Regeringen med Fogh i spidsen har gjort alternativ enerigi til en mærkesag og vil gøre danskerne uafhængige af fossil brændsel. Vi får se, hvor langt de kommer med det sympatiske projekt. Andre steder har man også forsøgt sig med alternative fremdriftformer. Se bare denne dampdrevne motorcykel:
Jeg har fået en ny digital “ven”. Jeg er begyndt at bruge Mozilla Firefox som min foretrukne browser, med IE som reserve. Den fungerer godt, og så slipper jeg for mange af Bills irriterende påfund… Medens jeg sad og fumlede med min mus, kom jeg til at trykke lidt for hårdt på den og vupti! dukkede vedstående lille “ven” op. En father’s little helper, når man skal køre op og ned på lange blogsider. Man kan graduere farten og stoppe op, når man har lyst – med et minimum af bevægelse af hånden. Velkommen lille digi-ven…
Læser på nettet, at CBS har opgraderet Kaptajn Kirk og besætning. CBS Paramount Domestic Television, der er en filial af CBS, er i gang med en digital forbedring af den oprindelige series 79 afsnit, således at 1960’er-tidens grafik bliver omsat til computer-genereret grafik anno 2006. Det gælder blandt andet de eksterne optagelser af de forskellige rumfartøjer, også Enterprise, der får et nyt updated look. I det hele taget arbejdes der på at skabe mere dybde i rumoplevelserne, mere tekstur, stemning og lys. Bare de nu ikke helt kvæler nostalgien! Men bagmændene beroliger med, at de vil sørge for at bevare den oprindelige stemning og udseendet. Vi får se, hvis ellers dansk tv vil sende serien igen.
Også musikken får en overhaling; selv William Shatners berømte Intro (Space, the final frontier…) bliver digitalt remastered. Amerikanske tv-stationer begynde at sende serien i denne måned for at markere serien 40 års jubilæum. Det når dansk tv nok ikke.
Serien, der oprindeligt blev taget af skærmen i 1969 på grund af for ringe seertal, har fået sin kultstatus via en række genudsendelse i tiden efter. Og som Shatner gør opmærksom på, så er det ikke det tekniske isenkram i serien, der bærer igennem, men historierne.
Al den snak om Morris, Volvo og 2CV fik mig til at tænke på disse efterkrigsoplevelser på gade og vej i og omkring Esbjerg. Jeg kunne desværre ikke finde den lille Lloyd (Kør Lloydd, kør sløjt!, som det hed dengang…):
BMV Isetta
Messerschmitt KR200 – Se den i fuld størrelse her!
Fire hjul!
Goggomobil..
Apropos nostalgi og biler: Den hos Uffe højt besungne Folkevogn vækkede en erindring til live i mit hovede. Jeg ser for mig en sortlakeret Folkevogn stående næsten lodret op mod et stort træ i Nygårdsvej i nærheden af Zions Kirken. Som om bilen havde forsøgt at køre op i træet! Ved siden af står vores underbo, som havde erhvervet sig bilen nogle dage forinden. Snakken gik i nabolaget om, at han aldrig havde fået taget sig et kørekort. Ernst, tror jeg han hed. Han var – skal vi sige det på den måde – en mand med en livlig fantasi. Nu var han så kørt galt med Folkevognen. Hvordan pokker den kom til at stå op af træet, sortskinnende i sollyset på Nygårdsvej, fandt jeg aldrig ud af, men billedet blev mejslet fast i min erindring.
Opdatering: Min gode ven, Kim, har fundet et lille billede af Lloyden – “Lloyd – vognen til dig!”:
Uffe slår et slag for Folkevognen VW model 1303 som den “rigtige” bil. Og ret skal være ret: Det er da en dejlig model, is. den med delt bagrude og orange blink-arme. Der er dog også andre automobiler anno dazumal, som bør trækkes frem af erindringen. Fx Morris 1000 (Morris Tihundrede, også kaldet “Håndvasken”, Bowleren m.m.), Morris Mascot, Austin Mini og Cooperen (den var heftig!).
Den første bil, mine forældre ejede, var en Morris 1000. Hvid som den på billedet nedenfor. Min far havde købt den af en dyrlæge ude på landet, der havde passet godt på den. Den var driftssikker, som man siger. Den startede altid! For kunne den ikke starte ved hjælp af den manuelle choker, så kunne håndsvinget klare ærterne. Ventilationen var mest larm. Og når vi havde vores nervøse blandingshund Jeppe med, kunne vi ikke se ud af ruderne, fordi det hele duggede til, indtil vi rullede ned. Den havde rødt læderindtræk og et herligt stort rat. Og så kunne man høre motoren. En umiskendelig lyd.
Det var også i Morrisen, jeg havde mit eneste trafikuheld. På vej til biografen med en smuk, ung dame blev bilen torpederet i et sving af en Vespa-scooter. Venstre forskærm og forhjul blev ødelagt. Og det samme blev min date og biograftur (vi skulle have set A Clockwork Orange i Strandbio, situationen betragtet en meget passende film …). Heldigvis slap scooterkøreren med livet i behold. Han landede i et græsbed et stykke fra bilen og kunne selv gå hen til bilen. Jeg husker endnu, at han havde slået hul på sine bukseknæ, fået “asfalteksem” på begge hænder, og at hans John Lennon-briller var krakeleret på kryds og tværs.
Min far drømte i øvrigt ofte højlydt om at få en Morris 1000 med “bindingsværk “. Det blev aldrig til noget. Og en dag skiftede han den så ud med Toyotaen, som jeg nu kører rundt i af nostalgiske grunde, og fordi jeg ikke har brug for et stort moderne transportmiddel i århus’ håbløse trafik. Selv om min far var glad for japanere, så savnede han alligevel den gamle Morris.
Opdatering 5/9: Læs Regitzes beretning om en anden klassiker, den “presserede citron”, hippislæden osv., kort sagt: 2CV’en!
Jeg skulle have gjort det for lang tid siden: Have slået de der Windows-lyde fra. Nu er det sket. Den lille sten i skoen er væk. Hvilken lise…
Forleden havde fruen besøg af sine kvindelige kolleger og ville i den forbindelse lade musikken spille sagte i baggrunden. Næppe havde hun sat Thomas Helmig på cd-spilleren, før den efter nogle få toner gik i stå. Displayet viste nogle 333333-taller. Straks flåede jeg låget af for at tjekket det gamle problem med et støvet læsehoved, men rensningen hjalp ikke på 3-tallerne. Gode gamle Lenco er stået af ræset. Efter 15 års tro tjeneste vil han ikke mere. Så nu må jeg ud i den vide hi-fi-verden og finde en ny og forhåbentlig lige så trofast cd-afspiller…
Opdatering: Og næppe har man sagt farvel til sin gamle ven og smidt ham i kælderen, før problemerne hober sig op. For, hvad skal man nu købe? Når der skal tages hensyn til hjemmets indretning (Fruens krav! Det må helst ikke ligne noget nørdet), lydmæssige krav (det skal helst være bedre end det, vi har haft) og så økonomien (en herregård kan og skal det ikke blive til). Det værste ved det er, at det får den indre tvangsneurotiker frem, eller man kunne sige: den indre radikale! Fordele og ulemper, bits og frekvens osv. Bum-bum-bum, som Niels Helveg engang sagde…
