Indlæg tagget med uddannelse

Det er hvidt herude (eller: bare det var…)

11. marts 2008

Det er hvidt herude,
kyndelmisse slår sin knude
overmåde hvas og hård,
hvidt forneden, hvidt foroven,
pudret tykt står træ i skoven
som udi min abildgård.

Det er tyst herude,
kun med sagte pik på rude
melder sig den små musvit.
Der er ingen fugl, der synger,
finken kun på kvisten gynger,
ser sig om og hvipper lidt.

Det er koldt herude,
ravne skrige, ugler tude,
søge føde, søge læ.
Kragen spanker om med skaden
højt på rygningen af laden,
skeler til det tamme kræ.

Hanen sig opsvinger
på en snemand, sine vinger
klaskende han sammenslår.
Krummer halsen stolt og galer –
hvad monstro han vil, den praler?
Hvis endda om tø han spår!

Inderlig jeg længes
efter vår, men vintren strænges,
atter vinden om til nord!
Kom, sydvest, som frosten tvinger,
kom med dine tågevinger,
kom og løs den bundne jord!

St. St. Blichers “Det er hvidt herude” (1838) med Thomas Laubs musik (1914) var ogsÃ¥ en af de sange, vi ofte havde pÃ¥ tapet i folkeskolen. Tekster blev omhyggeligt forklaret og var med til at udvide ens sproglige horisont og bevidsthed.

Når skolelærere bliver tyveknægte

5. marts 2008

I gÃ¥rsdagens aviser kunne man læse om kopiering af copyright-beskyttede tekster i folkeskolen. Forbruget – eller mÃ¥ske skulle man sige: misbruget – har antaget astronomiske dimensioner. I DR2s ellers seriøse tv-avis Deadlines eftermiddagsudgave var vinklen pÃ¥ lærernes misbrug og skoleledernes mangelfulde tilsyn med samme skolelærere. Men ikke et eneste ord om, hvorfor skolelærerne mon gad at stÃ¥ i timevis ved en Ã¥ndsvag kopimaskine! Nemlig det forhold, at skolerne er sÃ¥ økonomisk trængte, at der ikke længere er rÃ¥d til elementære undervisningsmateriale som fx nye lærebøger. Sidste Ã¥r fik min datter én ny lærebog, og det var en sensation, der blev talt meget om. Regeringen vil skabe verdens bedste uddannelsessystem. SÃ¥ nytte det ikke noget, at forarme folkeskolen, gøre lærerne til tyveknægte, der af nød stjæler fra forlag og forfattere, og ellers mÃ¥ klare sig med det tvivlsomme internet… Det bliver mere og mere tydeligt, at regeringen ikke kan (og mÃ¥ske heller ikke vil) satse pÃ¥ det viden(s)samfund, den ellers snakker sÃ¥ meget om ved hver eneste festlig lejlighed.

Gymnasium

4. marts 2008

De sidste mÃ¥neder har jeg sammen med Frøkenen arbejdet hÃ¥rdt pÃ¥ at finde et gymnasium i lokalomrÃ¥det, som kunne imødekomme hendes faglige ønsker. Det har været svært. En meget lidt logisk opbygget studieordning (sikkert lavet af Djøffer i undervisningsministeriet) gør det til lidt af et puslespil at fÃ¥ de ønskede fag. Og ofte afhænger det af, om der bliver oprettet “valgfag”. Indtil videre har det heddet sig, at der skal 10 elever til oprettelse af en “valgfag”, og at det som regel kunne lade sig gøre.
Efter at have besøgt en række gymnasier og snakket med repræsentanter fra dem og diverse uddannelsesvejledere i folkeskolen, så er Frøkenen og jeg nået frem til et par gymnasier, der burde kunne imødekomme hendes ønsker. I store træk.
Men så kom regeringen ind over med sine kreative økonomiske tryllekunster. Citat:

Det der egentligt sker er, at vi får færre penge til at uddanne den
enkelte elev. For år tilbage var der kun 24 i en klasse. Der står i
gymnasieloven, at der skal være 2.470 timer på de tre år gymnasiet
varer. Så det kan vi ikke ændre ved, vi kan kun øge klassekvotienten og
fjerne nogle valghold ved at sige, at der skal være 30 elever på et
hold, for at det kan blive til noget


Peter Kuhlman, formand for Gymnasierektorerne. SÃ¥ stÃ¥r man der med hÃ¥ret i postkassen, nÃ¥r man skal forklare sin datter, at hun – nu hvor ansøgningen er sendt af sted – mÃ¥ske alligevel ikke kan være sikker pÃ¥ at fÃ¥ musik… Jeg ønsker den regering hen hvor peberet gror!
PS. I øvrigt kunne man i sidste uge læse om – veluddannede, økonomisk velstillede – forældre, der forsøger at bestikke rektorer for at fÃ¥ et bestemt gymnasium til deres børn. Jo, den sociale arv arbejder sandelig ufortrødent videre i uddannelsessystemet…

