Indlæg tagget med uddannelse

Den feminine folkeskole

7. august 2007

Der er Ã¥benbart ingen ende pÃ¥ problemerne i folkeskolen. I hvert fald, hvis man skal dømme ud fra mediernes omtale. Ikke blot falder antallet af ansøgere til læreruddannelsen, mange springer fra samme uddannelse, inden de er færdige, vi stÃ¥r over for en stor afgang af ældre lærere osv. Og sÃ¥ videre. Og i dagens avis kan man sÃ¥ læse, at den feminisering af den offentlige sektor, som antropologen Anne Knudsen for Ã¥r tilbage fremhævede som et problem, ogsÃ¥ har sat sig igennem i folkeskolen. Hver anden folkeskolelærer er en kvinde, og specielt yngre mænd – dem under 30 – er underrepræsenteret.
PÃ¥ hvilken mÃ¥de er den kvindelige dominans et problem? Fagligt? Nej. Men mÃ¥ske socialt og psykologisk. I hvert fald er det jo en kendsgerning, at folkeskolen ikke kun satser pÃ¥ faglighed (jf. den løbende diskussion), men ogsÃ¥ pÃ¥, hvad man kunne kalde “menneskelig udvikling”. Folkeskolen fortsætter med andre ord den værdimæssige feminisering, som de pædagogiske institutioner for længst har erkendt som værende et problem. Ikke mindst for drengene.
De løsninger der peges pÃ¥ – fra bl.a. DPU – er, at folkeskolelærernes karrieremuligheder skal forbedres, deres status skal højnes, og sÃ¥ skal der en bedre løn til. Men kan udviklingen vendes? Er der ikke en selvforstærkende effekt i det forhold, at pigerne dominerer pÃ¥ de gymnasiale uddannelser, de mellemlange og videregÃ¥ende uddannelser?

 

Læreruddannelsen som springbræt

4. august 2007

I den fortsatte strøm af informationer om læreruddannelsen og problemet med at rekruttere nok lærere til den betrængte folkeskole, kommer det nu frem, at mange lærerstuderende – mere end 30% – bruger uddannelsen som springbræt til noget andet, fx en universitetsuddannelse. Hvad enten de færdiggør uddannelsen eller dropper den i utide, sÃ¥ ender de i hvert fald ikke bag katederet i folkeskolen. Tallene kommer fra Danmarks Pædagogiske Universitet, der optager mange af de tidligere lærerstuderende.
Problemet er, mener Martin Bayer, at frafaldet skyldes indførelsen af de sÃ¥kaldte professionsbachelor-uddannelser pÃ¥ de mellemlange videregÃ¥ende uddannelser (lærer-, pædagoguddannelse m.v.), der giver de unge direkte adgang til universiteterne. Med Beyers formulering “uddanner de sig ud af faget lige med det samme”. De bruger altsÃ¥ læreruddannelsen som en genvej i et uddannelsessystem, der sorterer fra pÃ¥ grund af karakterer. Men det afspejler ogsÃ¥ et andet forhold, som Jens Rasmussen fra DPU berører i en kommentar, nemlig at læreruddannelsen ikke er attraktiv nok, ikke er god nok.

“Studenterkvalitet”

2. august 2007

I dagens avis kan man læse en opfølgning pÃ¥ de seneste ugers skriverier angÃ¥ende manglen pÃ¥ folkeskolelærere (faldende optag pÃ¥ seminarier, afgang af ældre skolelærere osv. osv.). I dag drejer det sig om, hvad man – med et norsk begreb – kalder “studenterkvalitet”. Det viser sig, at karaktergennemsnittet for dem, der trods alt søger ind pÃ¥ lærerseminarierne ligger pÃ¥ et lille 8-tal pÃ¥ den gamle trettenskala (og mellem 5.7 og 4.7 pÃ¥ den nye 7-trinsskala). Betyder det sÃ¥, at vi fÃ¥r dÃ¥rlige folkeskolelærere ud i den anden ende? Det synes blandt andet professor Jens Rasmussen fra Danmarks Pædagogiske Universitet at mene. Jeg er ikke sÃ¥ sikker. Min erfaring er, at karaktergennemsnittet pÃ¥ studentereksamensbeviset afspejler meget andet end faglige kvalifikationer. Fx umodenhed i de brydsomme Ã¥r. Da jeg – i de adgangsfrie Ã¥r i halvfjerdserne – læste pÃ¥ universitetet havde jeg flere kammerater med studentereksaminer, der ikke ville give dem adgang i dag, men som blev gode, velfunderede akademikere.
Termen “studenterkvalitet” afspejler i hvor høj grad uddannelsessystemet er at sammenligne med en pølsefabrik. Studenter er en slags hakkekød, der skal putte i maskinen for at komme ud i den anden ende som produkter. Og her er karakteren at ligne med hakkekødets varedeklaration. Hvor meget fedt er der i? Osv. Men studenter er mennesker, drenge og piger af kød og blod, med forskellige historier og forskellige talenter. MÃ¥ske skulle man holde fast i det. Du fÃ¥r ikke en god læge ud af et menneske, fordi vedkommende har 13 i snit. Der kræves mere end faglig kundskab. Det samme gælder for folkeskolelærere osv. Men det kan være svært at holde fast i, nÃ¥r man tænker uddannelsessystemet som en privat virksomhed.

