Indlæg tagget med Samleri

The Flying Lizards

20. januar 2007


Her i bloggen – der pt. har udviklet sig til en musik(video)blog – har et tema været “singleplader fra gemmerne”. Og en af de sidste singleplader, blogbestyreren, investerede i var The Flying Lizards udgave af det gamle Eddie Cochran-nummer Summertime Blues. Singlepladen udkom i 1978 pÃ¥ Virgin Records. Og jeg kan huske, at jeg købte den hos Dandelion i Badstuegade i Ã…rhus. Flying Lizards særkende var, at de var avantgarde, eksperimenterende, ja, nærmest dekonstruerende i deres tilgang til popmusikken. Gruppens ankermand og skaber var David Cunningham og ellers var der forskellige medlemmer. Summertime Blues var gruppens første single, der blev fulgt op af endnu en postmodernistisk (!) coverversion af Barry Gordy Jr. og Janie Bradford-klassikeren “Money” (som bl.a. The Beatles har indspillet). Money blev Flying Lizards eneste rigtige hit. Til gengæld har nummeret hængt ved lige siden og er blevet brugt i forskellige film og tv-serier, fx The Wedding Singer og Nip Tuck. I 1979 kom ogsÃ¥ LP’en The Flying Lizards, hvor de første singler er med. LP’en blev fulgt op af Fourth Wall (UK Virgin) 1981 og Top Ten (UK Statik) 1984. Bandet fandt inspiration til de musikalske udfoldelser hos sÃ¥ forskellige navne som tyske Kraftwerk, Tangerine Dream og Terry Reilly, John Cage og Steve Reich. Nogle anmeldere opfattede gruppens eksperimenter som en joke, men jeg er ret sikker pÃ¥, at de selv tog det meget alvorligt…

Her er to udgaver af Money. Den første er en fin live-udgave: Læs mere »

The Seeds

9. januar 2007

Da jeg i gÃ¥r var inde pÃ¥ YouTube for at finde en video med Dave Dee og Co. (se foregÃ¥ende indlæg), sÃ¥ faldt jeg tilfældigt over et par videoer med tresserbandet The Seeds. Det fik mig igen til at tænke pÃ¥ den for en samler generende oplevelse, man kunne kalde “den forpassede chance” eller “den forpassede mulighed”. En gang for en hel del Ã¥r siden – det var omkring 1980 – kunne man rundt omkring i stormagasiner og pladeforretninger finde bunker af LP’er, der var indkøbt fra amerikanske og engelske restlagre. Pladerne havde en større eller mindre hak i coveret, men var ellers splinternye. Det meste af det var mainstream-compilations med en bikini-pige pÃ¥ forsiden (Whisky-a-go-go coll. nr. 47) eller soloplader fra kunstnere, som man aldrig havde hørt om og ikke kom til at høre om igen. Men, der var guldklumper isprængt alle pladeindustriens affaldsprodukter. Fx fandt jeg der Grateful Dead-medlemmet Bob Weir først soloplade “Ace”, der pÃ¥ den tid var lidt svær at opdrive i Danmark.
Og sÃ¥ var det, at jeg en dag stod i Salling i Ã…rhus med en LP med netop The Seeds, men ikke købte den. For jeg havde i forvejen favnen fuld. Dagen efter skulle jeg lige tjekke om den stadig væk var der, men det var den selvfølgelig ikke. For det er samleriets lov: Du skal slÃ¥ til første gang, ellers forpasser du chancen og mÃ¥ vente og tro pÃ¥, at den melder sig igen engang. I dette tilfælde skete det ikke igen….
The Seeds var et spændende tresserband inden for den bredde genre, man kalder garagerock og som i rockleksika og tidsskrifter altid forbindes med gruppen 13th Floor Elevator. Det vil sige upoleret, rå, energisk rockmusik. I dette tilfælde med dybe rødder i den amerikanske blues. Gruppen blev anført af den legendarisk sanger og bassist Sky Saxon, der havde taget ved lære af de flamboyante engelske forsangere som fx Mick Jagger, Eric Burdon m.fl.
The Seeds blev ikke den store succes, hverken i hjemlandet eller internationalt. De havde nogle lokale hits i Los Angeles-omrÃ¥det, hvor de kom fra, og et enkelt nationalt top 40 hit med “Pushin’ too hard”. Det var i 1966. Efter fem LP-udgivelser (The Seeds 1966, A Web of Sound 1966, A Full Spoon of Seedy Blues (under navnet: the Sky Saxon Blues Band) 1967, Future 1967, Raw & Alive in Concert at Merlin’s Music Box 1968) opløstes bandet i 1970 for siden at blive gendannet i 1980’erne…

