Indlæg tagget med uddannelse

Tillid er godt, kontrol er bedre! Eller?

26. september 2008

Blandt dagens nyheder kan man læse, at regeringen og “partierne bag folkeskoleforliget” er enedes om at begrænse folkeskolens pÃ¥lagte bureaukrati. Med en udtalelse, der nærmest ligner en freudiansk fortalelse siger undervisningsminister Bertel Haarder: “Vi viser større tillid til skolelederne…”. Ja, men eftersom der kun er tale om marginale justeringer, kan man konkludere, at uddannelsespolitikken stadigvæk er styret af fundamental mistillid til skolelederne og de øvrige medarbejdere i folkeskolen… Og sÃ¥dan er det ogsÃ¥ i den øvrige offentlige sektor.
Og mistilliden siver som dioxin ned gennem systemet. Kommunerne vil følgelig gerne have folkeskolerne til at udøve social kontrol med brugerne. De skal helst indberette “socialt bedrageri“. Mistillid i det store, mistillid i det smÃ¥…

Verdens bedste uddannelsessystem?

24. september 2008

Var det ikke det hr. Fogh Rasmussen stillede danskerne i udsigt? Men virkeligheden er en anden. Besparelser pÃ¥ besparelser har fulgt hinanden, og alskens tal-hokus-pokus og statistisk magi i politikeretorikken kan ikke dække over de sørgerlige kendsgerninger. Nu kan man sÃ¥ læse, at kommunerne endnu engang mÃ¥ skære en skive af folkeskoleomrÃ¥det. Og de planlagte nedskæringer rammer dem, der har mest brug for undervisning, de ordblinde, autisterne, dem med adfærdsproblemer… En blodtud til den danske folkeskole, kalder Danmarks Lærerforenings formand det. Var det ikke pÃ¥ tide at give Fogh og hans regering et politisk blÃ¥t øje og en K.O.?!

Noget om klassekvotienter…

3. september 2008

Frøkenen er modstræbende begyndt pÃ¥ gymnasiet. Det er svært bÃ¥de at være i pubertetens vildrede og sÃ¥ holde fast i noget, der kunne ligne en fremtid. Lettere bliver det ikke af, at man pludselig har 28 nye kammerater. Det er mange. For den enkelte student og for lærerne. Hvordan mon bedrive undervisningsdifferentiering med sÃ¥ mange? Men hun er sÃ¥mæn heldig, pigebarnet, for i andre dele af landet er kvotienten højere. Helt oppe pÃ¥ 33-35, har jeg hørt. Derfor er det da glædeligt at læse, at socialdemokraten Christine Antorini vil have lavet et loft over klassekvotientens størrelse. ‘Vi er nødt til at lave et loft. Ellers vil vi se et øget frafald og færre unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse’, argumenterer Antorini. Og det er da ogsÃ¥ et relevant argument, idet begge problemer er regeringens problemer. Den vil bÃ¥de reducere frafaldet pÃ¥ uddannelserne og – inden 2015 – have mere end 90% af en ungdomsÃ¥rgang igennem en ungdomsuddannelse.
Antorini vil derfor have Bertel Haarder i samråd, som det hedder på Christiansborgsk.
Men spørgsmÃ¥let er, om man bare kan lave et loft uden samtidig at se pÃ¥ de økonomiske realiteter. For ikke længe siden fik gymnasierne indført det sÃ¥kaldte taxametersystem, der indebærer en aflønning efter gennemførelsesgraden. Jo flere studenter, der kommer gennem de tre Ã¥r, jo flere penge i kassen. Og omvendt… Derfor giver det god mening, nÃ¥r gymnasierne forsøger at gardere sig økonomisk ved at tage rigeligt med studenter ind. Fordi man altid mÃ¥ kalkulere med et vist frafald. 10% er ikke unormalt. Hvis man sætter et loft over klassekvotienten risikerer man at forringe gymnasiernes økonomi – og kommer dermed til at forringe uddannelsen. Hvilket sÃ¥ igen kan betyde yderlige frafald og sÃ¥ videre… Follow the Money, Antorini. Det var bare det, jeg ville sige.

