for at se, om der ikke skulle være et enkelt indslag eller mÃ¥ske endda en hel temaudsendelse i den anledning. Men jeg kiggede forgæves (eller ogsÃ¥ har jeg overset noget, men jeg tror det ikke…). Og det siger mÃ¥ske noget om den tid, vi lever i. Om den voksende historieløshed og vores nærsynede optagethed af, hvad der sker lige nu i vores kulturkreds, og tro pÃ¥, at vi nok kan forstÃ¥ samtiden uden en historisk kontekst.

Selv om man kunne mene, at netop den spanske borgerkrig kunne give stof til eftertanke i forhold til ogsÃ¥ vor tids store konflikter og politiske tendenser. Men sÃ¥dan skal det Ã¥benbart ikke være…

Og sÃ¥ tænkte jeg, at jeg hellere mÃ¥tte markere Ã¥rsdagen med et lille indkøb af noget politisk orienteret musik, og det endte med noget af Mikael Wiehe, der stadigvæk toner (rødt), rent flag – politisk set.

Gem

Nedtællingen er begyndt. Briterne skal stemme om medlemskabet af EU. Jeg er ikke tilhænger af EU og har aldrig været det. EU har udviklet sig til en ny-liberalistisk, tekno- og bureaukratisk mastodont, der som en forvokset gøgeunge æder af nationalstaternes velfærdsbudgetter og ledes af et borgerligt-semi-katolsk styre, der har det mere end svært med demokrati. SÃ¥ egentlig ser jeg helst at EU totalt revolutioneres eller helt afskaffes. Det betyder dog ikke, at jeg er helt afklaret om, hvad jeg skal mene om briternes exit eller forbliven. For meget af den britiske debat handler om ‘de fremmede’  og deres betydning for den europæiske og britiske virkelighed. Og jeg ønsker ikke, at de europæiske stater skal lukke sig om sig selv i en urealistisk selvtilstrækkelighed – i en tid, hvor flygtninge- og migrationsstrømme aldrig har været større. Brexit or not? Lad os se, hvad der sker.

En af gårsdagens nedslående nyheder var historien om den socialdemokratiske politiker Morten Bødskov, der blev udsat for et voldeligt overfald i forbindelse med et fodboldarrangement på Islands Brygge i København.

På sin Facebookside forklarer Bødskov selv, hvad der sket med følgende ord:

Jeg og en ven havde besluttet os for at se EM-kampen Island mod Portugal tirsdag aften på DRs storskærm på Islands Brygge. Vi mødes omkring kl. 21.30. Vi køber en øl, og står lidt i kanten af plænen, inden vi beslutter os for at sætte os op på taget af containerne, som er indrettet med siddepladser.

Efter 15 – 20 minutter kommer en ung mand op ad trappen og sætter sig målrettet ved siden af mig på trods af, at der var en del ledige stole.

Umiddelbart vil vurdere ham til at være begyndelsen af 20´erne, han var iført mørke jeans og mørk hættetrøje, og havde trukket hætten over hovedet, da han sætter sig. Han havde også et karakteristisk kors tatoveret på indersiden af venstre underarm.

Han spørger mig om jeg ikke er tidligere justitsminister, om jeg ikke er socialdemokrat og hvad jeg hedder? Efter jeg har svaret ham spørger han om jeg ikke kan forklare socialdemokraternes økonomiske politik.

Da jeg beder ham uddybe det spørgsmÃ¥l bliver han lidt svævende, rejser sig pludselig hurtigt op og slÃ¥r mig hÃ¥rdt med en knytnæve i tindingen. Idet han slÃ¥r mig siger han noget i retningen af “det her er fra Mouril” eller “det her er fra Mourine”. Hvad det betyder ved jeg ikke. Herefter løber han ned fra containertaget, over plænen og videre ned ad Islands Brygge.

Jeg er selvfølgelig temmelig chokeret over dette, har noget ondt i hovedet i dag og kinden er lidt blå/lilla. Politiet var heldigvis hurtigt til stede, og er nu i gang med efterforskningen.

I medierne blev der efterfølgende gjort meget ud af at tage afstand fra den unge mands handling, idet den blev fortolket som en voldshandling med politisk motivation. Kendte politikere – fra Socialdemokratiets leder Mette Frederiksen over Nasar Khadar fra de Konservative og videre til Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti tog behørligt afstand fra den slags politisk vold. Og ingen tvivl om det: Vi skal ikke accepterer vold som en del af den politiske debat i vort borgerlige demokrati.

Nogle gange kan jeg godt gribe mig selv i at få lyst til at sparke Lars Løkke Rasmussen bagi, give Claus Hjorth Frederiksen en mavepumper eller vride næsen om på Martin Henriksen. Men det bliver ved den irrationelle, følelsesbetingede impuls, for jeg kan som sagt ikke acceptere vold som argument i politik (eller nogen anden sammenhæng for den sags skyld). Og jeg har ikke været involveret i en voldelig handling siden jeg som bette knægt gav Frederik en lussing for at forsvare min lille sagesløse skolekammerat Laid mod chikane fra større drenge. Og selv om det er et halvt århundrede siden og et skolegårdsepisode, så er jeg ikke stolt af den i dag.

