Indlæg tagget med rock’n roll

Nedtælling til Elvis…

6. januar 2015

Om et par dage er det årsdagen for Elvis Presley. Den 8. januar ville han være fyldt 80 år, hvis altså han ikke for længst havde forladt bygningen – for at spøge rundt i folks bevidsthed lige siden. For hans musik kaster stadigvæk lange slagskygger ind over populærmusikken – godt hjulpet på vej af bobestyrelsen, der sørger for at genudsende mandens værker i forskellige udgaver og omfang. Således har året i år allerede budt på en tre-cd-boks med titlen The Real…Elvis Presley (The 60s Collection).

Uden Elvis ville denne blog nok aldrig være blevet til noget. Det var hos Elvis det hele startede – det med musikken. Dengang man var enten til Elvis eller Cliff… Jeg var til Elvis indtil the Beatles kom på banen. Så var jeg stadigvæk til Elvis – og er det sådan set stadigvæk. Elvis inkorporerede efterkrigsungdommens drømme – blandt andet drømmen om at bryde ud af efterkrigstidens materielle elendighed og moralske konformisme. Rocken blev Elvis’ fribillet til et andet liv.

Little Richard i tresserne

21. november 2014

Rock’n roll-ikonet Little Richard er nok mest kendt for sine tidlige stilskabende rock’n roll-indspilninger fra 1950’erne. Men han lavede også mere end lytteværdig musik i tresserne. Efter nogle år i sin kristne tros tjeneste vendte Richard i starten af tresserne tilbage til den verdslige musik, og han oplevede blandt andet at være hovednavn ved koncerter med The Beatles og The Rolling Stones som opvarmningsnavne (dog ikke samtidig). Det var før de to bands for alvor brød igennem.

Og så fik Richard pladekontrakt med små stilbevidste pladeselskaber som Vee-Jay Records, der udsendte albummet Little Richard is back, Moderne Records, hvor en række singler blev indspillet uden større succes, og endelig Okeh Records, hvor Richard indspillede to album: The Explosive Little Richard og Little Richard’s Greatest Hits: Recorded Live! Med sidstnævnte album vendte Richard igen tilbage til hitlisterne. Samlet set var tresserne ikke nogen gylden periode for Little Richard – målt i pengestrøm og pladesalg. Men kvaliteten af hans musik fejlede bestemt ikke noget. Blot var der nye strømninger i musikken, der satte dagsordenen, bl.a. soulmusikken fra Motown.

Richards tresserindspilninger er af høj kvalitet og fortjener at blive genopdaget og anerkendt som ligeværdige med halvtredsernes optagelser.

 

Mere Jerry Lee Lewis: The Knox Phillips Sessions: The Unreleased Recordings

29. oktober 2014

Da Sam Philips lukkede de legendariske Sun-studier, hvor Elvis, Johnny Cash, Carl Perkins m.fl. var med til at sætte rock’n roll på dagsordenen, lavede han blot et nyt studie et par gader længere væk. Philips studierne og her lavede Jerry Lee Lewis de Knox Phillips Sessions, der ny omsider ser dagens lys på plade.

Chuck Berry – endnu en ombæring

28. oktober 2014

Det kan godt være, at cd’en som medium er på vej ud på historiens store affaldsdepot, men der kommer stadigvæk interessante og gode udgivelser og genudgivelser på de små runde plastikskiver. Således genudgiver Bear Family Records Chuck Berrys samlede studioindspilninger i en 16-cd-stor boks til den nette pris af 300 euro. Man kan også vælge en luksusudgave til næsten den dobbelte pris, men så leveres musikken også i en guitarkuffert.

Og Chuck Berry er stadigvæk uomgængelig, når man elsker rock’n roll. »Hvis man skulle kalde rock noget andet, kunne man kalde det Chuck Berry”, sagde John Lennon, og uden den gamle duck-walker ville hverken Beatles eller Stones have lydt som de gjorde. Der er ikke grænser for, hvad Berry har fået skudt i skoene af superlativer og anerkendende øgenavne. Men intet beviser hans  værd som hans egne sange. Lyt til dem og man forstår originaliteten i mandens kunst.

Tom Petty and the Heartbreakers er tilbage

15. juni 2014

Fire år er gået siden Tom Petty og hjerteknuserne udsendte det bluesorienterede album Mojo – et af de fineste traditionalistiske album det år. Og nu udsender bandet så, hvad Petty selv beskriver som en ligefrem rock’n roll-plade fra A – Z. Rolling Stone har givet et par smagsprøver, der lover godt.