“Kreativ bogføring” og uddannelsespolitik

3. marts 2008

I dette land har vi en statsminister, der engang blev gÃ¥et som skatteminister pÃ¥ grund af “kreativ bogføring”. Siden har “kreativ bogføring” været værktøj i den førte borgerlige politik. Et godt eksempel er uddannelsespolitikken. Men henvisning til økonomiske eksperters advarsler om økonomisk recession (økonomiske eksperter, som man lytter til, nÃ¥r det ellers lige passer ind i de politiske dagsordner – ellers ikke) har regeringen og dens tro allierede pÃ¥ført de videregÃ¥ende uddannelser en besparelse pÃ¥ hele 6%. Det beskrives som en slags bunden opsparing, idet uddannelserne angiveligt fÃ¥r pengene igen næste Ã¥r (hvis ellers de politiske og økonomiske omstændigheder tillader det). Men en besparelse er en besparelse. Du kan ikke bruge penge, du ikke har. Og besparelsen vil fÃ¥ konsekvenser for uddannelsernes kvalitet i kraft af forringelser (fyringer, beskæring af undervisningstimer osv.). Dertil kommer, at de nye justeringer af reglerne for supplerende dagpenge vil ramme ikke mindst universiteterne hÃ¥rdt. De har i Ã¥revis lukreret pÃ¥ hÃ¥befulde undervisningsassistenter og eksterne lektorer, der har overlevet pÃ¥ supplerende dagpenge. Men nu er det hul delvist lukket.
Seneste kreative tiltag rammer gymnasierne, der i den seneste tid har kæmpet en hård kamp for at få uigennemtænkte studieordninger implementeret. Dernæst fik de en besparelse i nakken 53 millioner. Regeringen opfatter ikke besparelse som en besparelse men som en administrativ omlægning. Hvordan man kan finansiere et fængselsforlig med noget, der kun er en administrativ omlægning, skal man vist være finansminister for at få mening i.
Regeringen har lovet vælgerne, at danskerne skulle have verdens bedste uddannelsessystem. Men virkeligheden er en ganske anden. Enten er regeringen fuld af løgn eller også må den diske op med nogle reformer, der gør denne kritik til skamme.

Personlighed som kvalifikation

20. januar 2008

I mange herrens Ã¥r har vi i det danske uddannelsessystem haft et udskillelsessystem, der byggede pÃ¥: karakterer. Adgangen til gymnasieuddannelser og længerevarende uddannelser har været reguleret af karaktergennemsnit. NÃ¥r man ser bort fra perioder, hvor der har været fri adgang. I dagens avis kan man sÃ¥ læse, at det ikke længere skal være tilstrækkeligt at have gode karakterer for at blive  – for eksempel – lægestuderende. Nu skal der skeles til ansøgerens personlighed, fx dennes evne til “empati” (altsÃ¥ en psykologisk vurdering) eller evne til at træffe beslutninger og lede.
Umiddelbart lyder det jo besnærende. For hvem vil ikke helst have en læge, der kan sætte sig ind i patientens situation? Eller for den sags skyld: En advokat, en dyrlæge eller en jordmoder?
Karaktersystemets fordel er, nÃ¥r vi ser bort fra de ofte pÃ¥pegede svagheder et sÃ¥dan system indebærer, at det i en eller anden forstand er en mÃ¥lestok for den enkeltes faglige kvalifikationer. Gennem uddannelsessystemet tilegner den enkelte sig en sum af faglige kvalifikationer, der bliver en nøgle til den videre færd i systemet. SpørgsmÃ¥let er, om man ikke  med det nye tiltag underminerer det gamle system ved at indføre et element af vilkÃ¥rlighed og dermed uretfærdighed? For hvem kan med sikkerhed vurdere om det unge menneske, der sidder over for en med gode karakterer, men mÃ¥ske ogsÃ¥ med ungdommelig usikkerhed osv., engang vil kunne blive en fremragende læge? Og kan vi udelukke, at tilfældige personlige anti- og sympatier vil kunne komme pÃ¥ spil, nÃ¥r et sÃ¥dant udvælgelsessystem iværksættes? Man kan frygte, at ideen vil bane vejen for den form for fordomsfuldhed, man ogsÃ¥ ser i rekrutteringen af arbejdskraft pÃ¥ arbejdsmarkedet. I nyhedsbrevet kan man læse følgende: “Et skævt ansøgningsmønster har fÃ¥et den veterinære uddannelse til atændre optagelsesproceduren, sÃ¥ det bliver nemmere at vurdere ansøgerne ud fra de unges interesser og arbejdsmarkedets behov.I dag er 90 procent af de studerende kvinder, og samtidig er der mangel pÃ¥ dyrlæger til produktionsdyr og fødevaresikkerhedsomrÃ¥det.” Vil det være rimeligt at afvise en veluddannet kvinde, blot fordi hun fx vil være dyrlæge pÃ¥ et dyrehospital? 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...