Det var min første tanke ved meddelelsen om Thomas Windings død: åh nej. 71 år blev Thomas (men det passer slet ikke, for så gammel kunne en mand som Thomas ikke være, vel?!). Med en kliché kan man sige, at en epoke i dansk tv hermed finder sin afslutning. TV bliver aldrig det samme, som dengang Winding med sin dybt behagelige, mørke, maskuline, rolige stemme gjorde Super Carla, Alfons åberg, Pippi Langstrømpe m.m. til oplevelsestv, der rakte fra børneværelset og helt ind i de voksnes stue. Thomas, du vil være savnet! Hvil i fred.
Det Radikale Venstre har rejst det ganske fornuftige spørgsmål, om bestyrelsen for TV2 har passet sit arbejde godt nok, da den lod medieinstitutionen kaste sig ud i hovedløse projekter som TV2 Radio og påførte sig selv et underskud på omkring en halv milliard kroner. Som kulturordfører Simon Emil Ammitzbøll udtaler, så burde bestyrelsen ‘have sagt fra over for den tidligere direktions investeringer, der åbenbart har nærmet sig fantasteriets højder’. Det var der nok også andre almindelige mennesker, der tænkte, da mediekoncernen kastede sig ud i radio, hundeblad, forlag, 24 timers nyhedsformidling m.v. Derfor er det nærliggende at få foretaget en ‘uvildig undersøgelse’ af bestyrelsens og direktionens arbejde dengang. Som betingelse for et statslån. Men – det vil den såkaldte kulturminister Brian Mikkelsen ikke være med til. Han udtaler, at ‘det vil være dybt uansvarligt over for TV2, for det vil få alvorlige konsekvenser. Man kan ikke lege med TV2’s eksistens på den måde. Vi giver TV2 likviditet, og det har ikke noget at gøre med, hvad der er sket tidligere. Undresøgelsen er mere bagudrettet”. Hvad er det egentlig manden siger? At TV2 skal have penge tilført – no matter what!? At uansvarlig og hovedløs mediepolitik ikke skal have konsekvenser for foretagendet!? Hvad nu, hvis samme konsekvensløse logik skulle overføres på DR, hvis problemer – med Ammitzbølls formulering – ‘er det rene vand ved side af’ TV2s? Kultur-Brians udsagn afslører klart, at TV2 er et prestigeprojekt for den borgerlige regering – og derfor er det i orden, at lade talentløsheden råde og skattekronerne rulle ned i et stort gabende hul – medens public-service-institutionen DR må stramme ballerne, stramme livremmen livstruende ind og ellers sejle sin egen sø… Som Radiserne plejer at sige: Jeg græmmes.
Som nævnt i går vil den borgerlige regering med den såkaldte kulturminister Brian Mikkelsen gerne hjælpe TV2 ud af økonomiske problemer. Det skal ske via et statslån (altså lån af skatteborgerpenge). Men EU-reglerne forhindrer at lånet kan strække sig over mere end et halv års tid. Og bankerne vil ikke låne TV2 penge, fordi de betragter foretagendet som en “usikker skyldner”. Det har vist sig, at TV2s økonomiske problemer er langt større end først antaget. I en størrelsesorden af 500-700 millioner kroner. Og spørgsmålet er, hvordan TV2 vil klare sig ud af det morads? Og – mere interessant – om den TV2-venlige regering vil punge ud? Det sidste vil være politisk sprængstof, fordi regeringen har afvist at hjælpe DR ud af DRs økonomiske problemer. Og TV2 ligger som bekendt som det selv har redt. Dårlig ledelse, perspektiveløse projekter (is. TV2 Radio) og andet har ført institutionen ud i et økonomisk morads, som ville tage livet af enhver privat drevet virksomhed… Skal skatteborgerne betale for misèren? Ville det ikke være bedre at sælge TV2 til private investorer og dermed tage skridtet fuldt ud i retning af en privatdrevet, profitorienteret konkurrent til DR?
