Indlæg tagget med pop

1956-57: Rock’n roll-rødder

29. december 2015

Capac anbefaler: CSI WAR – Charlie said I was a romantic – Love / Forever

26. januar 2015

Layout_03_Front

Bag det spøjse projektnavn CSI WAR (der er en forkortelse af: Charlie said I was a romantic) gemmer sig musikeren Tue Damskov. EP’en Love / forever er Damskovs debut i eget regi. Han har fÃ¥et hjælp af electronicamusikeren Toneklang til at fÃ¥ styr pÃ¥ programmering og beats, men stÃ¥r ellers for det meste pÃ¥ pladens fem numre.

Titlens ord Love, Forever og Romantic afslører allerede lidt om, hvad man kan forvente sig pÃ¥ albummet. Der er tale om romantisk pop, der bÃ¥de læner sig op af den moderne pops anvendelse af electronica, men ogsÃ¥ – fx i den indledende sang “Sunset at the beach” -sender tankerne hen pÃ¥ halvtredsernes guitarpop og – jazz. Og helt i poppens Ã¥nd handler sangene om kærligheden og dens ups and downs. Damskov bekender sig til den romantiske kærlighed i ord og toner. Charlise said i was a romantic.

Sangene er både iørefaldende og popforførende og fungerer godt i en sammenhæng. Så godt, at man kun må se frem til, hvad Tue Damskov vil kunne få ud af et helt album. Love / Forever henvender sig til popelskeren, der har det godt med fængende melodier og eskapistiske tekster. Hermed anbefalet.

CSI WAR Love /Forever. Gateway. Udkommer i dag.

 

Susanne Sundfør er tilbage: Fade away

3. november 2014

Det er efterhÃ¥nden længe siden, man har hørt noget til sanglærken Susanne Sundfør. Men nu er denne dejlige, lille popsang dukket op…

 

Og et dødsfald: Lynsey de Paul

11. oktober 2014

Det var næsten forbigået min opmærksomhed, at popsangerinden og -komponisten Lynsey de Paul (Lynsey Monckton Rubin) døde den 1. oktober i år af en hjerneblødning. Hun blev kun 64 år gammel.

Lynseys vej til poppen er lidt speciel. Som ganske ung ernærede hun sig ved at kreere omslag til album og det førte, fordi hun mÃ¥tte lytte til pladerne bag coveret, til sangskrivningen, der sÃ¥ blev hendes levevej. Først som komponist for andre, og i starten af halvfjerdserne kom hun sÃ¥ selv pÃ¥ banen som sangerinde og hittede med sangen “Sugar me“. Successen blev fulgt op af en lille hÃ¥ndfuld hits de efterfølgende Ã¥r. Men Lynsey holdt sig ikke kun i den lette popboldgade. Hun samerbejdede ogsÃ¥ med Mott the Hoople og skrev sangteksten til deres sang “Roll away the stone”, ligesom hun arbejde sammen med pigetrioen Thunderthighs, der fik et par hits med hendes sange (“Roll away the stone” og “Central park arrest”). Og i perioden 1972 til 1977 stod hun for ialt fjorten singlehits pÃ¥ den britiske liste, bla. med Barry Blue, Flash Cadillac og Bond. I 1977 satte hun kronen pÃ¥ popværket med “Rock Bottom“, der var Storbritanniens bidrag til Ã¥rets store kommercielle begivenhed, Melodi Grand Prix.

Fra firserne og frem fortsatte hun med succes med at skrive sange for andre og kastede sig også over musik til film, reklamer, børneplader m.m. Hun fandt også tid til at engagere sig i politik (for de konservative), kvindesagen (selvforsvar) og andet. Nogle af hendes seneste aktiviteter var at være med-vært ved 35års mindekoncerten for Marc Bolan. Og sidste år udkom to antologier med nogle af hendes mest kendte sange: Sugar and Beyond og Into my music.

Lynsey de Paul havde evnen til at skrive fængende popsange og det er som sådan hun fortjener en lille minderune.

Kylie Minogue tilbage på popsporet

30. januar 2014

Den australske sanglærke Kylie Minoque har før vist, at hun har et veludviklet popøre og smag for forførende grooves. Efter en turbulent tid med sygdom og meget andet er hun nu tilbage med albummet “Kiss me once” og med denne – indrømmet – letbenede, kalorielette, men ogsÃ¥ let forførende og charmerende popsag, “Into the blue”.

Hele natten lang – Icona Pop leverer dum pop

19. september 2013

De to popsild med det æggende bandnavn Icona Pop fortsætter med at levere dum pop til folket. Deres seneste video hedder “All Night”. NÃ¥r jeg kalder det for dum pop, sÃ¥ er det, fordi det som al renlivet pop er renset for ethvert tilløb til refleksion eller kritisk forholden sig til den verden, musikken er blevet til i. Budskabet – hinsides den konkrete sangtekst – er: Nyd livet! Nyd! Tidens imperativ. Og teksten bøjer det i neon og hamrer det ud i omkvædet, sÃ¥ ingen kan være i tvivl om det: Hele natten lang. Vi kan gøre det hele natten lang.

Også musikken er dum. Den er et effektivt opkog af tidens electro-hip-hop-inficerede lyd og lægger ikke en alen til det baggrundslydtæppe, vi kender fra de kommercielle musikradioer monotone kværnen. Men sådan har den rene pop altid været. Blank, glat og uden den mindste generende kant. Lige til at konsumere.

