Indlæg tagget med uddannelse

Skolelærere i oprør

22. marts 2007

Regeringen har pålagt folkeskolelærerne at lave skriftlige elevplaner. Skolelærerne har beregnet at arbejdet vil tage to uger af deres tid. Men Bertel Haarder, undervisningsministeren, mener, at det kan klares med “prioriteringer” i forberedelsestiden. Nu nægter 90% af folkeskolelærerne på Frederiksberg at følge ministeren.
Om arbejdet tager to uger er sådan set underordnet. Problemet er, at der i forvejen ikke er for megen tid til de centrale opgaver – undervisnings, vejledning osv. Og de bureaukratiske opgaver stjæler endnu mere tid fra kerneydelserne. Det forstår hr. Haarder åbenbart ikke.
Opdatering fredag: I dagens aviser kan man også læse, at protesterne – der oven i købet har bredt sig lidt – heller ikke møder forståelse hos statsministeren. Til gengæld forsvares lærerne af den tidligere undervisningsminister Margrete Vestager og af overborgmester Ritt Bjerregård, der mener, at bureaukratiet er gået alt for vidt.

Lærere og pædagoger

20. marts 2007

Så læser man i avisen, at søgningen til lærerseminarierne er faldet drastisk (23%). Også søgningen til pædagogseminarierne er faldet (efter sigende med et gennemsnitligt fald på 25%). Kommunerne er nu bekymrede for fremtiden. Man mener, at der vil blive lærermangel de kommende år – specielt i yderdistrikterne. Dertil kommer, at karaktergennemsnittet for dem, der søger ind på uddannelsen er faldet betragteligt.
Min datter er bruger af folkeskolen, og næsten dagligt får jeg eksempler på, hvor lidt ressoucer, der er i folkeskolen. Vikarkontoen er brugt op, så de sendes hjem, så snart en lærer er syg. Den traditionelle studietur i 8. klasse er nedlagt. Skolen sælger sin tyve år gamle hytte, fordi den ikke længere har råd til at beholde den. Valgfag oprettes ikke, fordi der ikke er timer til at gennemføre dem. Osv. Osv. Og det er kun eksempler hentet fra de sidste par måneder.
Og i pressen hænges folkeskolelærerne ud som syndebukke for en forfejlet skolepolitik. Og pædagogerne oplever – sammen med forældregrupper – at blive kaldt “socialistiske ballademagere” af landets (?) statsminister, fordi de kæmper mod forringelser og for forbedringer af institutionsforholdene for børnene og de ansatte pædagoger. Oven i skal så lægges, at seminariernes økonomi – og dermed uddannelserne – gennem de seneste mange år er blevet markant forringet, og at seminariernes planlægningsmuligheder begrænses af en uheldig uddannelsespolitik. Kan man så forvente, at unge mennesker vil søge ind på sådanne uddannelser?

Tilbagespoling: Er regeringens uddannelsespolitik en uddannelsespolitik?

Regeringens uddannelsespolitik – er det en uddannelsespolitik?

14. marts 2007

Den ene forstemmende nyhed efter den anden tikker ind fra uddannelsessystemet. I går kunne man læse, at en række lærere ved VoksenUddannelsesCentrene’er og SOcial- og SUnheds-skolerne har nedlagt arbejdet, fordi Finansministeriet vil forringe løn- og arbejdsforhold for nye ansatte. I dag kan man læse, at musikstuderende ved musikkonservatoriet i århus er blevet pålagt en besparelse på 3,4 millioner, og at det betyder, at mister undervisning i en lang række fag som musikforståelse, musikhistorie og andre æstetiske fag. Lærere får beskåret deres undervisning (og dermed deres løn), timelærere er blevet fyret osv.
Samtidig fyrer Lærerseminarierne en lang række ansatte for at få økonomien til at hænge sammen. Og man kan i Jyllands-Posten læse, at flere og flere jurastuderende ved KU ser sig nødsaget til at købe sig til eksamensforberedende undervisning hos private firmaer, fordi fakultet på grund af en årelang besparelsesrunde ikke længere kan give de studerende den påkrævede uddannelse. Osv. Osv.
Regeringen har gjort sig til talsmænd for, at det danske samfund skal satse på videnskab og uddannelse. Hvordan hænger det nu sammen? Det gør det selvfølgelig heller ikke! Regeringen siger ét og gør noget andet.

