Indlæg tagget med uddannelse

Folkeskolen på spanden

17. juli 2007

At uddanne børn og unge er en investering i fremtiden. Det koster penge, mange penge, at holde et uddannelsessystem i gang.

Med en kombination af besparelser, absurde administrationskrav og uigennemtænkt og usammenhængende skolepolitik har den siddende regering bragt folkeskolerne i en situation, hvor de er tvunget til at forringe undervisningen yderligere. Der skal spares yderligere, og da der i forvejen er skåret ind til benet, og man ikke kan fodre lærerne med mursten, må man skære ned på timetallet. Ned under den grænse, som undervisningsministeriet har sat som minimum for god undervisning. Eleverne får færre timer, end politikerne har lovet dem.

Som sædvanligt udøver undervisningsminister Bertel Haarder ansvarsforflygtigelse, idet han “tørrer” ansvaret af pÃ¥ henholdsvis kommunerne (“de har fÃ¥et pengene”, “de prioriterer forkert” osv.) og lærer ( “de overdriver” – og sÃ¥ glemmer vi lige Bertels løfter om ikke at hakke pÃ¥ folkeskolelærerne pÃ¥ grund af deres ramponerede image!).

Den offentlige kage er ikke stor nok, og nÃ¥r politikerne – fx Haarder – stiller nye krav til den “service”, det offentlige skal give, sÃ¥ mÃ¥ det offentlige – ikke mindst kommunerne – skære ned andre steder. Den borgerlige tanke om, at vi “kan fÃ¥r mere for de samme penge” har for længst vist sig at være ideologisk bragesnak.
Problemet er også, at folkeskolens ringe vilkår vil få skolelærere til at forlade skolen og søge andre græsgange. Hvis man ikke fagligt og pædagogisk kan komme til at gøre en forskel, mister man motivationen. Og det på et tidspunkt, hvor undervisningsministeren vil gøre det mere attraktivt at blive skolelærer, og hvor ansøgningstallet til lærerseminarierne er faldet drastisk m.m. Her er det ikke nok med en ny læreruddannelse og en slant penge til kommunerne.
Bertel Haarders arrogante vasken-hænder afslører regeringens sande sindelag, nÃ¥r det kommer til diskussionen om “velfærdet”. Som Helle Thornings Schmidt udtrykte det, sÃ¥ har de ikke hjertet med. Nu er det op til oppositionen med Socialdemokratiet i spidsen at formulere en reform for skoleomrÃ¥det, der kan rette op pÃ¥ den synkende skude. Nu.

Folkeskolelærernes image

25. juni 2007

Forleden mødte jeg en god bekendt, der er folkeskolelærer. Vedkommende fortalte mig, at hun nu havde sagt sit job op. Hun havde sagt sin fast stilling med pension op til fordel for et mere usikkert liv som vikar, suppleret med andre småjobs. Årsag: Hun gad ikke længere bruge al sin tid på dokumentation, evaluering, rapportering, elevplaner og så videre. Livet er for kort til den slags bureaukratisk galskab.
Jeg kom til at tænke pÃ¥ hende, nu hvor folkeskolelærernes image er pÃ¥ avisernes forsider. En aktuel undersøgelse mener at vise, at der er ringe tillid til den danske folkeskolelærer. Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, har hurtigt været ude og kaste skylden pÃ¥ den siddende regering. Han siger: “NÃ¥r lærere generelt har et dÃ¥rligt ry, skyldes det, at regeringspartierne gennem flere Ã¥r systematisk har arbejdet pÃ¥ at nedbryde lærernes autoritet og anseelse for at mindske deres indflydelse”. Og der kan da heller ikke være nogen tvivl om, at undervisningsminister Bertel Haarder og regeringen har ramponeret folkeskolelærernes image gevaldigt ved at gøre lærerne til syndebukke for en forfejlet skolepolitik.
Anders Bondo modsiges af en sÃ¥kaldt konsulent, Carsten Mai, der har været spindoktor for indenrigsminister Thor Pedersen og Københavns tidligere overborgmester Kramer Mikkelsen. Konsulenten siger: “Lærerne har proletariseret sig selv. De er altid gÃ¥et efter at fÃ¥ fritid og ferier i stedet for løn. Og det har nu givet deres profession lavstatus som Danmarks bedst betalte bijob”. Og det er da ogsÃ¥ en del af problematikken. Folkeskolelærerne er historisk set gÃ¥et fra at være kaldspersoner (pÃ¥ linje med præsterne) med indbygget prestige til at være almindelige lønmodtagere. Dermed mistede lærerrollen sin aura. Men ansvaret for denne udvikling er jo ikke folkeskolelærernes alene. Mai fortsætter med at gøre skolelærerne til syndebukke for skolepolitikken. At skolelærerne har handlet som lønmodtagere og forhandlet sig frem til visse arbejds- og lønvilkÃ¥r (som arbejdsgiverne – nota bene! – har accepteret! ) forklarer jo ikke de Ã¥relange nedskæringer pÃ¥ omrÃ¥det eller den hoved- og haleløse uddannelsespolitik. Det største ansvar for lærernes aktuelle lavstatus mÃ¥ ligge hos politikerne i folketinget, der gennem en Ã¥rrække har mishandlet skoleomrÃ¥det.

