Indlæg tagget med tegneserier

Tegneserieforfatteren Harvey Pekar er død, 70 år

14. juli 2010

Man kan da heller ikke forlade computeren og køre ud i sommerlandet, før vigtige nyheder tikker ind. Denne gang meddelelsen om tegneren Harvey Pekars dødsfald den 12. juli.

Pekar mødte den berømte undergrundstegner Robert Crumb i tressernes Cleveland. Det var en fælles interesse for jazzmusikken, der førte dem sammen, men Pekar blev interesseret i Crumbs fabulerende, fantaserende comics, og fik lyst til at beskæftige sig med det medie. Der gik dog nogle år, inden han for alvor kom igang. De første historier kom i Crumbs tidsskift The People’s Comics (bl.a. historien om "Crazy Ed"). Og da ideen til den selvbiografiske American Splendour dukkede op, var Crumbs og tegneren Robert Armstrong interesseret i at illustrere fablen om det Pekarske hverdagsliv. Siden har en lang række tegnere bidraget til de mange bind, der er udkommet.

Tegneserien blev genstand for en filmatisering ved Robert Pulcini and Shari Springer Berman i 2003.

Selv om Pekar udgav andre tegneserier – bl.a. selvbiografier om andre personer – så er det American Splendour han vil blive husket for. Sammen med Crumb var han en af dem, der var med til at forene den traditionelle litterære fortællekunst (roman, novelle) med tegneseriegenren – og dermed gøre tegneseriemediet interessant for andre end dem, der i forvejen læste comic strips.

Tak til mb for henvisningen.

SF’er på Ritt Bjerregaards postkortgalej

4. december 2009

Farcen om de kommunale antisexkøbspostkort fortsætter. Nu er SF’eren Neil Stenbæk Bloem fra Borgerrepræsentationen gået til angreb på sexarbejdernes organisation, SIO, fordi organisationen har formastet sig til at svare igen med fri sex til kortindehaverne.

Det fyger med postulater. SIOs aktion skader de gadeprostituerede, påstås det. Hvor ved han det fra? Mon ikke der vil være arbejde nok til alle i klimatopmødedagene?

SIO udgør kun en procent af de prostituerede, fremturer SF’eren. Hvor ved han det fra? Mig bekendt er slet ikke overblik over, hvor mange “ressourcestærke” prostituerede, der er, eller ikke-ressourcestærke for den sags skyld? Det er derfor, der for ganske nylig er afsat et større millionbeløb til en undersøgelse af prostitutionen i Danmark i dag.

Endelig forplumrer Neil Bloem debatten ved at gøre prostitution til noget, der hverken er legalt eller helt det modsatte. En gråzone, kalder han det. “Det er rigtigt, at prostitution blev afkriminaliseret i 1999, men det blev det ikke lovligt af.”, udtaler politiker. Nå, siger man så, enten er noget vel lovligt eller også er det ulovligt. Hvis vi ikke har en lov, der forbyder en luder at sælge sin vare, så er det vel en fuldstændig lovlig handling, luderen foretager? Eller? Så længe vi ikke har et forbud mod sexkøb, så er det vel lovligt at købe sex? Eller? Måske SF’eren skulle tage et koldt bad og forsøge at holde hovedet koldt.

Asterix fylder 50

27. oktober 2009


Den første gang jeg kom tæt på Asterix og hans gæve gallere var i gymnasiet, hvor vores franske fransklærerinde lod os læse noget af serien – på fransk. Og selv om jeg ikke blev decideret fan, så har jeg læst flere af hæfterne siden hen – på dansk – og moret mig ganske godt over alle påfundene. Lige som jeg har set nogle af de diskutable filmatiseringer af bøgerne. Som Tin Tin har Asterix-universet en meget europæisk humor og stemning, hvilket nok skyldes den kulturelle arvs tyngde. Dertil skal lægges en berømmet sans for historisk korrekthed i detaljen. Nu fylder den lille kæmpe 50 år. Tænk sig! Og han er vist nok still going strong.

Gnostikeren Robert Crumb

23. oktober 2009

Medens vi er ved Vanity Fair, så bringer samme magasin et længere interview med tegneren Robert Crumb i anledning af hans comic-book-udgave af Skabelsen. Her kan man bl.a. læse om Crumbs religiøse baggrund, hans søgen efter svar på spirituelle spørgsmål osv. Fun Stuff.

