Indlæg tagget med uddannelse

Taxametersystem og fravær

26. juni 2009

I Berl. Tidende mistænker Socialdemokratiets Christine Antorini gymnasiernes nye status som selvejende institutioner med taxameter-finansiering for at være skyld i et øget elevfravær. En rapport fra Rambøll Management har nemlig afsløret at fraværet er steget efter gymnasiernes overgang til den ny status.

Jeg kan forestille mig, at mangen en underviser med kendskab til taxametersystemet og dets økonomiske konsekvenser vil trække lidt pÃ¥ skulderne – og mÃ¥ske ogsÃ¥ pÃ¥ smilebÃ¥ndet – og tænke: Fortæl os noget vi ikke ved, Christine! For selvfølgelig vil der være et “økonomisk incitament” for uddannelsesinstitutionerne til at fastholde elever med et (for) højt fravær i uddannelsen, nÃ¥r institutionernes økonomi afhænger af det. Man skal være institutionsleder eller politiker for at benægte dette forhold offentligt.


En anden ting er, at eleverne og de studerende lynhurtigt finder ud af, at man ikke bliver smidt ud, fordi man har et fravær over 10%. Man kommer allerhøjest til en formanende samtale, hvor man modtager en løftet pegefinder. Problemet med fraværet er selvfølgelig, at uddannelserne forringes for dem, der har stort fravær. Og sÃ¥ gør fraværet de sÃ¥kaldte “svage” elever endnu mere sÃ¥rbare. Og det er dybt problematisk i et samfund, hvor vi er afhængige af, at de unge fÃ¥r en god uddannelse, og hvor regeringen har en vision om, at 90% af en ungdomsÃ¥rgang skal have en (god) ungdomsuddannelse.


Løsningen er ikke at give institutionerne et skrappere regelsæt, der fx pÃ¥lægger dem at relegere elever med et fravær over 10%, for det vil blot skærpe de økonomiske problemer. Uddannelsesinstitutioner er ikke pølsefabrikker. Og sÃ¥ længe man behandler dem som produktionsvirksomheder mÃ¥ man forvente, at de ogsÃ¥ handler som sÃ¥danne. Det vil sige: De vil forsøge at fÃ¥ alle elever (pølser) gennem maskinen for at sikre indtjeningen. Der vil ligge et uudtalt pres pÃ¥ hver enkelt lærer, der vil vide, at deres egen ansættelse hænger sammen med antallet af gennemførte uddannelser. Hvor en produktionsvirksomhed kan fyre medarbejdere, rationalisere og effektivisere uden at pølserne nødvendigvis bliver af ringere kvalitet, sÃ¥ forholder det sig anderledes med uddannelsesinstitutionerne. Hænger økonomien ikke sammen pÃ¥ grund af et for stor elevfrafald, sÃ¥ er der kun et sted besparelserne kan findes – pÃ¥ uddannelserne. Ved at fyre lærere og skære i undervisningsprogrammet. Og det er vist kun de færreste, der forestiller sig, at færre undervisere og mindre undervisning fører til bedre uddannelser. Man behøver ikke at være professor i pædagogik for at forstÃ¥, at det betyder forringelser af uddannelserne. Hverken e-læring eller andre moderne undervisningsformer kan ændre pÃ¥ dette banale faktum. Hvis politikere som Antorini vil gøre noget for uddannelserne i dette land, sÃ¥ mÃ¥ hun – og Socialdemokratiet – gøre noget ved taxametersystemet. Fx afskaffe det.. .

Ledighed, opkvalificering og efteruddannelse

2. maj 2009

“Heldigvis” kom finanskrisen den borgelige regerings arbejdsmarkedspolitiske indsats i forkøbet. De nÃ¥ede ikke at reducere ledighedsperioden til to Ã¥r. Til gengæld har de indrettet systemet pÃ¥ en mÃ¥de, der slet ikke tager hÃ¥nd om den aktuelle ledigheds problem. Masse vis af ufaglærte og folk fra byggefagene ryger ud i ledighed nu – med ringe udsigt til at kunne vende tilbage til lignende jobs. Derfor er der kun et svar: efteruddannelse. NÃ¥r “vi” kan polere bankerne med guldstøv, kan vi sÃ¥ sandelig ogsÃ¥ sørge for, at de ledige bliver uddannet til andre jobs (sÃ¥ de kan komme til at betale den skat, der bl.a. skal finansiere bankpakkerne…). Hænderne op af lommen, Inger Støiberg!