Når det er sagt, så er der noget, der undrer og ærgrer lidt mig ved denne sag. Hvis man kan være enig om, at overfaldet på Bødskov  er politisk motiveret, er det så tilstrækkeligt at tage afstand fra handingen? Burde man ikke i næste omgang overveje, om overfaldet er udtryk for en voksende fremmedgørelse over for den politik, der føres i dette land? Burde landets journalister ikke rejse spørgsmålet over for politikerne, der jo samstemmende kunne berette om en forværring af den politiske debatkultur, bl.a. på nettet? Burde overfaldet ikke vække til eftertanke hos ledende politikere med hensyn til den økonomiske og sociale o.a.  politik, de fører?

Nu ved vi ganske vist ikke helt præcist, hvad den unge voldsmand tænkte på eller mente med sin hilsen fra Mouril/Mourine, men måske vil efterforskningen kunne kortlægge det. Og så vil det klæde politikerne at sætte sig hen i et hjørne og reflektere over, hvad de går rundt og laver politisk set.

MÃ¥ske skulle jeg udnævne denne dag til Store Bob Dylan-dag og nøjes med at lytte til mesterens sange og ord. For verden er af lave, mere end nogensinde – og sÃ¥ er der god grund til at søge tilflugt i musik og kunst. NedenstÃ¥ende sang er egentlig en (anti)kærlighedssang, men kan sagtens være en kommentar til verdens gang. Det nytter ikke at sætte sig hen i et hjørne og undre sig for meget – nÃ¥r verden gÃ¥r sin alt for skæve gang, ledet af hensynsløse, egoistiske, kortsigtede politikere, der ikke vil verden det bedste.. SÃ¥ jeg giver lige hjernen en tiltrængt tænkepause, medens jeg gør klar til dagens dont.

Neil Young stikker ikke op for bollemælk og lader ikke sin musik misbruge af politiske modstandere. PÃ¥ sin Facebookside sender han følgende svada af sted…

Headlines are often designed to be misleading

(except this one from me)

YOUNG CONTINUES TO DENY TRUMP PERMISSION TO USE HIS MUSIC

When I discovered that the candidate first used my song at his campaign launch , my management called his office and immediately requested he stop.
We thought he had.
But now, unfortunately, I understand he is still using it..

Though there is a considerable legal difference between obtaining music rights for commercial use and obtaining a license agreement for public venues (When licensing music for public events – artists permission is not required) I believe using an artists work for a specific politicians campaign represents “implied consent”

After we asked him to stop using my music, he began
hurling insults and then
immediately released a photo to the media (again without my permission) to further mislead the public. The picture was taken when I visited his office while conducting various meetings with potential investors for my amazing sounding music company Pono, many months prior to his decision to become a candidate.

I still support the issue focused, straight shooter Bernie Sanders, in my opinion, the best person for the job, hands down. The process is not over until its over.

I do not endorse hate, bigotry, childish name calling, the superficiality of celebrity or ignorance.

The headline created by Reuters is titillating and it is purposely misleading, it is not journalism it is tabloid reporting.

For those who only read headlines-
Don’t just listen to the chorus
listen to the verses

colors on the street
red white and blue
people shufflin’ their feet
people sleepin’ in their shoes
there’s a warning sign on the road ahead
there’s a lot of people sayin we’d be better off dead
don’t feel like satan, but i am to them
So I try to forget it any way I can,
and keep on rockin in the free world.

i see a woman in the night
with a baby in her hand
under an old street light
near a garbage can
now she put the kid away cause she’s gone to get a hit
she hates her life and what she’s done to it
that’s one more kid who’ll never go to school
never get to fall in love, never get to be cool
keep on rockin in the free world

got a thousand points of light for the homeless man
got a kinder gentler machine gun had
got department stores and toilet paper
got styrofoam garbage for the ozone layer
got a man of the people sayin’ “keep hope alive”
got fuel to burn
got roads to drive
keep on rockin’ in the free world

got a water cannon for the standing man
got misinformation from the corporation
in the endless search for a drop of oil
people’s lives get shattered while we suck it from the soil
gotta show the children
we just don’t care
so we keep on burnin’it
and put it in the air
keep on rockin’ in the free world
keep on suckin’- suckin’ from the soil
keep on rockin in the free world
Keep on killin’- killin’ for oil
keep on rockin in the free world
gotta show the children
we just don’t care – we just don’t care
keep on rockin in the free world

neil young

I gÃ¥r kom det frem at to fremtrædende medlemmer af Venstre – Claus Hjort Frederiksen og Eva Kjer Hansen – ikke har oplyst myndighederne om, at de har modtaget erhvervsstøtte til deres valgkampagner. I Frederiksens tilfælde drejer det sig om hele 400.000 kr., i Kjer Hansens om 60.000 kr. Og det er ulovligt ikke at underrette myndighederne og kan straffes med fængsel i op til fire mÃ¥neder. Det sidste er dog aldrig sket, fordi sager af den her slags som regel er blevet forældede.