CAPS – Lucified – fandenivoldsk, dirty ass rock’n roll fra København

19. april 2012

Lucified hedder københavnerkvartetten CAPS andet udspil. Og det må siges at være en passende titel, for der er noget helt igennem fandenivoldsk over den rock’n roll, det lille band byder på. Kiko (orgel m.m.), Lene (guitar og sang), Alioscha (trommer, bas og dubs) og Jon (sang og guitar) dyrker en højoktan rock, der med hensyn til forpustet tempo står i stor gæld til The Ramones og punkens energiudladninger, men i øvrigt henter sin inspiration helt tilbage i halvtredsernes orgelglade, texanske rockere og hos de utallige, støjende garagerockbands fra tresserne. Altså en traditionsbevidst rock, men samtidig også en rock, der skriver 2012 – ikke mindst i kraft af de elektroniske effekter og dubs.

Ludcified er gennemført stil. Hver eneste sang på pladen afleveres i et hæsblæsende tempo med en piskende, tør trommelyd, rappe, råbende vokaler, fræsende guitarer og sireneagtig orgelspil. Et potent, ekstatisk udspil, der i den grad taler til kroppen og selvforglemmelsen. Hvis man har en svaghed for den beskidte, støjende dirty ass rock’n roll, der har været rockens uvorne lillebroder siden halvtredserne, så er det svært ikke at holde af CAPS og deres Lucified

A Blow to the HeadDia de los muertes

Chuck Berry – 85!

17. oktober 2011

Chuck Berry fylder 85 i morgen, som Torben fortæller. Og hvad kunne være mere nærliggende end at lytte til hans musik. Her er en sjælden instrumental indspilning – “Mad Lad” – fra ca. 1962. Og her vedgår australske AC/DC deres gæld til den gamle mester i en optagelse af “Carole” fra 1974. Og John Lennon og Chuck spiller Johnny B. Good, Det samme gør Chuck og Bruce Springsteen for et entusiastisk publikum. Og BEATLES kunne også det nummer – og Too Much Monkey Business. Rolling Stones live fra Lexinton 1974 med Sweet Little Sixteen. Rod Stewart & Faces “Memphis Tennessee“,

Og vi slutter af med mesteren selv med Johnny B. Good i en fin optagelse fra 1958 med kommentarer fra Keith Richard og andre elever. Til lykke mester – keep on rockin’!

Mod Strømmen rocker også på dagen.

Dagens B-side: Chuck Berry – Wee Wee Hours (1955)

26. maj 2011

På bagsiden af Chuck Berrys første singleplade på plademærket Chess, “Maybellene”, finder man “Wee Wee Hours”. Med “Maybellene” skrev Berry sig ind i musikhistorien som en af fædrene til rock’n roll. Men B-siden viser med al ønskelig tydelighed, hvor rock’n roll kom fra – the blues.

Dagens igangsætter: Chuck Berry – Almost Grown

22. april 2011

You know I’m almost grown
Yeah ‘n’ I’m doin’ all right in school.
They ain’t said I broke no rule.
I ain’t never been in Dutch.
I don’t browse around too much

Don’t bother me, leave me alone
Anyway I’m almost grown

I don’t run around with no mob.
Got myself a little job
I’m gonna buy me a little car,
Drive my girl in the park
Got my eye on a little girl.
Ah, she’s really out of this world.
When I take her to the dance,
She’s got to talk about romance.

You know I’m still livin’ in town.
But I done married and settled down.
Now I really have a ball
So I don’t browse around at all

I min barndom var Påsken den meste kedelige periode af året. Det var dømt generaliseret søndag. Familierne i karréerne i nabolaget sank ind i familiens skød med påskeæg og -frokoster – og intet, absolut intet, skete. Og lige siden jeg dengang tussede rundt i baggården med hænderne dybt begravede i bukselommerne og udtænkte utyskestreger, jeg kunne få tiden til at gå med, har denne stemning af fortabthed ramt mig, når påsken nærmede sig. Kun forbigående, men alligevel. Kroppen husker tydeligt.

Men også her er musikken en probat modgift. Og hvis ikke der er andet, der virker, så gør Chuck Berry. Chuck Berry, rockens urfader. Jeg deler Dan Turèlls, Billy Cross’ og andres begejstring for den lille besynger af hverdagen, som vidste, hvordan man skruer en 4-akkords-rock’n roll-sang sammen uden at gøre det sværere, end nødvendigt er. Play it simple. En god melodi, enkle riffs og en tekst, som enhver teenager kunne identificere sig med. Eventuelt lidt garniture i form af kor og andet godt. Som i “Almost Grown“, hvor den unge mand fortæller andre, at han er næsten voksen. Det er slut med at føjte rundt. Han har fast arbejde, en pige i sigtekornet og styr på fremtidsplanerne.

