CAPAC

Lad mig bare indrømme det med det samme: Jeg har aldrig lyttet til radioprogrammet “De Sorte Spejdere”. For P3 hører min fortid til, stort set. Men måske burde jeg lytte til programmet. I går aftes var det med som et af diskussionspunkterne i et DR2s kulturelle afladsprogrammer “Smagsdommerne“. Medvirkende var Politikens litteraturanmelder Marie Tetzlaff, Informations ditto Lillian Munk Rösing og standup-komiker og tidligere radioværk Lasse Rimmer. Debatten om Anders Lund Madsens og Anders Breinholdts radiosuccesprogram, drejede sig om, hvorfor mon det var blevet så stor en succes. Programmet, der med værternes egne ord er konceptløst, idet de to herrer “blot” snakker (sort) om det, der nu falder dem ind, garneret med absurdistiske konkurrencer etc., startede som sent aftenprogram (= få lyttere) og er nu en daglig to-timersforeteelse på P3s eftermiddagssendeflade. Ud over at rose programmet for at være sjovt og værterne for at være engagerede, så foretog Lasse Rimmer til en tankevækkende analyse. Han slog fast, at alle andre P3-radioprogrammer var planlagt ned i alle detaljer, hvilket også vil sige, at den musik, der bliver spillet er bestemt på forhånd. De Sorte Spejderes succes, mente Rimmer, skyldtes, at programmet brød med alle reglerne. Værterne gør, hvad der passer dem. Spiller den musik, de kan lide. Osv. Og det er jo tankevækkende, ikke? For fører det netop ikke til den konklusion, at lytterne gerne vil have anderledes radio end den publikumsleflende underholdning, de tilbydes? Folk vil have noget, de ikke forventer. Høre musik, de ikke forventer? Set på den måde er programmet en lille bombe under den lytter- og seermålende medietænkning, der i alt for høj grad dominerer public-service-institutionen Danmarks Radio.

I dag giver jeg De Sorte Spejdere en chance…

Lyder det ikke for godt til at være sandt? Det er det (næsten) også. – Det er mange år siden, jeg lyttede til P3, og jeg lytter ikke til TV2 Radio, Radio 100 og lignende. For jeg kan ikke holde den der nonsense-small-talk ud og heller ikke de markskrigeriske  reklamejingles. Det er dræbende for enhver musikinteresse. En hån mod de udøvende. Men nu er der håb for de hjemløse radiomusiklyttere. Firmaet Intempo har lavet et “music sampling” system, der – når det er koblet til en FM-radiostation – automatisk optager de 40 mest spillede numre og – Hola! – bortredigeret DJ-snak og reklamer. Dernæst kan man så downloade numrene til sin computer eller mp3-afspiller. Teknologien kaldes meget passende PopCatcher. Og den er så smart, at den ved gentagne afspilninger af et nummer kan udvælge den bedste udgave. Man kan også tilkoble systemet DAB-radiostationer og Internetradioer. Navnet på systemet er – hæ-hæ – Rebel. Og den kan fra marts måned fås i skinnende rød eller sort til en pris i omkredsen af £ 70. (Via BBC)

David Bowie – Rebel Rebel

PS. I øvrigt mener jeg, at Pandora er en bloggerrettighed!

Unglaublich. Vi har tidligere vedgået vores gæld til Mylle, der engang sørgede for at pop- og rockmusikken fik et hul igennem i Danmarks Radio. Nu er det 45 år siden, og man kan i den anledning høre et interview med den gamle DJ på P4. Til lykke med jubilæet – og tak for de gode stunder ved radioen.
The Ventures – Wipe Out