Til det er der kun at sige, at de to pÃ¥gældende folketingsmedlemmer burde straffes. Et borgerligt demokrati, hvor penge spiller en stor rolle, bør tilstræbe størst mulig transparens. Vi bør som borgere kunne fÃ¥ indsigt i, hvilke penge partierne “lever” af og hvor de kommer fra. Derfor burde det ogsÃ¥ for længst have været et lovkrav, at alle partier fremlagde deres økonomiske forhold uden at stikke noget under bordet.

Irak-kommissionen blev nedlagt af den siddende regering. Og tusindvis af dokumenter, som  kommissionen fik produceret blev lagt i mølposen, hvorfra de tydeligvis helst ikke skulle nÃ¥ ud til offentligheden. Flere politikere – bl.a. fra Liberal Alliance – har siden krævet papirerne offentliggjort, men uden held. Og nu har sÃ¥ den blÃ¥ regering sammen med bl.a. Liberal Alliance besluttet, at nogle udvalgte og  hÃ¥ndholdte forskere skal lave en historisk udredning af, hvad papirerne gemmer om krigene i Afghanistan, Irak osv.

Anton Geist fra dagbladet Information sammefatter ganske godt, hvad problemet er med den “løsning”:

”SÃ¥ det er altsÃ¥ en gruppe politisk udpegede historikere, der skal undersøge krigene i Irak og Afghanistan – uden mulighed for at afhøre vidner, uden mandat til at undersøge Danmarks hÃ¥ndtering af fanger og uden ret til at gengive klassificeret materiale, medmindre »der opnÃ¥s samtykke« fra myndighederne. Jamen det er da ogsÃ¥ mere bekvemt end en undersøgelseskommission fuld af jurister, der kan afhøre vidner, undersøge hÃ¥ndteringen af fanger, har ret til at gengive fortroligt materiale – og som sikkert ender med at vurdere, at det ene og det andet var ulovligt.”

Listeners may assume that “Obama” is simply an attack on the president, but is it also about you grappling with how you’ve been complicit in his foreign policy?
Oh, make no mistake, I’m very critical of aspects of his foreign policy, which I find repulsive and inhumane – inhuman, almost. The drone bombing campaign of the last eight years has been, to me, an atrocity. For him to campaign on this platform of transparency, with the promise of closing Guantanamo and wanting to restore America’s moral standing in the West – it’s a deception. Everyone that George Bush saw fit to imprison and torture Obama has executed from the sky. Anyone put in Guantanamo Bay in the last few years has been put to death, as has anyone near them – including children, wives. All you have to do is kill a child’s family unjustly, and you can guarantee hundreds of years of repercussions. Look at the American history of slavery. Can you say that hundreds of year later that has been eased? That pain has not yet been eased.

Yes, I’m ashamed of my participation as a taxpayer in American drone bombing. But having said that, the last line of the song is “Like children we believed.” Obama was given a Nobel Peace Prize within a month or so of taking office. The world cried and lay at his feet. I mean, in retrospect, it was very naive to think he was going to…

Save us all?
Yeah, that he was going to be a savior figure, when he ended up being a compromiser – the opposite of a revolutionary, which is what a lot of people were hoping they’d elected. He ended up trying to work within the system to do what he could. That would all be fine and well if we had time left. But we don’t have any time left. It’s like the climate conference in Paris. An agreement not to raise the temperature by two degrees is a triumph, when the two degrees Celsius rise in global temperature guarantees a kind of apocalypse, at least for the rest of nature. Maybe we can find some way to continue to exist in a world that’s two degrees hotter, but much of nature and biodiversity won’t be able to.

[fra et interview i Rolling Stone med Anohni]

 

– Jeg er forarget over, at de sætter en bundhæderlig socialist som Rosa Luxemburg i samme kategori som selvmordsbombere og terrorister. Man kunne lige sÃ¥ godt sætte dem i samme kategori som frihedskæmpere, siger Bertel Haarder til Politiken og kalder ideen for “vanvittig”.

Anledningen for ovenstÃ¥ende udtalelse pÃ¥ 1. maj var, at en kunstnergruppe – The Other Eye of the Tiger – laver et “Martyrmuseeum”, der samstiller fx ‘martyrer’ – fra Sokrates over Rosa Luxemburg til vor tids fundamentalistiske selvmordsterrorister. Men at opleve, at Bertel Haarder, af alle, skulle karakterisere den revolutionære socialist Rosa Luxemburg som “bundhæderlig” var mÃ¥ske udtryk for, at den tidligere Venstre-kultur- og undervisningsminister har glemt noget af sin skolelærdom. I hvert fald er der mange fra hans eget ideologiske bagland, der mÃ¥ have fÃ¥et 1. Maj-øllen i den gale hals. Eller ogsÃ¥ er det udtryk for, at der midt i al elendigheden er et lille hÃ¥b om bedre tider.