Men musikken modsiger pænheden i teksten med sit frække, frække backingkor (ved Harvey & the New Moonglows, som talte en vis Marvin Gaye), det sprælske boogie-woogie-piano og det svedige guitarspil. Her er budt op til dans – med mere…

“Almost Grown” udkom i 1959 på Chess Records som alternativ A-side til det nok lidt mere kendte nummer “Little Queenie” og fik siden i 1973 en fortjent renæssance på lydsporet til “American Graffiti”.

Tilbagespoling: Chuck Berry is on Top.

Rock Around The Clock…

9. februar 2011

In his mythic moment of marketability, his mix of jump blues and Western swing was good for a small body of work that’s unique in its efficient drive if only because nobody’s been square enough to imitate it, though Brian Setzer is due to try. Most of it’s here–12 songs, 32 minutes, 10 bucks. Give it some time and you may yet feel in your bones how “Rock Around the Clock” could change the world.

(Robert Christgau)

Torben mindes Bill Haley i anledningen af 30-årsdagen for mandens død. Og jeg er sikker på, at John Lennon ville bifalde hyldesten, hvis han ellers havde kunnet. Det kan godt være, at rock’n roll ikke blev født med b-siden “Rock Around The Clock”, men den må for min skyld gerne få æren. For den holder stadigvæk…

Er rock’n roll som stilart en død sild?

11. januar 2011

Vor hjemlige pladebranche har oppet sig og lavet en hitliste over de mest streamede tracks (som det hedder på ny-dengelsk). Danmarks officielle hitlister siden 2001 lyder den selvbevidste markedsføring. Som almindelig dødelig musikkonsument kan man godt undre sig lidt over, hvorfor listen skal være forbeholdt dem, der tilfældigvis abonnerer på TDCs Play og Telenors tilsvarende tag-selv-bord. Jeg mener, vi snakker om streamet musik, ikke? Hvorfor kan andre ikke få lov til at lytte med på hitlisten? Vi er trods alt på hitlisten, hvor meget af det alligevel flyder rundt – tjek bare YouTuben. Men det handler selvfølgelig om, at det helst ikke må være gratis. Meningen er jo, at forbrugerne skal betale for musikken. Ikke? At listerne så – i følge pladebranchen selv – stimulerer folk til at købe mere musik, det faktum lader vi så lige glide i baggrunden et øjeblik…
Nå, men det var slet ikke derhen, jeg egentlig ville. Prøv engang at kigge på albumlisten. Hvor mange rockalbum kan du finde? Ikke mange vel? Springsteen, Volbeat og et par stykker til. Med lidt god vilje.
Betyder det, at rocken er en død sild? Det er det spørgsmål Alexandra Topping rejser i The Guardian. Og en DJ-vetran og ‘popprofessor’ ved navn Paul Gambaccini er ikke sen til at fælde dommen: *Rockæraen er ovre på samme måde som jazzæraen er ovre’. Baggrunden for den tunge dom er, at procentdelen af rockplader blandt de 100 bedst sælgende i UK er faldet til små 3% – medens hip-hop/R&B fylder 47% og pop 40%.
Gambaccini er heller ikke sen til at pege på det væsentlige problem. Og det er ikke, at rocken som sådan er afgået ved døden, men at branchen glemmer at nære vækstlaget og lader de gamle navne om at fange lytterne. For det er de gamle navne, der er fremme. Oven i købet navne, der vil få rockpurister til at rynke på næsen. Bon Jovi fx. Eller Journey. Rock’n roll?
I følge Gambaccini er det X-Factor-tænkningen, der forklarer den manglende interesse for rock’n roll. Til billedet hører dog den kendsgerning, at rocken stadigvæk gør sig nogenlunde på album. 27% af de 100 bedst sælgende album i UK kvalificeres som rock. Så set fra albummets perspektiv er rocken jo stadigvæk levende.
Man kan også spørge: Er der noget nyt i den diskussion? Er det første gang rocken er blevet erklæret død som genre? Nej. Er der noget nyt i pladebranchens forsømmelse af vækstlaget og dens fokuseren på de hurtigt sælgende døgnfluer og tv-programmernes 15-minutters-berømmelse-efterfulgt-af-en-hurtig-glemsel? Nej vel.

Dinosaurerne – Rolling Stones – spiller Rock’n Roll