Læs også, hvad Ildkatten /Esther skriver om dette emne.

Statens Filmcentral – en minderune

31. juli 2007

I Weekendavisen bruger de agurketiden til at dyrke det nostalgiske. Bo Green Jensen og Réné Gummer skriver om uforglemmelige sange som fx Eagles’ “Hotel California”, der udsættes for Green Jensens kærlige og dybsindige analyse. Samtidig er der taget hul pÃ¥ en serie om barndommens skole. Pernille Steensgaard fortæller om sine halvfjerdserÃ¥r i den velbjergede Ruderdal-folkeskole Vangeboskolen. Og selv om der er mange Ã¥r mellem hendes skolegang og sÃ¥ min, sÃ¥ er der alligevel sammenfald. Hendes beskrivelse vækker minder, som nÃ¥r hun fx skriver: “Dér er nedgangen til kælderen, hvor vi sad pÃ¥ smalle gymnastikbænke uden ryglæn og sÃ¥ mærkelige smalfilm fra Statens Filmcentral om grinende grønlandske kvinder, der tyggede sælkødet for deres smÃ¥børn og førte det fra deres egen mund direkte over i børnenes, medens vi hvinede af væmmelse. Underholdningsværdien var lig nul, men vi elskede det”. Efter den sidste, selvmodsigende sætning kommer sÃ¥ historien om en skræmmende oplysningsfilm om kræft.
Jo, jeg husker det sÃ¥ nøje. Filmene fra Statens Filmcentral, der ved fÃ¥ lejligheder blev forevist for os elever pÃ¥ Sædding Skole i et materialerum. Her sad vi sÃ¥ blandt nye bøger, tavlekridt, pegepinde og andre skolematerialer og bivÃ¥nede historiske optrin eller oplysende film om geografiske eller samfundsmæssige emner. Kræftoplysningsfilmene gik vi heldigvis glip af, selv om vandrehistorierne løb rundt blandt os i de ældste klasser. Der var en hel speciel stemning om disse forevisninger, og jeg er ret sikker pÃ¥, at mine cineastiske lyster til 8- og 16-millimeterfilm blev grundlagt dér. Jeg var næsten henrevet, nÃ¥r lærerne omhyggeligt satte de smÃ¥ filmruller pÃ¥ det lille, grÃ¥malede fremvisningsapparat og satte det i gang. Lyset kastedes op pÃ¥ lærredet, og en snurrende lyd fyldte det ellers andægtigt stille rum. Formastede en af eleverne sig til at være “urolig”, sÃ¥ var det uden for døren. Siden dengang har Statens Filmcentral stÃ¥et for mig for alt, hvad jeg forbinder med sober folkeoplysning, en fornem medieinstitution, der mÃ¥ske har været lidt konservativ, men ikke desto mindre har været en væsentlig instans i opbygningen af min almendannelse. Især dengang, men ogsÃ¥ senere.

