Fotoet ovenfor viser nogle af de skuespillere, der var med i radioprogrammet “Karlsens kvarter”. Lise Ringheim, Peter Steen, Sisse Reingaard og Henning Moritzen (knægten pÃ¥ billedet husker jeg ikke navnet pÃ¥). Sidstnævnte skuespiller afgik ved døden i lørdags i en alder af 84 Ã¥r. Og nyheden om Moritzens død sendte mig tilbage til dengang, hvor radioserien om et midaldrende ægtepars – Pers (Moritzen) og Bittens (Ringheim) – liv og levned kunne holde en stor del af det, man dengang kaldte Familien Danmark, fast med øret inde i radioen. Serien kørte fra 1967 til 1984! Jeg kan huske, at min gamle regnelærer Helligsø ofte inddrog Karlsens Kvarter i sin undervisning. Det siger noget om kvaliteten af programserien…
Programserien var forfattet af Leif Panduro og Lise Nørgaard og indeholdt en del satiriske kommentarer til samfundsudviklingen. Akkurat som Huset pÃ¥ Christianshavn og Matador senere gjorde – pÃ¥ tv. I dag ville det være umuligt at lave den slags radioudsendelser. Desværre.
Med Henning Moritzens bortgang forsvinder endnu en af de populære, alsidige skuespillere, der ‘altid’ har været der og som har sat sit eftertrykkelige mærke pÃ¥ radio, tv, teater, film osv. Hvil i fred.
The Beach Boys var helt sikkert en af grundene til, at jeg altid lÃ¥ med hovedet inde i mine forældres gamle rørforstærkede radio, da jeg var dreng. Nu har de sÃ¥ lavet en sang om ‘hvorfor gud lavede radioen’. SÃ¥dan mÃ¥ det vel hedde i ‘guds eget land’. I hvert fald slipper de gamle stranddrenge godt fra det, synes jeg…
Lige så stor en forbandelse, de kommercielle, reklamebefængte radioprogrammer kan forekomme at være i dag med deres selvpromoverende, storsnakkende disc jockeys (eller hvad sådanne moderatorer kaldes nu om stunder), lige så befriende forekom de at være, da de dengang i tresserne bogstaveligt talt søsattes som piratradioer. For unge med luft under vingerne var piratradioernes politisk ukorrekte brud med statsradiofoniernes kedsommelighed nærmest at ligne med pornografiens frigivelse nogle år senere.
Enhver der har set filmen The Ship That Rocked The World (2010) om piratradioens barndom har kunne fryde sig over beskrivelsen af det oprør, de pop- og rockinficerede stationer var med til at sætte i gang.
Nu har en af pionererne fra dengang endegyldigt sluppet mikrofonen. Thomas Odoard Marshall Lodge – Tom Lodge blandt venner – havde morgentjansen pÃ¥ den legendariske piratradio Radio Caroline, og han spillede en afgørende rolle for dens succes.
Lodge var lidt af en eventyrer. Som 18-Ã¥rig tog han til Calgary, hvor han arbejdede som cowboy, brugtvognsforhandler, fisker og guldminearbejder. Med mere. Og sÃ¥ fik han et job, der siden ville fÃ¥ betydning for hans karriereforløb, som nyhedsoplæser for Canadian Broadcasting Corporation. Under et besøg i London kom han i kontakt med Ronan O’Rahilly, der var ved at søsætte Radio Caroline, og Lodges syn pÃ¥ BBCs elendige formidling af populærmusik fik O’Rahilly til at ansætte Lodge som radiomand.
Lodge blev ankermanden pÃ¥ Radio Caroline North, der befandt sig i havet ved Isle of Man. Søsterskibet Radio Caroline South kunne slet ikke matche Norths popularitet og mistede lyttere og reklameindtægter til konkurrenten Radio London. For at redde South fra at gÃ¥ ned, blev Lodge udnævnt til at være stationens programdirektør. Og Lodges succesfulde programpolitik var enkel og virksom. Det var radiojournalistens personlighed og fornemmelse for, hvad der rørte sig i populærmusikken, der var afgørende for, hvor mange lyttere, man fik. Og sÃ¥ det forhold, at man spillede en masse musik, som de unge gad lytte til…
Selv The Beatles’ manager Brian Epstein havde øje for Lodges talent som iværksætter og eventyrer og fik ham overtalt til at være interviewer for popbladet Disc And Music Echo, der var en en sammenlægning af Disc og Mersey Beat.
Radion Caroline North kom pÃ¥ et tidspunkt i havsnød, og Lodge og de andre pÃ¥ skibet mÃ¥tte reddes i land i bidende kulde. Denne hændelse gav inspiration til den ovenfor nævnte film om piratradioens første tid. Efter sigende kunne Lodge ikke lide filmen pÃ¥ grund af dens frimodige fremstilling af stoffer og sex, men ikke desto mindre huggede han senere filmens titel til den revideret udgave af sine erindringer. Gesjæftig var han jo…
Da det omsider lykkedes myndighderne at få stoppet piratradioerne, fik Lodge som flere andre piratradiofolk job hos arvefjenden BBC. Men Lodge kunne ikke med BBCs berygtede bureaukrati, og han drog igen til Canada, hvor han arbejdede som rock-formidler og underviser af radioansatte. Senere i livet konverterede han til zenbuddhismen og tog navnet Umi.