Hukommelsen er kort i politik. Men går vi ikke så mange måneder tilbage og opfrisker den slatne hukommelse, vil vi måske huske, at den såkaldte kulturminister Brian Mikkelsen igen og igen afviste at hjælpe den betrængte public-service-institution Danmarks Radio økonomisk, da den var kommet ud i et økonomisk uføre på grund af en vis byggerisag. Som regering og folketing i øvrigt havde et ikke ubetydeligt ansvar for igangsættelsen af. Mikkelsens argument for at lade DR sejle sin egen sø var, forenklet sagt, at DR lå som DRs ledelse selv havde redt. Altså vaskede ministeren hænder. Nu meddeles det så, at samme såkaldte kulturminister vil række TV2 en hjælpende hånd i form af lånemuligheder. Fordi TV2 er kommet i økonomisk uføre på grund af forfejlede projekter som fx radiostationen TV2 Radio, der aldrig blev andet end en økonomisk åreladning af medie-koncernen. TV2 lå som TV2 selv havde redt. Hvad er forskellen, spørger man sig selv? Forskellen er, at DR er DR – og TV2 er TV2. Og sidstnævnte har altid haft Brian Mikkelsens og de borgerlige politikeres sympati.
Diverse store turneringer er i gang, og capac bivånede håndboldkampen mellem Danmark og Tyrkiet i det århusianske sportstempel Atletion (på tv ganske vist). Kampen var ikke på nogen måde overbevisende med hensyn til dansk damehåndbolds europæiske styrke. Men selv om kampen nærmest var søvndyssende, så måtte capac dog løfte et øjenbryn undervejs…
DR2-tema var i går helliget “Oprøret fra højre”, og et af programmerne handlede om Dansk Folkeparti. Et absolut seværdigt program med titlen “Succes – på trods”. Programmets kvalitet var, at det lod to folkelige repræsentanter for partiet komme til orde og fortælle om deres oplevelser med partiet og bevæggrunde for at at engagere sig i det. Den ene, en tidligere SF’er og dyreven. Den anden, et ekskluderet, tidligere medlem af partiet. Sideløbende kommenterede journalisten Erik Meier Carlsen partiets udvikling. Det var en historie om et parti, der valgte en anden vej end de såkaldt “moderne” partier, der slap grebet om det ideologiske gods og bevægede sig ind i et medietomrum, hvor det mestendels handler om at have næse for de seneste oppinionsmålingstendenser og rette ind efter dem. Dansk Folkeparti derimod satsede på holdninger. I første omgang til det politiske spørgmål, som i årevis var blevet “fortrængt” (som det blev udtrykt) fra det politiske: Flygtninge- og indvandrerspørgsmålet. Et spørgsmål, der lå mange almindelige borgere – og dermed vælgere – på sinde, medens politikerne var anderswo engagiert… Den anden ideologiske satsning var et af Socialdemokratiets gamle mærkesager, som samme parti havde solgt ud af for at tækkes magten: Velfærden. Ligeledes et område, der optog og optager mange almindelige vælgere. Med disse to centrale koordinater i det politiske grundlag gik Dansk Folkeparti på strandhugst hos de andre partier, ikke mindst Socialdemokratiet. Hvis man tager liberalt-moderniserede partier som Socialdemokratiet og Venstre som indikatorer for den politiske udviklingstendens i de vestlige demokratier, så kan man sige, at Dansk Folkeparti er en anakronisme. Dansk Folkeparti repræsenterer i sin usamtidighed noget, det akademiserede politiske establishment har forladt, men – som store dele af vælgerskaren stadigvæk efterspørger. Jeg tror ikke, at det er tilfældigt, at netop Pia Kærsgaard, denne politiske “snu ræv”, som ingen kan løbe om hjørner med, er en af de meget få folketingspolitikere med en ikke-akademisk baggrund… Udsendelse gav et fornemt portræt af et parti, der blev dæmoniseret og dømt ude af “det gode selskab” af alt for skråsikre, etablerede politikere – med Poul Nyrup Rasmussen i spidsen – og foreløbigt endte med at sidde med den reelle magt i Danmark. Fogh Rasmussens regering sidder kun på Pia Kjærsgårds nåde, og det bliver tydeligere og tydelige for hver dag, der går.
