CAPAC

Som antydet, så er fjernsynet ikke det alter, jeg bøjer mig for i disse tider. Det bliver ikke til ret meget. Mestendels i weekenderne. Så derfor er dvd-afspilleren det sted, hvor jeg får afløb for mine cineastiske tilbøjeligheder. Og forleden faldt jeg over et bokssæt, som jeg måtte have indlemmet i min lille samling – ikke mindst, fordi jeg fik den til røverpris. Det drejer sig om Classic Sci-Fi Collection fra 2007. Så vidt jeg husker, var det Jørgen Stegelman, der engang omtalte den og sikrede den en plads bag i min erindring. På de ialt syv dvd’er finder man en række film, som jeg så i sort-hvid på tysk tv, da jeg endnu boede hjemme hos mine forældre. Tyskerne var nemlig flittige til at genudsende alle de gamle halvtredsersciencefictionfilm med jævne mellemrum. Og havde de ikke andet at byde på, så havde de stemning nok til konkurrence med nutidens isenkram og computerhalløj. Boksen indeholder følgende: Invasion Of The Bodysnatchers / Thing From Another World / Incredible Shrinking Man / This Island Earth / Creature From The Black Lagoon / It Came From Outer Space. Alle sammen hører til mine favoritter fra dengang.

Mere her.

Endnu et dødsfald. Forfatteren Arthur C. Clarke har forladt denne verden, 90 år gammel. Clarke behøver næppe den store introduktion. Han var en af de store inden for science-fiction-genren med romanen 2001: A Space Odyssey som den nok mest kendte (hvilket Kubricks filmatisering hjalp gevaldigt med til). Clarke boede de sidste mange år af sit liv på Sri Lanka og var aktiv til det sidste. Farvel til futuristen, stargazeren, forfatteren og opfinderen Arthur.

Jon Favreaus Marvel-filmatisering “Iron Man” med Robert Downey Jr. – capacfavorit – i hovedrollen og Gwyneth Paltrow og Jeff Bridges i mindre roller er lige på trapperne. Og man kan nu se trailers fra filmen. Bulder, brag og farver – her.

Så er den her! The Final Cut. Hele fem udgaver af Ridley Scotts klassiske SF-film – og med ni timers ekstramateriale. Og – ikke mindst – med danske undertekster. Set til 399, – kr. på tilbud. Endnu en julegaveidé (note to self!).

For et par dage siden (22/8) fyldte SF-forfatteren Ray Bradbury 87 år. Han er stadig aktiv. New York Times fortæller, at han – efter et hjertetilfælde i 1999 – dikterer sine nye fiktioner til sin datter via telefonen til Arizona, hvorefter hun optager, det nedskriver det og returnerer de redigerede tekster pr. fax… Inden længe udsender Bradbury en mængde materialer fra sit arkiv. Tidlige skriverier og eksperimenterende udkast. “Now and Forever”, der udkommer til september, indeholder de ikke-offentliggjorte noveller “Leviathan 99″ og “Somewhere a Band is playing”. Sidstnævnte udsendes samtidig – på et andet forlag – i en udvidet, limited edition. Leviathan 99, der blev skrevet i halvtredserne, betegner Bradbury selv som en “Moby-Dick i det ydre rum”! I stedet for den hvide hval, jages en stor hvid komet… Somewhere a Band is Playing er en fortælling om en by, hvor tiden står stille. Ingen dør, ingen bliver ældre – og der er ingen børn.
Andre udgivelser er undervejs. “Match to Flame: The Fictional Paths to ‘Fahrenheit 451″ rummer materialer om klassikeren Fahrenheit 451, udkast, breve etc.

Jeg ved, at det vil glæde Listemageren Klaus, at Blade Runner The Final Cut omsider er på trapperne. Jeg omtalte begivenheden 30. maj sidste år i smartloggen (se evt. der – link i højre menu), hvor planen var, at den skulle udkomme i september 2006. Nu skulle det være nogenlunde sikkert, at det sker i december. Om alle detaljerne kan man fx læse på Laserdiskens hjemmeside. Guf for SF-film-fans. Savl bare!
link 2

Time to die…. : [audio:seenthings.mp3]

Forleden dag udstrålede dansk tv Terry Gilliams science fiction-drama 12 Monkeys med Bruce Willis, Madeleine Stowe og Brad Pitt i de største roller. Familien skulle se Ugly Betty, men heldigvis fik jeg båndet filmen, så jeg kunne se sent i går aftes.
Tematisk kan den minde om Terminator-trilogiens tidsrejseproblematik: At vende tilbage til fortiden for at ændre verdens gang. I dette tilfælde et virusangreb, der dræber næsten alle mennesker, overlader jordens overflade til dyrene, og henviser de få overlevende mennesker til en tilværelse under jorden. Men Gilliams film er en kende mere sofistikeret end Terminator-filmene. For hos Gilliam bliver tidsrejserne et eksistentielt og filosofisk problem for den rejsende: hvem er jeg, når fortid og nutid er et fedt?, underforstået: hvad er et menneske? I modsætning til Terminator-filmene – i hvert fald nr. 1 og 2 – så er der tale om en – nogen vil sige postmoderne -fortælling, der overlader til tilskueren at fortolke, hvordan fortællingen skal ende.
Filmen er tydeligvis inspireret af de store forgængere inden for genren. Ikke mindst ny-klassikeren Blade Runner. Men filmen er ikke epigoneri. Fortællestilen er dens egen, rolig med mange tiltede billeder – og en fin brug af argentinsk harmonika-tangomusik… Tåler at blive set flere gange. Læs mere »

Det sker, at man falder over websider, der er anderledes end gennemsnittet. På SF Cover Explorer kan man studere en række science fiction covers ved at føre musen hen over billedet af en stor bunke magasiner m.m. Lige noget for samlere og andre science fiction-geeks….

Medens vi herhjemme drukner i kanoner fra en kulturforarmet, borgerlig regering, går man anderledes forsigtigt til værks i andre lande. Nu kan man således læse, at den kendte science-fiction-forfatter Philip K. Dick er blevet indlemmet i den prestigiøse Library of Amerika – amerikanernes svar på fx den franske Bibliothèque de la Pléiade – hvor anerkendt litteratur udgives. Fire romaner fra 1960′erne: The Man in the High Castle, The Three Stigmata of Palmer Eldritch, Ubik og Do Androids Dream of Electric Sheep? har fundet nåde i biblioteket. Dermed er science fiction-litteraturen for alvor blevet blåstemplet som “rigtig” litteratur derovre.

Hvad ville film som “It Came From Outer Space” (1953), “Creature From the Black Lagoon” (1954), “This Island Earth” (1955), “Tarantula” (1955) og“The Incredible Shrinking Man” (1957) have været uden Herman Steins autodidakte lydbilleder? Nu er den lille komponist ikke mere. Hans hjerte sagde stop. Hvil i fred. Læs New York Times nekrolog her.

Hør et eksempel her (real audio). Og der er flere på denne side.