Robert Crumb og Skabelsesberetningen

17. oktober 2009

I disse hovedklædetegningetider kunne man måske godt have forventet ballade, når den gamle flipper-tegner Robert Crumb kaster sig over den såkaldt gode bog, Bogen, Biblen. Nærmere bestemt skabelsesberetningen. Men i følge omtaler rundt omkring på nettet, så er der ingen grund til uro. For Robert Crumb har påtaget sig opgaven med en respektfuld kunstners attitude og har omsat teksten loyalt. Faithfully – med hans eget ordvalg. Godt nok ligner Gud Mr. Natural, men der er ingen pjank. Det er en alvorlig gud, man har med at gøre. Og stilen er Crumbs karakteristiske, men den gamle humor er borte. Til gengæld får man en sanselig version af den gamle tekst. Og det er slet ikke så galt.

Biblen à la Robert Crumb

31. marts 2009

Hvis man troede Muhammed-tegninger var noget at skrive om, endsige forarges over, så må en tegnet udgave af Biblens første bog ved Robert Crumb – far til Fritz the Cat og andre flippede historier – vel få Bibel-læsere verden rundt til at tage sig til hovedet. Det er Crumb selv, der afslører, at værket er færdigt og fylder ialt 201 sider. Det sker på mandens egen weblog. Bogen udkommer til efteråret. Vi er nogle, der ser frem til, hvad den crumbske pen har fået ud af skabelsesberetningen, Adam & Eva, Kain & Abel osv. Sikkert det rene blasfemi… Tænk, hvad Crumb kunne have gjort ved barndommen kristendomskundskab…

Skipper Skræk – barndomserindring

4. november 2008


Det var ikke, fordi min barndoms tv-oplevelser var fulde af tegnefilm. Men de var der da. Tom & Jerry, Anders And, The Flintstones og senere deres fremtidsmodstykker The Jetsons (som ikke var helt så sjove). Og så var der også Skipper Skræk – eller Popeye – som i forvejen var kendt fra striber i ugebladene. Min far elskede Skipper Skræk, og det samme gjorde jeg. Måske er det sådan en drengeting at falde for en spinatædende supermand. For dybest set er Skipper Skræk-filmene ikke ret meget anderledes end Tom & Jerry-filmene: En uendelige kamp, en uendelig række slagsmål. Men varieret i det uendelige med stor opfindsomhed og udført med talent. Og måske er det endda en af forklaringerne på den slags tegnefilms popularitet: Deres forudsigelighed og genkendelighed.
Det var især på tysk tv, de små film blev vist op gennem tresserne. Med tysk synkronisation…

popey the sailor in taxy turvy

South Park – på nettet

27. marts 2008

Godt nyt for yndere af den politisk ukorrekte tegnefilmserie South Park. Det forlyder, at skaberne Trey Parker og Matt Stone sammen med selskabet Comedy Central vil lægge samtlige episoder af serien ud på nettet til fornøjelse for seerne. Der vil også blive lagt klip til fri distribution.

Amerikas historie – i kort South Park-udgave… I loves my gun!

Knold og Tot

31. januar 2008

En email fra en ven fik mig til at tænke på dengang, hvor min tilgang til tegneserier foregik via min mors ugeblad Familie-Journalen og lokalavisen Vestkystens få striber. Blandt yndlingslæsningen var historierne om Knold & Tot og deres utyskestreger. Til disse hørte blandt andet at støde til Kaptajn Voms podagra-ramte fod i rullestolen. Og så var der Villy på Eventyr (den Villy, som Preben Kaas havde stået model til), Klaus Kludder, Ferd’nand m.fl.

 

Den utrolige Hulk 2: Edvard Norton

30. december 2007

Capac hører til den kategori af drengerøve, der sætter pris på de nymodens filmatiseringer af tegneserier. Således følte jeg mig vældig godt underholdt af Ang Lees “The Incredible Hulk”, selv om nogle af computeranimationerne var lidt småkomiske. Nu er der så en “sequel”, som det hedder på dengelsk, på vej med Edvard Norton i hovedrollen. Det bliver det bestemt ikke mindre interessant af. Glæder mig allerede til at forglemme mig selv i endnu et afsnit af denne moderne Dr. Jekyll & Mr. Hyde-historie. Filmen får premiere til juni.