Sexappeal og faglighed

22. maj 2007

I et af de forsvundne indlæg skrev jeg om universitetslektor Klaus Kjøller, der er lektor pÃ¥ Københavns Universitet og beskæftiger sig med kommunikation. Kjøller havde pÃ¥draget sig studenternes vrede ved at hævde, at “en god røv” var mindst lige sÃ¥ vigtig – ja, faktisk vigtigere – for eksaminandens præstation ved det grønne bord som fagligheden. Nu har universitet slÃ¥et fast, at Kjøller, som capac skrev, er ude i et useriøst ærinde, der undergraver den akademiske professionalisme. PÃ¥ universitetet er det fagligheden – og kun den – det drejer sig om. Alt andet er udtryk for manglende professionalisme.
Opdatering: Klaus Kjøller erkender sin brøler og siger: “- Jeg er fuldstændig enig i, at det ikke er sÃ¥ godt at bruge billeder, der kan opfattes seksuelt. Jeg begik en fejl ved at undervurdere den provokation, der lÃ¥ i at bruge de billeder. Det underminerer jo autoriteten ved at gÃ¥ til eksamen og ogsÃ¥ min autoritet”. Det var vist det, vi sagde…

Mistilliden i det danske uddannelsessystem

5. april 2007


Hvis man ikke har andet at lave i de stille pÃ¥skedage før indkøbslørdagen, sÃ¥ vil blogbestyreren gerne anbefale, at man læser Weekendavisens interview med professor Jørn Lund. Jørn Lund, der er sprogmenneske (og i parentes bemærket var censor pÃ¥ capacs konferensspeciale…), udsender efter PÃ¥ske en bog om det danske uddannelsessystems elendighed. Af interviewet fremgÃ¥r det, at det netop er kontrollen og mistilliden, der er problemet. Lund er ikke en hr. Hvemsomhelst. Han sidder i bestyrelsen for Københavns Universitet og kender uddannelsessystemet indefra. Dertil kommer, at han er et diplomatisk menneske. Netop derfor er han værd at lægge øre til…

Er folkeskolen god nok?

25. marts 2007

Frøknen har tysk for til næste uge. Hun har fÃ¥et til opgave at skrive sætninger med forholdsordsled. Og fÃ¥r at vide, at hun skal “analysere” sætningerne (“sætte kryds og bolle”). Tysklæreren forudsætter, at hun har lært det i dansk; men det har hun ikke – . Jeg spørger hende, om hun har lært noget om de forskellige forholdsord, og hvad de styrer? Det har hun heller ikke. Hm.
Tilføjelse: Efter manys replikker får jeg brug at tilføje, at mit ærinde ikke er at kritisere folkeskolelærerne i almindelighed. De har ikke de bedste arbejdsvilkår. Tænk blot på diskussionen om elevplanerne.