Mangel på skolelærere

30. juli 2007

Forleden langede jeg ud efter undervisningsminister Bertel Haarder, fordi han ikke bidrog til at forbedre folkeskolelærernes image – og dermed bidrog til at gøre jobbet som folkeskolelærer mere attraktivt for uddannelsessøgende unge. Knap var indlægget skrevet, før man kunne se samme Haarder “tørre” problemet med faldende ansøgerantal til lærerseminarierne af pÃ¥ Danmarks Lærerforening, som han gav skylden for det miserable billede af folkeskolen.
Nu kan man så læse i avisen (Kristelig Dagblad), at ikke blot er ansøgerantallet til uddannelsen det laveste i flere år, men der er også et stort frafald blandt dem, der faktisk kommer i gang. Mere en 33% springer fra, inden de kommer i mål. Og problemet med frafald har været voksende siden 1990. Hertil kommer, at omkring 40& af de aktive folkeskolelærere vil gå på pension inden for de næste ti år.
Det eneste, den siddende regering har kunnet bidrage med, er en nødtørftig reform af uddannelsen, der er blevet stærkt kritiseret og sammenlignet med fupmodernisering af et bilvrag. Hensigten med den nye læreruddannelse er blandt andet at højne fagligheden og kvaliteten af folkeskolelærerne. Om den vil kunne det, vil kun tiden vise. Men hensigten ødelægges sandsynligvis af, at lærerseminarier er presset økonomisk så hårdt i bund på grund af regeringens uddannelsespolitik, at det vil blive svært at omsætte reformens ideer til virkelighed. Og med en undervisningsminister, der tydeligvis ikke brænder for folkeskolen, ser det endnu sortere ud for fremtiden.

Folkeskolen på spanden

17. juli 2007

At uddanne børn og unge er en investering i fremtiden. Det koster penge, mange penge, at holde et uddannelsessystem i gang.

Med en kombination af besparelser, absurde administrationskrav og uigennemtænkt og usammenhængende skolepolitik har den siddende regering bragt folkeskolerne i en situation, hvor de er tvunget til at forringe undervisningen yderligere. Der skal spares yderligere, og da der i forvejen er skåret ind til benet, og man ikke kan fodre lærerne med mursten, må man skære ned på timetallet. Ned under den grænse, som undervisningsministeriet har sat som minimum for god undervisning. Eleverne får færre timer, end politikerne har lovet dem.

Som sædvanligt udøver undervisningsminister Bertel Haarder ansvarsforflygtigelse, idet han “tørrer” ansvaret af pÃ¥ henholdsvis kommunerne (“de har fÃ¥et pengene”, “de prioriterer forkert” osv.) og lærer ( “de overdriver” – og sÃ¥ glemmer vi lige Bertels løfter om ikke at hakke pÃ¥ folkeskolelærerne pÃ¥ grund af deres ramponerede image!).

Den offentlige kage er ikke stor nok, og nÃ¥r politikerne – fx Haarder – stiller nye krav til den “service”, det offentlige skal give, sÃ¥ mÃ¥ det offentlige – ikke mindst kommunerne – skære ned andre steder. Den borgerlige tanke om, at vi “kan fÃ¥r mere for de samme penge” har for længst vist sig at være ideologisk bragesnak.
Problemet er også, at folkeskolens ringe vilkår vil få skolelærere til at forlade skolen og søge andre græsgange. Hvis man ikke fagligt og pædagogisk kan komme til at gøre en forskel, mister man motivationen. Og det på et tidspunkt, hvor undervisningsministeren vil gøre det mere attraktivt at blive skolelærer, og hvor ansøgningstallet til lærerseminarierne er faldet drastisk m.m. Her er det ikke nok med en ny læreruddannelse og en slant penge til kommunerne.
Bertel Haarders arrogante vasken-hænder afslører regeringens sande sindelag, nÃ¥r det kommer til diskussionen om “velfærdet”. Som Helle Thornings Schmidt udtrykte det, sÃ¥ har de ikke hjertet med. Nu er det op til oppositionen med Socialdemokratiet i spidsen at formulere en reform for skoleomrÃ¥det, der kan rette op pÃ¥ den synkende skude. Nu.

