Indlæg tagget med tanke

Om jobs

15. januar 2009

Et job burde være som et par gamle cowboybukser, der passer en som en anden ham…

Slavoj Zizeks hemmelighed

13. oktober 2008

“Tell us a secret.

Communism will win.”

citeret efter The Guardians interview med psykoanalytikeren og filosoffen Slavoj Zizek.. (tak til Bo for linket)

Tanker fra notesbogen

6. maj 2008

I denne her politiske og kulturelle konjunktur gælder det om at bevare optimismen – og det lyse sind.

Besværgelse: Bedst som jeg har lagt underviserrollen fra mig, dukker den op igen for fuld styrke. Skæbne? Nemesis?

Det kan godt være, at fois gras er eftertragtet, men lige nu vil jeg hellere have et stykke godt rugbrød med god spegepølse og et par løgringe.
Livet er som en scene: Du kommer ind fra mørket og går ud i mørket igen. Set fra projektørlyset.

Ordet “tænketank”: Jeg tænker, at tænketank er udtryk for tankeløs tank(e)indspærring.

Poesi er en indgriben i sproget.

Sproget er ̴get Рog ̴gets afkast(ning).

(fortsættes engang, mÃ¥ske…)

Krig og fred

25. april 2008

Mennesket kan ikke klare sig uden konflikter. Strid. Tvist. Polemos. En tør konstatering. Baseret pÃ¥ historiens vidnedsbyrd. Men kunne vi ikke civiliserede kampene, konflikterne, krigene – lidt? Jeg mener, vi har jo haft Ã¥rhundreder til det? Tænk sig, hvis man globalt kunne vedtage, at krige skulle udkæmpes som kampsport eller spil. Israel og palæstinenserne spille skak?! Irakkerne mølle eller dam? Tibetanerne og kineserne…

Fra Des til Dus

25. marts 2008

Jeg er gammel nok til at huske dengang, hvor man begyndte at holde op med at sige “De” til folk. I første omgang – og klarest i erindringen – stÃ¥r processen i skolen. Overgangen fra at sige Du i stedet for De til lærerne. Jeg kan huske, at jeg allerede dengang fandt det svært at sige Du til visse voksne personer. Og stadigvæk – den dag i dag – skal jeg tage mig i nakken, nÃ¥r jeg skal (vil?) sige Du til ældre mennesker med en vis personlig pondus.
Det var en lille forskydning af omgangsformerne, der skete dengang i de tidlige tressere. Et friere kulturelt klima var pÃ¥ vej. Og der blæste forandringsvinde i sæder og skikke. Frigørelsen, der allerede var udkastet som en mulighed i halvtredserne (i hvert fald i pædagogikken med dogmet om “fri opdragelse”, som min tante, børnehavepædagogen, praktiserede med vekslende held…).
Dengang oplevede jeg det vist mest som et fremskridt, men siden er jeg kommet mere i tvivl. Måske har frigørelsen også haft nogle omkostninger? Måske har frigørelsen også indebåret, at nogle ting er blevet smidt ud med badevandet? Jeg tænker på den respekt for andre, man kan udtrykke gennem omgangsformerne. Fx respekt for voksne mennesker med livserfaring og -visdom. Hvor er respekten for andre mennesker blevet af i frigørelsens navn? Den er skrumpet ind i hvert fald. Du.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...