Indlæg tagget med skrift

Søren Kierkegaard – og pengene…

15. februar 2013

Kulturministeriet fejrede H.C. Andersen for 65 millioner – Søren Kierkegaard må nøjes med 1,75” skriver dagbladet Information i en artikelrubrik. Rubrikken – og artiklen om den mindrebemidlede filosofjubilar – fik mig til at standse lidt op og reflektere lidt over pengenes betydning i samtiden. Er du i tvivl om pengenes – eller økonomiens – betydning for samfundslivet anno 2013, så bladr lige dagens avis igennem eller følg med i de digitale nyhedsstrømme. Der er langt mellem nyheder, hvor pengene ikke på en eller anden måde er en vigtig forudsætning. Og denne konstatering fik mig til at spørge mig selv, om det er så vigtigt at fejringen af Søren Kierkegaard når samme svimlende økonomiske højder som eventyrforfatter H. C. Andersen?

Kan I huske fejringen af H. C. Andersen i 2005? Det, der står klarest for mig, var netop balladen om, hvordan pengene blev brugt. Fx historien om, at sangerinden Tina Turner fik et millionbeløb for at synge et par sange. Altså næsten det samme beløb, som det samlede budget for Kierkegaard-jubilæet løber op i! Sagt på en anden måde: Fejringen af Andersen var lidt af en skandale.

Selv om Kierkegaard er internationalt kendt og regnes for den største danske filosof osv., så er han – til forskel fra H. C. Andersen – ikke en folkelig skikkelse. Hvor de fleste danskere har stiftet bekendtskab med Andersens eventyr og historier – om ikke andet så i Disney-koncernens udvanding – så er det nok de færreste danskere, der rent faktisk har gnavet sig igennem Enten-Eller eller Kjærlighedens Gerninger.

Og Kierkegaards biografi har langt fra samme eventyrlige karakter som Andersens. Kierkegaards liv var – stillestående. Han rejste ikke ret meget – men gik mestendels rundt i København, når han endelig skulle bevæge sig – og oplevede ikke den samme sociale mobilitet som Andersen.

Men – hvad er det egentlig vi skal fejre, når Kierkegaard i år fylder 200 år? Jo, det vi skal fejre er den skriftlige efterbyrd, han frembragte ved sin skrivepult (som kan ses på Københavns bymuseeum…). Det er Kierkegaards skrifter, der for tiden er under udgivelse i 55 tykke bind under titlen Kierkegaards Skrifter, det handler om. Det er her, man møder Kierkegaards tænkning om filosofiske og teologiske problemer m.v. Det er ikke personen Søren, vi primært skal fejre, men den skriftmasse og det tankegods, han efterlod til os – for at vi skulle læse med og bliver klogere.

Min påstand er, at det nok skulle være muligt på et beskedent økonomisk budget at fejre Kierkegaards skrifter med manér. Gennem forelæsninger, foredrag, radio- og tv-udsendelser. Med det formål at ære manden ved at få flere til at læse noget af hans værk. Faktisk mener jeg, at man skulle have gjort det samme med H. C. Andersen. Uanset for kulørt og ‘filmisk’ hans levned var, så er det gennem værkerne de to forfattere lever videre, så vidt det overhovedet er muligt.

Henry Millers 10 bud for forfattere

5. februar 2012

COMMANDMENTS

1. Work on one thing at a time until finished.

2. Start no more new books, add no more new material to “Black Spring.”

3. Don’t be nervous. Work calmly, joyously, recklessly on whatever is in hand.

4. Work according to Program and not according to mood. Stop at the appointed time!

5. When you can’t create you can work.

6. Cement a little every day, rather than add new fertilizers.

7. Keep human! See people, go places, drink if you feel like it.

8. Don’t be a draught-horse! Work with pleasure only.

9. Discard the Program when you feel like it—but go back to it next day. Concentrate. Narrow down. Exclude.

10.Forget the books you want to write. Think only of the book you are writing.

11. Write first and always. Painting, music, friends, cinema, all these come afterwards.

Cit. efter Henry Miller on Writing.