Pastor Langballe om universitetet

22. april 2009

Det er ikke med min gode vilje, at jeg indrømmer det. Men det usandsynlige er faktisk sket, at jeg er blevet enig med Dansk Folkepartis nestor, Jesper Langballe, om noget. I dagens udgave af Berl. Tidende har han forfattet en kronik, hvor han leverer et frontalangreb på den borgerlige regerings universitetspolitik.
Han langer ogsÃ¥ kraftigt, demagogisk og ideologisk ud mod den vejrmølle, der gÃ¥r under navnet “68-bølgen”. Men lad det nu ligge. Det interessante er, at Langballe rejser spørgsmÃ¥let om, hvad en “borgerlig universitetspolitik” mon kunne tænkes at være? UnderforstÃ¥et: Hvis den ikke er som den, der aktuelt føres.
I Langballes optik tager regeringen – akkurat som det skete i halvfjerdserne – “samfundet” som gidsel for sin politik. Der skal forskes for “samfundets skyld”. Men, hvor samfundet i det vist nok venstresnoede halvfjerdsere var mere eller mindre synonymt med “arbejderklassen”, sÃ¥ er “samfundet” under Fogh-Løkke lig med “erhvervslivet”. Hvad der er godt for erhvervslivet – det private forstÃ¥s – antages at være godt for alle andre. Tankegangen – i universitetssammenhæng – udmøntes af en af universitetslovens Ã¥ndelige fædre, Helge Sander, der har skabt sloganet: Fra tanke til faktura. Og politiken er indrettet derefter. Hvis ikke der er en lige vej fra tanke til faktura, sÃ¥ skal man ikke forvente at pengene strømmer ind…
Langballe skriver: “Hvad der tæller for regeringen, er ikke grundforskningen, men den anvendte forskning. Og naturligvis skal forskningens resultater anvendes, nÃ¥r de foreligger, men hvis anvendelsesformÃ¥let pÃ¥ forhÃ¥nd dikterer forskningen,vinder forskningen intet nyt land. Den bliver blot produktudvikling og ikke en fri og selvstændig kamp for at udvide menneskets erkendelse”
Og senere hedder det: “For videnskab søger sandhed, og retfærdiggør man sandheden med et nyttigt formÃ¥l ophæver man den som sandhed”. Og Langballe kalder det aktuelle universitetsideal med dets nytteorientering og taxametertænkning for “slet og ret organiseret Ã¥ndløshed”.
Jeg kan ikke andet end at være enig med Langballe i hans vurdering sÃ¥ langt – og i almindelighed.
Det interessante er imidlertid, at Langballe ikke er i stand til at sige noget om, hvordan fremtidens universitet kommer til at se ud. Med andre ord: Hvordan en anden form for borgerlig universitetspolitik kunne se ud. MÃ¥ske, fordi den moderne borgerlighed ikke er i stand til at se op fra bundlinjen og ikke har andre “værdier” end dem, der kan gøres op i kroner og ører?! Dumhed kalder Langballe det. Og i den aktuelle politiske konjunktur er der Ã¥benbart ingen ende pÃ¥ dumheden og dens konsekvenser….

