Indlæg tagget med radio

It’s all over now: Suze Rotolo om sit liv med og uden Bob

25. maj 2011

Suze Rotolos erindringsbog A Freewheelin Time er et vigtig dokument i litteraturen om Bob Dylan, men især er den et fint vidnedsbyrd om en bestemt periode omkring tresserne i USA og de politiske og kulturelle tendenser, der var pÃ¥ spil dengang. I anledning af His Bobness’ fødselsdag i gÃ¥r har NPR genudsendt en samtale med Suze, hvor hun fortæller sit liv og sin bog. Et fin lille samtale, der undgÃ¥r enhver unødvendig Bobdyrkelse… Lyt til udsendelsen her.

Den farlige radios død – og de røde lejesvende

4. maj 2011

I gÃ¥rsdagens udgave af Politiken havde journalisten Jacob Rosenkrands en kronik med titlen “Farvel til de røde lejesvende“. Kronikken er en slags opsummering og efterrefleksion over de tre, omstridte tv-udsendelser om “Jagten pÃ¥ de røde lejesvende”, som Rosenkrands var ansvarlig for og stod for. Og som jeg i denne blog har kritiseret og forholdt mig til (se links nedenfor). Jeg har ikke ændret mening om programserien, som jeg stadigvæk opfatter som et stykke temmelig mislykket tv, der slet ikke fÃ¥r indløst det potentiale, der er i emnet.

Men i kronikken ser Rosenkrands pÃ¥ de røde lejesvendes betydning – storhed og fald, kunne man mÃ¥ske sammenfatte det til – som tiltrængte fornyere af journalistikken. Eller rettere: som arvinge til og forfægtere af den gamle socialdemokrat Julius Bomholts ideal om “farlig radio”. Om denne tanke skriver Rosenkrands:
“Den farlige radio udspringer imidlertid ikke af 70’ernes venstreorienterede og revolutionære tidsÃ¥nd. Begrebet blev formuleret kort efter Anden Verdenskrig af socialdemokraten Julius Bomholt, formand for Statsradiofoniens RadiorÃ¥d og senere Danmarks første kulturminister. Han ønskede at gøre op med forestillingen om, at enhver udsendelse skulle afspejle flertallets synspunkter, og enhver anskuelse straks afbalanceres af den modsatte.

»Radioen bør ikke blot være landets største, men frieste talerstol, og vi hÃ¥ber, at lytterne vil vise sig i besiddelse af vidsyn og tolerance. Vi bør opdrage os selv til at føle glæde over en talentfuld modstander«, skrev Bomholt. »Det gælder om at Ã¥bne dørene for de ideer, der er i stand til at skabe bevægelse (…) Lad os være tolerante, sÃ¥ledes at radioen kan blive en formidler af tidens brændende ideer – med en appel til den enkelte om selv at tænke«.

Selv om ‘de røde lejesvende’ undervejs kom til at glemme det journalistiske hÃ¥ndværk til fordel for venstreorienterede holdningers skævvridning i programvirksomheden, sÃ¥ er kronikforfatteren ikke i tvivl om, at vi – og andre journalister – har meget at takke ‘lejesvendene’ for i form at tankevækkende, provokerende og nyskabende journalistik i radio og tv. Men med ‘jagten pÃ¥ de røde lejesvende’ – en jagt, der har stÃ¥et pÃ¥ i henved 40 Ã¥r og som de siddende regering satte pÃ¥ dagsordenen, da den kom til magten i 2001 – er der sket noget. Den ideologiske kamp har – det er indiskutabelt – haft en hæmmende effekt pÃ¥ de røde lejesvendes ‘farlige radio’ (og tv). Men de samme oprørske journalister er ogsÃ¥ med tiden gledet ind i en slags konservativisme, hvor de ikke har været i stand til at forny og udfordre deres egne positioner. Rosenkrands ser rigtig, synes jeg, nÃ¥r han ser noget paradoksalt i, at de unge, oprørske halvfjerdserjournalister, som satte fut i mediemonopolet, med tiden gÃ¥r hen og størkner i konservativisme, ja, reaktion. Han skriver:

Det er et paradoks, at DR kunne blive reaktionær med mange af de samme medarbejdere i front, som i 70’erne optrådte som fornyere. Hvad blev der af idealerne om at bringe nye dagsordener ind frem for at holde dem ude? At udfordre etablerede sandheder i stedet for at reproducere dem? At glædes ved modspillet fra mennesker, man ikke deler synspunkter med?

Jeg ved det ikke. Måske gik de røde lejesvende i forsvarsposition på grund af den borgerlige mobning. Måske glemte de at være kritiske over for de kritiske. Det kan også være, at monopolets helte slet og ret blev selvfede og fik smag for selv at udlægge teksten for seere i milliontal, der i dag kun ses, når der er finale i ’X Factor’.

