Indlæg tagget med samfund

Prostitution: Mennesket som en vare

23. maj 2008

Prostitutionsdebatten kører videre efter den famøse tv-udsendelse om de handlede kvinders bagmænd. Og en ny undersøgelse viser, at et markant flertal af de udspurgte ikke mener, at udsendelsens uhyrligheder er et argument for et prostitutionsforbud. Epinions undersøgelse peger pÃ¥, at prostitution skal være lovlig – og at det ville være en god idé at oprette statsstyrede bordeller. MÃ¥ske er danskerne ikke sÃ¥ dumme, som nogen gerne vil gøre dem…

Endnu engang kører en journalist pÃ¥ rygradden og render hen i Reden og spørger Annette Rix, hvad hun mener. Som om Anette Rix havde særlig ret til at udtale sig pÃ¥ samtlige prostituerede vegne, blot fordi hun leder Reden, det københavnske fristed for prostituerede. Men nu stÃ¥r hun pÃ¥ journalistens “ekspertliste”, og sÃ¥ er det jo nemt at gribe knoglen. ‘Hej, Anette, hvad mener du om den nye undersøgelse?

Og Rix udtaler: “Det at lave bordelvirksomhed med licensordninger og den slags er igen et hensyn til kunderne. Det strider i bundog grund mod vores holdning, at mennesker skal være en vare…”. Men, hvorfor egentlig ikke? Vi lever i et liberalt-kapitalistisk-markedsorienteret samfund, hvor alt, der kan gøres til en vare, bliver gjort til en vare. Vores arbejdskraft er en vare. Vi skal “sælge os selv” i jobansøgninger med den rette “varedeklaration”. Uddannelser er varegjorte. Universitetsforskning skal erhvervsrettet, sÃ¥ resultaterne kan omsætte i produktion – og altsÃ¥ i varer. NÃ¥r vi kan sælge vores kroppe og hjernekapacitet pÃ¥ arbejdsmarkedet, hvorfor sÃ¥ ikke sælge seksuelle tjenesteydelser? De seksuelle ydelser har jo – ogsÃ¥ før kapitalismens frembrud – været genstand for byttehandler (fx i arrangerede ægteskaber…).

Uddannelse: At vælge med hjernen og hjertet

22. maj 2008

Vi nærmer os sommerferien, og medierne går snart agurk. Nogle er allerede på forkant med udviklingen, som man siger på forfærdeligt nydansk.

I går kunne man således læse i aviserne, at interesseorganisationen Dansk Industri opfordrer de unge til at vælge uddannelse med hjernen. Ganske vist siger DI, at de unge skal vælge med hjernen og hjertet, men det er ikke det, DI mener. Derfor fremlægger DI ledighedstallene for de forskellige faggrupper, naturvidenskabelige, humanistiske osv. Hensigten er klar nok: De unge skal tænke over, hvilke jobmuligheder, der er, når de engang er færdige. Så hvorfor ikke allerede nu vælge at blive ingeniør, når nu humanisterne fylder godt op i ledighedskøen!? Det kan godt være, at du elsker tysk sprog og litteratur, men hvis et job som finstrømsingeniør giver brød på bordet, så!?

Samme dag kunne man på forsiden af en af gratisaviserne – som capac læste i en pause på sit arbejde – læse, at hver anden fortryder sit uddannelsesvalg. Og en af forklaringerne er, at de unge er blevet presset af gode råd og formaninger til at vælge netop den karrieregivende uddannelse, de har valgt…

Det får mig til at tænke på dengang for mange år siden, hvor den nuværende undervisningsminister Bertel Haarder gik ud og fortalte de unge, at der var efterspørgsel på og fremtid i at være bankansat. Et par år efter startede de store banker en rationaliserings- og effektiviseringsbølge, der sendte mange ud i ledighedskøerne…

Det er en gammel, men ikke desto mindre aktuel sandhed, at man ikke kan spå om fremtiden. Og det gælder ikke mindst på jobområdet. DI er en interesseorganisation, og derfor meler den sine egne interesser. Det er ikke spor overraskende. Derimod kunne man godt ønske sig, at journalisterne gik dem lidt mere på klingen…
Det bedste råd, man kan give de unge er, at de skal vælge med hjertet. Det er der godt fornuft i (altså: hjerne).

ForÃ¥rsgrønt er historiens hjul – God første maj!

1. maj 2008

Tænkte så længe
på dagen og vejn
længtes mod aften
som var den vor egn
aftnen som kommer så sent?
Søgte vi varme
i glemselens sang
kuet af kulden
i hverdagens gang
glemte vi lyset var rent?

Forårsgrønt er historiens hjul
den nye morgen er sort og gul
broderskab springer
af jammer og nød
sætter en hvid syren
vesten og østen
spejler sig rød
i fremtidens blanke sten

Trak vi på skuldren
når verden var hård
syns vi imorgen
var lissom igår
lå vores drømme under sne?
Var vores dage
som blade der faldt
kendte vi forskel på
helt eller halvt

Forårsgrønt er historiens hjul
den nye morgen er sort og gul
broderskab springer
af jammer og nød
sætter en hvid syren
vesten og østen
spejler sig rød
i fremtidens blanke sten
ser vi det ny der vil ske?

(Jesper Jensen /Benny Holst)

“Gidseltagning”

18. april 2008

PÃ¥ vej hjem i bilen i gÃ¥r nat hørte jeg en P1-debat mellem FOAs formand og en repræsentant for kommunerne (hvem kan i denne forbindelse være lige meget…). Det drejede sig om den igangværende strejke blandt social- og sundhedsassistenterne. Og om visse kommunalpolitikeres opfordring om, at de berørte ældre medborgeres familier trÃ¥dte til og hjalp de gamle under konflikten. Debatten havde ikke kørt længe, før strejkens effekt – at ældre mennesker kommer i en beklagelig situation, fordi hjemmehjælpen er reduceret til akutassistance – blev omtalt som “gidseltagning“. Det er ikke første gang, man hører dette begreb taget i brug i forbindelse med en lovlig varslet strejke.
Jeg tænkte pÃ¥, at den, der bruger betegnelsen, mÃ¥ske ikke har overvejet, hvor afslørende dette ordvalg egentlig er. Et gidsel er som bekendt en “person, der (i krig) holdes tilbage (af fjenden) som pant”. At tale om “gidseltagning” indebærer altsÃ¥ en slags erkendelse af, at samfundet bygger pÃ¥ en konflikt, en “krig”, et “fjendskab” mellem to grupper. PÃ¥ den anden side indebærer denne sprogbrug en manglende accept af, at den igangværende konflikt faktisk er lovlig og udtryk for en – i andre sammenhænge – lovprist, dansk arbejdsmarkedsmodel, der gør strejker til et (sidste) legitimt kampmiddel i forsøget pÃ¥ at opnÃ¥ et tilfredsstillende forlig. “Gidselstagning” brugt i denne sammenhæng afslører det borgerlige samfunds ambivalente forhold til et samfund, der bygger pÃ¥ en fundamental konflikt. Det er ogsÃ¥ derfor, visse borgerlige politikere ved festlige lejligheder udtrykker ønsket om at forbyde (legitime) strejker, fordi de tror, den fundamentale konflikt dermed vil forsvinde. Medens andre godt ved, at et sÃ¥dant forbud for alvor ville afsløre samme konflikts eksistens…