Verdens bedste uddannelsessystem? Universiteterne

1. februar 2009

I dagens udgave af Politiken kan man læse om den danske mønsterstudent Bo Henriksen, der er ved at gennemføre sit universitetsstudium i historie og samfundsfag på normeret tid. Oven i købet er Bo mønsterbryder, da ingen af hans forældre har en akademisk baggrund. Altså på flere måder en student, som politikerne gerne så flere af.
Men det er slet ikke det, artiklen handler om. Den handler om de miserable forhold, som universiteterne – og det vil indirekte sige: uddannelsespolitiken i dette land – byder unge mennesker, der vælger at studere humanistiske eller samfundsvidenskabelige fag. I løbet af sine fem studieÃ¥r har Bo kun modtaget, hvad der svarer til fire mÃ¥neders fuldtidsundervisning. Resten har været selvstudie. Og nu hvor han er i specialefasen, der varer et halvt Ã¥rs tid, kan han se frem til sølle 6-8 vejledningsmøder. Disse ringe forhold, der kun bliver ringere, efterhÃ¥nden som taxametersystemet tvinger universiteterne til flere besparelser, nÃ¥r antallet af studerende falder, rammer 70% af universitetskandidaterne. Nemlig alle dem, der læser enten humaniora eller samfundsvidenskab. Kun pÃ¥ de teknisk-naturvidenskabelige og lægevidenskabelige uddannelser ser det anderledes ud, fordi taxametertilskuddenen her er tre gange sÃ¥ store pr. studerende. Bo peger pÃ¥ konsekvenserne af denne uddannelsespolitik. For det første fÃ¥r den mangelfulde undervisning mange til at falde fra studierne. Noget andet og mÃ¥ske værre er, at de fÃ¥ undervisningstimer betyder, at de studerende fÃ¥r indlagt faglige begrænsninger i deres studie. Studierne bliver med andre ord ringere, end de ellers ville være…
ForstÃ¥eligt nok har otte store fagforeninger og interesseorganisationer – blandt andet Dansk Industri og Dansk Erhverv – skrevet til den sÃ¥kaldte videnskabsminister Helge Sander for at klage over de elendige forhold. Men ministeren vil sikkert sige, at universiteterne aldrig har fÃ¥et sÃ¥ mange penge som nu – og at regeringen agter at lave verdens bedste uddannelsessystem…

Link

Folkeskolen og pengene

27. januar 2009

I Jyllands Posten har man sat sig for at undersøge, hvor de 16 milliarder kroner, som folkeskolen har fået tilført som ekstramidler i perioden 2001-2007, er blevet af. Er folkeskolen blevet bedre af de mange penge? Både ja og nej. Mest nej.

Størstedelen af pengene er gået til lønstigninger hos lærerne og til dækning af andre faste ydelser, som er steget i pris. Sagt på en anden måde, så er det misvisende at tale om ekstrabevilling, eftersom løn- og prisstigninger alligevel skulle være dækket for at bevare det eksisterende niveau! Udgifterne til lønninger osv. betyder, at der kun er tilført 0,7% mere pr. almindelig skoleelev. Medens der er tilført 9,2 % mere til specialundervisningselever. For i den forgangne periode er antallet af elever, der har behov for specialundervisning steget markant. Faglig specialundervisning er steget med hele 26%, og vidtgående specialundervisning med 19%. Det siger vel sig selv, at det kræver ekstra ressourcer. Og på flere skoler tages pengene fra normalområdet.

Forbedringerne pÃ¥ dette omrÃ¥de udebliver som følge heraf. Jyllands-Posten konkluderer følgende: “Men tilbage stÃ¥r alligevel et billede af en folkeskole, hvor
kerneydelsen – undervisningen – ikke for alvor er blevet forbedret pÃ¥ trods af flere penge. Det er skolelederne og lærerne godt klar over. De synes bare ikke, at de for alvor kan gøre noget ved det
“. Formanden for Danmarks Lærerforening peger pÃ¥ et sted, hvor ressourcerne kunne bruges bedre: Ved at afskaffe et unødvendigt bureaukrati, ville en masse penge kunne frigøres til folkeskolens egentlige arbejde, undervisningen.


Ansvaret for misèren ligger alene hos regeringen og folketingsflertallet. Man foregøgler vælgerne, at der tilføres ekstra midler, men i virkelighed tilføres der ikke tilstrækkeligt med midler i forhold til de reelle behov, der er i Folkeskolen.  At tale om ekstrabevilling er sproglig tilsløring af de faktiske økonomiske forhold. Og dertil skal lægges, at mange af pengene bruges uhensigtsmæssigt – til kvalitetsvurderinger og andet bureaukrati, der ikke flytter noget. Læs selv artiklen.

