Indlæg tagget med Samleri

All you need is Love – Mccartney vs. Mills

17. marts 2008

Erotik og penge. Det er ikke kun i prostitutionens verden, at de to ting kommer i samspil. I dag afgøres det, hvor meget Paul McCartneys ex-frue Heather Mills skal have efter fire års ægteskab med Beatle-Paul. Det forlyder, at den tidligere nøgenmodel og nuværende miljøforkæmper Heather vil få omkring 25 millioner pund (ud af McCartneys formue, der anslås at være cirka 825 millioner pund).


Når jeg nævner det, så er det ikke for at moralisere, men blot konstatere, at skilsmisser ikke er for barnerøve, og at det kræver sin mand og kvinde at komme igennem en sådan uden store sår på sjælen. McCartney selv har lagt megen vægt på, at detaljerne fra ægteskabet og dets opløsning ikke kom frem i offentlighedens lys. Men noget tyder på, at det ikke kommer til at gå sådan. Hvis dommen i dag ankes, vil der være frit slag for saftige detaljer. Og eftersom Heather Mills har afvist at tie stille, så kunne man også tænke sig, at hun ville skrive en bog om det. Det gør man jo derovre.

Det vil sÃ¥ – med sikkerhed – blive afsløret, at Paul Mccartney ogsÃ¥ kun er et menneske som du og jeg, med svagheder, fejl og mangler. Og vil vil kaste os frÃ¥dende over detaljerne for at fÃ¥ netop det bekræftet. Lige som vi gør, nÃ¥r vi læser Se & Hor, Billedbladet og de andre sladderblade (men kun hos frisøren, forstÃ¥s!).

Love, love, love, love, love, love, love, love, love.
There’s nothing you can do that can’t be done.
Nothing you can sing that can’t be sung.
Nothing you can say but you can learn how to play the game
It’s easy.
There’s nothing you can make that can’t be made.
No one you can save that can’t be saved.
Nothing you can do but you can learn how to be in time
It’s easy.
All you need is love, all you need is love,
All you need is love, love, love is all you need.
Love, love, love, love, love, love, love, love, love.
All you need is love, all you need is love,
All you need is love, love, love is all you need.
There’s nothing you can know that isn’t known.
Nothing you can see that isn’t shown.
Nowhere you can be that isn’t where you’re meant to be.
It’s easy.

Syng bare med: All You Need Is Love!

Woody Allen – Manhattan

16. februar 2008

Det er helt forbigÃ¥et min opmærksomhed, at DR den sidste tid har vist et par af Woody Allens bedste film – Manhattan og Hannah og hendes Søstre. Det har sÃ¥ fÃ¥et mig til at tage hul pÃ¥ et gammelt samlerprojekt: Alle Woodys film (el. i hvert fald kræmen af hans værk..) pÃ¥ dvd. I dag startede vi sÃ¥ med en af hovedhjørnestenene: Manhattan.

Manhattan Р̴bningsscenen Рmed Gershwins musik.

Uddrag… I think I still in Love with…

Trout Mask Replica

1. oktober 2007

Ved midnatstid sprang min ebay-alert-alarm op og fortalte, at jeg havde vundet et cd-eksemplar af “Trout Mask Replica” med Don van Vliet. Bedre kendt som Captain Beefheart. Lidt et impulskøb, for jeg har grammofonpladen. Men jeg tog chancen for at fÃ¥ den billigt. ( I øvrigt skal man vare sig lidt pÃ¥ ebay. Nogle krejlere oplyser ikke “forsendelsesomkostningerne” og tjener ind pÃ¥ gyngerne, hvad de mÃ¥tte have tabt pÃ¥ karusellerne, ved at sætte urimeligt høje forsendelsesomkostninger. 5 £ for at sende en cd uden jewelcase fra London til Ã…rhus er optrækkeri! ).
Trout Mask Replica, der oprindeligt var et dobbeltalbum, betragtes som et hovedværk, ja som hovedværket eller hjørnestenen, i Bøfhjertes produktion. Kaptajnens svar på Sgt. Pepper. Indspillet på Frank Zappas plademærke Straight Records i 1969 og med samme Zappa som producer.
Pladen er omgærdet af megen mytologi. I følge skrønerne skulle de otte mÃ¥neders øve- og indspilningsperiode være omvendt proportional med den tid, det tog Vliet at skrive musikken. Denne regnedes i millisekunder… Kaptajnen gjorde ogsÃ¥, hvad kan kunne for at sætte myter i omløb, blandt andet i et famøst interview med Rolling Stone fra 1970. Mytologiseringer har jo altid være god PR. Pladen gjorde sig da ogsÃ¥ ganske godt, blev kult og kom pÃ¥ den engelske albumhitliste som nr. 21.
Musikken er ikke for begyndere. Den hører nok til Beefhearts mindre tilgængelige repertoire og stryger ikke lytterne med ørerne. Her føres rock-, blues-, free-jazz-, folkemusikelementer m.m. respektløst sammen som akkompagnement til nogle poetiske tekster, som er gefundenes fressen for halvstuderede røvere med hang til litterære analyser. Det er musik, der stiller krav til lytteren, og den egner sig bestemt ikke til at vaske op til (har prøvet…).