PUshin’ too Hard:

Mr. Farmer:

Og som bonus en “sjælden Super 8 optagelse”:

Grammofonplader på auktion

10. december 2006

Pas godt pÃ¥ dine gamle vinylplader. Man ved aldrig, hvad de kan blive værd med tiden. Ud over venerationsværdien. I dag kan man læse, at Velvet Undergrounds første album “Velvet Underground & Nico” er blevet solgt for $155,401 (ca. 896000 kr.) pÃ¥ Ebay. Sælger havde købt pladen for 75 cents pÃ¥ et loppemarked pÃ¥ Manhattan fire Ã¥r tidligere… Det skal dog tilføjes, at netop dette eksemplar er unikt. Der er tale om et slags prøvetryk, som gruppen lavede inden det officielle album udkom pÃ¥ Verve Records. I modsætning til sidstnævnte udgave starter prøvetrykket ikke med klassikeren “Sunday Morning”, men med en speciel udgave af “European son”. Man mener, at der kun findes to eksemplarer af dette tidlige prøvetryk, som Columbia Records i øvrigt nægtede at udgive.

Opdatering 13/12: NME kan nu berette, at ovenstÃ¥ende salg, af uvisse er gÃ¥et i vasken…

Maton MS-500 Mastersound

21. november 2006

George Harrison med sin Maton MS-500 Mastersound
Tænk, det er næsten fem Ã¥r siden Beatle-George Harrison døde. Og nu kan man læse, at en af mandens guitarer – en Maton MS-500 Mastersound – som han brugte i den periode, hvor Beatlemania rasede for alvor, er sat pÃ¥ auktion. Den forventes at indbringe mindst 100.000 £. Men, hvad betyder penge, nÃ¥r man er samler og har orden i pengepungen.. ;-)

Man kan læse mere om de fire Liverpoodles’ guitarer pÃ¥ denne side. Læs mere »

Everything is illuminated – en anbefaling…

20. november 2006

Søndage kan være svære at komme igennem, især hvis man er fjorten, og der ikke er kammerater ved hÃ¥nden, og man er kørt lidt træt i Sims 2. Derfor mÃ¥tte jeg – fædre kan Ã¥benbart altid bruges i sÃ¥dan en situation – drage til det lokale videoudlejningssted med pigebarnet for at se, om de havde noget, man kunne fordrive sÃ¥dan en søndag med. Vi havde første kigget biografprogrammerne igennem, men der var ikke noget, vi begge kunne gÃ¥ ind for. Og det vil almindeligvis sige: En ungdommelig film med flotte unge mænd, gerne lidt sjov, og gerne lidt romantik (men ikke for meget)… SÃ¥ vi endte i videoforretningen. Pirates of the Caribean II havde de ikke (kommer pÃ¥ fredag) og heller ikke Madagascar, som var udlÃ¥nt. Og nÃ¥r man er fjorten, og ikke lige kan fÃ¥ det, man gerne vil have, sÃ¥ kan det hele være lige meget
Og hvad gør man sÃ¥? Overlader beslutningsprocessen til far – samtidig med, at man forbeholder sig ret til at kritisere og vrænge ad forslagene. Af erfaring ved jeg, at det godt kan lade sig gøre at finde noget, der vil falde i frøkenens smag, alligevel. Hvis man kan finde en film med en dejlig filmhelt, fx Johnny Depp eller Elijah Wood – en film, som hun ikke har set eller hørt om, sÃ¥ glider den som regel ned. Derfor faldt mit valg pÃ¥ den relativt nye Everything is illuminated (2005) af Liev Schreiber med Elijah Wood i hovedrollen. Læs mere »