NÃ¥r taxameterfælden klapper i… Om naturfag og folkeskole

22. januar 2009

Vores sÃ¥kaldte undervisningsminister Bertel Haader er i følge Berl. Tidende bekymret over udviklingen i læreruddannelse. Efter indførelsen af en ny læreruddannelse i 2007 – en uddannelse, der angiveligt skulle styrke folkeskolelærernes uddannelse og dermed folkeskolens uddannelse af danske børn – er antallet af studerende med naturfag og teknik som linjefag faldet med 70%. Konsekvensen er, at skoleeleverne om fÃ¥ Ã¥r vil blive undervist af lærere med utilstrækkelige kvalifikationer inden for naturvidenskabelige og tekniske fag. Noget lignende gælder for fag som tysk og billedkunst, der heller ikke er tilløbsstykker blandt de studerende.

For at det ikke skal være løgn, sÃ¥ betyder den svigtende interesse ogsÃ¥, at seminarierne sandsynligvis mÃ¥ skille sig af med undervisere inden for de pÃ¥gældende fagomrÃ¥der for at fÃ¥ økonomien til at hænge sammen. For det er den indirekte, logiske konsekvens af det sÃ¥kaldte taxametersystem, der ikke muliggør fastholdelse af faglærere inden for omrÃ¥der, hvor der ikke er “kunder” nok. Markedets logik, kan man ogsÃ¥ kalde det.

Men ansvaret for udviklingen er hverken institutionerne eller de studerendes. Det er alene politikernes. Og det vil især sige undervisningsministerens. Når man dels holder fast i det tåbelige taxametersystem af ideologisk-økonomiske grunde, til trods for, at det ene eksempel efter det andet dokumenterer den destruktive effekt i forhold til uddannelsernes kvalitet, og dels indretter uddannelserne, så de bliver mere og mere specialiserede, så ligger man, som man selv har redt.

Forbedringer af uddannelsessystemet – som regeringen jo har lovet os – fÃ¥r vi ikke, før man holder op med at tænke uddannelse som simple varer pÃ¥ linje med pølser og sodavand og forstÃ¥r, at uddannelse er en investering – i fremtiden.

Evighedsstudenten – en uddøende race?

28. december 2008

Da jeg begyndte at læse pÃ¥ universitetet for mange, mange Ã¥r siden, var “evighedstudenten” nærmest en idealfigur. Jeg kan huske, at jeg i det materiale, jeg fik udleveret i rus-tiden, sÃ¥ en statistik, der viste at gennemsnitsgennemførselstiden for flere fag var pÃ¥ 10 Ã¥r og derover. PÃ¥ teologi var den 12 Ã¥r. Gennemsnitstiden… Jeg kan ogsÃ¥ huske, at flere lektorer og førende forskere pÃ¥ det humanistiske omrÃ¥de koketterede med, at de var “evighedsstudenter”. UnderforstÃ¥et: At det var ærefuldt at studere – og blive ved med det. Siden er der jo sket et og andet pÃ¥ det omrÃ¥de. Og i dag ser politikerne hellere, at man bliver færdig med sit studium til tiden eller bedre endnu: Før tid. Man skal i hvert fald ikke spilde tiden med at studere for meget, endsige fordybe sig mere end absolut nødvendigt. Taksameteret klikker ubarmhjertigt af sted.
I dag kan man læse, at klapjagten pÃ¥ evighedsstudenten sættes ind pÃ¥ Københavns Universitet. Studerende, der har været inaktive de seneste to Ã¥r (= ikke har gÃ¥et til eksaminer). “Spøgelser”, kaldes de. Og til trods for stopprøver, adgangsbegrænsninger, SU-reguleringer og sÃ¥ videre, sÃ¥ er fænomenet ikke forsvundet. PÃ¥ KU har man fundet 2000 humaniora-studerende, der ikke har været aktive de sidste to Ã¥r – og 6000 pÃ¥ “venteliste” (de har været inaktive i et Ã¥r…). Af de 2000 begyndte 600 at studere før 1995. Nogle helt tilbage i halvfjerdserne… Mange af dem har et godt job, men har bare aldrig fÃ¥et skrevet specialet færdig.
Evighedsstudenten er Ã¥benbart en sejlivet race, der ikke sÃ¥dan er til at udrydde. Og et eller andet sted, sÃ¥ synes jeg, at der er noget opmuntrende i det forhold…

Uddannelsessalami

22. december 2008

Dagens nyhed fra uddannelsessystemet. Universiteter skærer ned pÃ¥ undervisning og afkorter semestrene. For at fÃ¥ økonomien til at hænge sammen. Med faldende søgning til universiteterne, tvinger taxametersystemet universiteterne til at skære ned. Det er logik for perlehøns. Men Ã¥benbart ikke for de Ã¥h-sÃ¥-liberalistiske politikere, der tror, at alt kan drives som smÃ¥ private virksomheder. Pølsefabrikker. Hvem var det, der lovede os “verdens bedste uddannelsessystem”?

