Indlæg tagget med Teknik

Sådan laver man en vinylplade

20. november 2011

Jeg faldt over en lille film om fremstillingen af vinylplader i The Telegraph. Og det sendte mig straks tilbage i tiden til dengang, jeg havde fået min elskede grønne rejsegrammofon. Jeg var ikke ret gammel og blev dybt fascineret af vinylpladernes teknologi. Hvordan det var muligt ud af nogle riller i et stykke vinyl at hente de mest fantastiske lyde. Og jeg gik på biblioteket, hvor jeg lånte en ældgammel bog med brunt omslag, stift bind og guldtryk på ryggen. I den kunne jeg læse om, hvordan rillerne blev lavet, og hvordan pickuppens mekaniske bevægelser kunne omsættes tll elektriske impulser, der siden hen kunne sætte en højtalers membraner i sving og resultere i musik og anden lyd. Det var – og er – fascinerende.

Computer-musen fylder 40 år – Til lykke!

9. december 2008

Ovenfor ses den første computermus, der blev lavet af den amr. ingeniør Bill English og straks resulterede i øgenavnet “computermus” på grund af den lange hale… Siden er “musen” blev mange menneskers daglige følgesvend – på godt og ondt (Av, min albue!).

Mere musik i herreværelset…

17. oktober 2008

Som nævnt har capac valgt at kaste nostalgien på audioteknikken bag herreværelsets audiofile udfoldelser af såvel økonomiske som audiofile årsager. Glæden ved Pioneer-anlægget vokser dag for dag. En varm, distinkt lyd giver det fra sig. Og nu er det blevet suppleret med en vintage cd-afspiller af mærket Teac (z500). Jeg skal nok spare jer for de tekniske detaljer, for de siger alligevel ikke mig så meget. Jeg har læst mig ør i forskellen på 1-bit og 16-bit uden at blive meget klogere på det, det drejer sig om: Hvordan det lyder, når det kommer ud i ørerne. Men jeg har gerne lyttet til den nørder, der diskuterer audiofili derude på nettet, og de kunne godt lide den gamle sag. CD-spiller, som jeg fik til en fordelagtig pris på qxl-auktionen, spiller fortræffeligt. Oven i købet har den indbygget forstærker – men kan også sendes gennem stereoforstærkeren. Slet ikke så tosset.

Frøken Klokken blev 89 år

5. september 2008

Et nostalgisk sus gik gennem capac ved meddelelsen om, at Frøken Klokken – hvis borgerlige navn er Anna Edith Sommer-Jensen – er afgået ved døden i en alder af 89 år. Hvor mange gange har jeg ikke ringet hende op for at høre hendes klare stemme fortælle mig det nøjagtige klokkeslet? Dut. I følge nekrologerne nåede hun at indspille 8.640 af slagsen til brug for den automatiserede oplæsning. Nu er optagelserne – på plade – at finde på Teknisk Museum. Hvil i fred.

Fra maskinrummet 5 – med twist og sorte negle

11. august 2008

Den nye maskine er så småt ved at ligne noget brugeligt. Der mangler dog et par hurdler. Vil den gamle slave-harddisk lade sig overtale til at fungere som ekstern harddisk? Eller – guderne forbyde det – er den stået af med grafikkortet – og hvad gør man så? Kan dataene reddes?
Den nye eksterne kasse har også givet lidt hovedbrud. Den startede fint nok op, men straks dukkede en Windows-besked om at flytte apparatet over til en USB 2-højhastighedsport. Hvad Windows derimod ikke fortalte var, at maskinen åbenbart ikke er født med en sådan. Men, lidt held må man jo godt have med sig, i den gamle maskine sad et indstikskort, jeg engang købte, men aldrig fik glæde af, da den gamle pc ikke var indrettet på USB 2. Så nu har jeg tre USB 2-indgange og to Firewire-indgange. Og den eksterne kasse har pludselig fået fart på…

Fra maskinrummet 4 – med olie på hænder og arme

10. august 2008

Etableringen af den nye maskine skrider stille og roligt frem. Men det tager sin tid at flytte ting og sager via et usb-kabel fra et stor harddisk til en, der er endnu større. Et enkelt irriterende problem opstod der dog, da jeg skulle installere driver til lydkortet. En bestemt fejlmeddelse – en lang talrække – dukkede op, hver gang jeg forsøgte. Men heldigvis har internettet svar på det meste, hvis man elles leder længe nok og forstår at søge. En ikke nærmere forklarligt runtime-problem i mappen InstallShield umuliggjorde installationen. Efter at have omdøbt folderen midlertidigt gik det som smurt. Tja… Lyder det lidt nørdet? Det tror jeg også, det er.