Dansk eller engelsk?

26. januar 2007

Forleden skrev blogbestyreren et indlæg i anledning af dr.phil., universitetslektor Hans Hauges opsang til de danske universiteter på grund af deres ringe engelskkundskaber. Og i dagens udgave af Jyllands-Posten kan man så læse, at Dansk Sprognævn for første gang advarer politikerne og danskerne om, at det danske sprog er truet på grund af det engelske sprogs fremmarch. I følge formanden for Dansk Sprognævn, professor Niels Davidsen-Nielsen er det, fordi en stor del af uddannelserne i dag foregår på engelsk. I alt 130 ud af 329 videregående uddannelser tilbydes på engelsk… Er der grund til at tro, at niveauet for engelskundervisningen på disse videregående uddannelser generelt set skulle være bedre end den, man – ifølge Hauge – møder på universitetet? Og hvad stiller man op med et uddannelsessystem, hvor dagordenen på den ene side synes at være “mere internationalisering” og hvor mange læreres og ikke mindst studerendes engelskkundskaber – på den anden side – ikke svarer til de idealistiske aspirationer?

Integrationssnak – en anbefaling

22. januar 2007

Undertiden kan man godt få nok af mediernes og – ikke mindst – visse politikeres snak om integration. Vi tænker selvfølgelig på den såkaldte integration af mennesker med en fremmedkulturel baggrund i det danske samfund. Ofte har man fornemmelsen af, at dem, der udtaler sig, har yderst ringe kontakt med de mennesker, det drejer sig om. Derfor er det noget af en øjenåbner at se DR2 dokumentarserie om Nordgårdsskolen i Brabrand. Nordgårdsskolen er en dansk folkeskole med et massivt flertal af børn med såkaldt “anden etnisk baggrund”. Serien hedder Med kys og krav på Nordgårdsskolen og fortæller om skoleinspektør Rani Hørlycks imponerende arbejde med at få integrationen til at virke. Og – uden at sige for meget og dermed tage fornøjelsen fra seerne – det er øjenåbnende, tankevækkende og måske også lidt chokerende. I hvert fald et velkomment spark i den danske selvtilstrækkelighed og selvovervurdering… Gør dig selv den tjeneste at se programmerne – og bliv lidt klogere.

Udsendelserne genudsendes den 24. og 25. januar på DR2 om aftenen! Udsendelserne kommer senere i en digital udgave på DR2s hjemmeside.

Engelsk som symptom

21. januar 2007

Blandt dagens nyheder kan man læse, at universitetslektor Hans Hauge mener, at engelskkundskaberne er for ringe på universitetet. Undervisere og administratorer behersker ikke et engelsk, der er på universitetsniveau. Det afsløres blandt andet i universitets fagbeskrivelser, der både er på et for lavt niveau og er behæftet med sproglige fejl… Nu vil man forsøge at udbedre problemet med professionelle oversættere og oprettelse af et sproginstitut til forbedring af engelskkundskaberne.
De ringe engelskkundskaber udgør et paradoks, fordi de længerevarende uddannelser på efter-gymnasialt niveau i dag forstår sig selv som internationaliserings- og globaliseringsorienterede. Man vil internationalisering og globalisering. Derfor fusioneres der rundt omkring. Universiteter lægges sammen med andre forskningsinstitutioner, så man bedre kan klare sig i den internationale konkurrence. Og også på de kortere videregående uddannelser lægges der sammen og fusioneres, så det knager i alle furer. Seneste skud på stammen er de pågående professionshøjskoler, hvor lærer-, pædagogseminarier og andre såkaldte MVU’er skal lægges sammen, blandt andet i internationaliseringens hellige navn.
Men man må spørge sig selv om, hvorvidt man overhovedet kan tale om internationalisering, hvis man end ikke behersker et mådeligt engelsk?
Problemet med engelskkundskaberne afspejler, hvad man kunne kalde en krise i det danske uddannelsessystem. Det formår ikke længere at give børn og unge de forudsætninger, der skal til for at leve op til de udfordringer, den internationale konkurrence stiller os over for. Og diverse forsøg på at lappe på problemet vil være som at tisse i bukserne. Det varmer som bekendt kun lidt i en kort periode.