Den lille orange er efterhånden blevet et af mine foretrukne radiolytterum. Den gamle slidte Blaupunkt-radio har en fortræffelig radiolyd og akustikken i det dårligt isolerede automobil er forbavsende god. Og når man alligevel skal tilbringe tid på de århusianske alfarveje og helst vil undgå at blive for ophidset over de lokale kamikaze-bilister, der bruger deres bil som middel til afreageren af indestængte følelser, frustrationer og anden galskab, så er radioen – DRs P1 – det rette medium.
For et par dage siden hørte jeg programmet “Krause på tværs”. Det handlede om en af vor tids forbandelser: kvalitetssikring, evaluering, målinger, dokumentation osv. Og i studiet sammen med Krause Kjær var professor Peter Dahler-Larsen fra Syddansk Universitet. Dahler-Larsen har forsket i det med “kvalitet” og har skrevet en bog om det med titlen “Kvalitetens beskaffenhed”. Det var dybt interessant at høre Dahler-Larsen fortælle om problematikken. Dahler-Larsen er en meget diplomatisk og venlig mand. Alligevel – selv om han forsøgte at dele sol og vind lige mellem kritik og accept – så fik man et forstemmende billede af en evalueringskultur, der bygger på fundamental mistillid og som snarere sikrer en fælles laveste fællesnævner end fremmer kvaliteten. Programmet kan høres og downloades på DRs side - og anbefales alle, der synes, at tingene er ude i hampen…

Det er lidt smart. Når man alligevel er til DR P1 og Nyhederne. DR har lavet deres egne små Widgets (småprogrammer til skrivebordet, Win/Mac), som man kan have kørende i baggrunden. Og få de seneste nyheder, samtidig med at man hører radio – fx P1. DR har også lavet en lille video, der forklarer, hvordan det hele installeres og fungerer.

Som bekendt vil DR digitalisere hele sit arkiv og gøre det tilgængeligt for seere og lyttere. Og første skridt er taget. Det hedder Bonanza (det bedste og værste fra DR’s arkiv) og her kan man være med i en afstemning om, hvilke klenodier, der skal ses/lyttes til. Man finder nærmere oplysninger her. I anledning af Otto Leisners 91-års fødselsdag (i dag), så er temaet: underholdning.

Ex-Green On Red-medlemmet Chuck Prophet, der har en langt række, kritikerroste soloalbums bag sig, kan man nu høre i en lille koncert på NPR, hvor han diverterer med sange fra sin nyeste skive “Soap and Water”.

Hvis man er til “litterær” americana, så er der grund til at lukke op for P4 fredag den 30. november kl. 21. For så giver Portland-bandet Richmond Fontaine koncert. Richmond Fontaine er vel nærmest et kult-band, der har et entusiastisk publikum, der dyrker sangskriveren Willy Vlautins små “noveller” og fortællinger om livet i ‘det andet America’. Bandet har indtil videre udgivet syv albums, senest “87 Dollars and a Guilty Conscience That Gets Worse the Longer I Go” fra i år. Og det fik en slags gennembrud i 2005 med pladen “The Fitzgerald”, som også kan anbefales at lytte til.
I øvrigt er koncerten optaget på det gode, århusianske spillested Voxhall, der sørger for at århusianere og tilrejsende får mulighed for at høre spændende ny og ældre musik fra nær og fjern.

Midt i alle elendighederne omkring Danmarks Radio kommer en lille god nyhed. Det går fremad med planerne om en digitalisering af DRs arkiver. Opgaven er sendt i EU-licitation. Digitaliseringen vil, som Berl. Tidende formulerer det, “gøre 570.000 timers kulturarv tilgængelig for den danske befolkning”. Det vil med andre ord blive hørligt, hvor stor en svinestreg regeringen har gjort sig skyld i ved at lade besparelserne regne ned over institutionen.

Et af de store, engelske 80′er-bands kan søndag aften høres i en koncert fra Apollo Theater anno 1985. Det sker på P4 kl. 10.05. Så hvis man er til Marrsk guitarlyd og til både navlebeskuende og samfundkommenterende tekster, så skal man stille ind på kanalen.