En hyldestside til albummet finder du her. Ikke alle holder af pladen.

Promotion video for albummet:

Døveskolen

24. september 2007

Der er ikke mange impulskøb i min musiksamling. Jeg tror ikke, at jeg har købt katte i sækken mere end den ene gang, hvor jeg kom hjem med Deaf Schools album “English Boys / Working Girls” fra 1978. NÃ¥r det alligevel gik sÃ¥ galt, sÃ¥ skyldtes det to ting. Dels albummets titel, som appellerede stærkt til mig. Med sÃ¥dan en titel mÃ¥tte der være noget at hente pÃ¥ tekstsiden. Og sÃ¥ coveret. Det grafisk stærke cover med den lidt depraveret udseende unge blondine pÃ¥ den sorte baggrund var – og er – iøjnespringende. Et cover, der emmede af slet skjult erotik og dekadence.
At det sÃ¥ skulle vise sig at være et album, jeg kom til at lytte rigtig meget til det Ã¥r, er en anden historie. I en bestemt uge var den slet ikke af B&O-grammofonen…
Deaf School nÃ¥ede ikke at blive et af de helt store bands. Karrieren simpelthen for kort. Dertil skal lægges, at gruppens sammenrend af kunststuderende fra Liverpool sÃ¥ stort pÃ¥ halvfjerdsernes new-wave- og punk-konventioner og flittigt lÃ¥nte fra det musikalske overskudslager, hvad enten der var tale om Tin Pan Alley-sangskrivning, polka, world music (før det kom til at hedde sÃ¥dan…) m.m. Den musikalske bredde kan man især høre pÃ¥ det første album fra gruppen: 2’nd Honeymoon fra 1976. Blandt fans betragtes dette album som deres mesterværk.

Efter tre albums var det slut, og medlemmerne gik hver deres vej i musiklivet.  Clive Langer blev en anerkendt producer for folk som fx Elvis Costello, Madness, Dexy’s Mignight Runners, Morrisey og Hothouse Flowers, sangerinden Bette Bright gik solo, Steve Lindsey dannede sit eget band The Planets og Enrico Cadillac gjorde lige sÃ¥ med bandet Original Mirrors. Ud over de nævnte var Eric Shark (vok.), Marx Ripple (tangenter), Ian Richie (saxofon) og Tim Whittaker (trommer) med i Døveskolen, som tog navn efter det sted, hvor deres øvelokale lÃ¥ – en nedlagt døveskole…
English Boys / Working Girls var det sidste album fra gruppen. LP’en kan stadigvæk fÃ¥s second hand, oven i købet til en fornuftig pris. I 1989 blev der udsendt en cd-udgave pÃ¥ Wizards Eva. Den er svær at fÃ¥ fingre i. Til gengæld er det muligt at fÃ¥ en japansk cd-udgave, hvis man vil betale mellem 20 – 50 $, plus forsendelse. Men, hvis man kan nøjes, sÃ¥ er der kommet en dobbelt-opsamlings-cd med titlen “What A Way To End It All”. Den rummer det meste af gruppens produktion (ialt smÃ¥ 50 numre). Men sÃ¥ mÃ¥ man ogsÃ¥ undvære det markante cover fra omtalte plade.
Stilen var en energisk new-wave-pub rock, blandet godt op med punk- og art rock-elementer. Dertil kommer nogle spændende tekster bag sangtitler som “Golden Showers” (!), Working Girls og English Boys with Guns…
Gruppen er som så mange andre blevet gendannet. Det skete i firserne, hvor de udsendte et livealbum med nye versioner af deres bedste sange. Og de er stadigvæk aktive, som man kan se på deres hjemmeside.

Der findes ikke så meget videomateriale med Deaf School på YouTube. Men lidt har også ret:
EX 1, EX 2 (et kort klip fra gendannelsestiden) og EX 3  (billedkavalkade med musikunderlægning).

Bogforsider

13. september 2007

Lars har jo ret. Og Klaus har længe dokumenteret det: At der findes mange flotte bogforsider. Det fik mig til at huske pÃ¥ et halvt løfte, jeg afgav, da jeg omtalte min erhvervelse af Eivind Johnsons genfortælling af Odysseen Brændingens Brus. Nemlig at bringe en illustration af forsiden. Her er den sÃ¥. Skyggen til venstre skyldes, at jeg indskannede billedet og ikke ville “brække” bogen for meget. Den er, som sagt, meget velholdt. Det sjove ved Svend Ottos forsideillustration er, at jeg i alle de Ã¥r, der er gÃ¥et, siden jeg første gang hørte om bogen og lÃ¥nte den pÃ¥ Sædding Skoles bibliotek, har haft et krystalklart erindringsbillede af den smukke blÃ¥ illustration i mit hoved. Forsiden passer pÃ¥ smukkeste vis til beretningen om søfareren Odysseus, som jeg pt. er ved at genlæse…
Svend Otto eller Svend Otto S (S for Sørensen), som han også kaldte sig var en kendt og berømmet billedkunstner, der lavede mange smukke bøger og bogforsider. Læs mere om ham her.