Hvorfor spilde tiden pÃ¥ at se festligholdelsen af Dronningens jubilæum – og i særdeleshed tv-journalisternes,-kommentatorernes og de kendtes festligholdelse af sig selv – nÃ¥r man kan lytte til gode, gamle Rullesten Ron Wood vende plader?
Konceptet for udsendelserne er ganske enkelt. Ron Wood er i studiet med sin guitar (og en kop te eller kaffe…) og spiller lige netop den musik, han kan lide. Og som lytter har du, som Ron siger, kun en knap at dreje pÃ¥, og det er lydstyrkeknappen. Ikke noget med at surfe… AltsÃ¥ gammeldags radio, hvor Ron supplerer med historier og erindringer og lidt guitarspil. Serien begyndte i april 2010 – og nu udsender DR P6 BEAT altsÃ¥ den for danske lyttere. Du kan lytte til programmerne lige her – det kan anbefales.
Man skal passe pÃ¥ med at lytte til P1 Debat, nÃ¥r man kører hjem fra arbejde efter midnat. Man risikerer at køre i grøften eller ind i en lygtepæl. PÃ¥ grund af ophidselse eller frustration. – Det er efterhÃ¥nden gÃ¥et op for mig, at programmet ikke er et rigtigt debatprogram, men en karikatur af en demokratisk funderet debat. Den demokratisk funderede debat fungerer – forenklet sagt – sÃ¥dan, at de debatterende lytter til hinanden og fremfører deres argumenter om det debatterede emne. Ideal set vinder den, der har de stærkeste argumenter ,og modparten lader sig bevæge et andet sted hen end der, hvor vedkommende oprindeligt stod.
I denne midnats udgave af P1 Debat blev karikaturen kørt helt ud i hampen – ad absurdum. Og det skyldtes primært en af de medvirkende, partiet Venstres arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs. Over for hende stod Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen. Og ordstyreren (in spe) var Eva-Marie Møller.
Ulla Tørnæs’ indlæg i det, der skulle være en debat, destruerede ethvert tilløb til meningsbrydning. Hendes destruktive strategi gik i sin enkelhed ud pÃ¥, at hun 1. ikke lyttede til, hvad der blev spurgt om, 2. i stedet for at svare, fremturede hun med den ideologiske lektie, som hun har lært udenad og kunne aflire som en anden grammofonplade eller papegøje. Eva Marie Møller forsøgte forgæves at fastholde Tørnæs pÃ¥ sine spørgsmÃ¥l – fx hvorfor regeringen gennem 10 Ã¥r har brugt 8 milliarder pÃ¥ aktivering, der ikke har fÃ¥et folk i arbejde – men Tørnæs forhold sig overhovedet ikke til det, der blev spurgt om. Enten lod hun, som om hun svarede, medens hun fremturede monologisk med sin ideologiske doktrin, eller ogsÃ¥ sagde hun direkte, at hun hellere ville kommentere noget andet.
Ulla Tørnæs er et – mÃ¥ske ekstremt – eksempel pÃ¥, hvordan den politiske debat i den danske offentlighed er degenereret til et grotesk, absurd teater, hvor det ikke længere handler om konsensusorienteret dialog og debat, men netop om en meningsløs karikatur eller parodi. Becketts og Onescos absurde teaterstykker overført til den politiske scene med et halvt Ã¥rhundredes forsinkelse. Man ved næsten ikke, om man skal le eller græde – eller mÃ¥ske begge dele. Prøv selv at opleve det – her.
Bag det akronymiske palindrom gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen. Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet. Og det gør jeg så gennem min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.
Capac har kørt i 13 år.
Velkommen.
Tak
We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful. (Stephen Hawking)
Fordanskning: Vi er hver især frietil at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af. at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]
Omtale af musik og andre kulturfrembringelser
Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(mr.capac_SNABELA_gmail.com).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at ebøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
Om brug af billeder
Når man låner billeder på nettet kan det være svært at afgøre, om de er "frie" eller ej. Jeg bestræber mig dog altid på kun at bruge billeder, der ikke er behæftet med rettigheder. Og i de tilfælde, hvor det er muligt, altid at angive navnet på fotografen/kilden.
Skulle nogen derude mene, at jeg krænker deres rettigheder til et billede, så kontakt mig, og det vil straks blive fjernet. Det gælder også links til videoer.
/
This site takes pride in using pictures that are not copyrighted or are royalty free. If I know the name of the photographer I always mention it.
Should someone out there regard my publishing of one of their photos and/or video footage as a violation of their copyright, do drop me a mail and I’ll remove it right away.
Ovenstående formulering er venligst lånt af Torben Bille og fru Anna-Katrine. Tak.
Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.
Indskrift 2
”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)