Det er snart jul: Radiserne – The Ultimate Collection

10. november 2007

Noteret til julegaveønskelisten: Charles M. Schultz “Radiserne”, 640 s. Gyldendal. kr. 199,-. Og det er de samlede striber i dansk oversættelse. Charlie Brown, Nuser og Co. var mine følgesvende i folkeskolens sidste år og et godt stykke ind i gymnasietiden. Jeg har ikke tal på de gange, hvor jeg klippede striberne ud af avisen og satte dem på opslagstavlen eller klistrede dem ind i notesbøger osv.

Neil Young laver en “tegneserie”

1. august 2007


Nah, “tegneserie” er måske en overdrivelse. Men i hvert fald er det sikkert, at den åbenbart utrættelige Neil Young vil omsætte sit album Greendale til en såkaldt “graphic novel”. Der er åbenbart ingen grænser for Neil Youngs kreativitet, selv om han tilhører det “grå guld”…

Racisten Tintin

13. juli 2007

Racismen bliver ved med at stikke sit grimme fjæs frem. I dag kan man i The Guardian læse, at The Commission for Racial Equality (da. Kommisionen for racelighed) har besluttet, at Hergés tegneseriealbum “Tintin i Congo” skal fjernes fra børnehylderne i landets boghandler – og flyttes til hylderne for voksenlitteratur. Kommisionen mener, at det er uacceptabelt, at nogen boghandel har eller sælger denne tegneserie fra 1930’erne, fordi den indeholder tegninger af “grove racestereotyper”. Logikken er, at de små, sarte poder, der sikkert møder racismens grimme fjæs på deres vej til og fra børnehaven eller skolen, ikke må se, hvordan nogle mennesker – faktisk temmelig mange, måske endda de fleste – oplevede virkeligheden i trediverne. Som en af kommentatorerne i denne blog engang skrev, så var alle racister dengang…
Hvad er bedst: At fortrænge racismens historie og skåne børn og unge for mødet med racismens i dens historiske udgaver – eller lade dem få indblik i den racistiske tankegang som led i deres oplysning (dannelse?) – og selvfølgelig diskutere det med dem? Giver svaret ikke sig selv? I øvrigt ville det være synd for dem, hvis de ikke kunne læse dette bind af Tintin-hæfterne.

Tilbagespoling

PS. Giver det overhovedet mening at tale om “racer”, når vi alle stammer fra det samme stamtræ i Afrika?

Hergé som dameven

27. maj 2007


Det seksuelle interesserer. I enhver forstand af ordet. For nylig fyldte Tintins “far” Hergé 100 år – hvis man da kan fylde år efter sin død – og i dag læser capac en pudsig artikel om en kommende 700-siders fransk biografi om tegneren. Og blandt de artigheder, den kommende biografi vil “afsløre”, er, at Hergé slet ikke var en aseksuel person som sin tegneseriehelt Tintin. Næ, der er tegn på, at han havde endog mange damebekendtskaber (som ung mand i hvert fald). Surprise! Hergé var en mand af kød og blod. Bogen afslører sikkert også, at han gik på toilettet – i modsætning til Tintin. Han var ikke ren ånd, udtaler biografskriveren. Han havde ikke et “kønsliv som katolske præster”, står der. Og man er lige ved at tænke: Det var da godt – når man betænker de seneste års afsløringer af, hvad der foregår i den katolske kirkes rækker.
Tilbage står så “gåden” om Tintins seksualliv. I følge artiklen. Og man tager sig til hovedet. Hvorfor skal tegneseriefiguren Tintin dog have et seksualliv? Hvorfor skulle der dog indblandes “damer” i tegneserien? Tintin er tegneseriedetektiv, og det er det, han skal være. Hverken mere eller mindre. Men det seksuelle interesserer. Og i undergrunden kan man læse versioner, hvor både Tintin, Anders And, Fred Flintstone osv. går til makronerne – sådan rent kødeligt. For et seksualliv, det skal de have.

Hergé – 100 år

23. maj 2007


Bedre sent end ikke. Som Paw– tidligere formand i Tin Tin-selskabet – gjorde opmærksom på i går, og som TV-Avisen havde et længere indslag om, så kunne Hergé, skaberen af Tin Tin-tegneserierne, som Steven Spielberg jo så småt er i gang med at filmatisere, være fyldt 100 år. Jeg håber, at nogen af læserne nåede at få set den fine film Tin Tin og mig, som DR2 udsendte aftenen før. Et på enhver måde forsinket til lykke til Hergé.
Undskyld til Bo og Paw – for forvekslingen…