Indlæg tagget med terror

Er Breivik sindsyg?

28. juli 2011

Det er allerede længe siden, Anders Behring Breivik udførte sin udÃ¥d i Oslo og pÃ¥ Utøya. Og medierne – ikke mindst de to store tv-kanaler – fortsætter den intense dækning af selv de mindste detaljer. Og eftertanken er sÃ¥ smÃ¥t begyndt at melde sig ogsÃ¥.

Forleden kunne man se og høre Breiviks forsvarsadvokat Geir Lippe erklære sin klient for værende sindsyg. Begrundelsen var, at Breivik opfattede sine handlinger som led i en “krig”. Selv om man ikke kan være i tvivl om, at Breivik har store tanker om sig selv og sit projekt, sÃ¥ mÃ¥ man vel i sandhedens interesse pege pÃ¥, at det mÃ¥ bero pÃ¥ en mentalundersøgelse at fastslÃ¥, om der er tale om sindsyge i klinisk forstand.

Dernæst mÃ¥ man spørge: Hvilken interesse har forsvareren i at “erklære” Breivik sindsyg? Hvis vi lige ser bort fra, at det kan have indflydelse pÃ¥ strafudmÃ¥lingen (hans stÃ¥r sÃ¥ vidt vides til 21 Ã¥rs fængsel), sÃ¥ vil en sÃ¥dan erklæring ogsÃ¥ udelukke, at Breiviks handlinger kunne forstÃ¥s som hørende hjemme i normalitetens spektrum. I mange af de kommentarer, der er kommet efter terroraktionerne i Norge, kan man se, at det er utænkeligt, unævneligt, uacceptabelt osv. at Breivik skulle være en ganske normal, fornuftigt tænkende mand… Men derfor kan det jo godt forholde sig sÃ¥dan.

Utøya – Norge – eftertanker

24. juli 2011

Næppe er det sidste offer efter terrorhandlingerne i Norge registreret, før eftertanken begynder at arbejde. Splinter af kritik og refleksion melder sig i den unisone solidaritet, der har præget timerne lige efter de tragiske begivenheder.

I gårsdagen aviser kunne man således læse, at nogen sætter spørgmålstegn ved politiets effektivitet og handlekraft. Hvorfor kunne den lyshårede, højreekstremistiske nordmand gå rundt i halvanden time på Utøya, før politiet nåede frem? Og politiet forsvarer sig mod kritikken i dag.

I gÃ¥r kunne man ogsÃ¥ høre og læse, at mange nordmænd var ‘lettede’ over, at der kun være tale om en højreekstremist fra Norge og ikke den islamiske terrorisme, der har været pÃ¥ dagsordenen i medier og politisk offentlighed de sidste ti Ã¥r. Lettelsen er bÃ¥de forstÃ¥elig – og sÃ¥ alligevel ikke helt. Det er en lettelse, nÃ¥r ens værste, bange anelser ikke bliver indfriet. Men omvendt mÃ¥ det være skræmmende, at terroren opstÃ¥r lige midt i et pænt, borgerligt boligkvarter i Oslo, at den er udført af en mand, der var medlem af Frimurerlogen, tidligere medlem af Fremskridtspartiet og selvstændig erhvervsdrivende, altsÃ¥ indbegrebet af det bestÃ¥ende.

Endnu en eftertanke, jeg tror vil melde sig den kommende tid, gælder selve terrorberedskabet og -bekæmpelsen. For er den lyshårede nordmands succesfulde (!) terrorhandlinger, der efter sigende er planlagt gennem ni år, ikke netop en demonstration af, at anti-terror-tænkningen, vi har set formuleret efter 9/11, og de efterfølgende terrorlove, som har indskrænket almindelige borgeres rettigheder, ikke virker efter hensigten? Den øgede overvågning af og kontrol med civilsamfundet dur ikke. Vi så det også med den enbenede bombemand i København og angrebet på Kurt Westergaard. Den herskende anti-terrortænkning har fejlet.

Og spørgsmÃ¥let er, om ikke vi nÃ¥r længere ved at erkende – en gang for alle – at terroren lurer i hjertet af vores civilisation, at den er et produkt af det samfund, vi lever i, og at vi bedst modvirker den ved at bevare et Ã¥bent samfund og sætte vores lid til traditionel efterretningsarbejde?