– med små justeringer kunne disse bud også gælde forfatteren af en weblog…

Skriften på stenen – om grafitti, hærværk og kultur

2. juli 2008

 

For ikke så længe siden aflagde jeg Assistens Kirkegård i København et besøg. Kirkegården er en oase i København. Og et historisk og kulturelt monument over byens liv. Her ligger videnskabsmænd, filosoffer og digtere side om side med andre borgere, der på hver sin måde har bidraget til storbyens liv. I dagens aviser kan man læse, at H. C. Andersens gravsten har været udsat for grafitti. Nogen har skrevet “69 DANSK KULTUR” på stenen ((1. Uden at vide det, kunne man tænke sig, at “69” er en henvisning til et noksom bekendt ungdomshus på Jagtvej, der blev revet ned på skammeligste vis. Siden vågnede nogle politikere op og gav de unge et andet sted at være. Godt så. Men måske man så skulle overveje at give de unge lidt dannelse også, når man nu alligevel har pungen fremme. Så havde man måske undgået hærværket mod eventyrdigterens sidste sten…)) Og selv om man har forsøgt at fjerne det fra sandstensmonumentet, så er det stadigvæk læseligt. Hærværk? Ja, for grafitti er pr. definition hærværk. Det hører med til grafitti-udtrykket, at det krænker – ejendomsretten, love, regler, forordninger osv. Alt, hvad der repræsenterer den offentlige orden. Når grafittien ophøjes til “kunst”, civiliseres på dertil indrettede skriveflader eller lige frem indlemmes på kunstmuseer, så er det ikke længere grafitti.
Forklaringen på H. C. Andersen-hærværket skulle være, at man er begyndt at rense muren rundt om Assistens Kirkegård for grafitti. At der derfor er tale om en slags hævn. Intet er helligt for grafittien. Den er respektløs, grænsesøgende, grænseoverskridende. Derfor er den forbudt. Den er en moderne arvtager til fortidens udskårne hjerter på træerne, lokumspoesien og de indristninger, der har fulgt mennesket siden tidernes morgen. Den repræsenterer et aspekt ved skriften som sådan, ved poesien, litteraturen. Et basalt aspekt, der vedrører det at sætte sig spor. Kilroy was here.

Apropos: Gravfred

Raymond Chandler om det at skrive…

21. juni 2008

Everything a writer learns about the art or craft of fiction takes just a little away from his need or desire to write at all. In the end he knows all the tricks and has nothing to say.

Jeg kan ikke få min citatgenerator til at virke, efter at jeg er gået over til WordPress 2.5, så i må nøjes med et citat i ny og næ. Jeg kunne ikke stå for ovenstående af Raymond Chandler.

Forgabt i en pen – en erindring

24. januar 2008

Den første gang, jeg så en fyldepen i aktion, glemmer jeg aldrig. Jeg var en lille purk og var med min mor hos familielægen. En dengang ældre herre, der residerede i en ligeledes ældre mahognidomineret konsultation i det centrale Esbjerg. Vesterhavsgade, tror jeg, men er ikke helt sikker. – Efter at de lægelige handlinger var overstået, skulle lægen skrive en recept og fremdrog en stor, sort, tyk fyldepen fra sin hvide kittels indre og skrev med tyk, bred, kongeblå blæk sin signatur forneden. Når jeg lukker øjnene kan jeg stadigvæk se pennen glide hurtigt hen over det solide hvide papir og efterlade den smukke underskrift. Siden den dag har jeg været forgabt i fyldepenne. Lige fra de første rigtige penne med blæk, som vi fik lov til at klatte med i folkeskolen, over Penol, Parker, Rotring og diverse ikke kurente mærker (fx dem fra “lykkeposerne”) og frem til den Mont Blanc Meisterstück, som jeg i et svagt øjeblik investerede i for en del år siden. Og i mit stille sind ønsker jeg mig at få sådan en tyk sag, som lægen havde.

Uffe satte skub i denne lille erindring.

Tilbagespoling

Semikolon

4. november 2007

“Her er en lektion i creative writing. Førte regel: Brug ikke semikolon. De er transvestitiske hermafroditer, der ikke repræsenterer noget som helst. De viser du, at du har gået på universitetet”

Kurt Vonnegut

– Gode råd for folk med skrivekløe er der altid brug for. Her har vi hugget en fra vores egen citatrulle…

Grafitti: Skriften på væggen

1. juni 2007

Graffitti er hærværk. Punktum. Men, når det nu står der, så kan det være ret så underholdende at observere. Specielt de små indskrifter, udsagn, aforismer osv., der ofte vidner om poetisk talent, filosofisk tilbøjelighed, litterær tvang og i hvert fald: humoristisk sans. Maltesen gjorde mig opmærksom på siden Picture of Walls, der er fuld af mere eller mindre underfundige inskriptioner. Her er et par smagsprøver.