Fra maskinrummet 3

9. august 2008

Den vrangvillige computer er blevet byttet med en anden model, der indtil videre tér sig, som computere forventes at gøre. Den åd styresystemet uden at kny. Den gamle harddisk kunne dog ikke sættes i, fordi computeren åbenbart insisterer på SATA(ns) harddiske. Nå, men det har vi så prøvet på at tage højde for ved at indkøbe en ekstern-harddiske-kasse til de overflødige harddiske. Der er nemlig to. Og den første glæde var, at den gamle harddisks indhold dukkede op, efter at den omtalte kasse var taget i brug. Nu gælder det så om at få overført noget af indholdet til computeren. Indtil videre har vi ikke set noget til Tycho Brahe, men man ved aldrig med ham…

Rapport fra maskinrummet – fredag

8. august 2008

Indkøbet af en ny (?) computer har ikke gjort livet nemmere eller fået genskabt den gamle situation. Maskinen virker nemlig ikke. Den skulle have været uden styresystem (i følge firmaet egne oplysninger), men var udstyret med Windows Vista Home Edition. Det er i sig selv irriterende nok, når man helst vil installere selv fra starten af. Men Vista-versionen fungerer ikke. Efter opstart “fryser” det – og man kan ikke komme videre. Efter nogle startforsøg smed jeg så håndklædet i ringen og kontaktede firmaet og lavede en aftale om et bytte til en anden, kraftigere og dyrere model… Den anden – og forhåbentlig fungible maskine – skal hentes i morgen formiddag.
Min gamle maskine havde brændt grafikkortet af, og i min naivitet troede jeg så, at udskiftning af grafikkortet til et nyt og tilsvarende ville bringe liv i apparatet. Men ak nej. Noget andet må også være gået i stykker. Men hvad mon? Bundkortet? Forhåbentlig ikke harddiskene! Så er helvedet løs, for der en stor del af mine vigtige data.

For at retablere de gamle data, har jeg fået fat i en af disse hersens kasser, der kan forvandle en intern harddisk til en ekstern. Forhåbentlig kan jeg så, hvis den nye maskine ellers vil køre, få transporteret dataen over. Eller måske kan jeg endda indsætte den gamle (men relativt nye) harddisk i den nye maskine og starte der?! Der er nok at tage fat på i morgen … Jeg krydser fingre efter en ret computerbegrænset uge.

PS. Kors, hvor er Microsoft Windows dog et storeslemt produkt. Som tidligere omtalt kører jeg Windows og Linux – og er så småt ved at lære sidstnævnte produkt at kende, men er endnu ikke så befaren, at jeg helt kan sadle om. Men i denne uge, hvor jeg her været berøvet min stationære computer, har jeg måttet tage til takke med Fruens bærebare Toshiba. Her kunne jeg ikke installere visse plugins i Firefox, før jeg havde installeret Windows servicepakker 1-3. Servicepakker må vist være Bill Gates forsøg på at være morsom. Man installerer dem og hele lortet bliver langsommere og trægere. Dertil kommer det bøvl med Vista-maskinen. Bill! Hasta la vista – NOT.

Fra vhs til harddisk – mon den virker?

1. august 2008

Den lokale discount-biks havde sådan en lille tingest liggende. Billigt. Tror jeg nok. Videomaskinen forbindes med USB-indgang og så griber man billed og lyd…
Det så forførende nemt ud. Nu skal de gamle videobånd kigges efter i sømmene…

Dagens SMS

10. juni 2008

En tysk undersøgelse viser, at folk med rynket røv, lille pik og slap mave, åbner deres sms’er med tommelfingeren. – Ja, det er for sent at skifte finger nu, smarte!

Det er ikke altid let at leve sammen med en teenager!

PS. Jeg har ikke en slap mave, tværtom.