Når man sådan har en håndfuld fridage, så er der også tid at spilde på tv-apparatet. Og så er det jo fornøjeligt at opdage, at man på samme aften kan vederkvæge sig med ikke mindre end to halvgamle, vrisne politikommisærer, nemlig skotske Taggart og proletaren Dalziel, der – oven i købet – begge løber ind i gamle flammer. Ikke gamle sengekammerater, men gammel kærlighed. Og det ved man, som bekendt, er det sværeste.. Og i begge afsnit blev de to gamle, garvede politimænd snøret af deres gamle flammer – og deres egen af forelskelse forblændede dømmekraft. I kærligheden er vi alle idioter. Bortset fra det, så var det godt at se, at niveauet bliver holdt meget højt i de to serier. Englænderne og skotterne har en evne til at udvikle og udbedre deres serier som tiden går. Som Fruen konstaterede, så er de respektive politifolks privatliv – og dermed persontegningen – blevet tydeligere efterhånden som tiden er gået. Der er kommet mere kød og blod på figurerne. Og samtidig er historierne også blevet en anelse mere komplekse. Men ikke mere end godt er. En særlig fornøjelse ved de to serier – for et sprogmenneske som capac i hvert fald – er den sproglige lokalkolorit, der flammer i dialogerne. Man kan høre, hvor personerne kommer fra. I Skotland og England. Man kan følge med på DR2 fra på torsdag. Det er alle licenspengene værd…
PS. Frøkenen har det med at sammenligne mig med tv-serie-personer. Hun siger, at jeg ligner Peter Boyd (Sagen genåbnet) eller Dalziel. Hvorfor er det nu lige, jeg tager det som et kompliment og ikke som en teenagers forsøg på fornærmelse? ;-)
Jeg har flere gange omtalt det tyske tv-program Beat-Club, der løb fra 1965 til 1972, og dens betydning for mine musikoplevelser i tresserne. Det var et af de få steder, man som ung hvalp i Esbjerg kunne se levende musik i tv.
Siden skete der jo meget på den front, og i 1977 kom koncertprogrammet Rockpalast til og kørte i første omgang frem til 1986. Ideen var enkel. Man transmitterede en stor udendørskoncert med en række af tidens førende navne til seerne. Og det var fremragende koncerter. Jeg mindes med stor glæde den allerførste, hvor Little Feat delte scenen med Rory Gallagher og Roger Mcguinns Thunderbyrd. Little Feats koncert var formidabel, og man kunne godt ønske, at den kunne udsendes på dvd. For optagelserne findes jo…
Siden fulgte en perlerække af bands. Listen kan man studere på denne uofficielle arkivside. Ikke alt, men dog en del, af koncerterne er faktisk blevet udsendt på dvd.
Det var egentlig Loudon Wainwright-omtalen, der satte gang i dette indlæg. For Loudon optrådte også i Rockpalast – endda to gange, i 1976 og 1988.
Opdatering: Well, well, det viser sig, at omtalte optagelse med Little Feat faktisk allerede er udgivet for længst – og kan fås second hand til pebrede priser….
Hvis man ellers har de rette satellitkanaler kan man have fornøjelsen af BBC 2s fremragende live-musik-program Later…with Jools Holland. En del af optagelserne findes (heldigvis) på Youtube. Men, det får mig til at tænke på, hvor ynkelig musikdækningen er på de to store, danske tv-kanaler. Hvad er der sket med Danmarks Radio på dette område? Det er virkelig gået tilbage, siden pionerårene i tresserne, ja, siden Mylius’ Eldorado… Og det siger jo ikke så lidt, vel?
“I’d be lost without my blogger” – Sherlock Holmes
HVAD ER BLOGGEN CAPAC?!