Løsningen på problemet er komplekst. Det handler om bedre politisk styring af uddannelserne, flere ressourcer til alle niveauer i udddannelsessystemet, tilbundsgående, seriøse, forbedrende reformer af de enkelte uddannelser osv. Ingen af delene er der udsigt til lige nu. Den politiske styring er lemfældig og tilfældig, ressourcerne begrænses via mere eller mindre subtile nedskæringer (der ofte kaldes noget andet…) og de krævede kvalitative reformer lader vente på sig (seneste har såvel folkeskolelærer- og pædagoguddannelses været udsat for kritisable lappeløsningsreformer…). Spørgsmålet er om det er muligt, som tingene er? Men, hvad er perspektivet, hvis det ikke sker? Man kan frygte det værste…

Hans Hauge

PS. Vores filosof Carsten har leveret et læseværdigt, supplerende indlæg til ovenstående og efterfølgende indlæg. Læs det her!

Wolf Biermann – gymnasiale erindringer…

8. januar 2007

Sådan kan tingene falde sammen så pudsigt. Forleden skrev jeg om den store digter Paul Celan, som jeg havde fornøjelsen af at “komme op i” til studentereksamen i tysk, og i dag fandt jeg et tillæg fra Die Zeit, som jeg havde medbragt fra turen til Berlin, men ikke havde fået læst. Faktisk lå hele den to måneder gamle avis og ventede på, at jeg fik mig taget sammen til at nærlæse artiklerne. Heldigvis kan de fleste af dem godt tåle det.
I selvsamme avis var der et to sider langt interview med den tyske digter og sanger Wolf Biermann, der fyldte 70 år i november 2006. Og igen måtte jeg slentre en tur ned ad Erindringernes Boulevard… Og det er jo altid en behagelig adspredelse i disse i mere end en forstand forkølede tider.
I min grammofonpladesamling har jeg en LP med Wolf Biermann. Den hedder Vent ikke på bedre tider! (på tysk, forstås!). Den er fra 1973, det år, hvor jeg afsluttede min gymnasietids ørkenvandring og skulle tage hul på mit livs post-øgledage – og hvor Biermann endnu boede i DDR, nærmere bestemt i Berlin Øst. Indtil han blev Ausgebürgert – landsforvist af DDR-autoriteterne.
Biermann kom egentlig fra Hamborg, hvor han voksede op med sine kommunistiske forældre, og da han var ganske ung slog han sig frivilligt ned i DDR, fordi han troede på de socialistiske og kommunistiske ideer og ikke på kapitalismen i vest. Netop derfor blev han en torn i øjet på magthaverne i øst, der ikke brød sig om, at nogen mindede dem om det tankegods, som de helst så forvist til glemslen eller til tomme rituelle taler og handlinger, men på ingen måde ønskede at omsætte til virkelighed.
Det var min – ligeledes kommunistiske – tysklærerinde i gymnasiet, der inddrog Biermann i sin undervisning. Og det til trods for, at hun som KP’er principielt nærede sympati for det østtyske stalinistiske regime. Hvilket blot siger noget om min kære tysklærerindes alt andet end indoktrinerende undervisning. Som den gode, fagligt velfunderede, holdningsafklarede og humørspredende lærerinde, hun var, vidste hun nok godt, at studenterne var intelligente nok til selv kunne tage stilling til tingene. En god underviser undervurderer aldrig sine elever. Som underviser forblev hun et forbillede for mig, og et strålende eksempel på, at man sagtens kan have en klar holdning til sit fag og samfund og lære de unge noget. Spørgsmålet er, om det modsatte er tilfældet, når det kommer til stykket!?
Her gennemgik vi så – og lyttede til – Biermanns kritiske og humoristiske Lieder om fx nedskydningen af Rudi Dutschke og titelsangen om ikke at vente på bedre tider…
Når man læser interviewet med den nu aldrende poet (der er fader til en dreng på fem år…), så blive man slået af mandens usvækkede kritiske sans og hans uforlignelige håndtering af det smukke tyske sprog. Et virkeligt læseværdigt interview.
En af de anekdoter, Biermann fortæller, gjorde et stort indtryk. Biermanns far blev interneret i KZ-lejr på grund af sin indsats i modstandsbevægelsen (hvor han bl.a var med til at sabortere skibe i Hamborg havn), og derfor fik den lille Wolf kun sin fader at se to gange om året af en halv times varighed. Faderen døde i KZ-lejren. Alligevel formåede moderen at knytte faderen og drengen tæt til hinanden. Det gjorde hun ved, at hun hver morgen sørgede for at der lå et stykke slik eller lignende et bestemt sted i lejligheden. Hun fortalte Wolf, at det første han skulle om morgenen var at hente denne godbid, hvorpå hun fortalte om den møjsommelige vej, der havde ført godbidden fra fængslet over heden osv. og frem til den lille dreng. Sådan knytter man emotionelle bånd.

