Indlæg tagget med Toyota Starlet K60

Farvel du gamle automobil, Toyota Starlet K60

28. juni 2010

For ikke så mange måneder siden gik min gamle Toyota videre til næste generation. Jeg overtog den selv fra mine forældres dødsbo i 2004 og lærte at elske den the hard way de næste år. En nyere model kom i vejen, og jeg forærede den ganske velholdte Toyota til næste generation, der så siden har haft glæde af det enkle, solide transportmiddel med 1 liters motor og fire gear. Men i går ville motoren ikke mere. På motorvejen ved Skanderborg fik den åndenød, hjerteproblemer og gik i stå. Med udsigten til enten at lede med lys og lygte efter en anden brugt motor eller investere i en hovedreperation af den gamle udtjente motor, så tyder alt på, at den har nået sidste kapitel i denne families fortælling. Mere end 30 år er det blevet til, og det er ikke for meget at sige, at den blev en del af familien, siden jeg første gang så den trille ind på Skjoldhøjkollegiets arealer. Men alting har sin tid. Nu får vi se om en ung bilentusiast vil overtage den eller om autoophuggeren skal gøre arbejdet færdigt. Adieu min gamle ven!

Opdatering: Det gik dog ikke helt så slemt som man kunne frygte. Den gamle K6’er slap for autoophuggeren, idet et par nordjyske entusiaster købte den med henblik på veteranbilsløb. Så den ender nok sine dage i kappestrid med tilsvarende biler og som reservedelslager for yngre kombattanter.

Rigtige biler, biler og så transportmidler

4. september 2006

Uffe slÃ¥r et slag for Folkevognen VW model 1303 som den “rigtige” bil. Og ret skal være ret: Det er da en dejlig model, is. den med delt bagrude og orange blink-arme. Der er dog ogsÃ¥ andre automobiler anno dazumal, som bør trækkes frem af erindringen. Fx Morris 1000 (Morris Tihundrede, ogsÃ¥ kaldet “HÃ¥ndvasken”, Bowleren m.m.), Morris Mascot, Austin Mini og Cooperen (den var heftig!).

Den første bil, mine forældre ejede, var en Morris 1000. Hvid som den på billedet nedenfor. Min far havde købt den af en dyrlæge ude på landet, der havde passet godt på den. Den var driftssikker, som man siger. Den startede altid! For kunne den ikke starte ved hjælp af den manuelle choker, så kunne håndsvinget klare ærterne. Ventilationen var mest larm. Og når vi havde vores nervøse blandingshund Jeppe med, kunne vi ikke se ud af ruderne, fordi det hele duggede til, indtil vi rullede ned. Den havde rødt læderindtræk og et herligt stort rat. Og så kunne man høre motoren. En umiskendelig lyd.

Det var ogsÃ¥ i Morrisen, jeg havde mit eneste trafikuheld. PÃ¥ vej til biografen med en smuk, ung dame blev bilen torpederet i et sving af en Vespa-scooter. Venstre forskærm og forhjul blev ødelagt. Og det samme blev min date og biograftur (vi skulle have set A Clockwork Orange i Strandbio, situationen betragtet en meget passende film …). Heldigvis slap scooterkøreren med livet i behold. Han landede i et græsbed et stykke fra bilen og kunne selv gÃ¥ hen til bilen. Jeg husker endnu, at han havde slÃ¥et hul pÃ¥ sine bukseknæ, fÃ¥et “asfalteksem” pÃ¥ begge hænder, og at hans John Lennon-briller var krakeleret pÃ¥ kryds og tværs.

Min far drømte i øvrigt ofte højlydt om at fÃ¥ en Morris 1000 med “bindingsværk “. Det blev aldrig til noget. Og en dag skiftede han den sÃ¥ ud med Toyotaen, som jeg nu kører rundt i af nostalgiske grunde, og fordi jeg ikke har brug for et stort moderne transportmiddel i Ã…rhus’ hÃ¥bløse trafik. Selv om min far var glad for japanere, sÃ¥ savnede han alligevel den gamle Morris.

Opdatering 5/9: Læs Regitzes beretning om en anden klassiker, den “presserede citron”, hippislæden osv., kort sagt: 2CV’en!

Automobilet – Toyota Starlet K60 anno 1978-80

1. september 2006

Da Uffe – og mÃ¥ske andre vantro – vil se dyret, og da blogbestyreren ikke vil anklages for blogpral, sÃ¥ bringer vi her et fotografi af automobilet, taget denne sommer, hvor den lille firhjulede transporterede den ganske familie plus Gravhund et par hundrede kilometer nordpÃ¥ til Tversted. Her stÃ¥r den sÃ¥ og puster ud efter at være tømt for alle de ting, fruentimmerne skulle have med… :-)