Capac er mit nom de guerre og nom de plume.
Bag det akronymiske palindrom*) gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.
Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.
Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.
Det er også en gammeldags blog. Jeg foregøgler ikke nogen, at jeg forsøger at følge med tiden, for eksempel går jeg ikke helhjertet ind for kommerciel streaming af musik, film o.a. Og bloggen er også gammeldags i den forstand, at jeg gerne kigger bagud i tiden. Jeg forsøger ikke at være ung med de unge eller endnu værre ungdommelig. Nej. Jeg står ved min alder og det, jeg kommer af.
Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering – ja, amerikanisering – dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internet-tider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).
Capac har kørt i 18 år.
Velkommen.
*) Nom de guerre, da. krigsnavn, pseudonym, øge- eller dæknavn, som en soldat tog på sig i krigstjeneste.
Nom de plume, pennenavn, forfatternavn, fingeret navn.
Et akronym er et ord, der er dannet af begyndelsesbogstaverne i to eller flere ord, fx ECU ‘European Currency Unit’, NATO ‘North Atlantic Treaty Organisation’ og aids ‘acquired immune deficiency syndrome’.
Palindromer er ord, ordforbindelser, sætninger eller tal, der læst forfra og bagfra giver samme mening.
What is CAPAC – the blog?
Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terribly curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.
And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog.
It is also an oldfashioned blog. I do not pretend, that I am in touch with these times, for example I do not use commercial streaming of music, movies etc. And my blog is also oldfashioned in the sense that I gladly look backwards in time. I do not try to act young og assume a young attitude. No. I stand by my age og what I come from.
And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification – well, americanization – of the danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.
The weblog has been running for 18 years.
Welcome
Kontakt / Contact
Hvis du har behov for at kontakte denne blogger, så er e-mailadressen følgende:
capac [SNABELA] capac.dk
NB! Hvis du kontakter mig vdr. en evt. anbefaling af musik eller andet, så læs venligst mine betingelser (nedenfor)!!
If you want to contact the writer of this blog, please use the following e-mail adress:
capac [at] capac.dk
NB! If you contact me concerning recommendations of music etc., I urge you to read my conditions (below).
ANBEFALING AF MUSIK, BØGER, FILM OSV.
Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(capac_SNABELA_capac.dk).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
Tak
We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful.
(Stephen Hawking)
Min fordanskning:
Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]
Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare
Et citat af Cicero: ‘ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe bliver ved med det’. Vi realskoleelever tog maximet til os med det samme – og frk. Hvass, vores latinlærerinde, gjorde os opmærksom på tilføjelsen: kun en tåbe bliver ved med det. Klogt at huske på, når man laver alle sine fejl…
Musikkens muse
“By the end of the 20th century, it seemed to me that the muse had gone out of music and all that was left was the ‘ic’. Nothing sounded genuine or original. Truth and beauty were passé. Shock was the reigning value and schlock was rating raves in Rolling Stone. I heard one record (company) boss on the radio announcing matter-of-factly, ‘We are no longer looking for talent. We’re looking for a “look” and a willingness to cooperate!’ Another executive told me, as a prelude to rejecting my (then) last album, ‘We’re selling cars now. We’ve got fast cars and cute cars…’ I got the picture. I quit the business”.
Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.
Indskrift 2
”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)
Indskrift 3
En mand er en succes, hvis han står op om morgenen og går i seng ved nattetid, og ind imellem gør, hvad han har lyst til.
Bob Dylan
Søg og du skal finde
Arkiver
BLOG'N ROLL!
Alrunen (alias Claus Rasmussen)
righoldig side om dengang i tresserne – musik, plakater, data, billeder og meget mere – suppleres med en side på Youtube med sjældne gode optagelser
Bibzoom
Bibliotekernes digitale musiktjeneste – musikartikler, genrer og lytteguides
Bo Green Jensen –
filmanmelder, journalist, digter, forfatter m.m. blogger