Relevante spørgsmÃ¥l mÃ¥ man sige. Hvad, Rosenkrands ikke fÃ¥r belyst i sin spørgen til udviklingen, er de økonomiske og styringsmæssige forandringer, som DR har undergÃ¥et i løbet af de forgangne 40 Ã¥r. Vi har bevæget os fra en tid med radio- og tv-monopol til en tid, hvor det kommercielle er dominerende. Opkomsten af TV2 (og en lang række andre kommercielle danske tv-stationer), kommercielle radioer mv. har uden tvivl ført DR længere bort fra Bomholts’ ideal i retning af en medietænkning, hvor seer- og lyttertal tæller meget mere end drømmen om lyttere, der ‘kan tænke selv’ , er ‘tolerante’ har ‘evnen til at føle glæde over en talentfuld modstander’.

Men Rosenkrands’ kronik er værd at læse, fordi den – trods dens begrænsninger – peger bag om den ideologiske kamp og fÃ¥r fat i nogle demokratiske idealer, som nærmest er glemte i dagens mediedebat. Et sted kalder Rosenkrands Bomholts ord for ‘bedagede’. Men, hvor finder vi i dag en socialdemokrat, der kommer med den slags sprængfarlige ideer i mediedebatten?! Tilbage til Bomholt!

Jagten på de røde lejesvende i Danmarks Radio

Jagten på de røde lejesvende 2

Jagten på de røde lejesvende 3

Andre indlæg vedr. emnet

Sneums Garage Рp̴ repeaten

25. april 2011

Sneums Garage har allerede været omtalt ovre hos Torben og hos Mod Strømmen (og sikkert ogsÃ¥ andre steder). Og jeg vil da ogsÃ¥ gerne stille mig op i køen af skeptiske, men dog forventningsfulde, radiolyttere, der ser frem til noget andet end det, man almindeligvis forbinder med begrebet ‘musikradio’ nu om stunder: mainstreamlydtapet, afbrudt af ungdommelige pladdernakkers alt andet end informative snak. Med den gamle, garvede musikelsker Jan Sneum ved roret skulle der være (og er, skal jeg hilse og sige…) en chance for at høre musik, som man ikke vil støde pÃ¥ i øvrigt. Og sÃ¥ kan man – hvis man som denne lytter ikke altid er vÃ¥gen og fÃ¥r tændt for radion (el. tv), nÃ¥r der endelig er noget spændende – genhøre programmerne pÃ¥ DRs hjemmeside. Her (nederst pÃ¥ siden).
De to første programmer lever ganske op til denne bloggerkugles forventninger. Og en sjov ting er, at Sneum indleder udsendelsen fra d. 11. april med titelmelodien fra ungdomsfilmen “Vi 18-Ã¥rige” med Valerie Mountain og The Eagles fra 1962. Det var, som bekendt, en af de allerførste musikalske begivenheder, jeg skrev om i denne blog i 2006. SÃ¥ Sneums Garage har allerede fÃ¥et mine forbeholds parader sænket betragteligt…

We Love You Beatles Рradioklassikeren p̴ P1

14. september 2010

I bilen med Mein Freund Gravhunden ved min side lyttede jeg til udsendelsen “We Love You Beatles” fra DR P1s udmærkede genudsendelsesrække Radioklassikeren. Programmet drejer sig om Beatles’ besøg i Danmark i tresserne, om gruppens betydning osv. Det interessante ved udsendelsen (som kan hentes ned som podcast!) er de historiske optagelser. Fx den gamle journalist (pÃ¥ 34 Ã¥r!), som ikke forstÃ¥r en dyt af Beatlemania og spørger Paul McCartney, om deres succes skyldes frisuren eller musikkens kvalitet. Hvilket Paul – selvfølgelig – svarer ironisk-afvæbnende pÃ¥: Det spørgsmÃ¥l har de ogsÃ¥ stillet sig selv! Eller Jørgen Mylius fra en hitlisteudsendelse, hvor ham fortæller om gruppens dominans pÃ¥ listen. Udsendelsen suppleres af en diskussion mellem Beatles-eksperten Per Wium og udsendelsen tilrettelægger Thomas Haugaard. En af de spørgsmÃ¥l, de to herrer diskuterer er, om Beatlesmedlemmernes soloplader overhovedet nÃ¥r op pÃ¥ Beatles kvalitet. De mener de to herrer ikke er tilfældet. Og det mener jeg bestemt er værd at diskutere…

Hvedekornet spirer Рp̴ DR

9. juni 2010

PÃ¥ den famøse Facebook startede jeg for ikke længe siden en gruppe med titlen “Bevar Hvedekorn!”. FormÃ¥let var at bakke op om det gamle lukningstruede lyrik- og poesitidsskrift, som forlaget Borgen ikke længere mente at have økonomi til at fortsætte.

Gruppen fik hurtigt mange medlemmer, og opbakningen fik – sammen med en ihærdig indsats fra redaktørLars Bukdahl – den betydning, at forlaget Rosinante & Co. overtog udgivelsen fra og med 2010. Gruppen blev siden omdøbt til “Hvedekorns venner”, og den har i skrivende stund 775 medlemmer og vokser stadig.

Og nu gør min kære veninde Gertrud mig så opmærksom på, at Hvedekorn har indgået et samarbejde med DR om at finde nye digtertalenter. Den 21. juni kan man komme ud i DR-Byen med sine skrivebordsskuffetekster og få Lars Bukdahld feedback. Bagefter er de et lille inspirationsmøde, hvor forfatterspirer kan høre andre læse op og få inspiration til det videre digteri.

Tilmelding m.m. her.