Wolf Biermann - dengang......og nu

Dødsfuga – endnu et erindringsglimt

6. januar 2007

Paul Celan – Dødsfuga

Gryets sorte mælk vi drikker den om aftenen
vi drikker den om middagen og om morgenen vi drikker den om natten
vi drikker og drikker
vi graver en grav i luften der ligger man ej tæt
En mand bor i huset han leger med slangerne som skriver
som skriver når det skumrer til Tyskland dit gyldne hår Margarete
han skriver det og træder udenfor huset og der blitzer stjernerne han fløjter
efter sine hunde
han fløjter sine jøder frem lader dem grave en grav i jorden
han befaler os spil op nu til dans

Gryets sorte mælk vi drikker dig om nætten
vi drikker dig om morgenen og om middagen vi drikker dig om aftenen
vi drikker og drikker
En mand bor i huset og leger med slangerne som skriver
som skriver når det skumrer til Tyskland dit gyldne hår Margarete
Dit askehår Sulamith vi graver en grav i luften der ligger man ej tæt

Han råber stik dybere i jorden I dér I andre syng og spil
han griber efter jernet i remmen han svinger det hans øjne er blå
stik dybere med spaden I dér I andre spil op til dans

Gryets sorte mælk vi drikker dig om natten
vi drikker dig om morgenen og om middagen vi drikker dig om aftenen
vi drikker og drikker
en mand bor i huset dit gyldne hår Margarete
dit askehår Sulamith han leger med slangerne
Han råber spil Døden sødere Døden er en mester fra Tyskland
han råber stryg violinen dunklere så stiger I som røg i luften
så får I en grav i skyerne der ligger man ej tæt

Gryets sorte mælk vi drikker dig om natten
vi drikker dig om middagen Døden er en mester fra Tyskland
vi drikker dig om aftenen og om morgenen vi drikker og drikker
Døden er en mester fra Tyskland blåt er hans øje
han træffer dig med en kugle af bly han træffer dig nøje
en mand bor i huset dit gyldne hår Margarete
han jager sine hunde efter os han skænker os en grav i luften
han leger med slangerne og drømmer Døden er en mester fra Tyskland

dit gyldne hår Margarete
dit askehår Sulamith

Takket være Henning kan vi høre et fragment af digtet, oplæst af celan selv:

