Indlæg tagget med uddannelse

Skolelærere i oprør

22. marts 2007

Regeringen har pÃ¥lagt folkeskolelærerne at lave skriftlige elevplaner. Skolelærerne har beregnet at arbejdet vil tage to uger af deres tid. Men Bertel Haarder, undervisningsministeren, mener, at det kan klares med “prioriteringer” i forberedelsestiden. Nu nægter 90% af folkeskolelærerne pÃ¥ Frederiksberg at følge ministeren.
Om arbejdet tager to uger er sÃ¥dan set underordnet. Problemet er, at der i forvejen ikke er for megen tid til de centrale opgaver – undervisnings, vejledning osv. Og de bureaukratiske opgaver stjæler endnu mere tid fra kerneydelserne. Det forstÃ¥r hr. Haarder Ã¥benbart ikke.
Opdatering fredag: I dagens aviser kan man ogsÃ¥ læse, at protesterne – der oven i købet har bredt sig lidt – heller ikke møder forstÃ¥else hos statsministeren. Til gengæld forsvares lærerne af den tidligere undervisningsminister Margrete Vestager og af overborgmester Ritt BjerregÃ¥rd, der mener, at bureaukratiet er gÃ¥et alt for vidt.

Lærere og pædagoger

20. marts 2007

SÃ¥ læser man i avisen, at søgningen til lærerseminarierne er faldet drastisk (23%). OgsÃ¥ søgningen til pædagogseminarierne er faldet (efter sigende med et gennemsnitligt fald pÃ¥ 25%). Kommunerne er nu bekymrede for fremtiden. Man mener, at der vil blive lærermangel de kommende Ã¥r – specielt i yderdistrikterne. Dertil kommer, at karaktergennemsnittet for dem, der søger ind pÃ¥ uddannelsen er faldet betragteligt.
Min datter er bruger af folkeskolen, og næsten dagligt får jeg eksempler på, hvor lidt ressoucer, der er i folkeskolen. Vikarkontoen er brugt op, så de sendes hjem, så snart en lærer er syg. Den traditionelle studietur i 8. klasse er nedlagt. Skolen sælger sin tyve år gamle hytte, fordi den ikke længere har råd til at beholde den. Valgfag oprettes ikke, fordi der ikke er timer til at gennemføre dem. Osv. Osv. Og det er kun eksempler hentet fra de sidste par måneder.
Og i pressen hænges folkeskolelærerne ud som syndebukke for en forfejlet skolepolitik. Og pædagogerne oplever – sammen med forældregrupper – at blive kaldt “socialistiske ballademagere” af landets (?) statsminister, fordi de kæmper mod forringelser og for forbedringer af institutionsforholdene for børnene og de ansatte pædagoger. Oven i skal sÃ¥ lægges, at seminariernes økonomi – og dermed uddannelserne – gennem de seneste mange Ã¥r er blevet markant forringet, og at seminariernes planlægningsmuligheder begrænses af en uheldig uddannelsespolitik. Kan man sÃ¥ forvente, at unge mennesker vil søge ind pÃ¥ sÃ¥danne uddannelser?

Tilbagespoling: Er regeringens uddannelsespolitik en uddannelsespolitik?

Regeringens uddannelsespolitik – er det en uddannelsespolitik?

14. marts 2007

Den ene forstemmende nyhed efter den anden tikker ind fra uddannelsessystemet. I gÃ¥r kunne man læse, at en række lærere ved VoksenUddannelsesCentrene’er og SOcial- og SUnheds-skolerne har nedlagt arbejdet, fordi Finansministeriet vil forringe løn- og arbejdsforhold for nye ansatte. I dag kan man læse, at musikstuderende ved musikkonservatoriet i Ã…rhus er blevet pÃ¥lagt en besparelse pÃ¥ 3,4 millioner, og at det betyder, at mister undervisning i en lang række fag som musikforstÃ¥else, musikhistorie og andre æstetiske fag. Lærere fÃ¥r beskÃ¥ret deres undervisning (og dermed deres løn), timelærere er blevet fyret osv.
Samtidig fyrer Lærerseminarierne en lang række ansatte for at få økonomien til at hænge sammen. Og man kan i Jyllands-Posten læse, at flere og flere jurastuderende ved KU ser sig nødsaget til at købe sig til eksamensforberedende undervisning hos private firmaer, fordi fakultet på grund af en årelang besparelsesrunde ikke længere kan give de studerende den påkrævede uddannelse. Osv. Osv.
Regeringen har gjort sig til talsmænd for, at det danske samfund skal satse på videnskab og uddannelse. Hvordan hænger det nu sammen? Det gør det selvfølgelig heller ikke! Regeringen siger ét og gør noget andet.

Dansk eller engelsk?

26. januar 2007

Forleden skrev blogbestyreren et indlæg i anledning af dr.phil., universitetslektor Hans Hauges opsang til de danske universiteter pÃ¥ grund af deres ringe engelskkundskaber. Og i dagens udgave af Jyllands-Posten kan man sÃ¥ læse, at Dansk Sprognævn for første gang advarer politikerne og danskerne om, at det danske sprog er truet pÃ¥ grund af det engelske sprogs fremmarch. I følge formanden for Dansk Sprognævn, professor Niels Davidsen-Nielsen er det, fordi en stor del af uddannelserne i dag foregÃ¥r pÃ¥ engelsk. I alt 130 ud af 329 videregÃ¥ende uddannelser tilbydes pÃ¥ engelsk… Er der grund til at tro, at niveauet for engelskundervisningen pÃ¥ disse videregÃ¥ende uddannelser generelt set skulle være bedre end den, man – ifølge Hauge – møder pÃ¥ universitetet? Og hvad stiller man op med et uddannelsessystem, hvor dagordenen pÃ¥ den ene side synes at være “mere internationalisering” og hvor mange læreres og ikke mindst studerendes engelskkundskaber – pÃ¥ den anden side – ikke svarer til de idealistiske aspirationer?

Integrationssnak – en anbefaling

22. januar 2007

Undertiden kan man godt fÃ¥ nok af mediernes og – ikke mindst – visse politikeres snak om integration. Vi tænker selvfølgelig pÃ¥ den sÃ¥kaldte integration af mennesker med en fremmedkulturel baggrund i det danske samfund. Ofte har man fornemmelsen af, at dem, der udtaler sig, har yderst ringe kontakt med de mennesker, det drejer sig om. Derfor er det noget af en øjenÃ¥bner at se DR2 dokumentarserie om NordgÃ¥rdsskolen i Brabrand. NordgÃ¥rdsskolen er en dansk folkeskole med et massivt flertal af børn med sÃ¥kaldt “anden etnisk baggrund”. Serien hedder Med kys og krav pÃ¥ NordgÃ¥rdsskolen og fortæller om skoleinspektør Rani Hørlycks imponerende arbejde med at fÃ¥ integrationen til at virke. Og – uden at sige for meget og dermed tage fornøjelsen fra seerne – det er øjenÃ¥bnende, tankevækkende og mÃ¥ske ogsÃ¥ lidt chokerende. I hvert fald et velkomment spark i den danske selvtilstrækkelighed og selvovervurdering… Gør dig selv den tjeneste at se programmerne – og bliv lidt klogere.

Udsendelserne genudsendes den 24. og 25. januar på DR2 om aftenen! Udsendelserne kommer senere i en digital udgave på DR2s hjemmeside.