Folkeskolelærernes image

25. juni 2007

Forleden mødte jeg en god bekendt, der er folkeskolelærer. Vedkommende fortalte mig, at hun nu havde sagt sit job op. Hun havde sagt sin fast stilling med pension op til fordel for et mere usikkert liv som vikar, suppleret med andre småjobs. Årsag: Hun gad ikke længere bruge al sin tid på dokumentation, evaluering, rapportering, elevplaner og så videre. Livet er for kort til den slags bureaukratisk galskab.
Jeg kom til at tænke pÃ¥ hende, nu hvor folkeskolelærernes image er pÃ¥ avisernes forsider. En aktuel undersøgelse mener at vise, at der er ringe tillid til den danske folkeskolelærer. Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, har hurtigt været ude og kaste skylden pÃ¥ den siddende regering. Han siger: “NÃ¥r lærere generelt har et dÃ¥rligt ry, skyldes det, at regeringspartierne gennem flere Ã¥r systematisk har arbejdet pÃ¥ at nedbryde lærernes autoritet og anseelse for at mindske deres indflydelse”. Og der kan da heller ikke være nogen tvivl om, at undervisningsminister Bertel Haarder og regeringen har ramponeret folkeskolelærernes image gevaldigt ved at gøre lærerne til syndebukke for en forfejlet skolepolitik.
Anders Bondo modsiges af en sÃ¥kaldt konsulent, Carsten Mai, der har været spindoktor for indenrigsminister Thor Pedersen og Københavns tidligere overborgmester Kramer Mikkelsen. Konsulenten siger: “Lærerne har proletariseret sig selv. De er altid gÃ¥et efter at fÃ¥ fritid og ferier i stedet for løn. Og det har nu givet deres profession lavstatus som Danmarks bedst betalte bijob”. Og det er da ogsÃ¥ en del af problematikken. Folkeskolelærerne er historisk set gÃ¥et fra at være kaldspersoner (pÃ¥ linje med præsterne) med indbygget prestige til at være almindelige lønmodtagere. Dermed mistede lærerrollen sin aura. Men ansvaret for denne udvikling er jo ikke folkeskolelærernes alene. Mai fortsætter med at gøre skolelærerne til syndebukke for skolepolitikken. At skolelærerne har handlet som lønmodtagere og forhandlet sig frem til visse arbejds- og lønvilkÃ¥r (som arbejdsgiverne – nota bene! – har accepteret! ) forklarer jo ikke de Ã¥relange nedskæringer pÃ¥ omrÃ¥det eller den hoved- og haleløse uddannelsespolitik. Det største ansvar for lærernes aktuelle lavstatus mÃ¥ ligge hos politikerne i folketinget, der gennem en Ã¥rrække har mishandlet skoleomrÃ¥det.

Sexappeal og faglighed

22. maj 2007

I et af de forsvundne indlæg skrev jeg om universitetslektor Klaus Kjøller, der er lektor pÃ¥ Københavns Universitet og beskæftiger sig med kommunikation. Kjøller havde pÃ¥draget sig studenternes vrede ved at hævde, at “en god røv” var mindst lige sÃ¥ vigtig – ja, faktisk vigtigere – for eksaminandens præstation ved det grønne bord som fagligheden. Nu har universitet slÃ¥et fast, at Kjøller, som capac skrev, er ude i et useriøst ærinde, der undergraver den akademiske professionalisme. PÃ¥ universitetet er det fagligheden – og kun den – det drejer sig om. Alt andet er udtryk for manglende professionalisme.
Opdatering: Klaus Kjøller erkender sin brøler og siger: “- Jeg er fuldstændig enig i, at det ikke er sÃ¥ godt at bruge billeder, der kan opfattes seksuelt. Jeg begik en fejl ved at undervurdere den provokation, der lÃ¥ i at bruge de billeder. Det underminerer jo autoriteten ved at gÃ¥ til eksamen og ogsÃ¥ min autoritet”. Det var vist det, vi sagde…

Mistilliden i det danske uddannelsessystem

5. april 2007


Hvis man ikke har andet at lave i de stille pÃ¥skedage før indkøbslørdagen, sÃ¥ vil blogbestyreren gerne anbefale, at man læser Weekendavisens interview med professor Jørn Lund. Jørn Lund, der er sprogmenneske (og i parentes bemærket var censor pÃ¥ capacs konferensspeciale…), udsender efter PÃ¥ske en bog om det danske uddannelsessystems elendighed. Af interviewet fremgÃ¥r det, at det netop er kontrollen og mistilliden, der er problemet. Lund er ikke en hr. Hvemsomhelst. Han sidder i bestyrelsen for Københavns Universitet og kender uddannelsessystemet indefra. Dertil kommer, at han er et diplomatisk menneske. Netop derfor er han værd at lægge øre til…

Er folkeskolen god nok?

25. marts 2007

Frøknen har tysk for til næste uge. Hun har fÃ¥et til opgave at skrive sætninger med forholdsordsled. Og fÃ¥r at vide, at hun skal “analysere” sætningerne (“sætte kryds og bolle”). Tysklæreren forudsætter, at hun har lært det i dansk; men det har hun ikke – . Jeg spørger hende, om hun har lært noget om de forskellige forholdsord, og hvad de styrer? Det har hun heller ikke. Hm.
Tilføjelse: Efter manys replikker får jeg brug at tilføje, at mit ærinde ikke er at kritisere folkeskolelærerne i almindelighed. De har ikke de bedste arbejdsvilkår. Tænk blot på diskussionen om elevplanerne.