[audio:tf.mp3]
—————

Ovenstående digt af den store tyske poet Paul Celan er oversat af 1.p fra Vesthimmerlands HF & VUC, Ranum, Danmark (årg. 2002), og det er at finde på en side, der er helliget poeten. Her kan man også læse originaldigtet og flere andre oversættelsesforsøg m.m.
Det er herligt at se, at man stadigvæk knokler med Celan rundt omkring på de danske gymnasier. Jeg var for mange år siden oppe i Todefuga til studentereksamen i tysk. Og det var en ønsketrækning, fordi jeg havde fået smag for denne stærke lyriker. Og det gik godt. Siden har fragmenter af digtet været lagret i mit hovede og dukker med mellemrum op i bevidstheden.
Celan, der var af jødisk afstamning og var mærket af erfaringerne fra Shoah (Holocaust), begik selvmord ved at drukne sig i Seinen i 1970. Han blev 50 år gammel. Og sit forhold til sproget/digtningen efter Auswitz sagde han: “Only one thing remained reachable, close and secure amid all losses: language. Yes, language. In spite of everything, it remained secure against loss. But it had to go through its own lack of answers, through terrifying silence, through the thousand darknesses of murderous speech. It went through. It gave me no words for what was happening, but went through it. Went through and could resurface, ‘enriched’ by it all.” (Rosemary Waldrops oversættelse fra tysk).

Paul Celan læser...

PS. En del af Celans digte er oversat til dansk af andre digtere, fx Paul Celan: Du behøver hvert strå, udvalgte digte oversat af Peter Nielsen.

Dagens tekst

30. november 2006

Så et interview med lederen af Faderhuset (dem, der ejer Ungdomhuset). Det var en lidt surrealistisk oplevelse. Meningen var vist, at seerne skulle have et indtryk af den frimenighed, der har slået hælene i jorden og står fast på deres ejendomsret. Men man fik det indtryk, at det gjaldt for lederen om at undgå at svare på noget som helst. Det ville have været ulige mere interessant at få en kritisk udsendelse om baggrunden for, at Ungdomshuset, der har været i de unges vold (undskyld!) i 25 år, blev solgt in the first place!
Medens jeg sad og så på interviewet og endnu engang måtte undre mig over, hvad journalister dog bruger deres egen og – ikke mindst – seernes tid på, kom jeg i tanke om, at jeg selv gennem hele min folkeskoletid frem til sjette klasse, var tvangsindlagt til morgenbøn og danske salmer. Dag efter dag blev vi pålagt at lære salmevers udenad. Jeg har ikke tal på, hvor mange det var, men mange var det. Abraham sad i Mamrelund… Siden fortrængte jeg det godt og grundigt, og det er først inden for de seneste år, at jeg har kunnet forholde mig til salmer som den digtekunst, de også er – nogle af dem, i hvert fald. Mest af alt husker jeg min lærer, der akkompagnerede salmesangen på en gammel violin eller et lille grønt elektrisk klaver. Violinen var en prøvelse. Den lød som et dørhængsel, der trængte til at blive smurt, som flamingo, der bliver gnedet mod en rude, som et godstog, der standser langsom op på en perron… Det lille grønne klaver derimod lød som om læreren var gået i barndom igen.
Tilføjelse: Jeg havde på et tidspunkt en skoleinspektør (ved Sædding Skole), som var af den mening, at udenadslære – i princippet enhver form for udenadslære, hvad enten det var salmevers, byerne på Fyn, kongerække osv. – var godt for den personlige dannelse og udvikling. Når jeg tænker på mit – engang – så forkvaklede forhold til salmerne, så er jeg ikke helt så sikker på, at han havde ret. Noget udenadslære kan have sin berettigelse, fx matematiske formler, grammatiske regler og andet nyttigt, men at kunne alle Kingos eller Brorsons salmer udenad – oven i købet uden at forstå dem – giver ikke mening.