Kurt Vonnegut om at skrive med stil

7. maj 2007


Vi skal ikke sådan glemme gamle Kurt Vonnegut. På nettet faldt jeg over et længere citat, hvor Vonnegut reflekterer over det at skrive med stil…

How to Write With Style

by

Kurt Vonnegut

Newspaper reporters and technical writers are trained to reveal almost nothing about themselves in their writings. This makes them freaks in the world of writers, since almost all of the other ink-stained wretches in that world reveal a lot about themselves to readers. We call these revelations, accidental and intentional, elements of style.

These revelations tell us as readers what sort of person it is with whom we are spending time. Does the writer sound ignorant or informed, stupid or bright, crooked or honest, humorless or playful — ? And on and on. Læs mere »

Filmtidsskriftet 16:9 er på banen igen

9. marts 2007

Så er der læsning for filmbuffs igen: 16:9 har et tema om komedie. Man kan læse med her – for tidsskriftet er jo on-line.

Jean Baudrillard er død

7. marts 2007

En af de mest læseværdige og spændende franske intellektuelle op gennem tresserne, halvfjerdserne og frem, den velskrivende, provokerende kritiker og sociolog Jean Baudrillard er død i en alder af 77 år efter lang tids sygdom. Det var hans lod at blive indrulleret i den trend, man kaldte “post-modernismen”. Men det var langt fra dækkende for mandens dybt originale analyser af det moderne samfund. Med rødder i den marxistiske teoridannelse havde han et særdeles godt blik for forbrugersamfundets og medievirkelighedens forbandelser. Som da han i starten af halvfemserne udkastede teorien om, at Golf-krigen slet ikke havde fundet sted – andre steder end i medierne. Det var selvfølgelig provokerende og kontroversielt. Men samtidig åbnede han øjnene over for mediernes voldsomme og ofte manipulerende betydning for vores oplevelse af virkeligheden.
Baudrillards absolut læseværdige rejsebeskrivelse og kærlighedserklæring “Amerika” er i øvrigt med på det aktuelle bogudsalg. Og den er anbefalelsesværdig. Her oplever man mandens underdrejede sorte humor (der næsten nærmer sig dansk ironiseren…) og skarpe pen.

En smagsprøve (i engelsk oversættelse) fra ovennævnte Amerika-bog:

Anorexic culture: a culture of disgust, of expulsion, of anthropoemia, of rejection. Characteristic of a period of obesity, saturation, overabundance. The anorexic prefigures this culture in rather a poetic fashion by trying to keep it at bay. He refuses lack. He says: I lack nothing, therefore I shall not eat. With the overweight person, it is the opposite: he refuses fullness, repletion. He says: I lack everything, so I will eat anything at all. The anorexic staves off lack by emptiness, the overweight person staves off fullness by excess. Both are homeopathic final solutions, solutions by extermination.

Opdatering: Jeg faldt over denne danske Wikipedia-artikel om Baudrillard.

På forsiden af Søndags-BT og andre steder…

16. januar 2007

Rolling Stone-cover

Forsider – på magasiner, ugeblade, aviser osv. – taler deres tydelige sprog om den tid, de blev fremstillet i. For samlere og andre nostalgikere er det derfor en sand fornøjelse at browse i gamle blade og forsider. Jeg faldt over denne side med det betegnende navn coverbrowser.com – med undertitlen “explore comic book covers and more”. Her kan man studere lidt af hvert, lige fra Batman-covers over grimme pladeommere til fx Rolling Stone- og Esquire-omslag. Og vel at mærke i et nogenlunde stort format…

At skrive…

5. januar 2007

At skrive er en genvej til enten døden eller livet. Jeg skriver for at holde op med at skrive, og for at kunne holde op med at skrive må jeg begynde. Jeg vil dø eller begynde at leve. Noget så ufuldstændigt som mit nuværende liv kan jeg ikke forestille mig, og det forudsætter netop en underbevidst anelse om noget bedre. Jeg føler at jeg sover, drømmer. Maren rider mig. Jeg vil vågne. Jeg finde noget der får mig til at føle at jeg har udrettet noget. Hele mit liv er gået uden at jeg har haft den følelse; jeg har aldrig udrettet noget, jeg har prøvet at udrette noget. Det har taget på nerverne, jeg er fortvivlet, jeg skriver.’

Gunnar Ekelöf: Tag og skriv, Arena 1977