“Der er kø – vent venligst”

3. juni 2008

Hurra for internettet! Selvbetjening on-line er en fin opfindelse. Når det virker i det mindste. Jeg er inde på et site, hvor jeg skal have robotten til at sende mig mit “glemte” password. Og jeg indtaster de efterspurgte oplysninger. “Der er nu sent et nyt password til din emai-adresse”. Nå, er der det? Vi prøver igen. Og igen. Og igen.
Hvad gør man så? Er der et telefonnummer på sitet? Nej. Er der en administrator-email. Nej. En postadresse da? Nej.
Så forsøger jeg at kontakte nogle af dem, der kunne tænkes at have med siden at gøre (en statslig institution): “Der er kø – vent venligst”. Efterfulgt af muzak. Afbrudt regelmæssigt af en monoton stemme, der siger: “Der er kø – vent venligst”. Der er kø…

Ubuntu 8.04 ‘Hardy Heron’

28. april 2008

Efter lidt installations-problemer lykkedes det for et par dage siden at få Ubuntu 8.04 ‘Hardy Heron’ installeret på maskinen som alternativt styresystem. Nu skal jeg så lære det at kende indefra, inden jeg for alvor slipper Windows. Foreløbigt er det gået ok. Noget ligner det gamle miljø, andet er – ja – anderledes, men ikke sværere, end man med almindelig brugererfaring kan finde rundt i det…

Velo Vap – endnu et erindringsfragment…

28. april 2008

På nettet læser jeg, at Velo Solexen blev lavet i Frankrig tilbage i 1946 som et pålideligt transportmiddel til den jævne mand og kvinde. Men historien går faktisk helt tilbage til århundreskiftet, hvor Solex-fabriken blev grundlagt. Siden blev den solgt i otte millioner eksemplarer i Europa og – ikke mindst – Skandinavien. Successen skyldtes ikke mindst, at den var kvik, økonomisk og pålidelig. Solexen kom i flere modeller.
Omkring 1960 fik Solexen hård konkurrence af Sociétés ABGs Velo Vap, der umiskendeligt var en klon, omend den var lyseblå og havde en rundere tank. Efter sigende var den en udmærket og solid konstruktion. Da den begyndte at dukke op i gadebilledet vakte den opmærksomhed. Men jeg tror ikke, at den fik helt den udbredelse, som Solexen havde…

Verdens ældste lydoptagelse

29. marts 2008

Edisons fonograf
Hidtil har man troet, at Thomas Alva Edisons “Mary had a little Lamb” var den første lydoptagelse. Men nu har amerikanske forskere fundet en sytten år ældre indspilning. Det drejer sig om den franske vise “Au clair de la lune”, som man har opdaget i et arkiv i Paris. Optagelsen daterer sig den 9. april 1860. Sangen er nedskrevet som en grafisk kurve – et såkaldt fonautogram – og det er lykkedes forskerne med computerteknologi at overføre billedet til lyd, så man kan høre en kvindestemme fremføre den gamle vise. Fonautogrammet blev optaget med en fonautograf, der optog sangen ved at nedskrive lydbølgerne med olielampesværte på et stykke papir. Med overførslen til digital lyd får fonautografens opfinder Édouard Léon Schott de Martinville oprejsning. Han var fortørnet over, at Edison tog æren for den første lydoptagelse. Ret skal være ret. Selv om man vist roligt kan sige, at Edisons opfindelse havde større anvendelsesmuligheder og perspektiver. (Via DN)

[audio:mary.mp3]

Mono

21. marts 2008


Lige med ét kan jeg godt se, at tiden er gået. På min LP med Duane Eddy står der i øverste venstre hjørne med store, smukke blogbogstaver: MONO. En mono-indspilning. Og lige pludselig kan jeg huske den forvirring, det udløste, da jeg kom slæbende hjem med et Beatles-album i STEREO. Kunne den nu afspilles på den gamle Gerrard-grammofon? Og hvad kom der mon ud af forældrenes gamle rør-radio? Jeg kan også huske, at min mor – der var praktisk anlagt – straks greb røret til den sorte, tunge Kirk-bakelit-telefon (med tobaksfnuller i røret…), som fulgte mine forældre i mange år, og ringede til Jaspers Radio og forhørte sig om det der STEREO. Jo, der ville komme MONO-lyd ud af højtalerne, som der plejede. Min dag var reddet. Siden er der så sket en del med lydteknologi og lydkvalitet. Men musikken er ikke nødvendigvis blevet bedre…