Indlæg tagget med tro

5000 års religion på 90 sekunder

21. juni 2010

Jo ældre jeg bliver, jo oftere tænker jeg, at verden ville være et bedre sted at være uden religionerne.

Indlægget her er i øvrigt delvist inspireret af dette citat af den netop afdøde portugisiske forfatter Saramago.

John Lennon – God

Moske – måske, måske ikke

1. september 2009

I går nat lyttede jeg, som jeg har for vane, til P1 Debat på vej hjem fra job. En DF’er og en SF’er diskuterede det fornuftige i at bygge en moske med to minareter i det københavnske vestkvarter. Det gav anledning til en ganske forudsigelig debat, hvor DF’eren ville diskutere Islams uheldige “værdier” og SF’eren alt muligt, fra arkitektur til religionsfrihed. Når jeg tænker på moskeer og minareter sendes jeg altid tilbage til 1001 Nats eventyr og kulørte amerikanske film med Aladdin og arabere osv. Hvad skal man så mene om rejsningen af en moske i hovedstaden? – Vi har i følge Grundlovens § 67 religionsfrihed i dette land. Det indbærer retten til individuelt og i fælleskab at udøve sin gudsdyrkelse, så længe det ikke kommer på tværs af “hensynet til sædeligheden” og “den offentlige orden”. Med andre ord. Hvis ellers tilhængerne af moskeen opfylder disse krav, selv betaler for jorden og bygningen, så lad dem dog.
Når jeg hører DF’ere tale om danske “værdier” og – som i dette tilfælde – være modstander af en moske, fordi den vil være en synligt tegn på islams tilstedeværelse i Danmark og islamiske “værdier”, så forstår jeg, hvor håbløs Dansk Folkepartis kamp er. Du kan måske fjerne synlige tegn på, at nogle mennesker tilhører en anden tro end den danske folkekirketro. Du kan måske forbyde tilsløring (sig ordet: burkha) og moskeer. Men du kan ikke ændre noget ved, at en række danske statsborgere udøver deres religionsfrihed.

Evolution

12. februar 2009

Vi vil gerne gøre opmærksom på den hjemmeside, som Københavns og Århus’ universiteter har lavet i anledning af Darwins jubilæum. Her kan man få en masse solid information om evolutionens videnskabelige kendsgerning. Og det kan være velgørende i en tid med for megen spiritualisme, creationisme, intelligent design og anden Mumbo Jumbo fra overtroens overdrev…

The Kinks – Apeman 1970

Religiøs omklamring

26. januar 2009

I dagbladet Information kunne man den forgangne weekend læse nogle artikler under forside-overskriften: “Danskerne er ræligjøse analfabeter“. Selv om artiklens intentionelt provokerende overskrift faktisk modsiges af flere af de i artiklerne citerede eksperter, så er det underliggende budskab klart nok: De sekulariserede danskere er nogle uvidende, respektløse ignoranter, når det drejer sig om religiøse spørgsmål. Den samtidshistoriske kontekst er selvfølgelig islams mærkbare tilstedeværelse i det politiske og kulturelle liv (Muhammed-tegninger, tørklæder osv.), men også kristendommens revitalisering i form af nogle fremtrædende yngre teologer og en række nykristne.

I de omtalte artikler er det især ny-katolikken Iben Tranholm, der fører sig frem med den åndelige krabask. Årtiers sekularisme har fået et så godt tag i danskerne, at de er blevet ufølsomme og respektløse over for religiøse menneskers religiøse følelser (med Muhammed-tegningerne som privilegeret eksempel). Samtidig er danskerne usikre og søgende i åndelige spørgsmål. Derfor er 80% af dem stadig formelt medlem af folkekirken.


Man kan godt som mangeårig læser af den venstre-akademiske avis Information undre sig over, at der skal bruges så meget krudt på noget, der mest af alt ligner et forklædt korstog for de ny-hellige og ny-spirituelle. Og jeg finder det nærmest insinuerende, at en person som Tranholm kan kalde danskerne respektløse over for andre troende, blot fordi de ikke fordyber sig i kristendommens og islams lære. Jeg er overbevist om – og flere af de citerede eksperter mener noget lignende – at de fleste danskere respekterer andres ret til at tro på, hvad de vil. Men det er ikke det samme som at respektere en bestemt religion eller religion i det hele taget. Man kan godt respektere et andet menneskes religiøse følelser uden at respektere den religion, som vedkommende bekender sig til. Hvis nogen vil tro, at verden blev skabt på syv dage, og at vi nedstammer fra Adam og Eva (fælles tankegods for de her to nævnte religioner), så må de gerne det; det er deres gode ret, men det får mig ikke til at respektere den form for tro og religion.


Omvendt må man vel også spørge, om Tranholm og ligesindede respekterer sekulariserede mennesker, når de fører sig frem med religiøs besserwissen? Respekterer man den sekulariserede borgers ret til at forfægte sin overbevisning om ytringsfrihedens ukrænkelighed, sin overbevisning om, at religion og stat skal holdes adskilt og religiøsitet henvises til privatsfæren? For eksempel. Respekt skal være gensidig, ellers er den ikke noget værd.


Noget andet, jeg også må protestere mod, er den fremherskende tendens til, at troende som Tranholm og andre vil indskrive andre ikke-troende i troen. Der er tale om en slags religiøs, patroniserende (matroniserende!) omklamring, hvor man siger til den skeptiske dansker: Du er troende, om du vil det eller ej, dit lille uvidende fjols. Eller: Selv om du er en lille hedning, så vil (min) gud tilgive dig dine synder og lukke dig ind i himmerige. Man tager det sekulariserede menneske til indtægt for en religiøsitet, som han/hun ikke forholder sig til. En ting er, at sekulariseringen efterlader hin enkelte med en ulykkelig bevidsthed, noget andet er at indskrive denne tvivlrådighed i bestemt trossammenhæng. Må jeg så være fri.

Lotte var der først – læs en anden ræligjøs analfabets skriveri om anmassende folk som Tranholm

Hvad (er) helvede?

22. marts 2008

Vi er midt i kristendommens højtidsstund, Påsken. Og lad mig sige det, som det er. Siden søndagsskolen i barndommen har jeg haft en anstrengt forhold til mange af de forestillinger, jeg fik serveret dér og i folkeskolen. Men samtidig har jeg også været stærkt optaget af kristendommens læresætninger. Den er jo en del af min kulturelle baggrund. Ja, et fundament. Ingen tvivl om det.
Anstrengende har fx forestillingen om helvede som en slags overdimensioneret grill for syndere været. Afbilledet på diverse gamle, middelalderlige malerier. Jeg ved godt, at det er allegoriske fremstillinger, og de kan have deres berettigelse. Ikke mindst i en pædagogisk sammenhæng. Men alligevel. Derfor har jeg stor sympati for Jan Lindhardt og andres ønske om at verdsliggøre opfattelsen af helvede. Helvede skal opfattes som en sindstilstand, en følelse af dyb ensomhed og meningsløshed, som kun kan ophæves gennem den kristne tro på Guds kærlighed. Som sproget jo selv siger: Det er helvede på jord. Når noget går “ad helvede til”. Hvis helvede eksisterer – og dets modsætning – så er det hér. Det er hér, det sner, eller ikke sner. Vi er hinandens helvede – og paradis. Det er op til os. Som en skoleelev havde skrevet med sin kniv i et skolebord engang i min skoletid: Hvis dette er Livet, hvorfor så frygte Døden? Bordet var et eksamensbord. Eksamen kan være helvede på jord. For eksempel.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Side 1 af 41234