Nye medier til folkeskolen

27. oktober 2006

DR Nyhederne meddeler, at UNIoC og Copy-Dan-AVU har indgået en aftale, der giver folkeskolens elever mulighed for at arbejde – lovligt – med digitale medier, fx musik, film og tv. Og det er da vældig! I min datters skole er der hul i gulvene, der mangler tidssvarende landkort, rengøringen er en by i Rusland og for første gang i flere år har de fået udleveret en ny bog med besked om, at den skal holde i mange år. Dertil kommer, at timetal i nogle fag er beskåret. De plages af timeaflysninger, fordi vikarkontoen er brugt op. Valgfag ikke bliver oprettet pga. manglende ressourcer. Osv. Osv. Velkommen til den nye folkeskole! Vi må da håbe, at der vil være nye computere til de nye muligheder…

Hvor svært kan det være?

23. oktober 2006

Tante Berlinger bringer opsigtsvækkende forskningsresultater fra ålborg Universitet. Et stort psykologisk skoleforskningsprojekt er kommet frem til, at jo flere børn, der er i en skoleklasse, jo mere uro er der, jo flere børn er ukoncentrerede osv. Forskningsresultaterne, der kaldes “interessante” og “originale” er blevet fremlagt på en stor konference i Athen. – Undskyld mig, men er det ikke indlysende, er det ikke ‘logik for perlehøns’? Hvordan kan man seriøst tro, at klasser med 25 elever og derover kan være befordrende for undervisning?

Charles Darwin – on-line!

19. oktober 2006

Medens højresnoede, kristne amerikanere og danske frikirkekristne med alle kunstens midler forsøger at fortynde, underminere, relativere osv. darwinismen, så kommer det glade budskab om, at videnskabsmænd fra Cambridge University lægger hele Charles Darwins skriftlige produktion ud på nettet til almindelig oplysning for evt. interesserede. 50.000 sider søgbar tekst, tusindvis af billeder og en mængde ikke tidligere offentliggjorte skrifter, blandt andet Darwins notesbøger, dagbøger m.m. bliver tilgængelige. Det bliver også muligt at downloade audio-udgaver af de kendte værker. Offentliggørelsen sker efter Darwin-familiens ønske om at gøre mandens værk tilgængelig for alle. Og da ingen tidligere har besiddet Darwins samlede produktion må det siges at være et fremragende og forbilledligt projekt. Tænk hvis alle store tænkere blev alment tilgængelige… Projektets hjemmeside finder man her. Omtale af projektet i The Guardian.
Karikatur af Charles Darwin Læs mere »

Universitetet = 4.g

17. oktober 2006

Tante Berlinger er fremme med Venstre-kvinden Britta Schall Holbergs forslag om, at der skal strammes op på de unge, universitetsstuderendes slendrian. Der skal indføres mødepligt, der skal stilles flere opgaver – i hvert fald i det første år. Med andre ord skal det 4.g indføres, som Lars-Henrik Schmidt, nuværende direktør for Danmarks Pædagogiske Universitet, allerede mente var indført dengang han forlod universitetsverden… Britta er godt klar over, hvad det går ud over, nemlig universitetets varemærke: de frie studium. Og bevæggrundene er også klare: Der skal mange unge gennem den universitære pølsefabrik. Derfor skal der strammes op.
Men flytter man ikke bare problemerme et år frem? Hvorfor ikke forvandle hele universitetstiden til en fjerde gymnasieklasse med mødepligt og opgaver en masse? Hvad skal vi i det hele taget med den universitære ånd? Med frie, tænkende ånder? Når nu der strammes til i den anden ende med kontraktforskning osv. Og så kan vi jo lige så godt fjerne navnet “universitet”, medens vi er i gang og kalde det: det udvidede gymnasium.
Problemet er nok, at mere kontrol og flere opgaver, vil kræve flere undervisere – og dermed flere ressourcer. Så det kommer nok ikke til at ske.