Animistisk uddannelsespolitik

30. juli 2008

Gamle Freud havde en teori om animismen. Det var i Totem og Tabu. Det gik blandt andet ud pÃ¥, at folk i gamle dage troede, at ord og tegn havde magisk virkning. Nu til dags kan man stadigvæk finde eksempler pÃ¥, at folk tror – eller i hvert fald foregiver at tro – at ord alene kan ændre pÃ¥ verdens gang. I dagens aviser kan man sÃ¥ledes læse, at Bertel Haarder vil ‘tale’ den mellemlange udddannelsers status ‘op’. Med ordenes kraft vil Haarder modvirke den fortsatte, store nedgang i søgning til uddannelser som folkeskolelærer, sygeplejersker og pædagoger. Haarder har, som bekendt, selv være med til at tale fx folkeskolelæreruddannelsen ned ved at tale nedsættende om lærerstanden og lærernes faglig organisation, Danmarks Lærerforening. SÃ¥ mÃ¥ske skulle det være muligt at tale dem op igen? Ved magisk kraft?
I hvert fald kan man sige, at Bertel Haarder og regeringen ikke har andet end ord at gøre godt med. Fx ordene: Verdens bedste uddannelsessystem. Hvis man nu gentager dem tilstrækkeligt mange gange, sÃ¥ kan det være, at det bliver en realitet eller – i det mindste – at nogen begynder at tro pÃ¥ det. Lige som man forsøgte at fÃ¥ folk til at tro pÃ¥, at Sadam Hussein havde masseudrydelsesvÃ¥ben nedgravet i Irakisk jord…
Efter i Ã¥revis at have udmagret uddannelsessystemet ved mere eller mindre slet skjulte besparelser og hoved- og halsløse fusioner – og ved at have gjort ondt værre med et hav af som regel uigennemtænkte reformer, sÃ¥ er det lidt svært at bevare den animistiske tro pÃ¥ ordets magiske kraft. MÃ¥ske man skulle hjælpe ordene lidt pÃ¥ vej med ressourcer og kompetent uddannelsesplanlægning!?

Om sprogrevseri

29. juli 2008

Da jeg læste pÃ¥ universitetet var der et vældigt opgør med sprogrevseriet. Mod alle dem, der ville have alle til at skrive dansk efter retskrivningens krøllede regler. Senere blev jeg – ved tilfældighedernes (u)gunst – dansklærer og oplevede, at sprogrevseriet, der jo er en indbygget del af danskundervisningen, havde ødelagt mange elevers glæde ved faget (og skolen i det hele taget) og hæmmet deres lyst til at udfolde sig i skrift og tale.

Jeg vil stadigvæk ikke forsvare det fluekneppende sprogrevseri. Men med alderen er det blevet klarere og klarere for mig, at retskrivningsregler handler om sproglig præcision. Jo bedre man håndterer disse regler, jo mere præcist kan man udtrykke sig.

Noget andet, der kan bekymre mig – og som ikke bekymrede mig det fjerneste dengang – er den sproglige slaphed, der gør sig gældende i min omverden. Især den snigende, ukritiske anglificering af det danske sprog er nedslÃ¥ende. I gÃ¥r var jeg inde i Ã…rhus by og købe mig en ny vindjakke, fordi den gamle efterhÃ¥nden hænger i laser. Og i en stor, centralt beliggende forretning averterede man med SALE og FINAL SALE. Nu kan jeg godt lidt engelsk og ved, hvad SALE og FINAL SALE betyder, men jeg begriber ikke, hvad der er galt med UDSALG og afledninger af dette ord?
Man vil sikkert sige, at det skyldes GLOBALISERINGEN. Og det er rigtigt, at vi lever i en verden, hvor vi bliver mere og mere internationalt orienterede, og hvor medierne af anglo-amerikansk oprindelse spiller en stor og tung rolle. Alligevel er det en falliterklæring for det danske uddannelsessystem, at det ikke er i stand til at give de opvoksende generationer sÃ¥ mange danskkundskaber, at de i det mindste har alternative udtryksmuligheder pÃ¥ modersmÃ¥let…

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...