Lokumspolitik Рbesparelser p̴ folkeskolen

11. november 2008

I gÃ¥r kunne man læse, at regeringen og DF havde afsat 100 millioner, sÃ¥ kommunerne kunne gøre noget ved de meget omtalte “ulækre toiletter” i folkeskolerne. Politikerne bag aftalen var, som der stod, ‘trætte af’ at høre om disse toiletforhold.
I dag kan man så læse, at halvdelen af kommunerne planlægger at skære yderligere ned på folkeskoleområdet. Det går især ud over den særlige pædagogiske indsats over for trængte elever, det generelle timetal (= mindre undervisning), vikardækning (=mindre undervisning) og undervisningsmaterialer.
Så kan nogle børn måske glæde sig over, at sidde på et nyistandsat toilet, når der alligevel ikke er så meget andet at foretage sig!
Regeringens strategi er tydelig nok. NÃ¥r klagerne over nedskæringernes effekt breder sig, sÃ¥ lapper man lidt hist og her. Nogle millioner til ventelister her, nogle millioner til lokummer dér. Det er lige som at tisse i bukserne. Men bare vent til den aktuelle økonomiske recession rigtig slÃ¥r igennem, sÃ¥ vil sprækkerne af den succesfulde nul-skattepolitik for alvor blive synlige. Man begynder at forstÃ¥, hvorfor regeringen har sÃ¥ travlt med at eksportere det overordnede økonomiske ansvar til EU…

Krystalnatten – hvad er det?

10. november 2008

Jo ældre jeg bliver, jo tydeligere bliver det for mig, at vores erindring spiller en afgørende rolle for, hvem vi er. Ikke kun den personlige erindring, men også den historiske. Uden en solid forståelse af, hvad vi kommer af, og hvor vi kommer fra, får vi svært ved at handle i nutiden og endnu sværere ved at forholde os til det, der skal komme. Det, vi kalder fremtiden.
I søndags markerede en del mennesker rundt i landet, at det var 70-Ã¥r siden, nazisterne for alvor tog hul pÃ¥ den jødeforfølgelse, der siden resulterede i kz-lejre og et traumatisk kapitel i Europas og hele verdens historie. Den 9-10. november 1938 overfaldt nazisterne tyske jøder, slog mange ihjel, brændte hundredvis af synagoger af, ødelagde forretninger og anden jødisk ejendom og internerede i tusindvis af jøder i koncentrationslejre. I Jyllands-Postens lille rapportage fra den Ã¥rhusianske demonstration giver et par piger “iført hvide AGF-trøjer” udtryk for, at de ikke aner, hvad Krystalnatten er eller var. Og det synes jeg er forstemmende. Er historieundervisningen i folkeskolen allerede blevet sÃ¥ ringe, at erindringen om hændelsene i første halvdel af forrige Ã¥rhundrede er blevet udvisket? Jeg blev født mindre end et Ã¥rti efter Besættelsen, og i tresserne havde den periode højeste prioritet i folkeskolen, fordi det lÃ¥ folk pÃ¥ sinde, at vi aldrig mÃ¥tte glemme, hvad der skete under nazi-perioden. Vi skulle lære og forstÃ¥, sÃ¥ vi kunne forhindre en gentagelse.
De netop afholdte demonstrationer er en pÃ¥mindelse om, at tingene kan gentage sig i historien. Racismen lever i bedste velgÃ¥ende og chikane og vold mod personer, der bekæmper racisme er blevet mere almindelige foreteelser i Danmark. Jeg tror, de to ting – skolelærdom og historisk gentagelse – hænger nøje sammen. NÃ¥r unge mennesker i dag i ramme alvor kan pÃ¥stÃ¥, at holocaust ikke har foregÃ¥et, sÃ¥ skyldes det blank uvidenhed. Og det bør vi gøre noget ved i folkeskolen.