 

Og lidt til trommehinderne: Au revoir Simone

22. august 2013

New Yorker- trioen Au revoir Simone - Erika Forster (sang/keyboard), Annie Hart (sang/keyboard), and Heather D’Angelo (sang/drum machine/keyboard) – er tilbage med deres tredje album Move in spectrums. I deres musik mødes lyse pigestemmer, iørefaldende popmelodier med let syntheziserlyd. Au revoir Simone kan forenklet formuleret beskrives som en feminin light-udgave af Pet Shop Boys. Trioen lever højt pÃ¥ deres flygtige, letbenede, men ogsÃ¥ ganske charmerende easy-listening-pop, der passer godt som underlægning til metervare-tv-serier (hvor de da ogsÃ¥ er blevet brugt, fx i Grey’s Anathomy) eller romantiske Hollywood-B-film.

Tidens pop og tidsånden

12. august 2013

I de britiske medier kan jeg læse, at det lille stjernefrø Miley Cirus har indtaget toppen af pophitlisten med sangen “We can’t stop”.  Den 20-Ã¥rige stjerne, der fik sit store mediegennembrud i børneserien om Hannah Montana, har med den nye single Ã¥benbart udtrÃ¥dt sine barnesko. Som The Guardian skriver, sÃ¥ fremstÃ¥r hun i den tilhørende video som ‘a good girl gone bad’.

MÃ¥ske er sangen og videoen mere end blot et udtryk for at countrysangeren Billy Ray Cyrus’ datter er ved at blive voksen og derfor tér sig voksent. MÃ¥ske er den et tegn pÃ¥, hvordan unge er i dag – i det mindste, nÃ¥r de færdes i det blændende rampelys, som sÃ¥ mange  efterstræber i X- Factor-udsendelser osv.
Musikalsk er sangen som så mange popsange i tiden. Melodisk hører den ikke til den kategori, man let husker. Stemmerne er tydeligvis manipuleret i studiet, og hele det elektroniske isemkram i studiet er taget i brug.
Teksten siger sig selv. Vi kan ikke stoppe. Vi gÃ¥r hele vejen – hvad enten det drejer sig om at feste eller i forholdet til det andet køn. Seksuel innuendo, hip hop-seksualiserede bevægelser og attituder. Ja, den fÃ¥r ikke for lidt.
Der er ikke noget nyt i, at poppen afspejler tidsÃ¥nden. Det gjorde den ogsÃ¥ i halvtredserne og tresserne for eksempel. Men som kritisk musikforbruger kan jeg ikke lade være med at tænke pÃ¥, om en sang som denne vil blive husket af de unge om 10, 20, 30 Ã¥r? Har den slags pop nogen langtidsholdbarhed? Selv om jeg har min tvivl, sÃ¥ er jeg nok ikke den rette til at svare pÃ¥ det spørgsmÃ¥l…

ABBA РRing Ring Рfyrre ̴r efter

4. juli 2013

I marts mÃ¥ned 1973 udkom albummet Ring ring med kvartetten Björn & Benny, Agnetha & Anni-Frid, senere kendt som ABBA. ABBA var endnu i sin vorden. De fire musikere havde hittet Ã¥ret før med sangen “People need love” og det førte til indspilningen af den første ABBA-langspiller, som altsÃ¥ først efterlods blev en ABBA-plade.
Helt efter bogen for god pladeselskabsmarkedsføring, sÃ¥ genudgives Ring Ring i Ã¥r i en deluxe-udgave, der ud over de oprindelige sange ogsÃ¥ inkluderer diverse fremmedsprogsudgaver, sjældne B-sider m.m. Helt som deluxe-ideen foreskriver, nÃ¥r der skal være lidt ekstra i posen. Af størst historisk interesse er mÃ¥ske nogle før-ABBA-indspilninnger som Björns & Bennys “Hej gamle man!” (med pigerne som baggrundssangerinder) og et par stykker mere, der giver lytterne en idé om, hvilket grundlag ABBA blev dannet pÃ¥. Pladen udkommer til oktober og her er tracklisten:

Robin Gibb – The Bee Gees – er død, 62 Ã¥r

21. maj 2012

Manden med leen høster flittigt i disse dage. I dag kan man læse, at Robin Gibb – en af de berømte brødre i den engelsk-australske popgruppe The Bee Gees – er død søndag aften efter længere tids kræftsygdom. Robin Gibb blev 62 Ã¥r.

Sammen med lillebroderen Andy, der døde i 1988, havde Robin tidligt en solokarriere. PÃ¥ den danske hitliste finder man ham i 1969-70 med sange som “Saved by the Bell”, “One Million Years” og “August October”. En del af forklaringen pÃ¥ det tidlige sololøb var, at han var i en permanent kappestrid med Barry Gibb om rollen som forsanger i gruppen. Den broderlige jalousi resulterede ogsÃ¥ i, at Robin pÃ¥ et tidspunkt i de tidlige tressere forlod Bee Gees. Men, selv om han havde succes som solokunstner – “Saved by the Bell” kastede sÃ¥ledes en guldplade af sig – sÃ¥ vendte Robin tilbage til brødrenes fold, fordi solokarrieren ikke helt levede op til forventningerne. Man kan vel sige, at det meget godt illustrerer de ambivalente følelser, der kan præge forholdet mellem brødre…

Robin genoptog dog med held solokarrieren senere – i firserne – hvor han udsendte nogle album, der solgte ganske godt i Europa. Dobbeltløbet fortsatte frem til Robins død søndag aften. Nu er der sÃ¥ kun Barry tilbage – og The Bee Gees mÃ¥ vel siges at være en saga blot. Maurice Gibb døde i 2003, 53 Ã¥r gammel.

Torben ridser Bee Gees plads i poppens 1. division op og indplacerer Robin Gibb – læs med lige her.